Økosystemet i det sydfynske øhav er brudt sammen:
- Det er sørgeligt, hvis vi som land ikke kan fange en fisk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager betegner situationen i det sydfynske øhav som et økosystem, der er brudt sammen.
Uklart, grumset vand, mindre liv og længere mellem fiskernes fangster. Det er virkeligheden i flere danske fjorde. Blandt andet i Faaborg.
Miljøstyrelsen måler regelmæssigt iltniveauet i vandet, og i Faaborg Fjord er det nedslående læsning.
Her blev niveauet senest mål til et milligram ilt per liter vand. Det er, hvad Miljøstyrelsen kategoriserer som kraftigt iltsvind.
Det lave niveau af ilt kan mærkes hos de lokale fiskere.
- Hvis man gik på en tilfældig badebro før i tiden, så ville der komme en stime fisk forbi. Det er årevis siden, jeg har set en stime tobiser, som jo er fødefisk for havørred og andre fisk, siger Kim Laursen, der har fisket i området siden 1987.
Forudsigeligt men skidt nyt
At målingerne er lave, er ikke nyt, og det er heller ikke en overraskelse for professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager. Men forudsigeligt nyt kan stadig være skidt nyt.
- Det er ret slemt. Det betyder, at der er totalt iltfrit nede i bunden, siger han.
Målingerne er foretaget omkring en halv meter over bunden.
- Så bunden er fuldstændig iltfri, der er ikke nogen orme, der er ikke nogen muslinger, og derfor er der ikke noget føde til fiskene, derfor er der heller ikke nogen fisk.
- Det er det her sammenbrud af økosystemet, som vi har set mange steder i de sidste 20-30 år, siger Stiig Markager.
- Man bliver faktisk lidt ked af det
Det sammenbrud ærgrer mangeårig fisker i Faaborg Fjord Kim Laursen.
- Man bliver faktisk lidt ked af det indeni, siger Kim Laursen, der også er formand i Faaborg Sportsfiskerklub.
- Det er da trist, at det er hver eneste år, man kan tage iltsvindsrapporter og se, at der er så meget iltsvind i Faaborg Fjord, tilføjer han.
Kim Laursen oplever helt konkret, at der simpelthen ikke er særlig mange fisk at fange.
- Det ser da rigtig pænt ud her ved Faaborg Fjord, men når vi kommer ned under overfladen, så gisper hele Lillebælt efter vejret.
- Det er sørgeligt, hvis vi som land ikke kan fange en fisk, når vi har så meget vand omkring os, siger han.
Kvælstofudledninger er årsagen
Ifølge Stiig Markager er årsagen klar.
- Det her er effekten af årtiers udledning af kvælstof fra landbruget, siger han.
TV 2 Fyn har snakket med flere forskere, der også bekræfter, at en stor del af iltsvindet skyldes det danske landbrug.
Fup eller fakta: Er det landbrugets skyld, at havet forfalder? Forskere svarer på otte myter om iltsvind i havet
Der findes mange meninger om, hvorfor havmiljøet har det dårligere end nogensinde før - og har det overhovedet det? TV 2 Fyn har forsøgt at blive klogere på, hvad videnskaben egentlig ved.
Det kan være en betændt sag at begynde at tale om havmiljøet her i landet.
For nyligt kunne TV 2 Fyn vise billeder fra under havoverfladen i vandet uden for Langeland, hvor fedtemøget nogle steder rejser sig i to-tre meter høje søjler fra bunden.
Fedtemøget er en hurtigvoksende alge, der dukker op, når vandet bliver for næringsholdigt.
Hen mod efteråret dør algen igen, og lægger sig som et tæppe på havbunden. Det rådner og kræver dermed den sidste ilt, der er tilbage i på bunden - med den konsekvens at dyr og øvrige planter ikke kan leve der.
Herfra opstår iltsvind, som en rapport fra Aarhus Universitet sidste år kunne fastslå var værre end nogensinde.
Årsagerne til en stigende mængde fedtemøg har været diskuteret vidt og bredt, men mange pile har peget på industrien- og landbrugsindustriens udledning af kvælstof til havene.
På den ene side er der nogen, der mener at kunne bevise, at det er landbrugets skyld - at det udleder alt for meget kvælstof fra produktionen af foder til dyr.
På den anden side er der dem, der mener at vide, at det ikke er landbrugets skyld, men derimod overløb af spildevand fra kloakkerne – særligt i de større byer, udenlandske udledninger og anden industri, som hovedsageligt tilfører havet for meget næring og dermed iltsvind på sigt.
Men nu trækker vi lige luft ind, tager de oftest brugte udsagn om havmiljøet og spørger nogle, der rent faktisk ved, hvad der er op og ned - med baggrund i videnskaben!
TV 2 Fyn har spurgt tre forskere om deres viden om havmiljøet og dets udvikling. Jørgen E. Olesen, professor i Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Karen Timmermann, professor ved DTU Aqua og Mogens Flindt, professor ved SDU i Økologi.
