SSI-notat skaber undren:
- Hvorfor udgør de ældste elever en stor smitterisiko?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Statens Serum Institut forbinder åbning for elever i 6. til 10. klasse med stor smitterisiko. Det undrer både seer Jens Snedgaard og professor i mikrobiologi Hans Jørgen Kolmos.
Flere steder fra efterlyser man nu en øget åbenhed omkring de risikoberegninger, som laves af eksperter i Statens Serum Institut.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvordan kan Statens Serum Institut vurdere, at der er høj smitterisiko ved at få 6. til 10. klasse tilbage i skole, når det var muligt med 0. til 5. klasse? Det giver ingen mening!
Jens Snedgaard
Særligt stor interesse er der for den bagvedliggende forklaring på, at Statens Serum Institut i et fortroligt notat, som flere medier har omtalt, er kommet frem til, at det vil udgøre en høj smitterisiko, hvis de ældste elever får lov til at komme i skole igen.
En af dem, som efterspørger en forklaring, er Jens Snedgaard fra Broby. Han har henvendt sig til TV 2/Fyn med følgende spørgsmål:
Hvordan kan Statens Serum Institut vurdere, at der er høj smitterisiko ved at få 6. til 10. klasse tilbage i skole, når det var muligt med 0. til 5. klasse? Det giver ingen mening!
- Jeg savner også en forklaring
Jens Snedgaard er da heller ikke alene om at lede efter en forklaring på resultatet af vurderingen fra Statens Serum Institut.
En vurdering, som altså ifølge flere medier lyder, at netop en åbning for de unge vil udgøre en høj smitterisiko.
“Det savner jeg også en forklaring på”
- Det savner jeg også en forklaring på, siger professor i mikrobiologi ved SDU, Hans Jørgen Kolmos.
- Det afspejles ikke i de offentliggjorte tal. Jeg tror ikke, der ligger smittemæssige betragtninger, men snarere nogle helt lavpraktiske overvejelser til grund for at sende de yngste i skole først og holde de større hjemme. Hvis ikke man får de yngste i skole, kan man ikke få forældrene ud på arbejdsmarkedet. Nogen skal se efter dem, de større kan lettere passe sig selv.
Hans Jørgen Kolmos henviser samtidig til, at der er et større logitisk arbejde, som skal gå op ude på de enkelte skoler, hvilket også kan være en forklaring.
- Jeg tror også, det handler om lokalekapacitet og plads i skolen. Børnene skal fordeles over et større areal, så der er ikke uden videre plads til at tage de større ind. Vi kommer sikkert til at høre mere om det, siger Hans Jørgen Kolmos med henvisning til, at det er i næste uge, at statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.) har lovet at præsentere en plan for næste fase af genåbningen af Danmark.
Emilie drømmer om at komme tilbage i skole:
- Det ville betyde så meget
Kan man finde kreative løsninger, som kan sikre de ældste elever en ordentlig afslutning på skoleåret? Det har blandt andre Emilie Markussen fra Kerteminde bedt TV 2/Fyn søge svar på.
Emilie Markussen går i 9. klasse på Kertemindeegnens Friskole.
“Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at sige ordentligt farvel til mine venner i klassen”
Hun har et stort ønske om at få lov til at komme i skole, inden sommerferien. På den anden side af ferien venter nemlig et år på efterskole.
- Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at sige ordentligt farvel til mine venner i klassen.
Ugerne fra nu og frem til sommerferien skulle nok have været brugt på afgangsprøver.
Men lige så vigtigt for Emilie Markussen, så skulle hun og klassekammeraterne den 20. maj have fejret sidste skoledag. Derudover skulle klassen have været en tur i skøjtehal og på weekendtur i sommerhus.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvornår kan man få et svar på, om os i 9. og 10. klasse kan gøre skolen ordentligt færdig og få den sidste tid med klassen og årgangen?
Emilie Markussen
- Der er ikke noget af det, der ser ud til at blive til noget nu. Det er så trist.
