Anklager efter dom:
- Jeg er meget tilfreds med afgørelsen af skyldsspørgsmålet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Byretten i Odense har idømt en ung mor to et halvt års fængsel for at have opdigtet og påført sin søn sygdom. Anklageren er tilfreds med, at kvinden er fundet skyldig i alle forhold.
Efter en lang og varm dag i retten i Odense, blev der klokken 15.30 afsagt dom i sagen mod en ung mor tiltalt for vanrøgt og mishandling af sin søn.
Retten i Odense fandt kvinden skyldig i fuldt omfang.
“Anklagemyndigheden er først og fremmest meget tilfreds med, at hun er fundet skyldig i fuldt omfang”
I perioden har kvinden blandt andet flere gange ødelagt eller fjernet katedre og drop fra drengens krop med blandt andet smerter, nyanlæggelser af katedre i fuld narkose og øget infektionsrisiko til følge.
- Anklagemyndigheden er først og fremmest meget tilfreds med, at kvinden er fundet skyldig i fuldt omfang, siger anklager Maria Blomsterberg og tilføjer:
- Med hensyn til strafudmålingen havde vi gerne set en længere fængselsstraf end de to år og seks måneder, som retten i dag er kommet frem til. Derfor skal vi også bruge de kommende uger til at overveje, hvordan vi skal forholde os til den del af det.
Kvinden har ikke ønsket, at hendes forsvarsadvokat skulle udtale sig til TV 2/Fyn.
To år og seks måneder bag tremmer: Kvinde dømt for at mishandle egen søn
En 24-årig kvinde har i en periode på et år mishandlet sin søn ved at fremprovokere symptomer på sygdom.
Torsdag eftermiddag blev hun idømt to år og seks måneders fængsel for mishandlingen. Hun er fundet skyldig i fuldt omfang.
Under dagens retssag virkede kvinden påfaldende upåvirket. Særligt under anklagerens grundige gennemgang af de konsekvenser, kvindens handlinger har haft for sin søn, viste den nu dømte kvinde ikke mange følelser.
Anklageren procederede undervejs i retsmødet for, at kvinden skulle have tre år og otte måneders fængsel. Forsvareren syntes derimod, den rigtige sanktion var to års fængsel.
Erkender at lyve om anfald
Kvinden var tiltalt for fem punkter, der alle peger på, at hun har udsat sin dengang etårige søn for vanrøgt.
Blandt andet ved at tilføre urin til hans blod, opfinde sygdomme og give ham unødvendig medicin.
En af punkterne går på, at dømte over 15 gange har fortalt lægefagligt personale, at sønnen har haft krampeanfald. Den 11. juni 2020 erkendte hun dog at have løjet om de anfald.
- Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden, siger hun.
Moren opdigtede desuden, at sønnen havde blod i urinen og afleverede i den forbindelse gamle, inficerede urinprøver. Her erkender hun også, at hun afleverede flere gamle urinprøver.
Ifølge moren havde drengen dog reelt haft blod i urinen, men hun erkender, at hun nogle gange har sagt, at det var mere, end der var.
Led af münchhausen by proxy
I slutningen af 2019 blev der foretaget en mental undersøgelse af den nu dømte kvinde. Her blev hun ikke fundet sindssyg, og derfor er hun egnet til almindelig straf.
Ifølge mentalundersøgelsen af kvinden opfylder hun dog kriterierne for syndromet Münchhausen by proxy. Det er en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
I sin prodedure lagde forsvareren derfor meget vægt på, at den nu dømte unge mor lider af en sygdom og derfor ikke har haft et begreb om, hvor farligt, det hun udsatte sin søn for, var.
Erstatning for tort
Til dagens retssag var også den mishandlede drengs bistandsadvokat til stede.
Bistandsadvokaten har fremlagt et krav om, at drengen modtager en erstatning på 60.000 kroner for retsstridig krænkelse af sin frihed.
Også erstatning skal den nu dømte kvinde betale.
Anklageren påpeger dog samtidig, at der ikke er ført ret mange sager herhjemme omhandlende syndromet Münchhausen by proxy - og det var netop det, der gjorde sig gældende i denne sag.
- Der findes ikke er ret meget praksis på det her område, og derfor har vi selvfølgelig også været nødt til at arbejde med en hvis margin i forhold til den endelige strafudmåling, siger anklager Maria Blomsterberg.
Forsvarer: Tiltalte var også en omsorgsfuld mor
Kvindens forsvarer lagde i sin procedure vægt på, at kvinden - blandt andet på grund af syndromet Münchhausen by proxy - ikke til fulde havde begreb om, hvilken skade hendes adfærd påførte barnet.
- Hun havde ikke erkendt, at hendes handlinger kunne bringe sønnen i fare. Det har under ingen omstændigheder været min klients bevæggrund at påføre ham skade, lød det blandt andet fra forsvarer Annette Petersen.
“Hun havde ikke erkendt, at hendes handlinger kunne bringe sønnen i fare. Det har under ingen omstændigheder været min klients bevæggrund at påføre ham skade”
Forsvaren fremhævede også, at kvinden af både drengens far og af drengens tidligere dagplejemor er blevet beskrevet som en kærlig og omsorgsfuld mor.
- Det hører med til historien, at tiltalte også er beskrevet som en god og omsorgsfuld mor. Det vil jeg gerne appellere til, at retten tager med i sine overvejelser, lød det blandt andet fra forsvarer Annette Petersen.
