Anklager efter dom:
- Jeg er meget tilfreds med afgørelsen af skyldsspørgsmålet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Byretten i Odense har idømt en ung mor to et halvt års fængsel for at have opdigtet og påført sin søn sygdom. Anklageren er tilfreds med, at kvinden er fundet skyldig i alle forhold.
Efter en lang og varm dag i retten i Odense, blev der klokken 15.30 afsagt dom i sagen mod en ung mor tiltalt for vanrøgt og mishandling af sin søn.
Retten i Odense fandt kvinden skyldig i fuldt omfang.
“Anklagemyndigheden er først og fremmest meget tilfreds med, at hun er fundet skyldig i fuldt omfang”
I perioden har kvinden blandt andet flere gange ødelagt eller fjernet katedre og drop fra drengens krop med blandt andet smerter, nyanlæggelser af katedre i fuld narkose og øget infektionsrisiko til følge.
- Anklagemyndigheden er først og fremmest meget tilfreds med, at kvinden er fundet skyldig i fuldt omfang, siger anklager Maria Blomsterberg og tilføjer:
- Med hensyn til strafudmålingen havde vi gerne set en længere fængselsstraf end de to år og seks måneder, som retten i dag er kommet frem til. Derfor skal vi også bruge de kommende uger til at overveje, hvordan vi skal forholde os til den del af det.
Kvinden har ikke ønsket, at hendes forsvarsadvokat skulle udtale sig til TV 2/Fyn.
To år og seks måneder bag tremmer: Kvinde dømt for at mishandle egen søn
Torsdag faldt dommen i retssagen mod en 24-årig kvinde, der er tiltalt for at vanrøgte sit barn. Hun får to år og seks måneder i fængsel.
En 24-årig kvinde har i en periode på et år mishandlet sin søn ved at fremprovokere symptomer på sygdom.
Torsdag eftermiddag blev hun idømt to år og seks måneders fængsel for mishandlingen. Hun er fundet skyldig i fuldt omfang.
Under dagens retssag virkede kvinden påfaldende upåvirket. Særligt under anklagerens grundige gennemgang af de konsekvenser, kvindens handlinger har haft for sin søn, viste den nu dømte kvinde ikke mange følelser.
Anklageren procederede undervejs i retsmødet for, at kvinden skulle have tre år og otte måneders fængsel. Forsvareren syntes derimod, den rigtige sanktion var to års fængsel.
Erkender at lyve om anfald
Kvinden var tiltalt for fem punkter, der alle peger på, at hun har udsat sin dengang etårige søn for vanrøgt.
Blandt andet ved at tilføre urin til hans blod, opfinde sygdomme og give ham unødvendig medicin.
En af punkterne går på, at dømte over 15 gange har fortalt lægefagligt personale, at sønnen har haft krampeanfald. Den 11. juni 2020 erkendte hun dog at have løjet om de anfald.
- Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden, siger hun.
Moren opdigtede desuden, at sønnen havde blod i urinen og afleverede i den forbindelse gamle, inficerede urinprøver. Her erkender hun også, at hun afleverede flere gamle urinprøver.
Ifølge moren havde drengen dog reelt haft blod i urinen, men hun erkender, at hun nogle gange har sagt, at det var mere, end der var.
Led af münchhausen by proxy
I slutningen af 2019 blev der foretaget en mental undersøgelse af den nu dømte kvinde. Her blev hun ikke fundet sindssyg, og derfor er hun egnet til almindelig straf.
Ifølge mentalundersøgelsen af kvinden opfylder hun dog kriterierne for syndromet Münchhausen by proxy. Det er en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
I sin prodedure lagde forsvareren derfor meget vægt på, at den nu dømte unge mor lider af en sygdom og derfor ikke har haft et begreb om, hvor farligt, det hun udsatte sin søn for, var.
Erstatning for tort
Til dagens retssag var også den mishandlede drengs bistandsadvokat til stede.
Bistandsadvokaten har fremlagt et krav om, at drengen modtager en erstatning på 60.000 kroner for retsstridig krænkelse af sin frihed.
Også erstatning skal den nu dømte kvinde betale.
