Offentlig leder delte fortrolige oplysninger med sin søster
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Mor frygter, at søns oplysninger kan være i de forkertes hænder efter afsløring om deling af fortrolige dokumenter.
- Det kan ikke være rimeligt.
Sådan lyder reaktionen fra Lene Jørgensen, da vi viser hende de mails, en centerleder fra Nordfyns Kommune har sendt til sin søster.
Lene Jørgensen er mor til en dreng, der har været indskrevet på én af de institutioner, som centerlederen havde ansvaret for.
“Jeg er rystet over at der kan blive videregivet oplysninger til folk, der ikke har part i sagen. Og jeg bliver selvfølgelig nervøs for, om det kunne være min søn”
- Det bekymrer mig som mor, at andre mennesker kan blive involveret i min søns personlige planer og oplysninger. Dem forventer jeg, at kommunen passer på, siger Lene Jørgensen.
Det er en aktindsigt, TV 2/Fyn har søgt, der har afsløret en hjemsendt centerleder fra Nordfyns Kommune i at dele de fortrolige oplysninger.
I en de to mails har centerlederen skrevet “HUSK! Dybt fortroligt.!” og vedhæftet en udviklingsplan for en af de elever, der er er indskrevet på hendes institution. Mailen er sendt til centerlederens søster, der hverken har noget med eleven eller Nordfyns Kommune at gøre.
Ny afsløring: Centerleders mand har også købt kurser ulovligt
Kerteminde Kommune bliver nu draget ind i sagen om en centerleder fra Nordfyns Kommunes Børn- og Ungeforvaltning, som over en årrække har sendt sine medarbejdere på kurser for knapt 240.000 kroner.
Kurser, som blev solgt og arrangeret af centerlederens søster, tidligere byrådspolitiker Tina Bue Frandsen.
Nu viser det sig imidlertid, at også centerlederens mand har formidlet, bestilt og købt kurser hos Tina Bue Frandsen, mens han var ansat som leder for en institution i Kerteminde Kommune.
Også svogerens køb af efteruddannelse er et klart brud på forvaltningslovens regler om inhabilitet, vurderer flere juridiske eksperter.
- Når de pågældende ledere i de to kommuner har indgået kontrakter med henholdsvis søsteren og ægtefællens søster, så er det i strid med inhabilitetsreglerne. Det er indenfor den kreds, som man ikke må indgå aftaler med, siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
Han tilfølger:
“De pågældende medarbejdere er meget centrale i de her kontraktforhold, og det er det, der er i strid med inhabilitetsreglerne”
- Det fremgår jo ret tydeligt af alle bilagene, at de pågældende medarbejdere er meget centrale i de her kontraktforhold, og det er det, der er i strid med inhabilitetsreglerne.
Sten Bønsing bakkes op af Rikke Gottrup, der er lektor i offentlig ret ved SDU.
- I det materiale, jeg har skimmet i gennem, der er der et problem i, at man har for tætte relationer til én, der sælger en kursusydelse.
- Du må selv sætte en pris...
Afgørende er det, at den pågældende svoger og institutionsleder har været involveret i planlægning, bestilling og afregning af de pågældende kurser.
Det fremgår blandt andet af en mailkorrespondance fra januar 2016, hvor den mandlige afdelingsleder sender medarbejdere på personaleudvikling hos svigerinden, Tina Bue Frandsen.
Hun skriver under forberedelsen af kursusdagene en e-mail til svogeren med følgende ordlyd:
"Kan du huske, hvad pris vi har aftalt for dagene i ....? Jeg sender dig udkast til program i aften :)"
Institutionslederen svarer tilbage kort efter:
"Nej, det kan jeg desværre ikke huske, så du må sætte en pris..."
Svigerinden sætter i en efterfølgende e-mail kursusprisen til 4.500 kroner per undervisningsgang plus moms og kørselsgodtgørelse.
Kerteminde Kommune betaler således samlet knapt 17.300 kroner for efterudannelsesforløbet.
Svoger tog selv på kursus i september 2016
Senere samme år tilmelder den pågældende institutionsleder sig selv et kursus i "ledelse med sjæl".
