Plejehjemsdokumentar skaber forargelse hos fagets fremtid
Artiklen er mere end 30 dage gammel
TV 2's dokumentar "Plejehjemmene bag facaden" skaber forargelse hos de, der de kommende år skal være med til at pleje de svageste ældre.
Catalina Reyes tænder for sit fjernsyn for at se den omdiskuterede TV 2-dokumentar "Plejehjemmene bag facaden".
For et halvt år siden blev hun selv uddannet som social- og sundhedsassistent og arbejder nu i det erhverv, der står på mål for stor debat.
- Jeg vil gerne være den unge, glade, forstående og respektfulde, siger Catalina Reyes.
Stor mangel på sosu-assistenter kan gå ud over velfærdssamfundet
På Social- og Sundhedsskolen i Odense var uddannelsesledere og eksperter fra hele landet samlet torsdag for at diskutere, hvordan flere unge mennesker får lyst til at vælge social- og sundhedsuddannelsen.
Om ti år kommer der til at mangle omkring 3.600 sosu-assistenter alene på Fyn, viser en fremskrivning fra fagforbundet FOA, da antallet af ansøgere på uddannelsen er faldende.
- Hvis der er færre, der søger ind, og vi har mange, der forlader faget, og vi har mange flere ældre, kan vi ikke løse den opgave, der hænger på at kunne pleje vores ældre. Det betyder, at så kan folk ikke udskrives fra sygehuset eller passe deres arbejde, hvis det er pårørende, der skal passe dem, så det er en grundkerne i hele vores velfærdsstat, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi.
Løn og opbygning
Han mener, det er en samfundsopgave at få uddannet personale til sådan nogle grundkerner af velfærdssamfundet.
- Vi bliver nødt til at se på, om det er attraktivt nok at være en del af uddannelsen, siger Jakob Kjellberg, der blandt andet mener, at der skal kigges på løn for færdiguddannede og på hele uddannelsens opbygning, hvis flere skal lokkes til at søge ind.
Jeppe Rosengård Poulsen, der er formand for Danske Sosu-Skoler, vil gøre det mere tydeligt, hvad de unge mennesker får ud af at vælge uddannelsen som social- og sundhedsassistent.
- I første omgang skal vi sørge for, at forløbene, vi tilbyder, er tydelige for de elever, der kunne ønske at tage uddannelsen, siger Jeppe Rosengård Poulsen.
Formand: Mere tydelighed i uddannelsen
Sammenligner man eksempelvis med et gymnasium, hvor eleverne - når de er blevet optaget - blot skal følge et overskueligt forløb, er det langt mere krævende på erhvervsuddannelser, hvor man skal følge forskellige grundforløb, ansættes af en arbejdsgiver og herefter ind på et hovedforløb.
- Vi skal skabe mere tydelighed omkring, hvad man skal igennem og skabe sikkerhed for, at man kan komme det, siger Jeppe Rosengård Poulsen.
Også mulighederne for på længere sigt at øge kompetencerne inden for samme branche skal tydeliggøres.
- Der er et arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft fra alle disse områder, men der er også mulighed for at videreuddanne sig, siger Jeppe Rosengård Poulsen, der blandt andet nævner sygeplejerske eller fysioterapeut som mulighed for videreuddannelser.
Sara på 17 år: Jeg vil hjælpe mennesker
17-årige Sara Arndal går på Social- og Sundhedskolen i Odense. Hun vil gerne arbejde i psykiatrien eller med demente, når hun er færdiguddannet.
Hun var ikke i tvivl om, hvad hun skulle vælge af uddannelse.
- Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker. Jeg synes, at det med det psykiske er superspændende, siger Sara Arndal.
- Der er rigtig mange timer, hvor vi har været ude at lave noget. Vi laver rigtig meget fysisk og bruger værktøjer til, hvordan man klarer forhindringerne. Rigtig meget kan jeg også bruge i min hverdag. Det er gået virkelig meget over mine forventninger, forklarer Sara Arndal.
Jobbet som social- og sundhedsassistent regnes ikke for højtlønnet og ligger heller ikke højt på prestigebarometeret, når unge taler om uddannelser.
“Det værste er, at de er flere om det. De er to kollegaer, der står og nakker sådan. Hvorfor påvirker man ikke hinanden til at sige; det er da mega dumt, det vi har gang i.”
