Moderaterne-medlem reagerer på kritik af arbejdsmiljø - læs hele det lækkede brev her

Et fem sider langt brev til Arbejdstilsynet beskriver ansatte i Moderaternes oplevelse af dårligt miljø.

TV 2 er nu også kommet i besiddelse af den mail, som Moderaternes folketingsmedlem Jeppe Søe fredag sendte til en række medlemmer af partiets hovedbestyrelse.

Mailen blev første gang omtalt af B.T., som fredag kunne afdække, hvordan en række nuværende og tidligere ansatte hos Moderaterne har sendt en fem sider lang indberetning til Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø med mobning og sexisme.

Afsenderen af brevet, Jeppe Søe, har ikke ønsket at udtale sig om sagen til TV 2. Det samme gør sig gældende for Moderaterne. Folketingsmedlemmet fastholder dog, at den eneste mulige løsning for de berørte ansatte er en uvildig undersøgelse.

TV 2 Fyn har søndag været i kontakt med Moderaternes fynskvalgte-folketingsmedlem Rosa Eriksen, der oplyser, at hun ikke kender til indholdet af skrivelsen til Arbejdstilsynet. Formand i Fyns storkreds hos Moderaterne, Lars Petersen, oplyser ligeledes i en skriftlig besked, at han ikke har nogen kommentarer til sagen.

Læs brevet her:

Oversigt

    Oversigt