Et kursus, som begynder i efteråret 2016 og fortsætter ind i foråret 2017. Institutionslederens kone, som altså er centerleder i Nordfyns Kommune, deltager tilsyneladende også i en del af kurset.
Købte for 20.000 kroner kort tid efter, at svigerinde havde mistet jobbet
Mailkorrespondancer, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af, giver i det hele taget indtryk af et trekløver - altså mand, kone og søster - som har arrangeret og koordineret en del af kurserne i fællesskab.
Tina Bue Frandsen skriver eksempelvis en e-mail den 24. december 2016.
E-mailen sendes til en række personer - herunder til hendes søster og svoger. Hun fortæller, at hun er blevet fritstillet fra sit arbejde, og at hun er klar til at tage imod kursister i sit private firma.
"Det betyder, at der skrues op for alle kanaler, åbnes og tages ind, så sig endelig til, hvis I har ideer eller kan bruge mig til et eller andet, ud over naturligvis ledelse med sjæl."
Kort tid efter sendes en række medarbejdere under svogerens ledelse på et efteruddannelsesforløb, som Kerteminde Kommune betaler i alt 20.000 kroner for.
Afregningen sker via Nordfyns Kommune, som har en gruppe medarbejdere afsted på samme kursus.
Nordfyns Kommune betaler i månederne efter, at Tina Bue Frandsen har mistet sit arbejde i alt 130.000 kroner for kurser og efteruddannelse afholdt af Tina Bue Frandsens firma, der på daværende tidspunkt hed "Vejen til Livet".
TV 2/Fyns overvejelser omkring offentliggørelse af navne:
Vi har valgt ikke at nævne navnene på de to medarbejdere, som er søster og svoger til Tina Bue Frandsen, da de ikke er offentlige personer eller personer i større chefstillinger.
De to er heller ikke dømt eller tiltalt for at have begået noget ulovligt.
Tina Bue Franden er en offentlig person, som har bestridt høje poster både politisk - som medlem af byrådet i Odense gennem 20 år - og som embedsmand. Hendes navn nævnes således, selvom hun ikke har overtrådt forvaltningsloven i den pågældende sag.
- Teori U frisætter mennesker og frigør ressourcer
Selvom kursusudbyder Tina Bue Frandsen over flere år har solgt kurser og efteruddannelse i blandt andet ledelseteorien "Teori U" til særligt Nordfyns Kommune, skriver hun kort efter Jul endnu en e-mail.
Denne gang en meget formel mail, som sendes direkte til søsteren og svogeren:
"Kære (fornavn og efternavn, red.)
Jeg skriver til dig, idet jeg gerne vil tilbyde dig et kig ind i et materiale, der fortæller om en uddannelse og en teori, der med sikkerhed vil komplementere den eller de uddannelser, du og dine medarbejdere allerede har."
Senere i e-mailen lyder det:
"Er du interesseret i at høre mere, så tøv ikke med at kontakte mig. Antallet af pladser er begrænsede. Håber, at have vakt din interesse."
Der er således tale om en formel e-mail, som forklarer hovedlinjerne i "Teori U", selvom både søsteren og svogeren på det her tidspunkt selv har deltaget i ledelseskurser og har haft medarbejdere afsted på efteruddannelse i netop "Teori U".
Tidligere institutionsleder: Alt var aftalt med den daværende ledelse
TV 2/Fyn har været i telefonisk kontakt med den tidligere leder af et bofællesskab i Kerteminde Kommune.
Han ønsker ikke at svare på spørgsmål omkring hans køb af kurser og efterudannelse i den tid, han var ansat i Kerteminde Kommune.
Ej heller vil han forholde sig til, at indkøbene blev lagt hos svigerinden Tina Bue Frandsen.
Han fastholder dog følgende:
- Alt er sket efter aftale med den daværende ledelse.
Han vil dog ikke svare præcist på, om han forud for indkøbene havde fortalt den daværende ledelse om sit slægtskab med Tina Bue Frandsen.
Lederen nåede at være ansat i Kerteminde Kommune i knapt tre år. Han tiltrådte i oktober 2014 og forlod kommunen igen i september 2017.