Anklageren påpeger dog samtidig, at der ikke er ført ret mange sager herhjemme omhandlende syndromet Münchhausen by proxy - og det var netop det, der gjorde sig gældende i denne sag.
- Der findes ikke er ret meget praksis på det her område, og derfor har vi selvfølgelig også været nødt til at arbejde med en hvis margin i forhold til den endelige strafudmåling, siger anklager Maria Blomsterberg.
Forsvarer: Tiltalte var også en omsorgsfuld mor
Kvindens forsvarer lagde i sin procedure vægt på, at kvinden - blandt andet på grund af syndromet Münchhausen by proxy - ikke til fulde havde begreb om, hvilken skade hendes adfærd påførte barnet.
- Hun havde ikke erkendt, at hendes handlinger kunne bringe sønnen i fare. Det har under ingen omstændigheder været min klients bevæggrund at påføre ham skade, lød det blandt andet fra forsvarer Annette Petersen.
“Hun havde ikke erkendt, at hendes handlinger kunne bringe sønnen i fare. Det har under ingen omstændigheder været min klients bevæggrund at påføre ham skade”
Forsvaren fremhævede også, at kvinden af både drengens far og af drengens tidligere dagplejemor er blevet beskrevet som en kærlig og omsorgsfuld mor.
- Det hører med til historien, at tiltalte også er beskrevet som en god og omsorgsfuld mor. Det vil jeg gerne appellere til, at retten tager med i sine overvejelser, lød det blandt andet fra forsvarer Annette Petersen.
Kvinden havde allerede forud for dagens retsmøde delvist erkendt medicinsk børnemishandling.
Ung mor forklarer sig i retten: Derfor hældte jeg urin i min søns blod
En 24-årig mor har i et år opdigtet symptomer og påført skader på sin søn. Kontakten med sundhedsvæsnet gav hende en flugtvej fra hverdagen, fortæller hun torsdag i retten.
I retsal 10 i Odense Byret sidder en ung kvinde torsdag bøjet over bordet med en knyttet næve under hagen. Hendes blik er rettet mod papiret foran hende, idet skriften derpå læses op af anklageren fra den anden side af salen.
Tiltalt for vanrøgt efter straffelovens paragraf 213 og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i form af mishandling efter straffelovens paragraf 245, styk 1.
En 24-årig kvinde med fynske rødder står overfor en tiltale på fem forhold, der alle anklager hende for vanrøgt af sin egen søn. Hun har ifølge anklageskriftet op til flere gange opdigtet symptomer hos sin søn, modtaget og givet unødvendig medicin til ham og yderligere selv påført ham skade. Alt sammen i søgen efter tryghed.
Under afhøringen af den tiltalte kvinde i retten kom det frem, at opfundne symptomer allerede prægede kvindens liv tidligt.
“Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden”
Anklager Maria Blomsterberg spørger tiltalte, om hun tidligere selv har foregivet at have hovedpine i relation til ting, hun ikke havde lyst til.
- Jeg havde hovedpine konstant, svarer tiltalte.
Til politiet har hun tidligere forklaret, at hun allerede i en alder af 13-14 år havde psykiske problemer som følge af pres fra skolen. Her brugte hun hovedpine og påtaget sygdom for at flygte fra presset, slår anklageren fast.
- Ja, det skal nok passe, at det er sådan, det forholder sig, svarer hun.
Opfundne krampeanfald
Og netop symptomer, der strider mod virkeligheden, var det, der startede vanrøgten af hendes dengang etårige søn i juni 2018.
På månedens første dag ringede moren efter en ambulance.
- Han havde feber, og så begyndte han at have rystelser, forklarer hun i retten.
Da ambulancen kom, var barnet imidlertid helt frisk og havde ikke feber. Moderen fastholder, at sønnen - i hendes optik - havde et anfald. Siden den dag tog kontakten til sundhedsvæsnet fart.
Kvinden er tiltalt for over 15 gange at fortælle lægefagligt personale, at sønnen har haft krampeanfald. Ved Retten i Odense erkender kvinden torsdag at have løjet om krampeanfaldene.
Kun det første krampeanfald var reelt, og derefter begyndte den unge kvinde at opdigte anfaldene. Kvinden forklarer, at hele idéen med at opdigte anfaldene kom sig af det første, reelle anfald.
- Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden, siger hun.
De første hændelser kommer i kølvandet af det, moren selv omtaler som en svær periode.
- Jeg havde det svært i juni, siger hun og rømmer sig. Der skete nogle ting i juni. I slutningen af maj, forsætter hun.
Men da anklager beder hende om at uddybe situationen, bliver hun fåmælt. Hun kløer sig i nakken, kigger ned i bordet og skyller sit "nej" ned med en tår vand.
Fejlmedicinering
Moren nikker ja, da anklageren spørger, om hun nogensinde har tænkt på at fortælle sundhedspersonalet, at hun har opdigtet symptomerne.
- Ja, et par gange. Men jeg turde ikke, siger hun og bekræfter anklageren i, at historierne blev flere og værre.
Hun fik både udskrevet og givet medicin til sin søn med det formål at behandle de påfundne og ikkeeksisterende krampeanfald. Det medførte ifølge anklageskriftet blandt andet øget træthed, søvn og påvirket appetit.
“Han havde blod i urinen. Det var ikke rent blod. Det lignede mere tynd, rød saftevand”
Moren fortæller, at hun ikke gav drengen hele den angivne mængde medicin, og at hun primært gav ham det, når barnets far var i nærheden. Hun gjorde det for at opretholde sygdomsbilledet over for ham, fortæller hun.
Af samme grund bad hun også barnets dagplejemor om at give drengen medicin.
- Jeg tror ikke, jeg tænkte over det, svarer tiltalte til spørgsmålet om, hvad hun tænkte om betydningen af at give unødvendig medicin.
Flere løbende undersøgelse af drengen viste, at han ikke fejlede noget.
- Nogle gange tænkte jeg over at fortælle det, men jeg havde ikke modet til det, siger hun.
Mentalundersøgelse
I slutningen af 2019 blev der foretaget en mental undersøgelse af den tiltalte kvinde. Her blev hun ikke fundet sindssyg, og derfor er hun egnet til almindelig straf.
Undersøgelsen viser dog, at hun lider af yderst skrøbelige personlighedsforstyrrelser, og derfor er hun omfattet af paragraf 69.
Paragraf 69
Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt.
Kilde: danskelove.dk
Derudover opfylder hun kriterierne for syndromet Münchhausen by proxy. Det er en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
Urinflaske i håndtasken
Moren er også tiltalt for at have opfundet urinvejsinfektioner hos sin søn, og at hun ifølge anklageskriftet skulle have løjet om blod i drengens urin.
Tiltalte har røde øjne og har hidtil svaret i korte sætninger. Men da forholdet om urininfektion nævnes, svarer hun bestemt.
- Han havde blod i urinen. Det var ikke rent blod. Det lignede mere tynd, rød saftevand, slår hun fast.
Hun tilføjer dog, at det muligvis kan være, at hun har overdrevet mængden af blod i urinen.
Anklageren rejser sig herefter fra sin plads og stiller sig foran tiltalte. Hun fremviser et billede af en vandflaske med væske i. Hertil bekræfter tiltalte, at flasken indeholder sønnens urin.
- Vi skulle tage en urinprøve, men jeg ved ikke, hvorfor jeg gemte det.
Hun forklarer senere hen, at vandflasken var fast inventar i hendes håndtaske, og at hun over flere omgange har inficeret nye urinprøver ved at blande det gamle urin i.
Inficeret blodbaner
Et par uger inden hendes anholdelse i juni 2019 fortalte hun sundhedspersonalet, at krampeanfaldene stoppede, og det samme gjorde medicineringen.
Men det gjorde vanrøgten ikke. Hun er tiltalt for to gange at have indført gammelt urin direkte i blodbanerne på sin søn.
“Jeg vidste godt, at det, jeg gjorde, var meget forkert og ikke godt for ham, men jeg kunne ikke selv stoppe”
Efter en kort pause i retsmødet vil anklager spørge yderligere ind til netop den del af anklageskriftet, men det har forsvarer indvendinger mod. I pausen har den 24-årige mor besluttet, at hun ikke har lyst til at snakke om netop den dag.
Dagen, hvor hendes handlinger ifølge anklageskriftet medførte blodforgiftning og septisk chok hos sin søn, der blev indlagt på intensiv.
Efter lidt bøvl med teknikken vælger anklager derfor i stedet at afspille en lydbid fra politiafhøringen.
Betjent: Så kulminerer det i, at du sprøjter det ind i droppet?
Tiltalte: Ja.
Betjent: Har du viden om, hvilke konsekvenser dine handlinger ville eller kunne få?
Tiltalte: Ikke umiddelbart. Min tanke bagefter var blodforgiftning.
Betjent: Du gjorde det for at bibeholde ham i forløbet?
Tiltalte: Mmm.
Selvom moren ikke selv ønsker at udtale sig om dagen, fortæller forsvaren, at hun erkender at have gjort det. Men ikke to gange som det fremgår af anklageskriftet.
Lettelse
Da Middelfart Kommune den 3. juni 2019 indberetter mistanke om vanrøgt på baggrund af en underretning fra Aarhus Universitetshospital, anholdes kvinden.
Og til spørgsmålet om hendes tanker om anholdelsen bliver hun mere snaksagelig end hidtil.
- Det var faktisk en lettelse, for jeg vidste godt, at det, jeg gjorde, var meget forkert og ikke godt for ham, men jeg kunne ikke selv stoppe. Så det var en lettelse, at andre greb ind og ligesom stoppede det.
Til det store spørgsmål om, hvorfor vanrøgten i det hele taget har fundet sted, svarer hun velovervejet.
- Fordi det (red. sygehuset) var det eneste sted, jeg følte mig tryg.
Hun tilføjer, at det delvist var for at komme væk fra uddannelsespresset. Delvist fordi sønnens sygdomsforløb gav en øget tryghed fra familien. Men mest af alt trygheden i at være på sygehuset - væk fra sin hverdag.
- Det var utrygt af være ude på den anden side (red. af sygehuset fire vægge). Der er nogle trusler ude på den anden side, slutter hun uden at ville uddybe.
Münchausen by proxy
- Münchausens syndrom by proxy er en tilstand, hvor en voksen simulerer eller skaber symptomer hos et barn for at kunne opnå en psykologisk gevinst gennem barnets hospitalisering. Tilstanden opfattes som børnemishandling og kan være livstruende for barnet.
Kilde: sundhed.dk
Herunder at have foregivet, at drengen led af urinvejsinfektion, at have gjort drop og katedre uvirksomme samt en enkelt gang at have indført inficeret urin i drengens blodåre.
Dømt for to gange at have indført inficeret urin i blodbanen
Spørgsmålet om, hvor mange gange kvinden skulle have indgivet inficeret blod i drengens blodbane, blev adresseret, da dommen på de to år og seks måneder blev læst op.
- Der lægges vægt på, at vi har fundet tiltalte skyldig i fuldt omfang.
- Vi har også fundet tiltalte skyldig i to gange at have injiceret inficeret urin i drengens blodåre, selvom det kun er erkendt, at det er foregået en enkelt gang, lød det i retten.
Det er i forbindelse med en indlæggelse på Århus Universitetshospital, at kvinden altså nu er dømt for at have påført drengen alvorlig sygdom i form af blodforgiftning og septisk chok ved at sprøjte inficeret urin direkte i drengens drop.
Mor tiltalt for vanrøgt: Lille dreng fik urin direkte i årerne
En ung kvinde opdigtede sygdomme hos sin søn og udsatte ham for alvorlig fare, mener anklagemyndigheden. Vanrøgten foregik blandt andet i Middelfart.
Praktiserende læger, vagtlæger og personalet på tre forskellige sygehuse blev i 2018 og 2019 snydt af en mor, der bildte dem ind, at hendes dengang to år gamle søn led af både krampeanfald og urinvejsinfektioner.
Det mener i hvert fald anklagemyndigheden ved Fyns Politi, der har tiltalt barnets mor - en 24-årig kvinde - for vanrøgt og mishandling.
De opdigtede sygdomme betød, at drengen blev udsat for behandlinger og indlæggelser, som han ikke skulle have været igennem.
Dertil kommer, at den unge kvinde angiveligt gjorde en ekstra indsats for selv at gøre skade på sit barn.
Af anklageskriftet i sagen fremgår det, at hun i maj 2019 - da hendes søn var indlagt - tilførte inficeret urin til hans blodbaner.
Det skete via et drop, som læger på Aarhus Universitetshospital havde lagt.
Som konsekvens fik drengen blodforgiftning og septisk chok, som er en livstruende tilstand. Ved septisk chok kan hjertet ikke levere tilstrækkelige mængder iltet blod til kroppens organer.
I et andet tilfælde indførte hun inficeret urin i et topkateter, hvilket betød, at barnet fik høj feber.
Mindst 15 gange over en periode på 11 måneder fortalte kvinden forskellige læger, at hendes søn led af krampeanfald, fremgår det af anklageskriftet.
Sønnen blev på den baggrund flere gange indlagt og behandlet med medicin, som blandt andet menes at have forsinket hans udvikling.
Over en periode på ni måneder påstod moren desuden adskillige gange, at drengen havde infektioner i urinvejene.
Den to år gamle dreng kom gentagne gange i behandling med antibiotika. Behandlingen medførte risiko for antibiotikaresistens og påvirkning af de røde og hvide blodlegemer i knoglemarven.
Mishandlingen foregik ifølge tiltalen fra juni 2018 til juni 2019, hvor moren og barnet boede dels i Juelsminde, dels i Middelfart.
Odense Universitetshospital, Kolding Sygehus og Aarhus Universitetshospital var involveret i behandlingen af drengen.
Selv om det kan virke helt uforståeligt, sker det af og til, at mødre bevidst skader deres egne børn - hvorefter det fører til en retssag.
Münchhausen by proxy er den lægelige betegnelse for fænomenet, hvor en person simulerer eller skaber symptomer hos et andet menneske for at komme i kontakt med sundhedsvæsnet.
Der er dog ingen oplysninger om, hvorvidt den unge mor i den aktuelle sag skulle lide af Münchhausen by proxy.
Retssagen begynder 11. juni ved Retten i Odense.
/ritzau/
Urin, som ifølge anklageren formentlig stammede fra en flaske, der havde ligget i kvindens taske i månedsvis.
Sygehuspersonales mistanke stoppede overgreb
Det var indlæggelsen i maj 2019, der førte til, at overgebene blev opdaget.
Sygehuspersonalet oplevede ifølge anklageren drengens sygdomsbillede som uforklarligt, hvilket fik dem til at overveje, om der kunne være tale om udefrakommende forgiftning.
Anklageren påpegede, at mishandlingen blev stoppet, fordi sygehuspersonalet fattede mistanke, og ikke fordi moren stoppede mishandlingen af egen drift. Hun appellerede til, at retten i vurderingen af sagen ikke skulle anse det for formildende, at mishandlingen kun nåede at stå på fra juni 2018 og et år frem.
- Noget af det, jeg skal hjem og nærlæse i dommen, det er spørgsmålet om, hvordan retten har vægtet det, at mishandlingen har stået på i kortere tid, end man har set det i de få lignende sager, vi kender fra tidligere, sagde anklager Maria Blomsterberg efter domsafsigelsen.
Erkender delvist mishandling: Ung mor ønsker stadig frifindelse
Den unge kvinde, der i en periode på et år har mishandlet sin søn, erkender sig delvist skyldig i nogle af sagens forhold. Kvinden ønsker dog overordnet frifindelse.
Retssagen mod den unge mor, der er tilttalt for i en periode på et år har mishandlet sin søn, er torsdag i gang i Retten i Odense.
I alt er kvinden tiltalt ud fra fem punkter, der alle leder frem til Fyns Politis konklusion om, at moren har udsat sin søn for vanrøgt. Dette blandt andet ved at opdigte og fremprovokere symptomer på sygdom, selvom sønnen var rask.
Mens anklageren læser anklageskriftet op, holder kvinden blikket rettet stift mod anklageskriftet, knytter næven, og placerer den under sin hage.
“Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden”
Undervejs tager den tiltalte sig til hovedet og kigger ud på tilskuerrækkerne. Da anklageren når til konsekvenserne af hendes handlinger, tager hun en serviet, tørrer sig om næsen og snøfter højlydt.
Erkender at lyve om krampeanfald
Kvinden er først og fremmest tiltalt for over 15 gange at fortælle lægefagligt personale, at sønnen har haft krampeanfald. Ved Retten i Odense erkender kvinden at have løjet om krampeanfaldene.
Kvinden fortæller dog i den forbindelse, at sønnen havde et rigtigt krampeanfald 1. juni 2018.
- Han havde lidt feber, og så begyndte han at have rystelser i arme og ben, siger moren, der derfor kontaktede en ambulance.
Da ambulancen kom, var barnet imidlertid helt frisk og havde ikke feber. Anklager Maria Blomsterberg spørger derfor:
- Havde du et indtryk af, at der var brug for en læge?
- Jeg var utryg ved hele situationen, da det skete, lige indtil det stoppede, svarer den unge mor.
“Jeg havde ikke modet til at fortælle, at det var opdigtet”
Kun det første krampeanfald var reelt, og derefter begyndte den unge kvinde at opdigte anfaldene. Kvinden forklarer, at hele idéen med at opdigte anfaldene kom sig af det første, reelle anfald.
- Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden, siger hun.
Havde ikke modet til at sige sandheden
Sønne fik ordineret medicin mod krampeanfaldene, som både moren, hendes kæreste og en dagplejemor gav til sønnen. Kvinden fortæller, at sønnen fik bivirkninger af medicinen.
- Tænkte du nogensinde på at fortælle personalet, at det var opdigtet?, spørger anklageren.
- Ja, et par gange, men jeg turde ikke. Historierne eksalerede og blev flere og værre, svarer moren, og tilføjer:
- Jeg havde ikke modet til at fortælle, at det var opdigtet.
Moren fortæller, at hun dog kun gav drengen cirka halvdelen af den medicin, som lægerne ordinerede.
Ønsker at blive frifundet
Ifølge en mentalundersøgelse af kvinden opfylder hun kriterierne for syndromet Münchhausen by proxy. Det er en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
Anklager Maria Blomsterberg vil også vide, om moren tænkte på, hvad det gjorde ved drengen, at han fik medicin, som han ikke behøvede?
- Det ved jeg ikke. Jeg tror ikke rigtigt, at jeg har tænkt over det, siger hun.
Moren opdigtede desuden, at sønnen havde blod i urinen og afleverede i den forbindelse gamle, inficerede urinprøver. Hun erkender, at hun afleverede flere gamle urinprøver.
Ifølge moren havde drengen dog reelt havde blod i urinen, men at det kan være, at hun nogle gange har sagt, at det var mere, end der var.
Den mest alvorlige anklage mod kvinden om at have tilført inficeret blod til drengens blodbane, ventes hun at blive udspurgt om senere torsdag, når afhøringen fortsætter.
Overordnet ønsker kvinden at blive frifundet, selvom hun erkender dele af tiltalen mod hende med den begrundelse, at det ikke var med forsæt.
Forsvareren derimod henviste til, at den alvorligste del af mishandlingen fandt sted i første halvdel af 2019, mens de forhold, der knytter sig til efteråret 2018 ifølge forsvareren er af mindre alvorlig karakter.
Hun fremhævede også, at kvinden følte sig lettet over, at mishandlingen blev opdaget og stoppet. Forsvareren argumenterede således for en straf på to års fængsel.
Tavs mor
Trods dagens grundige gennemgang af sagens anklagepunkter og præsentation af beviser i form af blandt andet lydoptagelser fra politiets afhøring af kvinden, virkede den 24-årige overraskende upåvirket under dagens retsmøde.
Forud for, at dommer og domsmænd skulle i gang med voteringen, blev kvinden tilbudt at komme med en afsluttende bemærkning, men den mulighed afslog hun med besked om, at hun ikke havde noget at tilføje.
Forsvarer Annette Petersen oplyste umiddelbart efter domsafsigelsen, at kvinden har brug for betænkningstid i forhold til, om hun ønsker at anke dommen.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften
kopieret!
Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.
På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.
Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.
Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed
kopieret!
Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.
For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.
Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.
Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken
kopieret!
Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.
Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.
Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.
Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her