- Jeg synes, der har været rigtig meget fokus på de yngste børn. Der synes jeg faktisk lidt, at man glemmer, at os, der er skal afslutte skolen, vi ikke bare kan gøre det til næste år, siger Emilie Markussen.
Flere partier vil gerne
Opråbet fra Emilie Markussen og andre elever i samme situation som hende er da tilsyneladende også blevet hørt på Christiansborg.
“Jeg synes faktisk lidt, at man glemmer, at os, der er skal afslutte skolen, vi ikke bare kan gøre det til næste år”
For få dage siden lød det fra blandt andre De Radikale og SF, at det er en prioritet at få de ældste elever tilbage på skolerne i næste fase af genåbningen af Danmark.
- Vi foreslår en fleksibel genåbningslov, så de skoler og kommuner, der føler sig klar, kan begynde at åbne nogle timer eller dage om ugen eller på forskudte tidspunkter. Mange kommuner har givet udtryk for, at det er muligt, sagde SF's uddannelsesordfører Jacob Mark onsdag til Altinget.
- Selvfølgelig skal vi holde øje med det generelle smittetryk, men man behøver ikke vente på, at alle skoler er klar, sagde Anne Sophie Callesen (Rad. V.) i samme artikel.
Lignende meldinger er dukket op fra andre partier.
- Mange af de ældste elever er begyndt at mistrives. Der skal laves en langsigtet strategi nu, og eleverne skal have vished, sagde uddannelsesordfører fra Venstre, Ellen Trane Nørby, fredag til DR.
Ja, selv Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil medgiver, at den nuværende situation er svær for elever som Emilie Markussen og hendes kammerater.
- Jeg tror, at hvis man spørger hver enkelt voksne herhjemme, så kan de huske, hvad de lavede på sidste skoledag. Det er nogle store begivenheder, som vi husker resten af vores liv. Vi ved godt, at det er vigtigt for jer, men vi skal kigge på det samlede smittetryk, siger ministeren fredag til DR.
Spørgsmål fra en fynbo
Nu hvor de danske folkeskoler er kommet fint i gang med SFO og 0. til 5. klasse, kunne 6. til 10. klasse så ikke overtage setuppet fra 15.00 til 20.00?
Ole Rinck
Kunne de ældste elever møde, når de yngste går hjem?
Der har altså fra flere sider lydt forståelse for ønsket om også at lade de ældste elever blive genforenet med kammerater og lærere.
Ole Rinck fra Svendborg har i den forbindelse skrevet til TV 2 Fyn.
Han kommer her med et konkret bud på, hvordan man kunne organisere det, så de ældste elever også kunne komme i skole igen:
Nu hvor de danske folkeskoler er kommet fint i gang med SFO og 0. til 5. klasse, kunne 6. til 10. klasse så ikke overtage setuppet fra 15.00 til 20.00?
Statens Seruminstitut: Høj smitterisiko ved at sende ældste elever i skole
Om aftenundervisning kunne være et bud på en løsning er dog trods flere partiers positive udmeldinger blevet noget mere tvivlsomt.
Det skyldes et forhandlingsnotat fra Statens Serum Institut, som - ifølge berlingske Tidende - netop er blevet sendt rundt til de politiske partier.
Berlingske er kommet i besiddelse af det fortrolige notat, der har titlen »Kvalitativ sundhedsfaglig vurdering af risikoen for smitte«, og ifølge avisen lyder vurderingen i notatet, at der vil være en høj smitterisiko ved at lade de ældste elever vende tilbage til skolen.
Partierne forhandler netop nu med regeringen og statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.) om, hvor man skal åbne, når næste fase af genåbningen iværkssættes.
Lad de små holde tidlig sommerferie
Spørgsmål fra en fynbo
Er det en mulighed at lade de små klasser holde tidlig sommerferie? Det vil give plads til, at de ældste kan komme i skole en uge eller to inden ferien, så de kan få sagt ordentligt farvel til de kammerater, der ikke fortsætter i klassen næste år.
Hanne Schytte
Men hvad så med et andet forslag?
