Ung mor forklarer sig i retten: Derfor hældte jeg urin i min søns blod
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En 24-årig mor har i et år opdigtet symptomer og påført skader på sin søn. Kontakten med sundhedsvæsnet gav hende en flugtvej fra hverdagen, fortæller hun torsdag i retten.
I retsal 10 i Odense Byret sidder en ung kvinde torsdag bøjet over bordet med en knyttet næve under hagen. Hendes blik er rettet mod papiret foran hende, idet skriften derpå læses op af anklageren fra den anden side af salen.
Tiltalt for vanrøgt efter straffelovens paragraf 213 og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i form af mishandling efter straffelovens paragraf 245, styk 1.
Erkender delvist mishandling: Ung mor ønsker stadig frifindelse
Den unge kvinde, der i en periode på et år har mishandlet sin søn, erkender sig delvist skyldig i nogle af sagens forhold. Kvinden ønsker dog overordnet frifindelse.
Retssagen mod den unge mor, der er tilttalt for i en periode på et år har mishandlet sin søn, er torsdag i gang i Retten i Odense.
I alt er kvinden tiltalt ud fra fem punkter, der alle leder frem til Fyns Politis konklusion om, at moren har udsat sin søn for vanrøgt. Dette blandt andet ved at opdigte og fremprovokere symptomer på sygdom, selvom sønnen var rask.
Mens anklageren læser anklageskriftet op, holder kvinden blikket rettet stift mod anklageskriftet, knytter næven, og placerer den under sin hage.
Undervejs tager den tiltalte sig til hovedet og kigger ud på tilskuerrækkerne. Da anklageren når til konsekvenserne af hendes handlinger, tager hun en serviet, tørrer sig om næsen og snøfter højlydt.
Erkender at lyve om krampeanfald
Kvinden er først og fremmest tiltalt for over 15 gange at fortælle lægefagligt personale, at sønnen har haft krampeanfald. Ved Retten i Odense erkender kvinden at have løjet om krampeanfaldene.
Kvinden fortæller dog i den forbindelse, at sønnen havde et rigtigt krampeanfald 1. juni 2018.
- Han havde lidt feber, og så begyndte han at have rystelser i arme og ben, siger moren, der derfor kontaktede en ambulance.
Da ambulancen kom, var barnet imidlertid helt frisk og havde ikke feber. Anklager Maria Blomsterberg spørger derfor:
- Havde du et indtryk af, at der var brug for en læge?
- Jeg var utryg ved hele situationen, da det skete, lige indtil det stoppede, svarer den unge mor.
Kun det første krampeanfald var reelt, og derefter begyndte den unge kvinde at opdigte anfaldene. Kvinden forklarer, at hele idéen med at opdigte anfaldene kom sig af det første, reelle anfald.
- Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden, siger hun.
Havde ikke modet til at sige sandheden
Sønne fik ordineret medicin mod krampeanfaldene, som både moren, hendes kæreste og en dagplejemor gav til sønnen. Kvinden fortæller, at sønnen fik bivirkninger af medicinen.
- Tænkte du nogensinde på at fortælle personalet, at det var opdigtet?, spørger anklageren.
- Ja, et par gange, men jeg turde ikke. Historierne eksalerede og blev flere og værre, svarer moren, og tilføjer:
- Jeg havde ikke modet til at fortælle, at det var opdigtet.
Moren fortæller, at hun dog kun gav drengen cirka halvdelen af den medicin, som lægerne ordinerede.
Ønsker at blive frifundet
Ifølge en mentalundersøgelse af kvinden opfylder hun kriterierne for syndromet Münchhausen by proxy. Det er en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
Anklager Maria Blomsterberg vil også vide, om moren tænkte på, hvad det gjorde ved drengen, at han fik medicin, som han ikke behøvede?
- Det ved jeg ikke. Jeg tror ikke rigtigt, at jeg har tænkt over det, siger hun.
Moren opdigtede desuden, at sønnen havde blod i urinen og afleverede i den forbindelse gamle, inficerede urinprøver. Hun erkender, at hun afleverede flere gamle urinprøver.
Ifølge moren havde drengen dog reelt havde blod i urinen, men at det kan være, at hun nogle gange har sagt, at det var mere, end der var.
Den mest alvorlige anklage mod kvinden om at have tilført inficeret blod til drengens blodbane, ventes hun at blive udspurgt om senere torsdag, når afhøringen fortsætter.
Overordnet ønsker kvinden at blive frifundet, selvom hun erkender dele af tiltalen mod hende med den begrundelse, at det ikke var med forsæt.
