Gennem de seneste måneder har rekordhøje priser både fået danskernes elregninger til at eksplodere og skubbet bag på inflationen.
Men i oktober kravlede den gennemsnitlige ugepris for én kilowatttime strøm på den nordiske elbørs Nord Pool to gange ned under 80 øre.
Dertil skal man lægge afgifter, tariffer og moms, men ikke desto mindre er det første gang siden maj, at priserne kommer så langt ned. Faktisk nærmer det sig de elpriser, vi var vant til sidste efterår.
Spørger man Jim Vilsson, som er seniorøkonom hos Energinet, kan man forsigtigt håbe, at priserne holder hen over vinteren.
- Vi har aldrig tidligere set noget lignende, siger han til TV 2.
Ugentlig gennemsnitspris på el
Stadig ikke tilbage til normalen
I løbet af sommeren fik en giftig cocktail af uheldige sammenfald elprisen til at skyde i vejret, så den rå elpris nogle dage i august kom helt op omkring 5 kroner per kilowatttime.
Blandt andet skruede Rusland som svar på de vestlige sanktioner i kølvandet på krigen i Ukraine ned for forsyningen af gas til Europa, hvor det er et vigtigt brændsel i elproduktionen.
Samtidig stak den varme og tørre sommer en kæp i hjulet på transporten af kul til kraftværker langs de europæiske floder. Og ydermere bremsede tørken elproduktionen på de franske atomkraftværker og de norske vandkraftværker.
Men nu er mange af de problemer hvis ikke løst så i hvert fald mindre alvorlige, fortæller Jim Vilsson.
For hele oktober måned kostede en kilowatttime rå el således kun en krone i gennemsnit mod 3,5 kroner i august – vel at mærke uden afgifter, tariffer og moms.
Dels er gasprisen blevet trykket ned, efter at særligt Tyskland har fyldt sine gaslagre til randen. Samtidig har atomkraftværkerne i Frankrig og vandkraftværkerne i Norge skruet op for produktionen.
- Vi er ikke tilbage til den gamle normal, for vi er stadigvæk pressede. Gas koster stadig mere end tidligere, og bare fordi Tyskland har fyldt sine lagre, betyder det ikke, at alle andre har, siger seniorøkonomen.
Gasprisen
Familier sparer 1.000 kroner om måneden
Ikke desto mindre er de danske elpriser nu markant lavere, end de var hen over sommeren.
For en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn, der bor i et parcelhus, var elregningen i oktober faktisk mere end halveret sammenlignet med august. Det viser en beregning fra Danske Bank.
I august måtte familien nemlig af med omkring 1.900 kroner til el, mens de i oktober kun skulle have cirka 900 kroner op af lommen.
Til sammenligning var det tal i oktober 2020, inden priserne begyndte at stige, knap 640 kroner om måneden.
- Det er bestemt en god nyhed for danskerne, at prisen nu lader til at være kommet ned, og at der er lidt mere vished om, hvad der kommer til at ske hen over vinteren, siger Danske banks chefanalytiker og privatøkonom Louise Aggerstrøm.
Her er det dog vigtigt at huske, at nogle danskere endnu ikke mærker meget til, at priserne er faldet.
Har man en fastprisaftale med sit elselskab, hvor prisen for eksempel fastsættes hver tredje måned, risikerer man nemlig stadig at betale en langt højere pris, indtil prisen beregnes på ny.
- Men så kan det også være, at de heller ikke har måttet betale helt så meget, da priserne gik amok. Det er det, der er humlen ved de her fastprisaftaler, siger privatøkonomen.
- Det er ikke sådan, at vi er reddet
Tidligere på året advarede både myndigheder og eksperter om risikoen for, at vi for første gang nogensinde kunne blive nødt til at lave kontrollerede afbrud for strømmen i dele af det danske elnet.
Frygten var simpelthen, at der ikke ville være strøm nok til alle.
Den risiko er der stadig, understreger Jim Vilsson fra Energinet. Men lige nu viser de første forsigtige prognoser, at vinteren ser ud til at blive mild til normal.
Holder det vand, og kastes der ikke andet grus i energimarkedets maskineri, forventer seniorøkonomen elpriser de kommende måneder, der cirka vil være på niveau med oktober.
Men situationen er stadig ”presset”, advarer Jim Vilsson.
Fryser de norske vandkraftværker for eksempel tidligere end forventet, vil det nemlig skubbe priserne opad igen.
- Det er ikke sådan, at vi er reddet, for vi er i en meget nervøs situation. Den er ikke så ekstrem som i august, men hver ny udvikling får priserne til at stige eller falde betydeligt mere, end de gjorde tidligere.