Vi tester otte udsagn, som vi har sat sammen ud fra hundredevis af kommentarer fra brugere på TV 2 Fyns Facebokside.
Otte udsagn om havmiljøet
Det er landbruget i Danmark, der udleder størstedelen af de næringsstoffer, der ender ude i hav, vandløb og søer og bidrager til algevækst og iltsvind.
Jørgen E. Olesen: - Det afhænger af hvorhenne. Det kystnære farvand er påvirket af dansk landbrug. Men jo længere vi kommer væk, så begynder det at blive både landbruget, byer og også andre lande rundt omkring os.
Karen Timmermann: - Dette er korrekt. På landsplan kommer ca 70% af kvælstofudledningen til kystvande fra landbruget. Der er kun få havområder (fx Øresund), hvor udledninger fra renseanlæg dominerer over udledningen fra landbruget. Næringsstoffer og særligt kvælstof bidrager til algevækst og iltsvind.
Mogens Flindt: - Det kan jeg jo nøjes med at svare ja til. Det er slået fast i rigtigt mange rapporter, blandt andet i Vejle Fjord og Odense Fjord. 60-70 procent af udledningerne på kvælstofsiden kommer fra agerlandet.
Det er overløb fra kloakker med spildevand og regnvand, der tilfører størstedelen af de næringsstoffer, som giver algevækst og iltsvind.
Jørgen E. Olesen: - Nej det er nok ikke korrekt – det kan være tilfældet lokale steder, men generelt nej.
Karen Timmermann: Ikke korrekt udsagn: På landsplan udgør overløb omkring 1% af den totale kvælstofudledning til havet. Overløb kommer når det regner rigtigt meget, og det består af store vandmængder med en meget lav koncentration af næringsstoffer. Igen, kan overløb i nogle vandområder, fx Øresund, betyde relativt mere end i andre vandområder.
Mogens Flindt: Nej, det er det ikke.
Størstedelen af næringsstofferne, der bidrager til algevækst og iltsvind kommer fra udenlandske udledninger og kommer hertil med havstrømme.
Jørgen E. Olesen: - Det er heller ikke rigtigt, men det er tilfældet nogle steder. Eksempelvis ved Bornholm er en høj mængde af næringsstoffer ikke udledt af Bornholm alene. Ligeledes ved vores sydlige farvande – i blandt andet det Sydfynske Øhav – kan der godt være en påvirkning fra Tyskland og Polen.
Karen Timmermann: - Dette er korrekt for enkelte vandområder, som for eksempel Flensborg fjord, som modtager næringsstoffer fra tyske kilder. Vand fra Østersøen og Nordsøen transporteres gennem de danske farvande og påvirker miljøtilstanden i de mere åbne vandområder. Men generelt er næringsstofkoncentrationen lav i Østersøvand i forhold til danske kilder og derfor ser man at for eksempel yderfjorde, som er mere påvirkede af for eksempel Østersø eller Nordsøvand, har bedre miljøtilstand end inderfjordene. I en del vandområder kan den gode økologiske tilstand kun opnås, hvis andre lande også reducerer deres næringsstofudledninger.
Mogens Flindt: Hold nu op, den hører vi også tit. Kvælstofkoncentrationerne er meget meget højere inde i fjordene end på åbent vand. Det indikerer at kilderne er inde i fjordene mere end de er på den ydre rand af dem.
Forskere er købt og betalt til at komme med de resultater, dem der betaler, ønsker at høre.
Jørgen E. Olesen: - Det er utilstedeligt, en ren sviner. Selvfølgelig er det ikke sådan – tyv tænker hver mand stjæler.
Karen Timmermann: - Forskere kan søge forskningsmidler til eller betales for at lave bestemte undersøgelser/analyser og arbejde indenfor bestemte emner, men ikke til at fremkomme med et bestemt resultat. Man kan givetvis finde forskere som bryder med principper for god forskningspraksis, men jeg har ikke kendskab til det.
Mogens Flindt: - Ja det er ikke rart at høre på. Det er jo ikke sådan, vi arbejder. Men ja der har da været enkeltstående tilfælde koblet til visse områder, hvor der har været problemer med armslængden. Vi modtager fondsbevillinger, men fondene har jo ikke nogen indblanding i vores forskning.
Det danske – og dermed fynske havmiljø – står overfor et totalt kollaps på grund af iltsvind og kvælstof?
Jørgen E. Olesen: - Hvad betyder totalt kollaps? Det er en ekstremt kritisk tilstand vores havmiljø har, men om det er et kollaps, det ved jeg ikke.
Karen Timmermann: - Delvis korrekt. Mange danske havområder rammes af iltsvind og tendensen ser ud til at være stigende. Højere stående dyr kan ikke overleve uden ilt, så hvis iltsvind bliver for omfattende og langvarigt kan livet ikke eksistere, hvilket kan betegnes som kollaps.
Mogens Flindt: - Det er økosystemerne, der får for meget næring. Fyn er et agerland, og der er meget afstrømning. Så det er en blanding af for meget næring, iltsvind og ødelagte fødekæder der påvirker økosystemerne.