En 24-årig kvinde med fynske rødder står overfor en tiltale på fem forhold, der alle anklager hende for vanrøgt af sin egen søn. Hun har ifølge anklageskriftet op til flere gange opdigtet symptomer hos sin søn, modtaget og givet unødvendig medicin til ham og yderligere selv påført ham skade. Alt sammen i søgen efter tryghed.
Under afhøringen af den tiltalte kvinde i retten kom det frem, at opfundne symptomer allerede prægede kvindens liv tidligt.
Anklager Maria Blomsterberg spørger tiltalte, om hun tidligere selv har foregivet at have hovedpine i relation til ting, hun ikke havde lyst til.
- Jeg havde hovedpine konstant, svarer tiltalte.
Til politiet har hun tidligere forklaret, at hun allerede i en alder af 13-14 år havde psykiske problemer som følge af pres fra skolen. Her brugte hun hovedpine og påtaget sygdom for at flygte fra presset, slår anklageren fast.
- Ja, det skal nok passe, at det er sådan, det forholder sig, svarer hun.
Mor tiltalt for vanrøgt: Lille dreng fik urin direkte i årerne
En ung kvinde opdigtede sygdomme hos sin søn og udsatte ham for alvorlig fare, mener anklagemyndigheden. Vanrøgten foregik blandt andet i Middelfart.
Praktiserende læger, vagtlæger og personalet på tre forskellige sygehuse blev i 2018 og 2019 snydt af en mor, der bildte dem ind, at hendes dengang to år gamle søn led af både krampeanfald og urinvejsinfektioner.
Det mener i hvert fald anklagemyndigheden ved Fyns Politi, der har tiltalt barnets mor - en 24-årig kvinde - for vanrøgt og mishandling.
De opdigtede sygdomme betød, at drengen blev udsat for behandlinger og indlæggelser, som han ikke skulle have været igennem.
Dertil kommer, at den unge kvinde angiveligt gjorde en ekstra indsats for selv at gøre skade på sit barn.
Af anklageskriftet i sagen fremgår det, at hun i maj 2019 - da hendes søn var indlagt - tilførte inficeret urin til hans blodbaner.
Det skete via et drop, som læger på Aarhus Universitetshospital havde lagt.
Som konsekvens fik drengen blodforgiftning og septisk chok, som er en livstruende tilstand. Ved septisk chok kan hjertet ikke levere tilstrækkelige mængder iltet blod til kroppens organer.
I et andet tilfælde indførte hun inficeret urin i et topkateter, hvilket betød, at barnet fik høj feber.
Mindst 15 gange over en periode på 11 måneder fortalte kvinden forskellige læger, at hendes søn led af krampeanfald, fremgår det af anklageskriftet.
Sønnen blev på den baggrund flere gange indlagt og behandlet med medicin, som blandt andet menes at have forsinket hans udvikling.
Over en periode på ni måneder påstod moren desuden adskillige gange, at drengen havde infektioner i urinvejene.
Den to år gamle dreng kom gentagne gange i behandling med antibiotika. Behandlingen medførte risiko for antibiotikaresistens og påvirkning af de røde og hvide blodlegemer i knoglemarven.
Mishandlingen foregik ifølge tiltalen fra juni 2018 til juni 2019, hvor moren og barnet boede dels i Juelsminde, dels i Middelfart.
Odense Universitetshospital, Kolding Sygehus og Aarhus Universitetshospital var involveret i behandlingen af drengen.
Selv om det kan virke helt uforståeligt, sker det af og til, at mødre bevidst skader deres egne børn - hvorefter det fører til en retssag.
Münchhausen by proxy er den lægelige betegnelse for fænomenet, hvor en person simulerer eller skaber symptomer hos et andet menneske for at komme i kontakt med sundhedsvæsnet.
Der er dog ingen oplysninger om, hvorvidt den unge mor i den aktuelle sag skulle lide af Münchhausen by proxy.
Retssagen begynder 11. juni ved Retten i Odense.
/ritzau/
Opfundne krampeanfald
Og netop symptomer, der strider mod virkeligheden, var det, der startede vanrøgten af hendes dengang etårige søn i juni 2018.
På månedens første dag ringede moren efter en ambulance.
- Han havde feber, og så begyndte han at have rystelser, forklarer hun i retten.
Da ambulancen kom, var barnet imidlertid helt frisk og havde ikke feber. Moderen fastholder, at sønnen - i hendes optik - havde et anfald. Siden den dag tog kontakten til sundhedsvæsnet fart.
Kvinden er tiltalt for over 15 gange at fortælle lægefagligt personale, at sønnen har haft krampeanfald. Ved Retten i Odense erkender kvinden torsdag at have løjet om krampeanfaldene.