Kvinden havde allerede forud for dagens retsmøde delvist erkendt medicinsk børnemishandling.
Ung mor forklarer sig i retten: Derfor hældte jeg urin i min søns blod
I retsal 10 i Odense Byret sidder en ung kvinde torsdag bøjet over bordet med en knyttet næve under hagen. Hendes blik er rettet mod papiret foran hende, idet skriften derpå læses op af anklageren fra den anden side af salen.
Tiltalt for vanrøgt efter straffelovens paragraf 213 og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i form af mishandling efter straffelovens paragraf 245, styk 1.
En 24-årig kvinde med fynske rødder står overfor en tiltale på fem forhold, der alle anklager hende for vanrøgt af sin egen søn. Hun har ifølge anklageskriftet op til flere gange opdigtet symptomer hos sin søn, modtaget og givet unødvendig medicin til ham og yderligere selv påført ham skade. Alt sammen i søgen efter tryghed.
Under afhøringen af den tiltalte kvinde i retten kom det frem, at opfundne symptomer allerede prægede kvindens liv tidligt.
“Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden”
Anklager Maria Blomsterberg spørger tiltalte, om hun tidligere selv har foregivet at have hovedpine i relation til ting, hun ikke havde lyst til.
- Jeg havde hovedpine konstant, svarer tiltalte.
Til politiet har hun tidligere forklaret, at hun allerede i en alder af 13-14 år havde psykiske problemer som følge af pres fra skolen. Her brugte hun hovedpine og påtaget sygdom for at flygte fra presset, slår anklageren fast.
- Ja, det skal nok passe, at det er sådan, det forholder sig, svarer hun.
Opfundne krampeanfald
Og netop symptomer, der strider mod virkeligheden, var det, der startede vanrøgten af hendes dengang etårige søn i juni 2018.
På månedens første dag ringede moren efter en ambulance.
- Han havde feber, og så begyndte han at have rystelser, forklarer hun i retten.
Da ambulancen kom, var barnet imidlertid helt frisk og havde ikke feber. Moderen fastholder, at sønnen - i hendes optik - havde et anfald. Siden den dag tog kontakten til sundhedsvæsnet fart.
Kvinden er tiltalt for over 15 gange at fortælle lægefagligt personale, at sønnen har haft krampeanfald. Ved Retten i Odense erkender kvinden torsdag at have løjet om krampeanfaldene.
Kun det første krampeanfald var reelt, og derefter begyndte den unge kvinde at opdigte anfaldene. Kvinden forklarer, at hele idéen med at opdigte anfaldene kom sig af det første, reelle anfald.
- Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden, siger hun.
De første hændelser kommer i kølvandet af det, moren selv omtaler som en svær periode.
- Jeg havde det svært i juni, siger hun og rømmer sig. Der skete nogle ting i juni. I slutningen af maj, forsætter hun.
Men da anklager beder hende om at uddybe situationen, bliver hun fåmælt. Hun kløer sig i nakken, kigger ned i bordet og skyller sit "nej" ned med en tår vand.
Fejlmedicinering
Moren nikker ja, da anklageren spørger, om hun nogensinde har tænkt på at fortælle sundhedspersonalet, at hun har opdigtet symptomerne.
- Ja, et par gange. Men jeg turde ikke, siger hun og bekræfter anklageren i, at historierne blev flere og værre.
Hun fik både udskrevet og givet medicin til sin søn med det formål at behandle de påfundne og ikkeeksisterende krampeanfald. Det medførte ifølge anklageskriftet blandt andet øget træthed, søvn og påvirket appetit.
“Han havde blod i urinen. Det var ikke rent blod. Det lignede mere tynd, rød saftevand”
Moren fortæller, at hun ikke gav drengen hele den angivne mængde medicin, og at hun primært gav ham det, når barnets far var i nærheden. Hun gjorde det for at opretholde sygdomsbilledet over for ham, fortæller hun.
Af samme grund bad hun også barnets dagplejemor om at give drengen medicin.
- Jeg tror ikke, jeg tænkte over det, svarer tiltalte til spørgsmålet om, hvad hun tænkte om betydningen af at give unødvendig medicin.
Flere løbende undersøgelse af drengen viste, at han ikke fejlede noget.
- Nogle gange tænkte jeg over at fortælle det, men jeg havde ikke modet til det, siger hun.
Mentalundersøgelse
I slutningen af 2019 blev der foretaget en mental undersøgelse af den tiltalte kvinde. Her blev hun ikke fundet sindssyg, og derfor er hun egnet til almindelig straf.
Undersøgelsen viser dog, at hun lider af yderst skrøbelige personlighedsforstyrrelser, og derfor er hun omfattet af paragraf 69.
Paragraf 69
Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt.
Kilde: danskelove.dk
Derudover opfylder hun kriterierne for syndromet Münchhausen by proxy. Det er en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
Urinflaske i håndtasken
Moren er også tiltalt for at have opfundet urinvejsinfektioner hos sin søn, og at hun ifølge anklageskriftet skulle have løjet om blod i drengens urin.
Tiltalte har røde øjne og har hidtil svaret i korte sætninger. Men da forholdet om urininfektion nævnes, svarer hun bestemt.
- Han havde blod i urinen. Det var ikke rent blod. Det lignede mere tynd, rød saftevand, slår hun fast.
Hun tilføjer dog, at det muligvis kan være, at hun har overdrevet mængden af blod i urinen.