Bør få konsekvenser
- Jeg er rystet over at der kan blive videregivet oplysninger til folk, der ikke har part i sagen. Og jeg bliver selvfølgelig nervøs for, om det kunne være min søn, uddyber Lene Jørgensen.
Hendes søn har været indskrevet på en af de institutioner, centerlederen havde ansvaret for, før hun blev hjemsendt.
“Forvaltningen må beslutte, hvad der skal ske, men det er i udgangspunktet strafbart.”
- Jeg synes, det skal have nogle konsekvenser for den medarbejder, mener Lene Jørgensen.
Og spørger man ekspert i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, kan konsekvenser godt komme på tale. Han er ikke i tvivl om, at det er et brud på tavshedspligten.
- Man må ikke videresende fortrolige oplysninger uden at have en god grund til det. Forvaltningen må beslutte, hvad der skal ske, men det er i udgangspunktet strafbart. Man må vælge om politiet skal se på det, eller om man vil klare det som en personalesag, uddyber Sten Bønsing til TV 2/Fyn.
Centerlederen selv har ikke besvaret gentagende henvendelser fra TV 2/Fyn. Kommunaldirektøren i Nordfyns Kommune, Morten V. Pedersen, der har ansvaret for kommunens administrative arbejde, har sagt, at han vil vente med at udtale sig om den konkrete sag, til hele forløbet er undersøgt til bunds.
Afsløring: Børn- og ungeleder købte kurser hos sin søster for borgernes penge
237.289 kroner. Så mange penge har Nordfyns Børne- og Familiecenter siden 2013 brugt på kurser fra samme virksomhed. Det fremgår af en række fakturaer, TV 2/Fyn har fået aktindsigt i.
Virksomhedens ejer, det tidligere odenseanske byrådsmedlem Tina Bue Frandsen, har i knap ti år solgt og arrangeret kurser i ledelsesteori under navnet "Teori U Akademiet" eller "Vejen til livet".
I alt drejer det sig om 11 fakturaer, som Nordfyns Kommune har modtaget og betalt til Tina Bue Frandsen, og på ti ud af de 11 fakturaer er det lederen for Børn- og Familiecentret, der står under kontaktoplysningerne. Samme centerleder er søster til Tina Bue Frandsen.
At to søstre på den måde handler med hinanden for skattekroner, er ifølge eksperter et brud på forvaltningsloven.
- Hun kan sagtens have en kursusvirksomhed, der udbyder nogle relevante kurser for de her medarbejdere. Det er bare ikke hendes søster, der skal behandle sagen eller beslutte, hvem der skal med. Det kan hun ikke, når de har den relation, siger lektor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, Rikke Gottrup.
Brud på forvaltningsloven
Helt præcist er der tale om et brud på forvaltningslovens regler om inhabilitet. Loven siger, at en person i den offentlige forvaltning er inhabil i en sag, hvis vedkommendes søskende eller andre nære familiemedlemmer er involveret.
Forvaltningslovens kapitel 3 - Inhabilitet
§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.
Det betyder, at centerlederen i Nordfyns Kommune ikke må være involveret på nogen måde, hvis kommunen køber kurser af Tina Bue Frandsen.
Både Rikke Gottrup og professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, har set de fakturaer og mails, TV 2/Fyn har søgt aktindsigt i. De er enige i deres vurdering af sagen.
- Det her er et klokkeklart eksempel på handlinger, der er i strid med inhabilitetsreglerne. Den pågældende medarbejder må ikke deltage i kontrakter med det pågældende firma, fordi hun er inhabil, siger Sten Bønsing.
Mails mellem søstrene
I tabellen er der samlet et overblik over de faktuaer, TV 2/Fyn har fået aktindsigt i. Her fremgår det, hvilke kurser Nordfyns Kommune har købt, og hvad de har kostet.
Selvom der ifølge Nordfyns Kommune ikke eksisterer en egentlig kontrakt, er det nok, at centerlederens navn står på fakturaerne. Desuden fremgår det af mailkorrespondancen mellem de to søstre, at de har mailet om indhold, deltagere og datoer for kurserne.
