Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En ung kvinde opdigtede sygdomme hos sin søn og udsatte ham for alvorlig fare, mener anklagemyndigheden. Vanrøgten foregik blandt andet i Middelfart.
Praktiserende læger, vagtlæger og personalet på tre forskellige sygehuse blev i 2018 og 2019 snydt af en mor, der bildte dem ind, at hendes dengang to år gamle søn led af både krampeanfald og urinvejsinfektioner.
Det mener i hvert fald anklagemyndigheden ved Fyns Politi, der har tiltalt barnets mor - en 24-årig kvinde - for vanrøgt og mishandling.
De opdigtede sygdomme betød, at drengen blev udsat for behandlinger og indlæggelser, som han ikke skulle have været igennem.
Dertil kommer, at den unge kvinde angiveligt gjorde en ekstra indsats for selv at gøre skade på sit barn.
Isoleret på containerskib:
- Vi indså først ret sent, hvor alvorligt det var
Fynske Camilla Vestergaard er andenstyrmand på containerskibet Maastricht Maersk, hvor hun siden coronavirussens udbrud har været isoleret.
Imens store dele af verden er lukket ned under coronakrisen, er omkring 1.700 danske søfolk fanget i udlandet.
Heraf skønnes det, at op imod et par hundrede er fynske besætningsmedlemmer.
Indtil for nylig gjaldt det også Camilla Vestergaard. Hun er andenstyrmand på et af verdens største containerskibe, der i december sejlede til Kina. Skibet skulle på værft omkring 1000 kilometer fra Wuhan, hvor de første corona-dødsfald på det tidspunkt viste sig.
- Så brød helvede løs, hvis man kan sige det sådan, og alt lukkede. Vi indså først ret sent, hvor alvorligt det faktisk var, det her. Og at det ikke bare var en influenza, men at der lå mere i det, siger hun til TV 2/Fyn.
Blev isoleret med resten af besætningen
“Vi kunne ikke få proviant. Vi kunne ikke komme i land, til læge, tandlæge eller noget som helst”
Camilla Vestergaard, der er uddannet skibsfører fra Simac i Svendborg, har siden 2017 arbejdet som styrmand i Maersk. Og sammen med resten af den 20 mand store besætning blev hun isoleret på containerskibet.
- Så lå vi på et værft, hvor der var minimumbemanding. Vi kunne ikke få reservedele. Vi kunne ikke få proviant. Vi kunne ikke komme i land, til læge, tandlæge eller noget som helst, siger andenstyrmanden.
Danske rederier har i flere måneder været tvunget til at suspendere alle besætningsskift på grund af corona-virussen, der har lukket landegrænser og lammet flytrafikken.
- Det eneste, vi har kunnet gøre, er at holde hinanden oppe og støtte hinanden, siger Camilla Vestergaard.
Følelsen af frihed - indtil virkeligheden rammer
Først midt i marts kunne Maastricht Maersk endelig sejle ud fra værftet i Kina. Men samtidig stod det klart, at coronavirussen i mellemtiden havde bredt sig til hele verden.
- Vi havde i et kort øjeblik følelsen af frihed igen. Vi var ude af Kina, og vi var tilbage på havet. Den åbne himmel var over os. Det føltes rigtig godt. Men så ankom vi til den første havn i Sydkorea, og her ramte virkeligheden os igen, siger Camilla Vestergaard.
De næste uger lukkede grænserne i det ene land efter det andet. Også i Danmark. Som mange andre fynske søfolk måtte Camilla Vestergaard nu blive på skibet på ubestemt tid.
- Det ligger nok i menneskets natur, at man kan vænne sig til mange ting. For os blev det en vane, at man stod op hver dag, udførte sit arbejde og accepterede situationen. Vi kunne ikke andet, siger hun.
En følelsesmæssig rutchebanetur
Der viste sig dog endelig en mulighed, da Maastricht Maersk kom til Europa. I den tyske havneby Bremerhaven blev der arrangeret et besætningsskift for Camilla Vestergaard og to andre danske søfolk.
Og i denne uge sluttede fem måneders uvished derfor for fynboen.
- Det har været en følelsesmæssig rutsjebane, må jeg ærligt indrømme, siger Camilla Vestergaard.
Og selvom hun er glad for at være hjemme, tænker hun meget på dem, der fortsat må leve med uvisheden.
- Der er rigtig, rigtig mange søfolk derude, og jeg tror, der er nogle af dem, der skal kigge rigtig langt frem i tiden, før de kan komme hjem, siger andenstyrmanden.
Af anklageskriftet i sagen fremgår det, at hun i maj 2019 - da hendes søn var indlagt - tilførte inficeret urin til hans blodbaner.
Det skete via et drop, som læger på Aarhus Universitetshospital havde lagt.
Som konsekvens fik drengen blodforgiftning og septisk chok, som er en livstruende tilstand. Ved septisk chok kan hjertet ikke levere tilstrækkelige mængder iltet blod til kroppens organer.