Anklageren rejser sig herefter fra sin plads og stiller sig foran tiltalte. Hun fremviser et billede af en vandflaske med væske i. Hertil bekræfter tiltalte, at flasken indeholder sønnens urin.
- Vi skulle tage en urinprøve, men jeg ved ikke, hvorfor jeg gemte det.
Hun forklarer senere hen, at vandflasken var fast inventar i hendes håndtaske, og at hun over flere omgange har inficeret nye urinprøver ved at blande det gamle urin i.
Inficeret blodbaner
Et par uger inden hendes anholdelse i juni 2019 fortalte hun sundhedspersonalet, at krampeanfaldene stoppede, og det samme gjorde medicineringen.
Men det gjorde vanrøgten ikke. Hun er tiltalt for to gange at have indført gammelt urin direkte i blodbanerne på sin søn.
“Jeg vidste godt, at det, jeg gjorde, var meget forkert og ikke godt for ham, men jeg kunne ikke selv stoppe”
Efter en kort pause i retsmødet vil anklager spørge yderligere ind til netop den del af anklageskriftet, men det har forsvarer indvendinger mod. I pausen har den 24-årige mor besluttet, at hun ikke har lyst til at snakke om netop den dag.
Dagen, hvor hendes handlinger ifølge anklageskriftet medførte blodforgiftning og septisk chok hos sin søn, der blev indlagt på intensiv.
Efter lidt bøvl med teknikken vælger anklager derfor i stedet at afspille en lydbid fra politiafhøringen.
Betjent: Så kulminerer det i, at du sprøjter det ind i droppet?
Tiltalte: Ja.
Betjent: Har du viden om, hvilke konsekvenser dine handlinger ville eller kunne få?
Tiltalte: Ikke umiddelbart. Min tanke bagefter var blodforgiftning.
Betjent: Du gjorde det for at bibeholde ham i forløbet?
Tiltalte: Mmm.
Selvom moren ikke selv ønsker at udtale sig om dagen, fortæller forsvaren, at hun erkender at have gjort det. Men ikke to gange som det fremgår af anklageskriftet.
Lettelse
Da Middelfart Kommune den 3. juni 2019 indberetter mistanke om vanrøgt på baggrund af en underretning fra Aarhus Universitetshospital, anholdes kvinden.
Og til spørgsmålet om hendes tanker om anholdelsen bliver hun mere snaksagelig end hidtil.
- Det var faktisk en lettelse, for jeg vidste godt, at det, jeg gjorde, var meget forkert og ikke godt for ham, men jeg kunne ikke selv stoppe. Så det var en lettelse, at andre greb ind og ligesom stoppede det.
Til det store spørgsmål om, hvorfor vanrøgten i det hele taget har fundet sted, svarer hun velovervejet.
- Fordi det (red. sygehuset) var det eneste sted, jeg følte mig tryg.
Hun tilføjer, at det delvist var for at komme væk fra uddannelsespresset. Delvist fordi sønnens sygdomsforløb gav en øget tryghed fra familien. Men mest af alt trygheden i at være på sygehuset - væk fra sin hverdag.
- Det var utrygt af være ude på den anden side (red. af sygehuset fire vægge). Der er nogle trusler ude på den anden side, slutter hun uden at ville uddybe.
Münchausen by proxy
- Münchausens syndrom by proxy er en tilstand, hvor en voksen simulerer eller skaber symptomer hos et barn for at kunne opnå en psykologisk gevinst gennem barnets hospitalisering. Tilstanden opfattes som børnemishandling og kan være livstruende for barnet.
Kilde: sundhed.dk
Herunder at have foregivet, at drengen led af urinvejsinfektion, at have gjort drop og katedre uvirksomme samt en enkelt gang at have indført inficeret urin i drengens blodåre.
Dømt for to gange at have indført inficeret urin i blodbanen
Spørgsmålet om, hvor mange gange kvinden skulle have indgivet inficeret blod i drengens blodbane, blev adresseret, da dommen på de to år og seks måneder blev læst op.
- Der lægges vægt på, at vi har fundet tiltalte skyldig i fuldt omfang.
- Vi har også fundet tiltalte skyldig i to gange at have injiceret inficeret urin i drengens blodåre, selvom det kun er erkendt, at det er foregået en enkelt gang, lød det i retten.
Det er i forbindelse med en indlæggelse på Århus Universitetshospital, at kvinden altså nu er dømt for at have påført drengen alvorlig sygdom i form af blodforgiftning og septisk chok ved at sprøjte inficeret urin direkte i drengens drop.
Mor tiltalt for vanrøgt: Lille dreng fik urin direkte i årerne
Opdatering
Praktiserende læger, vagtlæger og personalet på tre forskellige sygehuse blev i 2018 og 2019 snydt af en mor, der bildte dem ind, at hendes dengang to år gamle søn led af både krampeanfald og urinvejsinfektioner.
Det mener i hvert fald anklagemyndigheden ved Fyns Politi, der har tiltalt barnets mor - en 24-årig kvinde - for vanrøgt og mishandling.
De opdigtede sygdomme betød, at drengen blev udsat for behandlinger og indlæggelser, som han ikke skulle have været igennem.
Dertil kommer, at den unge kvinde angiveligt gjorde en ekstra indsats for selv at gøre skade på sit barn.
Af anklageskriftet i sagen fremgår det, at hun i maj 2019 - da hendes søn var indlagt - tilførte inficeret urin til hans blodbaner.
Det skete via et drop, som læger på Aarhus Universitetshospital havde lagt.
