I juli og august har det været varmere, mindre blæsende end sidste år – og så har det regnet meget. Og det er ingen god cocktail for havene rundt om Fyn.
Faktisk tegner det til, at iltsvindet rundt om øen i år kan blive værre, end det var i 2023, hvor udbredelsen af iltsvind var den største i 21 år. Det peger de seneste målinger offentliggjort den 6. september på.
- Selve iltindholdet i vandet er markant lavere end sidste år på samme tid, siger Jens Würgler Hansen, der er seniorrådgiver ved DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Han er én af folkene bag den seneste rapport om iltsvind i danske farvande, der er lavet over målinger fra juli til september. Zoomer vi ind på det Sydfynske Øhav bliver det hurtigt klart, at det går den gale vej.
Fra 1. juli til 28. august blev iltindholdet reduceret i farvandene omkring Fyn, så iltsvindet tiltog i udbredelse og intensitet.
De nuværende iltforhold betyder, at det kræver langvarig og meget kraftig blæst helst i form af en storm, hvis iltforholdene i de dybere områder skal forbedres relativ hurtigt, fortæller Jens Würgler Hansen.
- I år var det varmere og mindre blæsende i juli og første halvdel af august end sidste år. Og når der ikke bliver rørt tilstrækkeligt i gryden, så er det, at iltsvindet opstår, siger han og fortsætter.
- Samtidig har vi fra årets start haft meget nedbør, som har betydet mere udvaskning af næringsstoffer fra land.
Kraftigere iltsvind
Iltsvindet i 2022 var meget udbredt i september. I 2023 var det rekordstort. I 2024 er arealet i august endnu større og mere intenst end i august sidste år.
- Det er ret slemt i år. Det er et sårbart område dernede (Sydfynske Øhav, red.). I år er der på nuværende tidspunkt, sammenlignet med sidste år, et markant større areal med kraftigt iltsvind, siger Jens Würgler Hansen.
- Lige nu hiver havet syd for Fyn efter vejret og andre steder har liv givet op som en konsekvens af det.
Og netop konsekvensen ved iltsvind er, at livet på bunden, bliver fortrængt. Det medfører at planter dør og rådner.
- Der, hvor der ingen ilt er, der frigiver havbunden svovlbrinte og det er rasende giftigt. Og så dør livet altså i det område - eller fortrækker andre steder hen.
Iltsvindet holder op, når temperaturerne falder, og blæsevejr kan hvirvle vandet rundt og blande iltholdigt overfladevand ned i det iltfattige bundvand. Men det kan ikke genoprette livet helt, siger Jens Würgler Hansen.
- Livet bliver hele tiden slået tilbage til start, og dermed bliver havmiljøet ikke sundt, fordi diversiteten forsvinder over tid. Det er kun de mest tilpassede og hårdføre organismer, der kan leve der, resten når ikke at etablere sig, før der igen er iltsvind.
Mange års genopretning
Hvis et sundt havmiljø skal genetableres, tager det mange år. Nogle dele af havmiljøet og nogle steder vil hurtigt kunne genoprettes, mens andre vil være lang tid om det.
- Trykket skal tages af havmiljøet, det skal stresses langt mindre, end det bliver i dag. Havet har ikke mulighed for at komme sig som det er nu, siger Jens Würgler Hansen.
Han kalder havet robust, og understreger, at det kan holde til en del, men det vi ser nu, er et tydeligt signal om, at det er alt for meget.
Annette Christiansen som er miljøchef i Landbrug & Fødevarer anerkendte tidligere i år overfor TV 2 Fyn, at landbruget har en del af ansvaret for at løse problemet med vandmiljøet.
- Derfor har den grønne trepart, som vi var en del af, foreslået, at der afsættes 40 milliarder kroner til en ny fond, der skal give tilskud til omlægning af landbrugsjord. Pengene skal blandt andet bruges til at udtage klimabelastende lavbundsjorde, plante skov på 250.000 hektar landbrugsjord og opkøbe jord med henblik på at reducere udledning af kvælstof.
Hun peger dog også på en række andre årsager til det iltsvind. Blandt andet vejrforhold, fjordenes opbygning, påvirkning fra nabolande og overløb af urenset spildevand med videre.
Jens Würgler Hansen kalder tilstanden en ubalance, og det er skabt af for mange næringsstoffer ude i havet. Det bliver forværret af, at vi har klimaforandringer, varmere vejr og mere nedbør.
Men det er mest af alt en manglende indsats, påpeger han.
- Vi har spildt tyve år, hvor vi ikke har formået at reducere tilførslen af næringsstoffer selvom vi har vidst, at det stod skidt til. Nu bliver der lagt op til en større indsats, men det vil kræve mere og bliver dyrere, end hvis der var taget affære tidligere, slutter Jens Würgler Hansen.