Nemlig det, som Hanne Schytte fra Odense, kommer med her:
Er det en mulighed at lade de små klasser holde tidlig sommerferie?
Det vil give plads til, at de ældste kan komme i skole en uge eller to inden ferien, så de kan få sagt ordentligt farvel til de kammerater, der ikke fortsætter i klassen næste år.
Hanne Schytte har selv en datter, der går i 9. klasse. Datteren har - fortæller Hanne Schytte - ligesom Emilie Markussen og mange andre et stort ønske om at få mulighed for at sige ordentligt farvel til de klassekammerater, som næste år fortsætter på efterskole eller i gymnasiet.
Ingen klare svar fra ministeren
TV 2/Fyn har været i kontakt med Undervisningsministeriet for at få et svar på, om alternative ideer som Ole Rincks og Hanne Schyttes indgår som mulige løsninger i de forhandlinger, der er i gang lige nu.
Men her er man på nuværende tidspunkt ikke klar til at forholde sig til konkrete forslag.
“Jeg forstår fuldt ud, at mange elever tripper for at komme tilbage. Der forhandles i øjeblikket om en kontrolleret genåbning, så jeg vil ikke kommentere konkrete forslag”
- Jeg forstår fuldt ud, at mange elever tripper for at komme tilbage. Der forhandles i øjeblikket om en kontrolleret genåbning, så jeg vil ikke kommentere konkrete forslag, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Soc.dem.) og fortsætter:
- For at finde den rette balance, så smitten ikke løber løbsk, skal vi kigge på det samlede billede, men jeg ønsker ikke at holde elever hjemme et sekund længere end nødvendigt i forhold til smittetrykket.
Regeringen har lovet at komme med en plan for netop den næste fase af genåbningen i løbet af den kommende uge og altså forud for den 10. maj, som er den foreløbige udløbsdato for en stor del af de tiltag, som stadig gælder i forhold til at begrænse spredningen af Corona.
Undervisningsministeriet understreger, at skoler og ungdomsuddannelser hele tiden har været åbne for de af de ældste elever, der har sociale og faglige problemer.
Måske en forklaring at unge ofte "hænger ud" sammen
Baggrunden for den vurdering, som Statens Serum Institut har lavet er endnu ikke lagt frem for offentligheden.
Derfor er det ifølge hans Jørgen Kolmos også svært at sige noget konkret om, hvorfor vurderingerne ser ud, som det forlyder.
- Nu afspejler tallene ikke, at 6. til 10. klasserne rent faktisk har en højere procent smittede. Tallene viser snarere, at der er flere, der bliver testet, og så finder man naturligvis også flere smittede.
- Ud fra en adfærdsmæssig betragtning kunne man dog godt argumentere for, at de har en højere risiko for smitte af den enkle grund, at de i modsætning til de yngre ikke går lige hjem fra skole, men hænger ud i større grupper efter skoletid, og dermed også har større mulighed for at smitte hinanden, siger Hans Jørgen Kolmos, der er professor i mikrobiologi.
Han henviser dog samtidig til, at den betragtning er rent teoretisk.
“Ud fra en adfærdsmæssig betragtning kunne man dog godt argumentere for, at de har en højere risiko for smitte af den enkle grund, at de i modsætning til de yngre ikke går lige hjem fra skole”
- Man kunne ”lovgive” sig ud af det med påbud fra politisk side om, at de ældre elever ligesom de yngre skal gå lige hjem. I hvert fald i en periode indtil vi bedre kan overskue den epidemiologiske udvikling.
Kritikere peger på, at smittetrykket stiger for dem nu, fordi de lader sig teste - og at de i øvrigt ikke er mere syge end andre aldersgrupper. Hvordan hænger det sammen med en vurdering af høj smitterisiko?
- Ja, det undrer også mig, men måske lægger man de samme teoretiske overvejelser til grund, som jeg har anført ovenfor, siger Hans Jørgen Kolmos.
Politikere beder om forklaring
De mange ubesvarede spørgsmål omkring forudsætningerne for vurderingerne fra Statens Serum Institut har fået flere partier - herunder De Radikale, SF og Enhedslisten - til at efterspørge mere information.