Som konsekvens fik drengen blodforgiftning og septisk chok, som er en livstruende tilstand. Ved septisk chok kan hjertet ikke levere tilstrækkelige mængder iltet blod til kroppens organer.
I et andet tilfælde indførte hun inficeret urin i et topkateter, hvilket betød, at barnet fik høj feber.
Mindst 15 gange over en periode på 11 måneder fortalte kvinden forskellige læger, at hendes søn led af krampeanfald, fremgår det af anklageskriftet.
Sønnen blev på den baggrund flere gange indlagt og behandlet med medicin, som blandt andet menes at have forsinket hans udvikling.
Over en periode på ni måneder påstod moren desuden adskillige gange, at drengen havde infektioner i urinvejene.
Den to år gamle dreng kom gentagne gange i behandling med antibiotika. Behandlingen medførte risiko for antibiotikaresistens og påvirkning af de røde og hvide blodlegemer i knoglemarven.
Mishandlingen foregik ifølge tiltalen fra juni 2018 til juni 2019, hvor moren og barnet boede dels i Juelsminde, dels i Middelfart.
Odense Universitetshospital, Kolding Sygehus og Aarhus Universitetshospital var involveret i behandlingen af drengen.
Selv om det kan virke helt uforståeligt, sker det af og til, at mødre bevidst skader deres egne børn - hvorefter det fører til en retssag.
Münchhausen by proxy er den lægelige betegnelse for fænomenet, hvor en person simulerer eller skaber symptomer hos et andet menneske for at komme i kontakt med sundhedsvæsnet.
Der er dog ingen oplysninger om, hvorvidt den unge mor i den aktuelle sag skulle lide af Münchhausen by proxy.
Retssagen begynder 11. juni ved Retten i Odense.
/ritzau/
Urin, som ifølge anklageren formentlig stammede fra en flaske, der havde ligget i kvindens taske i månedsvis.
Sygehuspersonales mistanke stoppede overgreb
Det var indlæggelsen i maj 2019, der førte til, at overgebene blev opdaget.
Sygehuspersonalet oplevede ifølge anklageren drengens sygdomsbillede som uforklarligt, hvilket fik dem til at overveje, om der kunne være tale om udefrakommende forgiftning.
Anklageren påpegede, at mishandlingen blev stoppet, fordi sygehuspersonalet fattede mistanke, og ikke fordi moren stoppede mishandlingen af egen drift. Hun appellerede til, at retten i vurderingen af sagen ikke skulle anse det for formildende, at mishandlingen kun nåede at stå på fra juni 2018 og et år frem.
- Noget af det, jeg skal hjem og nærlæse i dommen, det er spørgsmålet om, hvordan retten har vægtet det, at mishandlingen har stået på i kortere tid, end man har set det i de få lignende sager, vi kender fra tidligere, sagde anklager Maria Blomsterberg efter domsafsigelsen.
Erkender delvist mishandling: Ung mor ønsker stadig frifindelse
Retssagen mod den unge mor, der er tilttalt for i en periode på et år har mishandlet sin søn, er torsdag i gang i Retten i Odense.
I alt er kvinden tiltalt ud fra fem punkter, der alle leder frem til Fyns Politis konklusion om, at moren har udsat sin søn for vanrøgt. Dette blandt andet ved at opdigte og fremprovokere symptomer på sygdom, selvom sønnen var rask.
Mens anklageren læser anklageskriftet op, holder kvinden blikket rettet stift mod anklageskriftet, knytter næven, og placerer den under sin hage.
“Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden”
Undervejs tager den tiltalte sig til hovedet og kigger ud på tilskuerrækkerne. Da anklageren når til konsekvenserne af hendes handlinger, tager hun en serviet, tørrer sig om næsen og snøfter højlydt.
Erkender at lyve om krampeanfald
Kvinden er først og fremmest tiltalt for over 15 gange at fortælle lægefagligt personale, at sønnen har haft krampeanfald. Ved Retten i Odense erkender kvinden at have løjet om krampeanfaldene.
Kvinden fortæller dog i den forbindelse, at sønnen havde et rigtigt krampeanfald 1. juni 2018.
- Han havde lidt feber, og så begyndte han at have rystelser i arme og ben, siger moren, der derfor kontaktede en ambulance.
Da ambulancen kom, var barnet imidlertid helt frisk og havde ikke feber. Anklager Maria Blomsterberg spørger derfor:
- Havde du et indtryk af, at der var brug for en læge?
- Jeg var utryg ved hele situationen, da det skete, lige indtil det stoppede, svarer den unge mor.
“Jeg havde ikke modet til at fortælle, at det var opdigtet”
Kun det første krampeanfald var reelt, og derefter begyndte den unge kvinde at opdigte anfaldene. Kvinden forklarer, at hele idéen med at opdigte anfaldene kom sig af det første, reelle anfald.
- Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden, siger hun.
Havde ikke modet til at sige sandheden
Sønne fik ordineret medicin mod krampeanfaldene, som både moren, hendes kæreste og en dagplejemor gav til sønnen. Kvinden fortæller, at sønnen fik bivirkninger af medicinen.
- Tænkte du nogensinde på at fortælle personalet, at det var opdigtet?, spørger anklageren.
- Ja, et par gange, men jeg turde ikke. Historierne eksalerede og blev flere og værre, svarer moren, og tilføjer:
- Jeg havde ikke modet til at fortælle, at det var opdigtet.