Ifølge begge eksperter kunne købene af kurserne have foregået lovligt, hvis ikke centerlederen havde været involveret.
- Det er ikke i sig selv forbudt, at kommunen kan indgå kontrakter med det pågældende firma (Tina Bue Frandsens virksomhed, red). Man skal bare sikre sig, at den inhabile medarbejder ikke er en del af kontrakterne - ikke bestiller, ikke kontrollerer bilag, ikke bestemmer, hvem der skal på kurserne og så videre, siger Sten Bønsing.
Nej til interview
TV 2/Fyn har kontaktet både Tina Bue Frandsen og centerlederen ved Nordfyns Kommune.
“Det burde have været gået ind over mig, og det må jeg tage ansvaret for”
Tina Bue Frandsen ønsker ikke at stille op til interview, men fortæller, at hun godt har været opmærksom på, at der kan ligge et problem i, at de er søstre. Hun har overvejet, hvorvidt det var okay eller ikke okay, men kunne ikke se, at der skulle været nogen problemer i det, fortæller hun.
Centerlederen ved Nordfyns Kommune ønsker ikke at kommentere sagen. Hun henviser i stedet til Henrik Jacobsen, der er børne- og familiechef i Nordfyns Kommune.
TV 2/FYNS OVERVEJELSER OMKRING OFFENTLIGGØRELSE AF NAVNE:
- Vi har valgt ikke at nævne navnene på de to medarbejdere, som er søster og svoger til Tina Bue Frandsen, da de ikke er offentlige personer eller personer i større chefstillinger.
- De to er heller ikke dømt eller tiltalt for at have begået noget ulovligt.
- Tina Bue Franden er en offentlig person, som har bestridt høje poster både politisk - som medlem af byrådet i Odense gennem 20 år - og som embedsmand. Hendes navn nævnes således, selvom hun ikke har overtrådt forvaltningsloven i den pågældende sag.
Henrik Jacobsen fortæller, at centerlederen i sin tid fortalte ham, at hun var søster til Tina Bue Frandsen, der solgte de kurser, forvaltningen sendte medarbejdere afsted på. Han vidste også, at centerlederen fortsatte gennem flere år med at købe kurserne til sine medarbejdere.
- Jeg er bekendt med habilitetsreglerne, og jeg kan også godt se i bagklogskabens lys, at det ikke var smart, at det var den pågældende centerleder, som havde den direkte kontakt til Teori U. Det burde have været gået ind over mig, og det må jeg tage ansvaret for, siger han.
Endnu et kapitel er skrevet
Med afsløringen er der skrevet endnu et kapitel i en foruroligende fortælling om det administrative arbejde i Nordfyns Kommune. Centerlederen, der har brudt sin tavshedspligt, har nemlig allerede været omtalt i medierne.
Tidligere på måneden kunne TV 2/Fyn fortælle, at hun havde købt kurser til sine medarbejdere af sin søster. Prisen var 237.289 kroner.
Senere kunne vi fortælle, at centerlederen også selv har modtaget penge af sin søster. Det gjorde hun, da hun holdt et oplæg på søsterens konference og modtog et honorar på 5000 kroner.
Centerlederen er siden blevet fritaget fra arbejde, mens Nordfyns Kommune undersøger sagen. Det vil efterfølgende blive besluttet, om hun vil blive fyret fra sin stilling.
Leder i Nordfyn fortsat fritaget: Stilling som afdelingsleder slået op
En stilling er slået op på Nordfyns Kommunes hjemmeside. Kommunen søger en ny afdelingsleder for institutionen Langebyhus.
Den tidligere midlertidige leder for institutionen er fritaget for tjeneste, efter TV 2/Fyn kunne fortælle, at hun gennem en årrække havde købt kurser til sig selv og sine medarbejdere for kommunens midler hos sin søsters kursusvirksomhed.
Præcisering
Direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune, Ejner Jensen, forklarer, at stillingsopslaget ikke har noget at gøre med den fritagede centerleder, der blot fungerede som afdelingsleder midlertidigt.