Kun det første krampeanfald var reelt, og derefter begyndte den unge kvinde at opdigte anfaldene. Kvinden forklarer, at hele idéen med at opdigte anfaldene kom sig af det første, reelle anfald.
- Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden, siger hun.
Reddede kvinde fra druknedøden: Fynsk betjent får æresmedalje
Betjent og hans hund fandt kvinde med munden halvt under vandet og reddede hende. Det bliver nu belønnet.
Den fynske politiassistent Arvid og hans patruljehund Helmut reddede sidste år en ung kvinde fra druknedøden. Og den indsats bliver torsdag belønnet med politirigschefens ærespokal.
Sagen har også gjort indtryk hos den garvede hundefører selv, fortæller han i en pressemeddelelse.
- Jeg har været hundefører i mange år, så jeg har foretaget en del humanitære eftersøgninger – både med negativ og positiv udgang. Lige præcis denne sag skiller sig ud, siger Arvid, der har været hundefører i 22 år.
Hun var ikke kontaktbar
Klokken 23.59 i sommeren sidste år modtog politiet et opkald fra en borger, der havde set en ung, påvirket kvinde gå ud i en sø med tøj på.
Ifølge betjenten var sagen særlig, fordi der ikke var nogen normal adgangsvej ud til kvinden, og hunden Helmut måtte derfor svømme ud for at finde hende. Ude fra søen gav hunden hals, så Arvid kunne finde frem til den og kvinden, der lå på en mudderbanke i vandoverfladen.
- Hun ligger på en måde, hvor halvdelen af munden er dækket med vand, og hun sluger derfor vand, hver gang hun trækker vejret. Hun var altså i live, men ikke kontaktbar. Jeg får løftet kvindens hoved over vandet samtidig med, at jeg beder om assistance og forsøger at guide dykkerbåden frem til stedet, fortæller Arvid.
Politichef er stolt
Arvid og Helmut havde flere gange trænet lignende situationer, men ikke prøvet det, hvor det handlede om liv og død.
- Jeg var meget tilfreds med vores samarbejde. Og så bliver man altid glad, når det lykkes at finde personen, og især hvis man kan være med til at redde deres liv. Ikke mindst, fordi der er en familie, der gerne vil have personen hjem i live, siger Arvid.
Da kvinden efter redningsaktionen ankom til sygehuset, havde hun en kropstemperatur på 35,4 grader. Men hun overlevede.
Hos Fyns politi er man også godt tilfredse med betjentens indsats, fortæller chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj.
- Vi er utrolig stolte over den ære, der er overgået en af vores hundefører. Der udføres hver dag et professionelt og flot stykke arbejde med hunde her på Fyn, så vi er naturligvis meget glade for anerkendelsen, siger han i meddelelsen.
De første hændelser kommer i kølvandet af det, moren selv omtaler som en svær periode.
- Jeg havde det svært i juni, siger hun og rømmer sig. Der skete nogle ting i juni. I slutningen af maj, forsætter hun.
Men da anklager beder hende om at uddybe situationen, bliver hun fåmælt. Hun kløer sig i nakken, kigger ned i bordet og skyller sit "nej" ned med en tår vand.
Fejlmedicinering
Moren nikker ja, da anklageren spørger, om hun nogensinde har tænkt på at fortælle sundhedspersonalet, at hun har opdigtet symptomerne.
- Ja, et par gange. Men jeg turde ikke, siger hun og bekræfter anklageren i, at historierne blev flere og værre.
Hun fik både udskrevet og givet medicin til sin søn med det formål at behandle de påfundne og ikkeeksisterende krampeanfald. Det medførte ifølge anklageskriftet blandt andet øget træthed, søvn og påvirket appetit.
Moren fortæller, at hun ikke gav drengen hele den angivne mængde medicin, og at hun primært gav ham det, når barnets far var i nærheden. Hun gjorde det for at opretholde sygdomsbilledet over for ham, fortæller hun.
Af samme grund bad hun også barnets dagplejemor om at give drengen medicin.
- Jeg tror ikke, jeg tænkte over det, svarer tiltalte til spørgsmålet om, hvad hun tænkte om betydningen af at give unødvendig medicin.
Flere løbende undersøgelse af drengen viste, at han ikke fejlede noget.
- Nogle gange tænkte jeg over at fortælle det, men jeg havde ikke modet til det, siger hun.
Tiltalt mor opfylder kriterier for Münchhausen-syndrom
En 24-årig mor anklages for at have tilført inficeret urin i sin søns blodbaner. Retssagen er torsdag begyndt.