- Det er sådan set et relativt simpelt spørgsmål: Hvad er det, der har ændret sig her? Er det smitten eller er det teststrategien? De tal skal vi bare have lagt frem, siger sundhedsordfører Stinus Lindgren (Rad. V.) til DR.
Tilbage på kostskolen:
- Det var gået galt, hvis jeg skulle blive hjemme
Ringe Kost- og Realskole åbnede op for alle eleverne lige efter påske, selvom det er 6. til 10. klasse. Eleverne er anbragt på skolen, og derfor var det vigtigt for dem at komme tilbage til deres andet hjem.
På færgen hjem fra den årlige skitur i Sverige modtog alle eleverne på Ringe Kost- og Realskole en kedelig besked: Når de tog hjem på weekend, skulle de ikke komme tilbage til kostkolen efterfølgende.
Blandt eleverne sad 17-årige Michelle Thinggaard Skoglund, der går i 10. klasse på skolen.
- Alle gik i panik. Alle talte om, hvad der nu skulle ske, husker hun.
I dag er hun tilbage på kostskolen blandt vennerne. For allerede efter påske fik kostkolen grønt lys fra Socialministeriet til at åbne op igen. For Michelle Skoglund var det afgørende at komme tilbage til sit hjem i Ringe.
Udvikling og trvisel i fare
Spørgsmål fra en fynbo
Hvordan kan det være, at Ringe Kost- og Realskole må åbne igen, når det er elever fra 6. klasse op til 10. klasse?
Søren Povlsgaard
En seer undrede sig dengang over, at kostskolen måtte åbne igen.
- Hvordan kan det være, at Ringe Kost- og Realskole må åbne igen, når det er elever fra 6. klasse op til 10. klasse, spurgte Søren Povlsgaard op til åbningen.
Kostskolen i Ringe er den største fra anbragte børn og unge i Danmark. For forstander Mariann Kordif var det derfor vigtigt, at de kunne få deres elever tilbage igen.
- Ved alle børn har der været anbringelsesgrundlag, fordi deres udvikling og trvisel har været i fare, inden de kom her. Nu har vi socialministerets ord på, at de socialfaglige hensyn vejer tungere end de sundhedsfaglige, siger Mariann Kordif.
Afgørende hjælp
Ikke én dag mere var det gået i hjemmet i Aarhus, hvor Michelle Skoglunds familie bor. Det er hun sikker på, og derfor er hun rigtig glad for, at hendes hverdag igen foregår på den midtfynske kostskole.
- Jeg har det ikke så godt derhjemme i længere tid ad gangen. Der fungerer jeg ikke, forklarer hun.
“Det var ikke gået, hvis eleverne stadig ikke var kommet tilbage. Deres udsathed var blevet meget mere tydelig.”
Michelle Skoglund kom til Ringe Kost- og Realskole i august 2017. Hun kæmpede med både ordblindhed og en adhd-diagnose, og blev, på sin tidligere skole, sat i klasse med 1. og 2. klasseselever, selvom hun gik i 7. klasse. Hun kunne ikke følge med og følte sig talt ned til.
- Så jeg stoppede med at gå i skole og blev hjemme i stedet. Der startede konflikterne med min mor og søster, siger Michelle Skoglund
Da hun startede på kostskolen som 8. klasseselev var hendes niveau svarende til en elev i 5. klasse. Allerede efter et år havde hun hentet det forsømte ind og afsluttede sin 9. klasse med et 12-tal i dansk.
- Alt løste sig bare for mig, siger hun.
Indtil hun skulle bruge en måned i hjemmet uden faste rutiner fra kostskolen.
Alt er anderledes
Glæden hos Michelle Skoglund er ikke til at tage fejl af, da hun fortæller om at være tilbage igen. 14. april kunne skolens 80 elever igen finde sig til rette på deres værelser og snakke med deres mange kammerater igen efter en måned i deres hjem rundt omkring i landet.