Moren fortæller, at hun dog kun gav drengen cirka halvdelen af den medicin, som lægerne ordinerede.
Ønsker at blive frifundet
Ifølge en mentalundersøgelse af kvinden opfylder hun kriterierne for syndromet Münchhausen by proxy. Det er en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
Anklager Maria Blomsterberg vil også vide, om moren tænkte på, hvad det gjorde ved drengen, at han fik medicin, som han ikke behøvede?
- Det ved jeg ikke. Jeg tror ikke rigtigt, at jeg har tænkt over det, siger hun.
Moren opdigtede desuden, at sønnen havde blod i urinen og afleverede i den forbindelse gamle, inficerede urinprøver. Hun erkender, at hun afleverede flere gamle urinprøver.
Ifølge moren havde drengen dog reelt havde blod i urinen, men at det kan være, at hun nogle gange har sagt, at det var mere, end der var.
Den mest alvorlige anklage mod kvinden om at have tilført inficeret blod til drengens blodbane, ventes hun at blive udspurgt om senere torsdag, når afhøringen fortsætter.
Overordnet ønsker kvinden at blive frifundet, selvom hun erkender dele af tiltalen mod hende med den begrundelse, at det ikke var med forsæt.
Forsvareren derimod henviste til, at den alvorligste del af mishandlingen fandt sted i første halvdel af 2019, mens de forhold, der knytter sig til efteråret 2018 ifølge forsvareren er af mindre alvorlig karakter.
Hun fremhævede også, at kvinden følte sig lettet over, at mishandlingen blev opdaget og stoppet. Forsvareren argumenterede således for en straf på to års fængsel.
Tavs mor
Trods dagens grundige gennemgang af sagens anklagepunkter og præsentation af beviser i form af blandt andet lydoptagelser fra politiets afhøring af kvinden, virkede den 24-årige overraskende upåvirket under dagens retsmøde.
Forud for, at dommer og domsmænd skulle i gang med voteringen, blev kvinden tilbudt at komme med en afsluttende bemærkning, men den mulighed afslog hun med besked om, at hun ikke havde noget at tilføje.
Forsvarer Annette Petersen oplyste umiddelbart efter domsafsigelsen, at kvinden har brug for betænkningstid i forhold til, om hun ønsker at anke dommen.
SSI-notat skaber undren:
- Hvorfor udgør de ældste elever en stor smitterisiko?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Statens Serum Institut forbinder åbning for elever i 6. til 10. klasse med stor smitterisiko. Det undrer både seer Jens Snedgaard og professor i mikrobiologi Hans Jørgen Kolmos.
Flere steder fra efterlyser man nu en øget åbenhed omkring de risikoberegninger, som laves af eksperter i Statens Serum Institut.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvordan kan Statens Serum Institut vurdere, at der er høj smitterisiko ved at få 6. til 10. klasse tilbage i skole, når det var muligt med 0. til 5. klasse? Det giver ingen mening!
Jens Snedgaard
Særligt stor interesse er der for den bagvedliggende forklaring på, at Statens Serum Institut i et fortroligt notat, som flere medier har omtalt, er kommet frem til, at det vil udgøre en høj smitterisiko, hvis de ældste elever får lov til at komme i skole igen.
En af dem, som efterspørger en forklaring, er Jens Snedgaard fra Broby. Han har henvendt sig til TV 2/Fyn med følgende spørgsmål:
Hvordan kan Statens Serum Institut vurdere, at der er høj smitterisiko ved at få 6. til 10. klasse tilbage i skole, når det var muligt med 0. til 5. klasse? Det giver ingen mening!
- Jeg savner også en forklaring
Jens Snedgaard er da heller ikke alene om at lede efter en forklaring på resultatet af vurderingen fra Statens Serum Institut.
En vurdering, som altså ifølge flere medier lyder, at netop en åbning for de unge vil udgøre en høj smitterisiko.
“Det savner jeg også en forklaring på”
- Det savner jeg også en forklaring på, siger professor i mikrobiologi ved SDU, Hans Jørgen Kolmos.
- Det afspejles ikke i de offentliggjorte tal. Jeg tror ikke, der ligger smittemæssige betragtninger, men snarere nogle helt lavpraktiske overvejelser til grund for at sende de yngste i skole først og holde de større hjemme. Hvis ikke man får de yngste i skole, kan man ikke få forældrene ud på arbejdsmarkedet. Nogen skal se efter dem, de større kan lettere passe sig selv.
Hans Jørgen Kolmos henviser samtidig til, at der er et større logitisk arbejde, som skal gå op ude på de enkelte skoler, hvilket også kan være en forklaring.
- Jeg tror også, det handler om lokalekapacitet og plads i skolen. Børnene skal fordeles over et større areal, så der er ikke uden videre plads til at tage de større ind. Vi kommer sikkert til at høre mere om det, siger Hans Jørgen Kolmos med henvisning til, at det er i næste uge, at statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.) har lovet at præsentere en plan for næste fase af genåbningen af Danmark.
- Det ville betyde så meget
Emilie drømmer om at komme tilbage i skole:
- Det ville betyde så meget
Emilie Markussen går i 9. klasse på Kertemindeegnens Friskole.
“Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at sige ordentligt farvel til mine venner i klassen”
Hun har et stort ønske om at få lov til at komme i skole, inden sommerferien. På den anden side af ferien venter nemlig et år på efterskole.
- Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at sige ordentligt farvel til mine venner i klassen.