I et andet tilfælde indførte hun inficeret urin i et topkateter, hvilket betød, at barnet fik høj feber.
Mindst 15 gange over en periode på 11 måneder fortalte kvinden forskellige læger, at hendes søn led af krampeanfald, fremgår det af anklageskriftet.
Sønnen blev på den baggrund flere gange indlagt og behandlet med medicin, som blandt andet menes at have forsinket hans udvikling.
Storcentre åbner igen:
- Butikkerne skriger efter omsætning
Mandag åbner de fynske storcentre igen. Det er gode nyheder for butikkerne, som ifølge centerchefen i Tarup Center er desperate for at få gang i salget.
Fra mandag formiddag kan de fynske storcentre igen byde kunderne indenfor. Det sker som led i anden fase af genåbningen af Danmark.
Det er en dag, som centerchef i Tarup Center, Kim Lynbech, har set frem til længe.
- Det er fantastisk dejligt. Vi har været lukket i to måneder nu, og butikkerne skriger efter at få noget omsætning, så vi glæder os allesammen rigtig meget til at tage imod vores gæster, siger han.
Også i Rosengårdcenteret i Odense har dagen været længe ventet.
- Vi lever jo af kunder, så vi har glædet os ekstremt meget. Det betyder, at vi stille og roligt kan få hjulene i gang - både for samfundets skyld, men også for vores lejeres skyld, for de har virkelig brug for noget omsærning, det er der ingen tvivl om, siger centerchef Casper Bach Andersen.
Nye tiltag skal forhindre smitte
Siden statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag meddelte, at storcentre kunne holde åbent fra den 11. maj, er der blevet arbejdet intenst i de fynske centre for at blive klar til åbning i overensstemmelse med de gældende retningslinjer.
Det betyder blandt andet, at der er opsat skiltning, der opfordrer kunderne til at holde til højre, og indført ekstra rengøring.
- Rengøring er rigtig vigtigt. Vi gør hyppigt rent på kontaktpunkter og fællesarealer, og kunderne har også selv mulighed for at spritte ekstra af på toiletterne, siger Casper Bach Andersen.
Derudover har centercheferne også mulighed for hele tiden at overvåge, hvor mange kunder der er i centeret på samme tid.
- Vi har kundetællere ved alle vores indgange. Så jeg kan faktisk sidde nede på mit kontor, og så kan jeg følge med i, hvor mange mennesker der er inde i centret på samme tid. Men der får vi ikke nogen problemer, forsikrer Kim Lynbech.
Træt af nethandel
Allerede fra morgenstunden var kunderne klar til at indtage centrene. Flere har savnet at handle i en fysisk butik under coronanedlukningen, lyder det.
“Jeg er mere betrygget, nu når jeg er herude”
- I stedet for at købe på nettet og skulle vente på levering, kan jeg komme herud og få det med det samme, siger Zen Al Hassane, der er ude for at kigge på tøj i Rosengårdcenteret.
Heller ikke Janni Eriksen-Jensen mener, at nethandel er optimal i længden. Hun var kommet tidligt, fordi hun frygtede, at der ville opstå black friday-lignende tilstande i centeret.
- Men de fleste er gode til at gå den rigtige vej rundt, og vi ved godt, at vi skal holde afstand. Jeg er mere betrygget, nu når jeg er herude. Folk tager det meget stille og roligt, siger Janni Eriksen-Jensen.
En fuldstændig vanvittig situation
Henrik Petersen, der er indehaver af Skoringen i Tarup Center, håber at flere vil vende tilbage til de fysiske butikker, og han glæder sig til at åbne igen.
De seneste måneder uden omsætning har været frygtelige, fortæller butiksejeren.
- Det er svært at beskrive. Det er jo en fuldstændig vanvittig situation, som vi aldrig har prøvet før og forhåbentlig aldrig kommer til at prøve igen. Men nu glæder vi os bare til at komme i gang, siger han.
- Det er jo det, vi skal leve af, så vi har noget, vi skal have indhentet. Helt klart.
Kunderne har bakket op
Mens Henrik Petersen har måttet holde sin skobutik lukket de seneste to måneder, har der stadig været åbent i dagligvarebutikken Løvbjerg i Tarup Center.
Ifølge Ulrik Rasmussen, der er købmand i Løvbjerg, har centret været præget af en spøgelsesagtig stemning, men kunderne har været gode til at bakke op.
- Kundernes opbakning har været supergod. De har virkelig handlet lokalt for at sige det på godt dansk, så det har været rigtig godt. Omsætningsmæssigt har vi ligget ret pænt over sidste år, forklarer købmanden.
Men nu glæder UIrik Rasmussen sig bare til, at centret åbner op, så der kan komme gang i centret igen.
- Det bliver så skønt, for vi får alle kollegaerne tilbage igen, og vi får liv i centret igen. Back to new normal. Det bliver rigtig godt.