Det er bundtrawl-fiskeri, der har ødelagt havbunden og dermed dyrelivet i de fynske og danske farvande.
Jørgen E. Olesen: - 6. Det er en kombination. Der er ingen tvivl om at der er ødelæggelse på grund af bundtrawl og stenfiskeri. Så det er en kombination, vi har gjort mange ting forkert.
Karen Timmermann: - ikke besvaret.
Mogens Flindt: - Man må være lidt mere nuanceret. Bundtrawl foregår på større dybder og i et mere afgrænset område. Men det er klart, at trawling har gjort indvirkning på havbundens tilstand sammen med de tidligere nævnte faktorer.
Iltsvind og fedtemøg og stor udledning af næringsstoffer til havet er slet ikke nyt. Faktisk er problemerne blevet meget mindre i de seneste år.
Jørgen E. Olesen: - Det er ikke blevet bedre. Det kan godt være, at der udledes mindre næring til havet end i midten af 1990’erne, men nu har vi så også klimaforandringer. Selv om vi synes vi har gjort meget på landbrug- og spildevandsområdet, så har det langt fra været nok.
Karen Timmerman: - Næringsstofudledningerne i 1980’erne var meget højere end de er i dag, men i start 90’erne blev for eksempel spildevandshåndtering og landbrugspraksis forbedret, så næringsstofudledningerne (både kvælstof, men især fosfor) faldt signifikant. I de seneste 10-15 år er der stort set ikke sket ændringer i næringsstofudledningerne. Iltsvindsudbredelsen har været værre, fx fik vi det største iltsvind i 2002, men i de senere år har iltsvindstendensen været stigende.
Mogens Flindt: - Vi gennemførte den største reduktion på kvælstof i 1990'erne - før det var der oceaner af skidtalger - fedtmøg er en slægt af det. Der var meget større forekomster tidligere. Miljøforholdene i de ydre dele af fjordene er blevet bedre.
Klimaforandringerne er medvirkende årsag til væksten af alger – vandet er varmere, og der har længe været udledt store mænge næring – kombinationen er giftig for havet.
Jørgen E. Olesen: - Klimaforandringerne skubber på at aktivere det, der findes i havet i forvejen. Mere regn betyder mere afvaskning af gødning til havet og højere vandtemperaturer giver de næringsstoffer der er i vandet rigtig gode vilkår for vækst.
Karen Timmermann: - Korrekt. Der er meget der tyder på at klimaforandringer i form af stigende havtemperatur samt ændrede vind- og nedbørsmønstre forstærker problemerne med næringsstoffer i havet. Og det er velkendt, at alene stigende vandtemperaturer vil øge risiko for iltsvind, både fordi varmere havvand kan indeholde mindre opløst ilt, men også fordi nedbrydningsprocesser vil forløbe hurtigere når vandet er varmt og det vil øge iltforbruget i bundvandet.
Mogens Flindt: - Ingen tvivl om, at øget temperatur laver en hurtigere "turn over" på næringssaltene. Når de salte så bliver bundet i plankton eller fedtemøg, så bliver det hurtigere til at vokse.
Stiig Markager fortæller, at når kvælstof fra landbrugsjordene udledes, ender det i havet, i det her tilfælde det sydfynske øhav, hvor det giver algevækst. Når algerne dør, falder de ned på bunden og bliver til mudder.
- Det har de gjort de sidste 20-30 år, så nu ligger der et tykt, tykt lag mudderlag, nogle steder er det flere meter tykt. Det er det lag, der rådner, ilten bruges op, og så har vi det her sammenbrud af økosystemet, siger han.
Annette Christiansen som er miljøchef i Landbrug og fødevarer anerkender at landbruget har en del af ansvaret for at løse problemet med vandmiljøet i flere danske fjorde.
- Derfor har den grønne trepart, som vi var en del af, foreslået, at der afsættes 40 milliarder kroner til en ny fond, der skal give tilskud til omlægning af landbrugsjord. Pengene skal blandt andet bruges til at udtage klimabelastende lavbundsjorde, plante skov på 250.000 hektar landbrugsjord og opkøbe jord med henblik på at reducere udledning af kvælstof.
Hun peger dog også på en række andre årsager til det iltsvind. Blandt andet vejrforhold, fjordenes opbygning, påvirkning fra nabolande og overløb af urenset spildevand mv.
Vi ved præcis, hvad der skal gøres
Selvom det ser dystert ud for det sydfynske øhav, er der håb for fremtiden.
- Vi ved præcis, hvad der skal gøres, og det er at reducere udledningerne af kvælstof fra dansk landbrug, siger Stiig Markager og fortsætter:
- Vi skal reducere udledningen med cirka 50 procent, og når vi gør det, vil det blive en lille smule bedre år for år. Men det tager 20-30 år, fra vi begynder at gøre noget. Og det er vi altså ikke begyndt på endnu.
Det er dog noget, der er fokus på fra regeringens side.
- Jeg håber på, at planen bliver til noget, siger fisker Kim Laursen, mens han ser på den fjord, han har fisket i siden 1987.
