SSI-notat skaber undren:
- Hvorfor udgør de ældste elever en stor smitterisiko?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Statens Serum Institut forbinder åbning for elever i 6. til 10. klasse med stor smitterisiko. Det undrer både seer Jens Snedgaard og professor i mikrobiologi Hans Jørgen Kolmos.
Flere steder fra efterlyser man nu en øget åbenhed omkring de risikoberegninger, som laves af eksperter i Statens Serum Institut.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvordan kan Statens Serum Institut vurdere, at der er høj smitterisiko ved at få 6. til 10. klasse tilbage i skole, når det var muligt med 0. til 5. klasse? Det giver ingen mening!
Jens Snedgaard
Særligt stor interesse er der for den bagvedliggende forklaring på, at Statens Serum Institut i et fortroligt notat, som flere medier har omtalt, er kommet frem til, at det vil udgøre en høj smitterisiko, hvis de ældste elever får lov til at komme i skole igen.
En af dem, som efterspørger en forklaring, er Jens Snedgaard fra Broby. Han har henvendt sig til TV 2/Fyn med følgende spørgsmål:
Hvordan kan Statens Serum Institut vurdere, at der er høj smitterisiko ved at få 6. til 10. klasse tilbage i skole, når det var muligt med 0. til 5. klasse? Det giver ingen mening!
- Jeg savner også en forklaring
Jens Snedgaard er da heller ikke alene om at lede efter en forklaring på resultatet af vurderingen fra Statens Serum Institut.
En vurdering, som altså ifølge flere medier lyder, at netop en åbning for de unge vil udgøre en høj smitterisiko.
“Det savner jeg også en forklaring på”
- Det savner jeg også en forklaring på, siger professor i mikrobiologi ved SDU, Hans Jørgen Kolmos.
- Det afspejles ikke i de offentliggjorte tal. Jeg tror ikke, der ligger smittemæssige betragtninger, men snarere nogle helt lavpraktiske overvejelser til grund for at sende de yngste i skole først og holde de større hjemme. Hvis ikke man får de yngste i skole, kan man ikke få forældrene ud på arbejdsmarkedet. Nogen skal se efter dem, de større kan lettere passe sig selv.
Hans Jørgen Kolmos henviser samtidig til, at der er et større logitisk arbejde, som skal gå op ude på de enkelte skoler, hvilket også kan være en forklaring.
- Jeg tror også, det handler om lokalekapacitet og plads i skolen. Børnene skal fordeles over et større areal, så der er ikke uden videre plads til at tage de større ind. Vi kommer sikkert til at høre mere om det, siger Hans Jørgen Kolmos med henvisning til, at det er i næste uge, at statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.) har lovet at præsentere en plan for næste fase af genåbningen af Danmark.
- Det ville betyde så meget
Emilie drømmer om at komme tilbage i skole:
- Det ville betyde så meget
Emilie Markussen går i 9. klasse på Kertemindeegnens Friskole.
“Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at sige ordentligt farvel til mine venner i klassen”
Hun har et stort ønske om at få lov til at komme i skole, inden sommerferien. På den anden side af ferien venter nemlig et år på efterskole.
- Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at sige ordentligt farvel til mine venner i klassen.
Ugerne fra nu og frem til sommerferien skulle nok have været brugt på afgangsprøver.
Men lige så vigtigt for Emilie Markussen, så skulle hun og klassekammeraterne den 20. maj have fejret sidste skoledag. Derudover skulle klassen have været en tur i skøjtehal og på weekendtur i sommerhus.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvornår kan man få et svar på, om os i 9. og 10. klasse kan gøre skolen ordentligt færdig og få den sidste tid med klassen og årgangen?
Emilie Markussen
- Der er ikke noget af det, der ser ud til at blive til noget nu. Det er så trist.
- Jeg synes, der har været rigtig meget fokus på de yngste børn. Der synes jeg faktisk lidt, at man glemmer, at os, der er skal afslutte skolen, vi ikke bare kan gøre det til næste år, siger Emilie Markussen.
Flere partier vil gerne
Opråbet fra Emilie Markussen og andre elever i samme situation som hende er da tilsyneladende også blevet hørt på Christiansborg.
“Jeg synes faktisk lidt, at man glemmer, at os, der er skal afslutte skolen, vi ikke bare kan gøre det til næste år”
For få dage siden lød det fra blandt andre De Radikale og SF, at det er en prioritet at få de ældste elever tilbage på skolerne i næste fase af genåbningen af Danmark.
- Vi foreslår en fleksibel genåbningslov, så de skoler og kommuner, der føler sig klar, kan begynde at åbne nogle timer eller dage om ugen eller på forskudte tidspunkter. Mange kommuner har givet udtryk for, at det er muligt, sagde SF's uddannelsesordfører Jacob Mark onsdag til Altinget.
- Selvfølgelig skal vi holde øje med det generelle smittetryk, men man behøver ikke vente på, at alle skoler er klar, sagde Anne Sophie Callesen (Rad. V.) i samme artikel.
Lignende meldinger er dukket op fra andre partier.
- Mange af de ældste elever er begyndt at mistrives. Der skal laves en langsigtet strategi nu, og eleverne skal have vished, sagde uddannelsesordfører fra Venstre, Ellen Trane Nørby, fredag til DR.
Ja, selv Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil medgiver, at den nuværende situation er svær for elever som Emilie Markussen og hendes kammerater.
- Jeg tror, at hvis man spørger hver enkelt voksne herhjemme, så kan de huske, hvad de lavede på sidste skoledag. Det er nogle store begivenheder, som vi husker resten af vores liv. Vi ved godt, at det er vigtigt for jer, men vi skal kigge på det samlede smittetryk, siger ministeren fredag til DR.
Spørgsmål fra en fynbo
Nu hvor de danske folkeskoler er kommet fint i gang med SFO og 0. til 5. klasse, kunne 6. til 10. klasse så ikke overtage setuppet fra 15.00 til 20.00?
Ole Rinck
Kunne de ældste elever møde, når de yngste går hjem?
Der har altså fra flere sider lydt forståelse for ønsket om også at lade de ældste elever blive genforenet med kammerater og lærere.
Ole Rinck fra Svendborg har i den forbindelse skrevet til TV 2 Fyn.
Han kommer her med et konkret bud på, hvordan man kunne organisere det, så de ældste elever også kunne komme i skole igen:
Nu hvor de danske folkeskoler er kommet fint i gang med SFO og 0. til 5. klasse, kunne 6. til 10. klasse så ikke overtage setuppet fra 15.00 til 20.00?
Statens Seruminstitut: Høj smitterisiko ved at sende ældste elever i skole
Om aftenundervisning kunne være et bud på en løsning er dog trods flere partiers positive udmeldinger blevet noget mere tvivlsomt.
Det skyldes et forhandlingsnotat fra Statens Serum Institut, som - ifølge berlingske Tidende - netop er blevet sendt rundt til de politiske partier.
Berlingske er kommet i besiddelse af det fortrolige notat, der har titlen »Kvalitativ sundhedsfaglig vurdering af risikoen for smitte«, og ifølge avisen lyder vurderingen i notatet, at der vil være en høj smitterisiko ved at lade de ældste elever vende tilbage til skolen.
Partierne forhandler netop nu med regeringen og statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.) om, hvor man skal åbne, når næste fase af genåbningen iværkssættes.
Lad de små holde tidlig sommerferie
Spørgsmål fra en fynbo
Er det en mulighed at lade de små klasser holde tidlig sommerferie? Det vil give plads til, at de ældste kan komme i skole en uge eller to inden ferien, så de kan få sagt ordentligt farvel til de kammerater, der ikke fortsætter i klassen næste år.
Hanne Schytte
Men hvad så med et andet forslag?
Nemlig det, som Hanne Schytte fra Odense, kommer med her:
Er det en mulighed at lade de små klasser holde tidlig sommerferie?
Det vil give plads til, at de ældste kan komme i skole en uge eller to inden ferien, så de kan få sagt ordentligt farvel til de kammerater, der ikke fortsætter i klassen næste år.
Hanne Schytte har selv en datter, der går i 9. klasse. Datteren har - fortæller Hanne Schytte - ligesom Emilie Markussen og mange andre et stort ønske om at få mulighed for at sige ordentligt farvel til de klassekammerater, som næste år fortsætter på efterskole eller i gymnasiet.
Ingen klare svar fra ministeren
TV 2/Fyn har været i kontakt med Undervisningsministeriet for at få et svar på, om alternative ideer som Ole Rincks og Hanne Schyttes indgår som mulige løsninger i de forhandlinger, der er i gang lige nu.
Men her er man på nuværende tidspunkt ikke klar til at forholde sig til konkrete forslag.
“Jeg forstår fuldt ud, at mange elever tripper for at komme tilbage. Der forhandles i øjeblikket om en kontrolleret genåbning, så jeg vil ikke kommentere konkrete forslag”
- Jeg forstår fuldt ud, at mange elever tripper for at komme tilbage. Der forhandles i øjeblikket om en kontrolleret genåbning, så jeg vil ikke kommentere konkrete forslag, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Soc.dem.) og fortsætter:
- For at finde den rette balance, så smitten ikke løber løbsk, skal vi kigge på det samlede billede, men jeg ønsker ikke at holde elever hjemme et sekund længere end nødvendigt i forhold til smittetrykket.
Regeringen har lovet at komme med en plan for netop den næste fase af genåbningen i løbet af den kommende uge og altså forud for den 10. maj, som er den foreløbige udløbsdato for en stor del af de tiltag, som stadig gælder i forhold til at begrænse spredningen af Corona.
Undervisningsministeriet understreger, at skoler og ungdomsuddannelser hele tiden har været åbne for de af de ældste elever, der har sociale og faglige problemer.
Måske en forklaring at unge ofte "hænger ud" sammen
Baggrunden for den vurdering, som Statens Serum Institut har lavet er endnu ikke lagt frem for offentligheden.
Derfor er det ifølge hans Jørgen Kolmos også svært at sige noget konkret om, hvorfor vurderingerne ser ud, som det forlyder.
- Nu afspejler tallene ikke, at 6. til 10. klasserne rent faktisk har en højere procent smittede. Tallene viser snarere, at der er flere, der bliver testet, og så finder man naturligvis også flere smittede.
- Ud fra en adfærdsmæssig betragtning kunne man dog godt argumentere for, at de har en højere risiko for smitte af den enkle grund, at de i modsætning til de yngre ikke går lige hjem fra skole, men hænger ud i større grupper efter skoletid, og dermed også har større mulighed for at smitte hinanden, siger Hans Jørgen Kolmos, der er professor i mikrobiologi.
Han henviser dog samtidig til, at den betragtning er rent teoretisk.
“Ud fra en adfærdsmæssig betragtning kunne man dog godt argumentere for, at de har en højere risiko for smitte af den enkle grund, at de i modsætning til de yngre ikke går lige hjem fra skole”
- Man kunne ”lovgive” sig ud af det med påbud fra politisk side om, at de ældre elever ligesom de yngre skal gå lige hjem. I hvert fald i en periode indtil vi bedre kan overskue den epidemiologiske udvikling.
Kritikere peger på, at smittetrykket stiger for dem nu, fordi de lader sig teste - og at de i øvrigt ikke er mere syge end andre aldersgrupper. Hvordan hænger det sammen med en vurdering af høj smitterisiko?
- Ja, det undrer også mig, men måske lægger man de samme teoretiske overvejelser til grund, som jeg har anført ovenfor, siger Hans Jørgen Kolmos.
Politikere beder om forklaring
De mange ubesvarede spørgsmål omkring forudsætningerne for vurderingerne fra Statens Serum Institut har fået flere partier - herunder De Radikale, SF og Enhedslisten - til at efterspørge mere information.
- Det er sådan set et relativt simpelt spørgsmål: Hvad er det, der har ændret sig her? Er det smitten eller er det teststrategien? De tal skal vi bare have lagt frem, siger sundhedsordfører Stinus Lindgren (Rad. V.) til DR.
- Det var gået galt, hvis jeg skulle blive hjemme
Tilbage på kostskolen:
- Det var gået galt, hvis jeg skulle blive hjemme
På færgen hjem fra den årlige skitur i Sverige modtog alle eleverne på Ringe Kost- og Realskole en kedelig besked: Når de tog hjem på weekend, skulle de ikke komme tilbage til kostkolen efterfølgende.
Blandt eleverne sad 17-årige Michelle Thinggaard Skoglund, der går i 10. klasse på skolen.
- Alle gik i panik. Alle talte om, hvad der nu skulle ske, husker hun.
I dag er hun tilbage på kostskolen blandt vennerne. For allerede efter påske fik kostkolen grønt lys fra Socialministeriet til at åbne op igen. For Michelle Skoglund var det afgørende at komme tilbage til sit hjem i Ringe.
Udvikling og trvisel i fare
Spørgsmål fra en fynbo
Hvordan kan det være, at Ringe Kost- og Realskole må åbne igen, når det er elever fra 6. klasse op til 10. klasse?
Søren Povlsgaard
En seer undrede sig dengang over, at kostskolen måtte åbne igen.
- Hvordan kan det være, at Ringe Kost- og Realskole må åbne igen, når det er elever fra 6. klasse op til 10. klasse, spurgte Søren Povlsgaard op til åbningen.
Kostskolen i Ringe er den største fra anbragte børn og unge i Danmark. For forstander Mariann Kordif var det derfor vigtigt, at de kunne få deres elever tilbage igen.
- Ved alle børn har der været anbringelsesgrundlag, fordi deres udvikling og trvisel har været i fare, inden de kom her. Nu har vi socialministerets ord på, at de socialfaglige hensyn vejer tungere end de sundhedsfaglige, siger Mariann Kordif.
Afgørende hjælp
Ikke én dag mere var det gået i hjemmet i Aarhus, hvor Michelle Skoglunds familie bor. Det er hun sikker på, og derfor er hun rigtig glad for, at hendes hverdag igen foregår på den midtfynske kostskole.
- Jeg har det ikke så godt derhjemme i længere tid ad gangen. Der fungerer jeg ikke, forklarer hun.
“Det var ikke gået, hvis eleverne stadig ikke var kommet tilbage. Deres udsathed var blevet meget mere tydelig.”
Michelle Skoglund kom til Ringe Kost- og Realskole i august 2017. Hun kæmpede med både ordblindhed og en adhd-diagnose, og blev, på sin tidligere skole, sat i klasse med 1. og 2. klasseselever, selvom hun gik i 7. klasse. Hun kunne ikke følge med og følte sig talt ned til.
- Så jeg stoppede med at gå i skole og blev hjemme i stedet. Der startede konflikterne med min mor og søster, siger Michelle Skoglund
Da hun startede på kostskolen som 8. klasseselev var hendes niveau svarende til en elev i 5. klasse. Allerede efter et år havde hun hentet det forsømte ind og afsluttede sin 9. klasse med et 12-tal i dansk.
- Alt løste sig bare for mig, siger hun.
Indtil hun skulle bruge en måned i hjemmet uden faste rutiner fra kostskolen.
Alt er anderledes
Glæden hos Michelle Skoglund er ikke til at tage fejl af, da hun fortæller om at være tilbage igen. 14. april kunne skolens 80 elever igen finde sig til rette på deres værelser og snakke med deres mange kammerater igen efter en måned i deres hjem rundt omkring i landet.
- Det er gået rigtig fint. Børnene er vendt tilbage til en hverdag, som de kender, selvom meget er forandret, siger forstanderen.
Spisestuen er indrettet med større afstand og uden buffet, overalt er der sat håndsprit op, de må kun være to på værelserne, og der skal være afstand mellem dem. Tiltag, som de forsøger at håndhæve på kostskolen, men som er svær i praksis.
- Vi vil ikke have sådan en "covid-skole", hvor det er det eneste, vi taler om. Det er et sted, hvor de unge skal kunne udvikle sig og have som fristed. Det er meget vigtigt, når vi har med anbragte børn at gøre, siger Mariann Kordif.
Michelle Skoglund mærker tydeligt en forskel.
- Det er dejligt at være tilbage, fordi vennerne er her, og vi kan få en form for hjælp. Men det er ikke det samme. Lærerne må ikke sidde ved siden af os og hjælpe eller vise os konkret, hvad vi skal gøre, forklarer hun.
Nødvendigt at åbne
Rundt på de danske folkeskole er det stadig kun eleverne op til 5. klasse, der er vendt tilbage til skolens lokaler. Men mens andre har familiere, der sørger for dem og, hvor de nok skal klare sig, forholder det sig anderledes på kostskolen. Eleverne her skal hente det, de har behov for, andre steder end hjemmefra.
Det forklarer Mariann Kordif:
- Det var ikke gået, hvis eleverne stadig ikke var kommet tilbage. Deres udsathed var blevet meget mere tydelig, siger hun.
Der er dog flere elever på skolen, der har valgt ikke at komme tilbage endnu.
Marian Kordif uddyber:
“Det er dejligt at være tilbage, fordi vennerne er her, og vi kan få en form for hjælp. Men det er ikke det samme. Lærerne må ikke sidde ved siden af os og hjælpe eller vise os konkret, hvad vi skal gøre.”
- Når eleverne kommer her er det en kæmpe omvæltning, fordi mange af dem har haft en meget ustabil og mangelfuld skolegang og ofte haft problemer i hjemmet også. De søger fællesskaber med andre unge, der er ligesom dem. Når der så ikke er voksne til at administrere det, som der er her på skolen, så falder de tilbage i nogle mønstre fra før, de kom her.
Det kan Michelle Skoglund nemt genkende fra sig selv.
- I løbet af den ene måned jeg var hjemme, havde jeg dage, hvor alt gik dårligt. Mentalt var jeg helt nede i den periode. Jeg tror, at jeg havde fået mega meget fravær og ikke fået lavet mine lektier, indrømmer hun.
Selvom det hele er lidt anderledes på skolen, og der er mange regler, der skal overholdes, er hun glad for, at hun nu kan færdiggøre 10. klasse fysisk på skolen.
- Jeg er meget mere hjemme her. Det er blevet min familie, siger hun.
Meldingen kommer ifølge DR i kølvandet på et partiledermøde torsdag, hvor lægefaglig direktør for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, skal have præsenteret tal, der viser, at andelen af 13- til 19-årige smittet med coronavirus er steget fra 4 til 11 smittetilfælde per 100.000 danske teenagere i perioden fra midten af marts til slutningen af april.
Stadig få smittede teenagere
Der er dog ifølge helt friske tal fra SSI fortsat betydelig færre smittede i aldergruppen 10 til 19 år, end det er tilfældet for alle øvrige alderskategorier - bortset fra ydergrupperne af børn mellem 0 og 9 år samt ældre mellem 80 og 89.
Det har i dag ikke været muligt for TV 2/Fyn at komme tættere på den forklaring, som både seer Jens Snedgaard, professor i mikrobiologi på SDU, Hans Jørngen Kolmos, og flere politiske partier efterlyser fra Statens Serum Institut.
Statens Serum Institut besvarer ikke pressehenvendelser i weekenden, lyder det på instituttets hjemmeside.
Person forsvundet ved Flemløse fundet død
Beredskabet og Fyns Politi har arbejdet målrettet de sidste to døgn. Den savnede person er nu fundet - desværre ikke i live.
Fyns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at personen blev fundet klokken 19 torsdag aften.
Politiet og beredskabet har arbejdet på at finde den savnede person siden tirsdag aften klokken 18, da en silo ved Flemløse Biogas faldt sammen.
Opdateres…
Louise laver pakkekalendere til trængte familier
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
Louise laver pakkekalendere til trængte familier
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
LYD
DEL
LYD
DEL
Masser af myndighedstrafik ved ulykke i Flemløse
Hele natten har Beredskabsstyrelsen fortsat redningsarbejdet på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person efter en arbejdsulykke tirsdag.
Fredag morgen er det arbejde stadig i gang, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet Peter Salomon, der samtidig beretter om en masse trafik i området.
- Der har været en relativ høj trafikaktivitet af myndighedsbiler, fordi der har været udskiftning af personalet.
Peter Salomon fortæller videre, at arbejdet foregår meget forsigtigt. I øvrigt med de samme redskaber, som blev brugt efter branden på Børsen i København.
Her kan der være glatte veje fredag morgen
Fredag morgen glider trafikken stille og roligt rundt omkring på Fyn, men kører man rundt i Nordfyns Kommune, så skal man være lidt ekstra opmærksom på vejens tilstand.
Vejdirektoratet advarer nemlig om, at der kan være pletvis glatte veje. Det oplyses, at der er saltet ved klokken halv tre i nat, men at der kan være glat nogle steder.
14-årigs mobbebrev "går lige i hjertet" - men politikere er uenige om løsningen
En hjerteskærende historie om mobning mod en 14-årig elev på en skole i Odense har nu fundet vej til Christiansborg.
En sag, hvor familien oplever, at skolen ikke har kunnet stoppe mobningen.
Det er 'trist' og 'går lige i hjertet', lyder reaktionen fra to fynske folkeskoleordførere.
Men når det kommer til, om Folketinget skal tage affære for at forhindre sager som den 14-åriges, er de to folketingspolitikere helt uenige.
Ikke tryg ved at gå i skole
Den 14-årige elev går i 8. klasse på en skole i Odense og har gennem længere tid været udsat for mobning fra andre elever. Både på skolen og på sociale medier, som Snapchat og Instagram.
Konsekvensen er, at hun ikke er tryg ved at gå i skole og næsten ikke modtager undervisning i dag.
Her kan ses en række eksempler på, hvordan adskillige personer har omtalt den 14-årige elev på klassechats og en ‘sladder-konto’ på Instagram.
Håbede at brev til skolen ville hjælpe
I håb om at få hjælp fra skolen skrev den 14-årige pige et to sider langt brev til skolen.
- "Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde nedenfor.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Politiker: - Sådan skal ingen have det
TV 2 Fyn har taget brevet og den 14-åriges historie med til politikerne på Christiansborg.
- Den går lige i hjertet. Jeg blev mobbet, da jeg gik i folkeskolen, så jeg ved, hvor svært det kan være som elev at blive udsat for den slags ting, lyder reaktionen fra Alex Ahrendtsen, som er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.
Brevet vækker også følelser hos Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring.
- Jeg bliver jo rigtig ked af det og også berørt, når jeg læser det her brev. Jeg synes, det er rigtig trist, at man har det sådan med at komme i en folkeskole. Sådan er der ikke nogen, der skal have det, siger Sara Emil Baaring (S).
Hvilke skridt de to politikere vil tage - eller ikke tage - vender vi tilbage til senere i artiklen.
Mor: Dialog og møder har ikke hjulpet
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen, og uanset hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
Medhold fra kommunen
En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre.
TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder:
Skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har virket og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Familien har nu besluttet, at den vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Børns Vilkår: Lærere savner redskaber
Sagen fra Odense er ikke enestående, lyder det fra Børns Vilkår, der har udtalt sig til TV 2 Fyn på et generelt plan.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, siger Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.
Mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen, fortæller hun på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår har lavet.
DF: - Nu er det op til skolerne
På Christiansborg er folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) stærkt kritisk over for håndteringen fra skolens side.
- Jeg er lidt chokeret over, at det er kommet så vidt. Fordi i modsætning til dengang jeg gik i skole, har vi i dag en lovgivning, der skal forhindre sådan noget.
Han mener ikke, at politikerne skal tage nye skridt for at undgå sager som den 14-åriges. Det er skolernes ansvar.
For Folketinget har allerede sørget for værktøjerne til skolerne, påpeger han - med et nationalt center, der kan hjælpe skolerne med denne kerneopgave og lovgivning om mobbestrategier, handleplaner og hvordan lærerne skal inddrages.
- Vi vil ikke finde os i det (mobning, red.), så nu er det op til skolerne. Vi har 1.200 skoler i Danmark. Jeg kan jo ikke holde styr på alle de skoler. Ansvaret er decentralt. De skal sørge for at gøre det, som vi har bedt dem om at gøre, siger Alex Ahrendtsen.
S: - Der er noget, vi ikke helt har fat om
Hos Socialdemokratiet siger Sara Emil Baaring, at hun har svært ved at gå ind i den enkelte sag. Men undrer sig over, at udfaldet bliver, at den 14-årige skal flytte skole.
- Det, synes jeg ikke, kan være det rigtige. Alle skoler skal have en antimobbestrategi, og i mange af de her strategier står der, at det faktisk er mobberen, som skal et andet sted hen, og ikke den, det går ud over, siger folkeskoleordføreren.
Hun peger på, at den nationale klageinstans for mobning “desværre har lange ventetider”, og tror, at mange sager om håndtering af mobning bunder i mangel på viden.
- Det er måske et tegn på, at der er noget, vi ikke helt har fat om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring (S).
Afventer trivselskommission
Derfor vil hun “lytte meget nøje” til den trivselskommission, som vil komme med en række anbefalinger senest i januar.
- Det ved jeg også, at børne- og undervisningsministeren vil. Jeg tror, de kommer til at pege på, at vi mangler redskaber og viden om det her (mobning, red.). Der er også et digitalt element, som vi ikke rigtig har hånd om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring med henvisning til, når mobningen foregår på sociale medier.
Men allerede nu peger hun på, at der eksempelvis kunne være brug for fra politisk hånd at opdatere antimobbestrategierne, der ligger ude på skolerne. Og at hjælpe kommunerne med at finde de værktøjer, der rent faktisk virker.
Hos DF er Ahrendtsen åben overfor at kigge på anbefalingerne, når de kommer.
- Men det ændrer ikke ved den omstændighed, at det er skoleledelsen, der har ansvaret for, at der ikke er mobning. Det betyder, at man som voksen træder i karakter, laver klare regler, griber ind og beskytter dem, der bliver mobbet. Hvor svært kan det være, spørger Alex Ahrendtsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her