Ugerne fra nu og frem til sommerferien skulle nok have været brugt på afgangsprøver.
Men lige så vigtigt for Emilie Markussen, så skulle hun og klassekammeraterne den 20. maj have fejret sidste skoledag. Derudover skulle klassen have været en tur i skøjtehal og på weekendtur i sommerhus.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvornår kan man få et svar på, om os i 9. og 10. klasse kan gøre skolen ordentligt færdig og få den sidste tid med klassen og årgangen?
Emilie Markussen
- Der er ikke noget af det, der ser ud til at blive til noget nu. Det er så trist.
- Jeg synes, der har været rigtig meget fokus på de yngste børn. Der synes jeg faktisk lidt, at man glemmer, at os, der er skal afslutte skolen, vi ikke bare kan gøre det til næste år, siger Emilie Markussen.
Flere partier vil gerne
Opråbet fra Emilie Markussen og andre elever i samme situation som hende er da tilsyneladende også blevet hørt på Christiansborg.
“Jeg synes faktisk lidt, at man glemmer, at os, der er skal afslutte skolen, vi ikke bare kan gøre det til næste år”
For få dage siden lød det fra blandt andre De Radikale og SF, at det er en prioritet at få de ældste elever tilbage på skolerne i næste fase af genåbningen af Danmark.
- Vi foreslår en fleksibel genåbningslov, så de skoler og kommuner, der føler sig klar, kan begynde at åbne nogle timer eller dage om ugen eller på forskudte tidspunkter. Mange kommuner har givet udtryk for, at det er muligt, sagde SF's uddannelsesordfører Jacob Mark onsdag til Altinget.
- Selvfølgelig skal vi holde øje med det generelle smittetryk, men man behøver ikke vente på, at alle skoler er klar, sagde Anne Sophie Callesen (Rad. V.) i samme artikel.
Lignende meldinger er dukket op fra andre partier.
- Mange af de ældste elever er begyndt at mistrives. Der skal laves en langsigtet strategi nu, og eleverne skal have vished, sagde uddannelsesordfører fra Venstre, Ellen Trane Nørby, fredag til DR.
Ja, selv Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil medgiver, at den nuværende situation er svær for elever som Emilie Markussen og hendes kammerater.
- Jeg tror, at hvis man spørger hver enkelt voksne herhjemme, så kan de huske, hvad de lavede på sidste skoledag. Det er nogle store begivenheder, som vi husker resten af vores liv. Vi ved godt, at det er vigtigt for jer, men vi skal kigge på det samlede smittetryk, siger ministeren fredag til DR.
Spørgsmål fra en fynbo
Nu hvor de danske folkeskoler er kommet fint i gang med SFO og 0. til 5. klasse, kunne 6. til 10. klasse så ikke overtage setuppet fra 15.00 til 20.00?
Ole Rinck
Kunne de ældste elever møde, når de yngste går hjem?
Der har altså fra flere sider lydt forståelse for ønsket om også at lade de ældste elever blive genforenet med kammerater og lærere.
Ole Rinck fra Svendborg har i den forbindelse skrevet til TV 2 Fyn.
Han kommer her med et konkret bud på, hvordan man kunne organisere det, så de ældste elever også kunne komme i skole igen:
Nu hvor de danske folkeskoler er kommet fint i gang med SFO og 0. til 5. klasse, kunne 6. til 10. klasse så ikke overtage setuppet fra 15.00 til 20.00?
Statens Seruminstitut: Høj smitterisiko ved at sende ældste elever i skole
Om aftenundervisning kunne være et bud på en løsning er dog trods flere partiers positive udmeldinger blevet noget mere tvivlsomt.
Det skyldes et forhandlingsnotat fra Statens Serum Institut, som - ifølge berlingske Tidende - netop er blevet sendt rundt til de politiske partier.
Berlingske er kommet i besiddelse af det fortrolige notat, der har titlen »Kvalitativ sundhedsfaglig vurdering af risikoen for smitte«, og ifølge avisen lyder vurderingen i notatet, at der vil være en høj smitterisiko ved at lade de ældste elever vende tilbage til skolen.
Partierne forhandler netop nu med regeringen og statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.) om, hvor man skal åbne, når næste fase af genåbningen iværkssættes.
Lad de små holde tidlig sommerferie
Spørgsmål fra en fynbo
Er det en mulighed at lade de små klasser holde tidlig sommerferie? Det vil give plads til, at de ældste kan komme i skole en uge eller to inden ferien, så de kan få sagt ordentligt farvel til de kammerater, der ikke fortsætter i klassen næste år.
Hanne Schytte
Men hvad så med et andet forslag?
Nemlig det, som Hanne Schytte fra Odense, kommer med her:
Er det en mulighed at lade de små klasser holde tidlig sommerferie?
Det vil give plads til, at de ældste kan komme i skole en uge eller to inden ferien, så de kan få sagt ordentligt farvel til de kammerater, der ikke fortsætter i klassen næste år.
Hanne Schytte har selv en datter, der går i 9. klasse. Datteren har - fortæller Hanne Schytte - ligesom Emilie Markussen og mange andre et stort ønske om at få mulighed for at sige ordentligt farvel til de klassekammerater, som næste år fortsætter på efterskole eller i gymnasiet.
Ingen klare svar fra ministeren
TV 2/Fyn har været i kontakt med Undervisningsministeriet for at få et svar på, om alternative ideer som Ole Rincks og Hanne Schyttes indgår som mulige løsninger i de forhandlinger, der er i gang lige nu.
Men her er man på nuværende tidspunkt ikke klar til at forholde sig til konkrete forslag.
“Jeg forstår fuldt ud, at mange elever tripper for at komme tilbage. Der forhandles i øjeblikket om en kontrolleret genåbning, så jeg vil ikke kommentere konkrete forslag”
- Jeg forstår fuldt ud, at mange elever tripper for at komme tilbage. Der forhandles i øjeblikket om en kontrolleret genåbning, så jeg vil ikke kommentere konkrete forslag, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Soc.dem.) og fortsætter:
- For at finde den rette balance, så smitten ikke løber løbsk, skal vi kigge på det samlede billede, men jeg ønsker ikke at holde elever hjemme et sekund længere end nødvendigt i forhold til smittetrykket.
Regeringen har lovet at komme med en plan for netop den næste fase af genåbningen i løbet af den kommende uge og altså forud for den 10. maj, som er den foreløbige udløbsdato for en stor del af de tiltag, som stadig gælder i forhold til at begrænse spredningen af Corona.
Undervisningsministeriet understreger, at skoler og ungdomsuddannelser hele tiden har været åbne for de af de ældste elever, der har sociale og faglige problemer.
Måske en forklaring at unge ofte "hænger ud" sammen
Baggrunden for den vurdering, som Statens Serum Institut har lavet er endnu ikke lagt frem for offentligheden.
Derfor er det ifølge hans Jørgen Kolmos også svært at sige noget konkret om, hvorfor vurderingerne ser ud, som det forlyder.
- Nu afspejler tallene ikke, at 6. til 10. klasserne rent faktisk har en højere procent smittede. Tallene viser snarere, at der er flere, der bliver testet, og så finder man naturligvis også flere smittede.
- Ud fra en adfærdsmæssig betragtning kunne man dog godt argumentere for, at de har en højere risiko for smitte af den enkle grund, at de i modsætning til de yngre ikke går lige hjem fra skole, men hænger ud i større grupper efter skoletid, og dermed også har større mulighed for at smitte hinanden, siger Hans Jørgen Kolmos, der er professor i mikrobiologi.
Han henviser dog samtidig til, at den betragtning er rent teoretisk.
“Ud fra en adfærdsmæssig betragtning kunne man dog godt argumentere for, at de har en højere risiko for smitte af den enkle grund, at de i modsætning til de yngre ikke går lige hjem fra skole”
- Man kunne ”lovgive” sig ud af det med påbud fra politisk side om, at de ældre elever ligesom de yngre skal gå lige hjem. I hvert fald i en periode indtil vi bedre kan overskue den epidemiologiske udvikling.
Kritikere peger på, at smittetrykket stiger for dem nu, fordi de lader sig teste - og at de i øvrigt ikke er mere syge end andre aldersgrupper. Hvordan hænger det sammen med en vurdering af høj smitterisiko?
- Ja, det undrer også mig, men måske lægger man de samme teoretiske overvejelser til grund, som jeg har anført ovenfor, siger Hans Jørgen Kolmos.
Politikere beder om forklaring
De mange ubesvarede spørgsmål omkring forudsætningerne for vurderingerne fra Statens Serum Institut har fået flere partier - herunder De Radikale, SF og Enhedslisten - til at efterspørge mere information.
- Det er sådan set et relativt simpelt spørgsmål: Hvad er det, der har ændret sig her? Er det smitten eller er det teststrategien? De tal skal vi bare have lagt frem, siger sundhedsordfører Stinus Lindgren (Rad. V.) til DR.
- Det var gået galt, hvis jeg skulle blive hjemme
Tilbage på kostskolen:
- Det var gået galt, hvis jeg skulle blive hjemme
På færgen hjem fra den årlige skitur i Sverige modtog alle eleverne på Ringe Kost- og Realskole en kedelig besked: Når de tog hjem på weekend, skulle de ikke komme tilbage til kostkolen efterfølgende.
Blandt eleverne sad 17-årige Michelle Thinggaard Skoglund, der går i 10. klasse på skolen.
- Alle gik i panik. Alle talte om, hvad der nu skulle ske, husker hun.
I dag er hun tilbage på kostskolen blandt vennerne. For allerede efter påske fik kostkolen grønt lys fra Socialministeriet til at åbne op igen. For Michelle Skoglund var det afgørende at komme tilbage til sit hjem i Ringe.
Udvikling og trvisel i fare
Spørgsmål fra en fynbo
Hvordan kan det være, at Ringe Kost- og Realskole må åbne igen, når det er elever fra 6. klasse op til 10. klasse?
Søren Povlsgaard
En seer undrede sig dengang over, at kostskolen måtte åbne igen.
- Hvordan kan det være, at Ringe Kost- og Realskole må åbne igen, når det er elever fra 6. klasse op til 10. klasse, spurgte Søren Povlsgaard op til åbningen.
Kostskolen i Ringe er den største fra anbragte børn og unge i Danmark. For forstander Mariann Kordif var det derfor vigtigt, at de kunne få deres elever tilbage igen.
- Ved alle børn har der været anbringelsesgrundlag, fordi deres udvikling og trvisel har været i fare, inden de kom her. Nu har vi socialministerets ord på, at de socialfaglige hensyn vejer tungere end de sundhedsfaglige, siger Mariann Kordif.
Afgørende hjælp
Ikke én dag mere var det gået i hjemmet i Aarhus, hvor Michelle Skoglunds familie bor. Det er hun sikker på, og derfor er hun rigtig glad for, at hendes hverdag igen foregår på den midtfynske kostskole.
- Jeg har det ikke så godt derhjemme i længere tid ad gangen. Der fungerer jeg ikke, forklarer hun.
“Det var ikke gået, hvis eleverne stadig ikke var kommet tilbage. Deres udsathed var blevet meget mere tydelig.”
Michelle Skoglund kom til Ringe Kost- og Realskole i august 2017. Hun kæmpede med både ordblindhed og en adhd-diagnose, og blev, på sin tidligere skole, sat i klasse med 1. og 2. klasseselever, selvom hun gik i 7. klasse. Hun kunne ikke følge med og følte sig talt ned til.
- Så jeg stoppede med at gå i skole og blev hjemme i stedet. Der startede konflikterne med min mor og søster, siger Michelle Skoglund
Da hun startede på kostskolen som 8. klasseselev var hendes niveau svarende til en elev i 5. klasse. Allerede efter et år havde hun hentet det forsømte ind og afsluttede sin 9. klasse med et 12-tal i dansk.
- Alt løste sig bare for mig, siger hun.
Indtil hun skulle bruge en måned i hjemmet uden faste rutiner fra kostskolen.
Alt er anderledes
Glæden hos Michelle Skoglund er ikke til at tage fejl af, da hun fortæller om at være tilbage igen. 14. april kunne skolens 80 elever igen finde sig til rette på deres værelser og snakke med deres mange kammerater igen efter en måned i deres hjem rundt omkring i landet.
- Det er gået rigtig fint. Børnene er vendt tilbage til en hverdag, som de kender, selvom meget er forandret, siger forstanderen.
Spisestuen er indrettet med større afstand og uden buffet, overalt er der sat håndsprit op, de må kun være to på værelserne, og der skal være afstand mellem dem. Tiltag, som de forsøger at håndhæve på kostskolen, men som er svær i praksis.
- Vi vil ikke have sådan en "covid-skole", hvor det er det eneste, vi taler om. Det er et sted, hvor de unge skal kunne udvikle sig og have som fristed. Det er meget vigtigt, når vi har med anbragte børn at gøre, siger Mariann Kordif.
Michelle Skoglund mærker tydeligt en forskel.
- Det er dejligt at være tilbage, fordi vennerne er her, og vi kan få en form for hjælp. Men det er ikke det samme. Lærerne må ikke sidde ved siden af os og hjælpe eller vise os konkret, hvad vi skal gøre, forklarer hun.
Nødvendigt at åbne
Rundt på de danske folkeskole er det stadig kun eleverne op til 5. klasse, der er vendt tilbage til skolens lokaler. Men mens andre har familiere, der sørger for dem og, hvor de nok skal klare sig, forholder det sig anderledes på kostskolen. Eleverne her skal hente det, de har behov for, andre steder end hjemmefra.
Det forklarer Mariann Kordif:
- Det var ikke gået, hvis eleverne stadig ikke var kommet tilbage. Deres udsathed var blevet meget mere tydelig, siger hun.
Der er dog flere elever på skolen, der har valgt ikke at komme tilbage endnu.
Marian Kordif uddyber:
“Det er dejligt at være tilbage, fordi vennerne er her, og vi kan få en form for hjælp. Men det er ikke det samme. Lærerne må ikke sidde ved siden af os og hjælpe eller vise os konkret, hvad vi skal gøre.”
- Når eleverne kommer her er det en kæmpe omvæltning, fordi mange af dem har haft en meget ustabil og mangelfuld skolegang og ofte haft problemer i hjemmet også. De søger fællesskaber med andre unge, der er ligesom dem. Når der så ikke er voksne til at administrere det, som der er her på skolen, så falder de tilbage i nogle mønstre fra før, de kom her.
Det kan Michelle Skoglund nemt genkende fra sig selv.
- I løbet af den ene måned jeg var hjemme, havde jeg dage, hvor alt gik dårligt. Mentalt var jeg helt nede i den periode. Jeg tror, at jeg havde fået mega meget fravær og ikke fået lavet mine lektier, indrømmer hun.
Selvom det hele er lidt anderledes på skolen, og der er mange regler, der skal overholdes, er hun glad for, at hun nu kan færdiggøre 10. klasse fysisk på skolen.
- Jeg er meget mere hjemme her. Det er blevet min familie, siger hun.
Meldingen kommer ifølge DR i kølvandet på et partiledermøde torsdag, hvor lægefaglig direktør for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, skal have præsenteret tal, der viser, at andelen af 13- til 19-årige smittet med coronavirus er steget fra 4 til 11 smittetilfælde per 100.000 danske teenagere i perioden fra midten af marts til slutningen af april.
Stadig få smittede teenagere
Der er dog ifølge helt friske tal fra SSI fortsat betydelig færre smittede i aldergruppen 10 til 19 år, end det er tilfældet for alle øvrige alderskategorier - bortset fra ydergrupperne af børn mellem 0 og 9 år samt ældre mellem 80 og 89.
Det har i dag ikke været muligt for TV 2/Fyn at komme tættere på den forklaring, som både seer Jens Snedgaard, professor i mikrobiologi på SDU, Hans Jørngen Kolmos, og flere politiske partier efterlyser fra Statens Serum Institut.
Statens Serum Institut besvarer ikke pressehenvendelser i weekenden, lyder det på instituttets hjemmeside.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her