Der er i alt 44 butikker i Tarup Center fordelt på cirka 22.000 kvadratmeter.
Over en periode på ni måneder påstod moren desuden adskillige gange, at drengen havde infektioner i urinvejene.
Den to år gamle dreng kom gentagne gange i behandling med antibiotika. Behandlingen medførte risiko for antibiotikaresistens og påvirkning af de røde og hvide blodlegemer i knoglemarven.
Mishandlingen foregik ifølge tiltalen fra juni 2018 til juni 2019, hvor moren og barnet boede dels i Juelsminde, dels i Middelfart.
Odense Universitetshospital, Kolding Sygehus og Aarhus Universitetshospital var involveret i behandlingen af drengen.
Total forvirring blandt attraktioner: Her holder de åbent, og her er lukket
Fynske slotte, haver og parker, hvor man skal betale entré for at komme ind, er forvirrede over, hvordan de passer ind i forbuddet mod at åbne.
Opdatering
Som det ser ud, kan fynboerne mandag igen se frem til at vende tilbage til haven og Legeskoven ved Egeskov Slot.
Slottet har nemlig valgt at åbne for gæster igen. Udstillinger, slottets labyrint og slottet i sig selv vil dog fortsat være lukket.
Anderledes forholder Valdemars Slot sig. Her har man valgt at holde lukket frem til juni, da man føler sig omfattet af de samme regler, som gør sig gældende for museer og zoologiske haver.
- Udmeldingen fra regeringen i sidste uge var ret klar, synes jeg. Og vi har valgt at være forsigtige, så vi venter til juni, siger Nikolaj Albinus, der er bestyrelsesformand for Valdemars Slot.
Uenighed blandt de to slotte
Direktør på Egeskov Slot, Henrik Neelmeyer, mener imidlertid ikke, at slottet er underlagt samme regler som zoologiske haver. I stedet henviser han til, at private slotte og herregårde godt må holde åbent.
- Vi har valgt at rette os efter retningslinjer fra Erhvervsministeriet, hvor det fremgår at private slotte og herregårde gerne må holde åbent, siger Henrik Neelmeyer til TV 2/Fyn.
Og selvom Nikolaj Albinus fra Valdemars Slot mener, at regeringens udmelding er klar, åbner Egeskov Slot stadig.
- Vi har i sidste uge forberedt os til i dag og ser frem til at åbne, selvom vi ikke forventer, at der vil være meget forretning i det, siger Henrik Neelmeyer.
For gæsterne bringer genåbningen stor glæde.
- Det var dejligt at gå i parken igen. Vi holder nemlig meget af at følge med i blomsternes forskellige blomstringstider, siger Lene Bjelduaf, der sammen med sin mand har gået den første tur i lang tid i Egeskov Slots have.
Betragter sig selv som naturparker
Men det er ikke kun Egeskov Slot og Valdemars Slot, der er nødsaget til at tolke på regeringens udmelding.
For eksempel holder Den Romantiske Have ved Sanderumgaard stadig åbent, da de lige som Egeskov Slot heller ikke mener, at de falder ind under samme regler som zoologiske haver og museer.
- Vores have er et stort naturområde med haveelementer, hvor der er masser af plads til, at folk kan være her med god afstand til hinanden. Den store størrelse gør, at folk stadig er velkomne, siger Susanne Vind, der er godsejerfrue på Sanderumgaard.
Risiko for bøder
Justitsminsteren var i weekenden ellers ude for at advare zoologiske haver om, at hvis ikke de overholder reglerne, vil der blive givet bøder.
- De valg, der blev truffet ved aftalen i torsdags, blev ikke truffet for sjov, og det betyder også, at dem, der ikke følger reglerne, vil blive straffet for det - på samme måde som alle andre, der ikke efterlever landets love, skrev Nick Hækkerup til TV 2.
Af den årsag er det også vigtigt for både Egeskov Slot og Den Romantiske Have at få afklaret, hvor i ligningen de hører til.
Se listen over steder, der holder åbent og lukket
Her holder de åbent:
- Egeskov Slot i Kværndrup
- Den Romantiske Have ved Sanderumgaard
Her holder de lukket:
- Valdemars Slot på Tåsinge
- Odense Zoo
- Hindsgavl Slot i Middelfart
- Terrariet Vissenbjerg
- Fjord&Bælt i Kerteminde
- Danmarks Fuglezoo i Tommerup
Selv om det kan virke helt uforståeligt, sker det af og til, at mødre bevidst skader deres egne børn - hvorefter det fører til en retssag.
Münchhausen by proxy er den lægelige betegnelse for fænomenet, hvor en person simulerer eller skaber symptomer hos et andet menneske for at komme i kontakt med sundhedsvæsnet.
Der er dog ingen oplysninger om, hvorvidt den unge mor i den aktuelle sag skulle lide af Münchhausen by proxy.
Retssagen begynder 11. juni ved Retten i Odense.
/ritzau/
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.