- Stillingen som afdelingsleder for Langebyhus har været vakant i nogle måneder. Den skulle først være slået op til august, men jeg har valgt at fremrykke det og slå den op nu, fordi vi er lidt nede på ledere for tiden, siger Ejner Jensen.
Ingen ny centerlederstilling
Den pågældende leder er ansat i Nordfyns Kommune som centerleder for Nordfyns Børne- og Familiecenter, som dækker over fire institutioner: Langebyhus, Heldagsskolen, et familiehus og sundhedsplejen.
Hun fungerede samtidig som afdelingsleder på Langebyhus, fordi den tidligere afdelingsleder var stoppet. I en sådan situation er det ifølge kommunaldirektør Morten W. Pedersen almindeligt, at en centerleder træder ind som fungerende afdelingsleder, til der findes en ny.
Der er ikke slået nogen stilling op som centerleder.
Undersøgelse igang
Efter TV 2/Fyn i slutningen af april bragte et række indslag om centerlederens indkøb hos sin søster, valgte Nordfyns Kommune at fritage både centerlederen og hendes chef, Børn- og ungechef Henrik Jacobsen, fra tjeneste.
Desuden igangsatte Nordfyns Kommune en undersøgelse af hele sagen, hvor de får hjælp af KL's jurister. Så længe undersøgelsen kører er de to ledere fritaget for tjeneste.
- Stillingsopslaget har ikke spor at gøre med den undersøgelse, der er igang, understreger Ejner Jensen.
Undersøgelsen forventes færdig i løbet af juni.
Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejdet fortsætter hele natten
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset
Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.
Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.
Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?
- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.
- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad
Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.
Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.
- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.
Hvornår ved I, om håbet er ude?
- Det er en læge, der skal vurdere det.
En svær operation
Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.
Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.
- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.
Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.
Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.
14-årigs mobbebrev "går lige i hjertet" - men politikere er uenige om løsningen
En hjerteskærende historie om mobning mod en 14-årig elev på en skole i Odense har nu fundet vej til Christiansborg.
En sag, hvor familien oplever, at skolen ikke har kunnet stoppe mobningen.
Det er 'trist' og 'går lige i hjertet', lyder reaktionen fra to fynske folkeskoleordførere.
Men når det kommer til, om Folketinget skal tage affære for at forhindre sager som den 14-åriges, er de to folketingspolitikere helt uenige.
Ikke tryg ved at gå i skole
Den 14-årige elev går i 8. klasse på en skole i Odense og har gennem længere tid været udsat for mobning fra andre elever. Både på skolen og på sociale medier, som Snapchat og Instagram.
Konsekvensen er, at hun ikke er tryg ved at gå i skole og næsten ikke modtager undervisning i dag.
Her kan ses en række eksempler på, hvordan adskillige personer har omtalt den 14-årige elev på klassechats og en ‘sladder-konto’ på Instagram.
Håbede at brev til skolen ville hjælpe
I håb om at få hjælp fra skolen skrev den 14-årige pige et to sider langt brev til skolen.
- "Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde nedenfor.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Politiker: - Sådan skal ingen have det
TV 2 Fyn har taget brevet og den 14-åriges historie med til politikerne på Christiansborg.
- Den går lige i hjertet. Jeg blev mobbet, da jeg gik i folkeskolen, så jeg ved, hvor svært det kan være som elev at blive udsat for den slags ting, lyder reaktionen fra Alex Ahrendtsen, som er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.
Brevet vækker også følelser hos Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring.
- Jeg bliver jo rigtig ked af det og også berørt, når jeg læser det her brev. Jeg synes, det er rigtig trist, at man har det sådan med at komme i en folkeskole. Sådan er der ikke nogen, der skal have det, siger Sara Emil Baaring (S).
Hvilke skridt de to politikere vil tage - eller ikke tage - vender vi tilbage til senere i artiklen.
Mor: Dialog og møder har ikke hjulpet
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen, og uanset hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
Medhold fra kommunen
En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre.
TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder:
Skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har virket og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Familien har nu besluttet, at den vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Børns Vilkår: Lærere savner redskaber
Sagen fra Odense er ikke enestående, lyder det fra Børns Vilkår, der har udtalt sig til TV 2 Fyn på et generelt plan.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, siger Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.
Mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen, fortæller hun på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår har lavet.
DF: - Nu er det op til skolerne
På Christiansborg er folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) stærkt kritisk over for håndteringen fra skolens side.
- Jeg er lidt chokeret over, at det er kommet så vidt. Fordi i modsætning til dengang jeg gik i skole, har vi i dag en lovgivning, der skal forhindre sådan noget.
Han mener ikke, at politikerne skal tage nye skridt for at undgå sager som den 14-åriges. Det er skolernes ansvar.
For Folketinget har allerede sørget for værktøjerne til skolerne, påpeger han - med et nationalt center, der kan hjælpe skolerne med denne kerneopgave og lovgivning om mobbestrategier, handleplaner og hvordan lærerne skal inddrages.
- Vi vil ikke finde os i det (mobning, red.), så nu er det op til skolerne. Vi har 1.200 skoler i Danmark. Jeg kan jo ikke holde styr på alle de skoler. Ansvaret er decentralt. De skal sørge for at gøre det, som vi har bedt dem om at gøre, siger Alex Ahrendtsen.
S: - Der er noget, vi ikke helt har fat om
Hos Socialdemokratiet siger Sara Emil Baaring, at hun har svært ved at gå ind i den enkelte sag. Men undrer sig over, at udfaldet bliver, at den 14-årige skal flytte skole.
- Det, synes jeg ikke, kan være det rigtige. Alle skoler skal have en antimobbestrategi, og i mange af de her strategier står der, at det faktisk er mobberen, som skal et andet sted hen, og ikke den, det går ud over, siger folkeskoleordføreren.
Hun peger på, at den nationale klageinstans for mobning “desværre har lange ventetider”, og tror, at mange sager om håndtering af mobning bunder i mangel på viden.
- Det er måske et tegn på, at der er noget, vi ikke helt har fat om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring (S).
Afventer trivselskommission
Derfor vil hun “lytte meget nøje” til den trivselskommission, som vil komme med en række anbefalinger senest i januar.
- Det ved jeg også, at børne- og undervisningsministeren vil. Jeg tror, de kommer til at pege på, at vi mangler redskaber og viden om det her (mobning, red.). Der er også et digitalt element, som vi ikke rigtig har hånd om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring med henvisning til, når mobningen foregår på sociale medier.
Men allerede nu peger hun på, at der eksempelvis kunne være brug for fra politisk hånd at opdatere antimobbestrategierne, der ligger ude på skolerne. Og at hjælpe kommunerne med at finde de værktøjer, der rent faktisk virker.
Hos DF er Ahrendtsen åben overfor at kigge på anbefalingerne, når de kommer.
- Men det ændrer ikke ved den omstændighed, at det er skoleledelsen, der har ansvaret for, at der ikke er mobning. Det betyder, at man som voksen træder i karakter, laver klare regler, griber ind og beskytter dem, der bliver mobbet. Hvor svært kan det være, spørger Alex Ahrendtsen.
Pas på i morgentrafikken: Her er dagens vejrudsigt
I morgentimerne, når myldretiden sætter ind, vil der være svage vindforhold og frost mange steder, skriver TV 2.
Man skal derfor være opmærksom på, at selvom bilens eller husets termometer viser plusgrader, kan der sagtens være frost på jorden og vejbanerne.
Det betyder, at der fredag morgen er risiko for glatte veje.
Ellers venter der en fredag med roligt og tørt vejr. Fredag aften og natten til lørdag vil der igen være risiko for frostvejr.
Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller
Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.
Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.
Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.
- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.
Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.
- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.
Borgmester raser med
Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..
Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.
Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.
- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).
Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.
Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her
Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.
Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.
Så høj er skatten i din kommune næste år
Nyborg: 26,3
Svendborg: 26,3
Langeland: 26,3
Faaborg-Midtfyn: 26,1
Assens: 26,1
Kerteminde: 26,1
Ærø: 26,1
Nordfyns: 26
Middelfart: 25,8
Odense: 25,5
Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud
Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.
Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.
– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".
– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her