Deltag i afstemningen - klik på banneret herunder:
Asfalt og grus knaser under Dorte Lauritzen Lunds løbesko. Rundt om hende skifter landskabet mellem græsgrønne og jordbrune marker.
Hun står tit op før klokken seks om morgen for at løbe en tur langs markerne omkring familiens maskinstationen udenfor Varnæs ved Aabenraa.
- Når jeg har været ude at løbe om morgen, så er jeg bare klar til dagen, fortæller hun.
Det er også blevet til nogle halvmaratoner. Over 150 gennem årene.
- Det er en stor del af mit liv. Jeg startede med at løbe, efter jeg fik et piskesmæld. Det hjalp på smerterne, siger Dorthe Lund.
Det er marts måned. Asfalten er stadig kold og våd. I dag løber Dorte 400 meter. Så skal hun ned at gå. Så løber hun 400 meter længere og stopper igen. Hjertemedicinen betyder, at Dortes puls ikke kan komme over 135. Det har den ikke kunnet siden august sidste år.
Her løb Dorte sit seneste motionsløb. Det var i Toftlund sammen med nogle af hendes løbemakkere.
Efter få kilometer stopper Dorte op og falder om. Hendes hjerte stopper med at slå. Hende løbemakker, Eicke Warncke, begynder at give hende hjertemassage.
- Hun sank bare sammen og var helt blå i hovedet. Og hendes øjne. De var helt døde, fortæller Eicke Warncke, som har løbet sammen med Dorte i flere år.
Dorte blev fløjet til Odense Universitetshospital med lægehelikopter.
- Så ses vi til kontrol om to år
Dorte overlevede og har i dag en pacemaker, som to gange efterfølgende har måttet starte hendes hjerte. Efter hun fik varmebehandlet arvæv omkring sit hjerte, har hun ikke haft flere hjertestop.
Men selvom Dorte i dag er tilbage på asfalten, så efterlod hjertestoppene også tanker og følelser, som ikke var der før. Både for Dorte og hendes pårørende.
- Da jeg skulle udskrives, så sagde personalet. ”Så ses vi til kontrol om to år.” Jeg tænkte, ”To år, holdt da kæft, der var langt tid til.” Der kan jeg godt se, at man kan ryge i et gevaldigt hul, hvis ikke man har noget familie eller opbakning, der venter derhjemme.
I dag holder Dorte stadig styr på familiens maskinstation, som hun driver med sin mand. Men hjertestoppet har sat sine spor i hverdagen.
- Jeg husker ikke så godt, og jeg har svært ved at koncentrere mig i længere tid. Så hvis en kunde ringer, så sørger jeg får at få skrevet ting ned med det samme. Og så skal jeg sove i løbet af dagen for at kunne fungere, siger Dorte Lund.
For Eicke Warncke, som så sin veninde ligge død på asfalten under motionsløbet, har det også sat psykiske spor.
- De første mange uger var jeg vågen om natten. Jeg drømte om Dortes øjne, der lå og stirrede op i luften. Når jeg var til løb efterfølgende, var jeg ubevist opmærksom. Hvis en løber pludselig stoppede op, så blev jeg helt angst for, at vedkommende ville falde om, fortæller Eicke Warncke.
For Dorte Lunds mand, Allan Lund, blev Dortes hjertestop også fulgt af urolige nætter.
- Da vi havde besøgt hende den første dag, og så kommer hjem og lægger dig til ro, så kører tanker rundt i hovedet, fortæller Allan Lund.
Et sundere Syddanmark
Forskningsprojekt vil sætte fokus på det psykiske efterspil efter et hjertestop
På Afdelingen for Hjertesygdomme på Aabenraa Sygehus går læge Janna Maria Borg stuegang.
Hun modtager nogle af de 5.400 danskere, der, som Dorte Lund, hvert år får et hjertestop uden for sygehusene.
For hende er det klart, at det psykiske ikke bliver prioriteret, når patienters liv skal reddes.
- Der sker rigtig mange ting. Vi skal have fundet ud af, hvorfor patienten har fået et hjertestop, så det fysiske er rigtig meget i fokus, siger Janna Maria Borg.
Derfor vil hun sætte patienter og pårørendes psyke i fokus i et nyt forskningsprojekt.
Her skal forskere interviewe patienter og pårørende, der har overlevet et hjertestop, og kortlægge de psykiske konsekvenser.
Håbet er at lave et forløb, så patienter og pårørende får hjælp til at håndtere livet efter hjertestop uden psykiske mén.
- Vi skal sørge for, at patienter og pårørende bliver fulgt så godt som muligt, og at problemerne bliver opsporet tidligere, før det går alt for galt, siger Janna Maria Borg.
For Dorte Lund og hendes pårørende kunne mere information og vejledning gennem forløbet have gjort en forskel.
- Jeg havde ikke troet, at jeg skulle ligge vågen om natten i flere måneder. Der kunne jeg godt have brugt en forklaring på, hvor længe man kan vågne om natten med angst, siger Eicke Wancke.
Faktaboks
Deltag i afstemningen - klik på banneret herunder: