Retssagen mod den unge mor, der er tilttalt for i en periode på et år har mishandlet sin søn, er torsdag i gang i Retten i Odense.
I alt er kvinden tiltalt ud fra fem punkter, der alle leder frem til Fyns Politis konklusion om, at moren har udsat sin søn for vanrøgt. Dette blandt andet ved at opdigte og fremprovokere symptomer på sygdom, selvom sønnen var rask.
Mens anklageren læser anklageskriftet op, holder kvinden blikket rettet stift mod anklageskriftet, knytter næven, og placerer den under sin hage.
Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden
Undervejs tager den tiltalte sig til hovedet og kigger ud på tilskuerrækkerne. Da anklageren når til konsekvenserne af hendes handlinger, tager hun en serviet, tørrer sig om næsen og snøfter højlydt.
Erkender at lyve om krampeanfald
Kvinden er først og fremmest tiltalt for over 15 gange at fortælle lægefagligt personale, at sønnen har haft krampeanfald. Ved Retten i Odense erkender kvinden at have løjet om krampeanfaldene.
Kvinden fortæller dog i den forbindelse, at sønnen havde et rigtigt krampeanfald 1. juni 2018.
- Han havde lidt feber, og så begyndte han at have rystelser i arme og ben, siger moren, der derfor kontaktede en ambulance.
Da ambulancen kom, var barnet imidlertid helt frisk og havde ikke feber. Anklager Maria Blomsterberg spørger derfor:
- Havde du et indtryk af, at der var brug for en læge?
- Jeg var utryg ved hele situationen, da det skete, lige indtil det stoppede, svarer den unge mor.
Jeg havde ikke modet til at fortælle, at det var opdigtet
Kun det første krampeanfald var reelt, og derefter begyndte den unge kvinde at opdigte anfaldene. Kvinden forklarer, at hele idéen med at opdigte anfaldene kom sig af det første, reelle anfald.
- Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden, siger hun.
Havde ikke modet til at sige sandheden
Sønne fik ordineret medicin mod krampeanfaldene, som både moren, hendes kæreste og en dagplejemor gav til sønnen. Kvinden fortæller, at sønnen fik bivirkninger af medicinen.
- Tænkte du nogensinde på at fortælle personalet, at det var opdigtet?, spørger anklageren.
- Ja, et par gange, men jeg turde ikke. Historierne eksalerede og blev flere og værre, svarer moren, og tilføjer:
- Jeg havde ikke modet til at fortælle, at det var opdigtet.
Moren fortæller, at hun dog kun gav drengen cirka halvdelen af den medicin, som lægerne ordinerede.
Ønsker at blive frifundet
Ifølge en mentalundersøgelse af kvinden opfylder hun kriterierne for syndromet Münchhausen by proxy. Det er en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
Anklager Maria Blomsterberg vil også vide, om moren tænkte på, hvad det gjorde ved drengen, at han fik medicin, som han ikke behøvede?
- Det ved jeg ikke. Jeg tror ikke rigtigt, at jeg har tænkt over det, siger hun.
Moren opdigtede desuden, at sønnen havde blod i urinen og afleverede i den forbindelse gamle, inficerede urinprøver. Hun erkender, at hun afleverede flere gamle urinprøver.
Ifølge moren havde drengen dog reelt havde blod i urinen, men at det kan være, at hun nogle gange har sagt, at det var mere, end der var.
Den mest alvorlige anklage mod kvinden om at have tilført inficeret blod til drengens blodbane, ventes hun at blive udspurgt om senere torsdag, når afhøringen fortsætter.
Overordnet ønsker kvinden at blive frifundet, selvom hun erkender dele af tiltalen mod hende med den begrundelse, at det ikke var med forsæt.