Uklart, grumset vand, mindre liv og længere mellem fiskernes fangster. Det er virkeligheden i flere danske fjorde. Blandt andet i Faaborg.
Miljøstyrelsen måler regelmæssigt iltniveauet i vandet, og i Faaborg Fjord er det nedslående læsning.
Her blev niveauet senest mål til et milligram ilt per liter vand. Det er, hvad Miljøstyrelsen kategoriserer som kraftigt iltsvind.
Det lave niveau af ilt kan mærkes hos de lokale fiskere.
- Hvis man gik på en tilfældig badebro før i tiden, så ville der komme en stime fisk forbi. Det er årevis siden, jeg har set en stime tobiser, som jo er fødefisk for havørred og andre fisk, siger Kim Laursen, der har fisket i området siden 1987.
Forudsigeligt men skidt nyt
At målingerne er lave, er ikke nyt, og det er heller ikke en overraskelse for professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager. Men forudsigeligt nyt kan stadig være skidt nyt.
- Det er ret slemt. Det betyder, at der er totalt iltfrit nede i bunden, siger han.
Målingerne er foretaget omkring en halv meter over bunden.
- Så bunden er fuldstændig iltfri, der er ikke nogen orme, der er ikke nogen muslinger, og derfor er der ikke noget føde til fiskene, derfor er der heller ikke nogen fisk.
- Det er det her sammenbrud af økosystemet, som vi har set mange steder i de sidste 20-30 år, siger Stiig Markager.
- Man bliver faktisk lidt ked af det
Det sammenbrud ærgrer mangeårig fisker i Faaborg Fjord Kim Laursen.
- Man bliver faktisk lidt ked af det indeni, siger Kim Laursen, der også er formand i Faaborg Sportsfiskerklub.
- Det er da trist, at det er hver eneste år, man kan tage iltsvindsrapporter og se, at der er så meget iltsvind i Faaborg Fjord, tilføjer han.
Kim Laursen oplever helt konkret, at der simpelthen ikke er særlig mange fisk at fange.
- Det ser da rigtig pænt ud her ved Faaborg Fjord, men når vi kommer ned under overfladen, så gisper hele Lillebælt efter vejret.
- Det er sørgeligt, hvis vi som land ikke kan fange en fisk, når vi har så meget vand omkring os, siger han.
Kvælstofudledninger er årsagen
Ifølge Stiig Markager er årsagen klar.
- Det her er effekten af årtiers udledning af kvælstof fra landbruget, siger han.
TV 2 Fyn har snakket med flere forskere, der også bekræfter, at en stor del af iltsvindet skyldes det danske landbrug.
Stiig Markager fortæller, at når kvælstof fra landbrugsjordene udledes, ender det i havet, i det her tilfælde det sydfynske øhav, hvor det giver algevækst. Når algerne dør, falder de ned på bunden og bliver til mudder.
- Det har de gjort de sidste 20-30 år, så nu ligger der et tykt, tykt lag mudderlag, nogle steder er det flere meter tykt. Det er det lag, der rådner, ilten bruges op, og så har vi det her sammenbrud af økosystemet, siger han.
Annette Christiansen som er miljøchef i Landbrug og fødevarer anerkender at landbruget har en del af ansvaret for at løse problemet med vandmiljøet i flere danske fjorde.
- Derfor har den grønne trepart, som vi var en del af, foreslået, at der afsættes 40 milliarder kroner til en ny fond, der skal give tilskud til omlægning af landbrugsjord. Pengene skal blandt andet bruges til at udtage klimabelastende lavbundsjorde, plante skov på 250.000 hektar landbrugsjord og opkøbe jord med henblik på at reducere udledning af kvælstof.
Hun peger dog også på en række andre årsager til det iltsvind. Blandt andet vejrforhold, fjordenes opbygning, påvirkning fra nabolande og overløb af urenset spildevand mv.
Vi ved præcis, hvad der skal gøres
Selvom det ser dystert ud for det sydfynske øhav, er der håb for fremtiden.
- Vi ved præcis, hvad der skal gøres, og det er at reducere udledningerne af kvælstof fra dansk landbrug, siger Stiig Markager og fortsætter:
- Vi skal reducere udledningen med cirka 50 procent, og når vi gør det, vil det blive en lille smule bedre år for år. Men det tager 20-30 år, fra vi begynder at gøre noget. Og det er vi altså ikke begyndt på endnu.
Det er dog noget, der er fokus på fra regeringens side.
- Jeg håber på, at planen bliver til noget, siger fisker Kim Laursen, mens han ser på den fjord, han har fisket i siden 1987.