I et lille anonymt kontor på Syddansk Universitet i Odense sidder en af Danmarks enere.
Han er lektor i teoretisk højenergifysik og den eneste på instituttet, der arbejder med kompliceret strengteori.
Men det er blot en af de få ting, der adskiller Arne Lykke Larsen fra kollegerne i kontorerne ved siden af.
- Min kommunikation er langsom, undskylder han, da TV 2 sætter sig til rette for at lave et interview med ham i forbindelse med at den britiske fysiker Stephen Hawking onsdag er død i en alder af 76 år.
De undskyldende ord kommer dog ikke over Arne Lykke Larsens egne læber. De kommer fra den computer, han bruger til at kommunikere med.
Vejret trækker han heller ikke selv. Det gør den maskine, han har siddende på sin kørestol, for ham.
Arne Lykke Larsen lider nemlig - ligesom Stephen Hawking gjorde det - af nervesygdommen ALS.
Fem til 10 ord i minuttet
Hvilken betydning har Stephen Hawking haft som videnskabsmand?, spørger vi den danske fysiker.
Arne Lykke Larsens øjne flakker over skærmen foran ham. Med blikket skriver han sit svar, der langsomt toner frem på skærmen.
- Hawking er nok den enkeltperson, der har haft størst betydning for fysikken i vores tid, læser computeren højt, da Arne Lykke Larsen har stavet færdigt.
Hvordan?, spørger vi videre.
Computeren foran Arne Lykke Larsen summer i konstante intervaller. Ind i mellem kommer et blip, men ellers er der helt stille i flere minutter.
Stephen Hawkings banebrydende teorier, blandt andet omkring sorte huller i rummet, var komplicerede. For mange vil de være svære at forstå. Det er ikke tilfældet for Arne Lykke Larsen. Men til gengæld er de svære at forklare, når man kun kan skrive mellem fem og 10 ord i minuttet.
Arnes computer bryder tavsheden med hans svar på, inden for hvilke områder den britiske fysikers forskning var banebrydende:
- Med hensyn til kosmologi og sorte huller.
Inspireret af Hawkings livsglæde
Det er dog ikke kun i fysikkens verden, at Stephen Hawking har været en inspirationskilde.
Han fik konstateret sygdommen ALS i 1963, da han var bare 21 år gammel.
Dengang lød dommen fra lægerne, at han kun havde et par år tilbage. Alligevel fortsatte han med at leve i 55 år mere, og det er en stor inspiration for andre ALS-patienter, mener Arne Lykke Larsen, der fik konstateret sygdommen i år 2000.
- Han har haft kæmpe betydning. At man kan leve et langt liv og være aktiv, siger han.
Svimlende forskning
Aktiv er Arne Lykke Larsen i den grad også selv. Måske ikke i den klassiske forstand, da han er bundet til sin kørestol og respirator, men rent videnskabeligt har han travlt.
Han har skrevet to bøger om sit liv og vurderer jævnligt andres videnskabelige artikler, hvilket han øjensynligt er rigtig dygtig til. Han har i hvert fald modtaget en pris fra American Physical Society, der end ikke kendte til hans handicap.
Nu forsker han blandt andet med hjælp fra en sekretær, der giver en hånd med at skrive.
- Det er det, jeg regner på nu, siger Arne Lykke Larsen og finder formler, som man sjældent har set mage til, frem på skærmen foran sig.
Parenteser og tegn fylder flere A4-sider, som fysikeren scroller ned over udelukkende ved at bevæge øjnene.
Det kan godt være, Arne Lykke Larsen ikke kan tale selv, men hans formler og forskning er et helt sprog for sig.
TV 2/ Fyn lavede for otte år siden et indslag om Arne Lykke Larsen, hvor han også fortalte, at Stephen Hawking er et af han forbilleder. Se det her under:
ALS – AMYOTROFISK LATERAL SKLEROSE