- Det er gået rigtig fint. Børnene er vendt tilbage til en hverdag, som de kender, selvom meget er forandret, siger forstanderen.
Spisestuen er indrettet med større afstand og uden buffet, overalt er der sat håndsprit op, de må kun være to på værelserne, og der skal være afstand mellem dem. Tiltag, som de forsøger at håndhæve på kostskolen, men som er svær i praksis.
- Vi vil ikke have sådan en "covid-skole", hvor det er det eneste, vi taler om. Det er et sted, hvor de unge skal kunne udvikle sig og have som fristed. Det er meget vigtigt, når vi har med anbragte børn at gøre, siger Mariann Kordif.
Michelle Skoglund mærker tydeligt en forskel.
- Det er dejligt at være tilbage, fordi vennerne er her, og vi kan få en form for hjælp. Men det er ikke det samme. Lærerne må ikke sidde ved siden af os og hjælpe eller vise os konkret, hvad vi skal gøre, forklarer hun.
Nødvendigt at åbne
Rundt på de danske folkeskole er det stadig kun eleverne op til 5. klasse, der er vendt tilbage til skolens lokaler. Men mens andre har familiere, der sørger for dem og, hvor de nok skal klare sig, forholder det sig anderledes på kostskolen. Eleverne her skal hente det, de har behov for, andre steder end hjemmefra.
Det forklarer Mariann Kordif:
- Det var ikke gået, hvis eleverne stadig ikke var kommet tilbage. Deres udsathed var blevet meget mere tydelig, siger hun.
Der er dog flere elever på skolen, der har valgt ikke at komme tilbage endnu.
Marian Kordif uddyber:
“Det er dejligt at være tilbage, fordi vennerne er her, og vi kan få en form for hjælp. Men det er ikke det samme. Lærerne må ikke sidde ved siden af os og hjælpe eller vise os konkret, hvad vi skal gøre.”
- Når eleverne kommer her er det en kæmpe omvæltning, fordi mange af dem har haft en meget ustabil og mangelfuld skolegang og ofte haft problemer i hjemmet også. De søger fællesskaber med andre unge, der er ligesom dem. Når der så ikke er voksne til at administrere det, som der er her på skolen, så falder de tilbage i nogle mønstre fra før, de kom her.
Det kan Michelle Skoglund nemt genkende fra sig selv.
- I løbet af den ene måned jeg var hjemme, havde jeg dage, hvor alt gik dårligt. Mentalt var jeg helt nede i den periode. Jeg tror, at jeg havde fået mega meget fravær og ikke fået lavet mine lektier, indrømmer hun.
Selvom det hele er lidt anderledes på skolen, og der er mange regler, der skal overholdes, er hun glad for, at hun nu kan færdiggøre 10. klasse fysisk på skolen.
- Jeg er meget mere hjemme her. Det er blevet min familie, siger hun.
Meldingen kommer ifølge DR i kølvandet på et partiledermøde torsdag, hvor lægefaglig direktør for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, skal have præsenteret tal, der viser, at andelen af 13- til 19-årige smittet med coronavirus er steget fra 4 til 11 smittetilfælde per 100.000 danske teenagere i perioden fra midten af marts til slutningen af april.
Stadig få smittede teenagere
Der er dog ifølge helt friske tal fra SSI fortsat betydelig færre smittede i aldergruppen 10 til 19 år, end det er tilfældet for alle øvrige alderskategorier - bortset fra ydergrupperne af børn mellem 0 og 9 år samt ældre mellem 80 og 89.
Det har i dag ikke været muligt for TV 2/Fyn at komme tættere på den forklaring, som både seer Jens Snedgaard, professor i mikrobiologi på SDU, Hans Jørngen Kolmos, og flere politiske partier efterlyser fra Statens Serum Institut.
Statens Serum Institut besvarer ikke pressehenvendelser i weekenden, lyder det på instituttets hjemmeside.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften
kopieret!
Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.
På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.
Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.
Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed
kopieret!
Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.
For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.
Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.
Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken
kopieret!
Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.
Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.
Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.
Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her