En 24-årig mor sidder torsdag anklaget for medicinsk mishandling af sin lille søn i Retten i Odense.
Moren opfylder kriterierne for syndromet Münchhausen by proxy.
Det fortæller anklager Maria Blomsterberg, der i retten præsenterer sagen. Münchhausen by proxy beskriver en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
- Det er typisk – men ikke altid – med barn som offer og typisk med mor som krænker, siger anklageren.
Hun fortæller, at kvinden er vurderet egnet til en straf, men at hun er skrøbelig.
- Der er i mentalundersøgelsen i det hele taget beskrevet en yderst skrøbelig personlighedsstruktur, siger Maria Blomsterberg.
Moren anklages for gennem cirka et år fra juni 2018 indtil hendes anholdelse 3. juni sidste år at have bildt læger ind, at hendes søn, der var et-to år gammel led af både krampeanfald og urinvejsinfektioner.
- Det drejer sig om det, man i anklagemyndigheden kan give den overskrift, der hedder medicinsk børnemishandling, siger anklageren.
Blodforgiftning og septisk chok
De opdigtede sygdomme betød ifølge anklagemyndigheden, at drengen blev udsat for behandlinger og indlæggelser, som han ikke skulle have været igennem.
Dertil kommer, at den unge kvinde angiveligt gjorde en ekstra indsats for selv at gøre skade på sit barn.
Af anklageskriftet i sagen fremgår det, at hun ved to lejligheder i maj 2019 - da hendes søn var indlagt - tilførte inficeret urin til hans blodbaner.
Det skete via et drop, som læger på Aarhus Universitetshospital havde lagt.
Som konsekvens fik drengen blodforgiftning og septisk chok, som er en livstruende tilstand. Ved septisk chok kan hjertet ikke levere tilstrækkelige mængder iltet blod til kroppens organer.
Kvindens forsvarer, Annette Petersen, fortæller, at kvinden delvist erkender anklagerne. Hun erkender blandt andet at have tilført inficeret urin i drengens blodbaner - men kun én gang og ikke to gange.
FAKTA: Hvad er Münchhausen by proxy?
Münchhausens syndrom er opkaldt efter den tyske Baron von Münchhausen, der i 1700-tallet fandt på vilde røverhistorier om sine bedrifter.
Lægerne bruger betegnelsen om en person, der simulerer eller selv skaber symptomer for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet.
Hvis man skader andre end sig selv, kaldes det Münchhausen by proxy (Münchhausen per stedfortræder, red.).
Det kan eksempelvis være et barn, der påføres symptomer eller skader.
Münchhausen by proxy regnes for at være en personlighedsforstyrrelse, der kan bunde i udøverens behov for opmærksomhed og anerkendelse.
Der ses en overrepræsentation af kvinder, navnlig kvinder uddannet inden for sundhedssektoren.
Münchhausen by proxy kaldes også medicinsk børnemishandling.
En britisk undersøgelse anslår, at to ud af 100.000 børn udsættes for medicinsk børnemishandling.
Det er sjældent, at lægerne stiller diagnosen. I nyere tid er der særligt to sager, der forbindes med lidelsen:
I 1990 blev en 30-årig mor ved Retten i Kolding dømt for grov vold mod sine to sønner. En videooptagelse viste, at hun under et ophold på Kolding Sygehus trak en plastikpose over den ene søns hoved. Barnet overlevede. Hans storebror var et år tidligere død som følge af kvælningsanfald fremkaldt af moren.
Mentalundersøgelse
I slutningen af 2019 blev der foretaget en mental undersøgelse af den tiltalte kvinde. Her blev hun ikke fundet sindssyg, og derfor er hun egnet til almindelig straf.
Undersøgelsen viser dog, at hun lider af yderst skrøbelige personlighedsforstyrrelser, og derfor er hun omfattet af paragraf 69.
Paragraf 69
Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt.
Kilde: danskelove.dk
Derudover opfylder hun kriterierne for syndromet Münchhausen by proxy. Det er en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
Urinflaske i håndtasken
Moren er også tiltalt for at have opfundet urinvejsinfektioner hos sin søn, og at hun ifølge anklageskriftet skulle have løjet om blod i drengens urin.
Tiltalte har røde øjne og har hidtil svaret i korte sætninger. Men da forholdet om urininfektion nævnes, svarer hun bestemt.
- Han havde blod i urinen. Det var ikke rent blod. Det lignede mere tynd, rød saftevand, slår hun fast.
Hun tilføjer dog, at det muligvis kan være, at hun har overdrevet mængden af blod i urinen.
Anklageren rejser sig herefter fra sin plads og stiller sig foran tiltalte. Hun fremviser et billede af en vandflaske med væske i. Hertil bekræfter tiltalte, at flasken indeholder sønnens urin.
- Vi skulle tage en urinprøve, men jeg ved ikke, hvorfor jeg gemte det.
Hun forklarer senere hen, at vandflasken var fast inventar i hendes håndtaske, og at hun over flere omgange har inficeret nye urinprøver ved at blande det gamle urin i.
Inficeret blodbaner
Et par uger inden hendes anholdelse i juni 2019 fortalte hun sundhedspersonalet, at krampeanfaldene stoppede, og det samme gjorde medicineringen.
Men det gjorde vanrøgten ikke. Hun er tiltalt for to gange at have indført gammelt urin direkte i blodbanerne på sin søn.
Efter en kort pause i retsmødet vil anklager spørge yderligere ind til netop den del af anklageskriftet, men det har forsvarer indvendinger mod. I pausen har den 24-årige mor besluttet, at hun ikke har lyst til at snakke om netop den dag.
Dagen, hvor hendes handlinger ifølge anklageskriftet medførte blodforgiftning og septisk chok hos sin søn, der blev indlagt på intensiv.
Efter lidt bøvl med teknikken vælger anklager derfor i stedet at afspille en lydbid fra politiafhøringen.
Betjent: Så kulminerer det i, at du sprøjter det ind i droppet?
Tiltalte: Ja.
Betjent: Har du viden om, hvilke konsekvenser dine handlinger ville eller kunne få?
Tiltalte: Ikke umiddelbart. Min tanke bagefter var blodforgiftning.
Betjent: Du gjorde det for at bibeholde ham i forløbet?
Tiltalte: Mmm.
Selvom moren ikke selv ønsker at udtale sig om dagen, fortæller forsvaren, at hun erkender at have gjort det. Men ikke to gange som det fremgår af anklageskriftet.
Lettelse
Da Middelfart Kommune den 3. juni 2019 indberetter mistanke om vanrøgt på baggrund af en underretning fra Aarhus Universitetshospital, anholdes kvinden.
Og til spørgsmålet om hendes tanker om anholdelsen bliver hun mere snaksagelig end hidtil.
- Det var faktisk en lettelse, for jeg vidste godt, at det, jeg gjorde, var meget forkert og ikke godt for ham, men jeg kunne ikke selv stoppe. Så det var en lettelse, at andre greb ind og ligesom stoppede det.
Mand begravet levende i sin egen have
Manden blev kørt på hospitalet efter ulykken, men hans tilstand er ukendt.
Torsdag aften blev en mand begravet under sammenstyrtet jord, da han arbejdede i sin egen have i Odense.
Da redningsfolkene kom frem, var flere naboer allerede i gang med at grave manden fri, og efter en redningsaktion, hvor Beredskab Fyn i et kvarter kæmpede for at få ham gravet fri, lykkedes det at få manden reddet ud.
Han blev derefter kørt på Odense Universitetshospital til behandling.
- Jeg kender ikke hans tilstand, men han var i live, da han blev kørt på sygehuset, siger vagtchef Torben Jakobsen, Fyns Politi, til TV 2.
Heller ikke Beredskab Fyn, som stod for redningsindsatsen, kan på nuværende tidspunkt fortælle nærmere om mandens tilstand.
- Men det stod klart, da vi kom derud, at der var tale om en redningsindsats i den alvorlige ende, siger Kenny Christensen, indsatsleder hos Fyns Beredskab, til TV 2.
Ulykken skete lidt før klokken 17, da manden gravede ud til en terrasse i sin have.
Fredag melder Fyns Politi, at mandens tilstand er stabil.
Til det store spørgsmål om, hvorfor vanrøgten i det hele taget har fundet sted, svarer hun velovervejet.
- Fordi det (red. sygehuset) var det eneste sted, jeg følte mig tryg.
Hun tilføjer, at det delvist var for at komme væk fra uddannelsespresset. Delvist fordi sønnens sygdomsforløb gav en øget tryghed fra familien. Men mest af alt trygheden i at være på sygehuset - væk fra sin hverdag.
- Det var utrygt af være ude på den anden side (red. af sygehuset fire vægge). Der er nogle trusler ude på den anden side, slutter hun uden at ville uddybe.
Münchausen by proxy
- Münchausens syndrom by proxy er en tilstand, hvor en voksen simulerer eller skaber symptomer hos et barn for at kunne opnå en psykologisk gevinst gennem barnets hospitalisering. Tilstanden opfattes som børnemishandling og kan være livstruende for barnet.
Kilde: sundhed.dk
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her