Hun har sat sig sammen med Sophia Ringelstein - der stadig læser til social- og sundhedsassistent - for at se dokumentaren om Else Marie Larsens hverdag på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.
På skærmen ser man plejepersonalet på Kongsgården, der undlader at skifte 90-årige Else Marie Larsens ble. Personalet bliver sammen enige om, at man ikke kan lugte bleen, vikler hende ind i tæpper og kører hende ud i stuen til de andre beboer.
Med afføring i bleen.
Den dokumenterede hændelse får straks Sophia Ringelstein til at reagere.
- Bliver de lige enige om at lade bleen sidde på?, spørger hun forarget og kigger på Catalina Reyes.
- Det værste er, at de er flere om det. De er to kollegaer, der står og snakker sådan. Hvorfor påvirker man ikke hinanden til at sige; det er da mega dumt, det vi har gang i, svarer Catalina Reyes.
- Vi er meget mere end røvvaskere
Sandra gik fra sociologi til sosu:
- Vi er meget mere end røvvaskere
Et udtalt bogligt talent og en stor interesse for mennesker blev for fem år siden kronet, da Sandra Rasmussen blev færdiguddannet som sociolog fra Aalborg Universitet. Men det akademiske arbejde bag en skærm blev i løbet af få år en skuffelse for den unge sociolog.
- Siden jeg blev færdig i 2013, har jeg oplevet en indre uro over, om det var det, jeg ville. Jeg elsker at arbejde med unge mennesker, men jeg skulle måske ikke sidde bag en skærm for at arbejde med dem. Ved at tage en sosu-uddannelse kom jeg uden om både SU-loft og uddannelsesloft, og nu kan jeg komme ud og møde de sårbare unge, som jeg så gerne vil arbejde med, fortæller Sandra Rasmussen.
Med i ungepanel
Sammen med 14 andre unge fra erhvervsuddannelserne er Sandra Rasmussen udvalgt til et unge-panel, der skal give undervisningsminister Merete Risager (LA) gode ideer til, hvordan flere unge kan blive fristet til at tage en erhvervsuddannelse.
- Sosu-assistenter er jo noget med at tørre røv. Sådan var min fordom. Men det er jo meget mere end det, har jeg fundet ud af. Jeg er både besøgsven, sagsbehandler, psykolog, samtalepartner, koordinator og plejer, siger Sandra Rasmussen, der er i gang med sit andet år af uddannelsen på to et halv år.
Mennesker af kød og blod virker
Mandag var Sandra Rasmussen mødt op på Nyborg Gymnasium for at holde oplæg og være med til at nedbryde mange unges fordomme om erhvervsuddannelserne.
- Jeg tror altid, det virker at give de unge nogle hands-on oplevelser og møde nogle mennesker af kød og blod, komme ud og se skolerne og få fingrene ned i bolledejen. Det gælder både dem, der er meget klar over, at de skal i gang med en erhvervsuddannelse, men også dem som tænker, at vi skal gymnasievejen. De har brug for at få lov til at høre Sandra fortælle, om hendes lange uddannelse og hendes erkendelse af, at hun alligevel skulle erhvervsvejen, siger Henrik Lunde, der er uddannelsesleder på Nyborg Gymnasium.
Nedbryd fordommene
Sandra Rasmussen har mødt mange mennesker, der ikke kan forstå, at hun nu uddanner sig som sosu-assistent, når hun har en videregående uddannelse. Men for den 32-årige Sandra Rasmussen handler det om at kigge bag om fordommene om erhvervsuddannelserne, og beskæftige sig med det, man virkelig har lyst til.
- Virkeligheden er aldrig, som man tror, den er. Når jeg har været ude i mine praktikker, så har jeg oplevet, at der er så lidt pleje i forhold til så meget andet. Du står med sårbare mennesker, som du skal motivere og skabe en relation til, og det kan være en udfordring. Men når det så lykkes, så er det så meget større, end det jeg har beskæftiget mig med tidligere, siger Sandra Rasmussen.
Sandra Rasmussen håber, at hun kan bruge sin sosu-assistent uddanelse til at komme inden for retspsykiatrien.
Fanget i forråelse?
Det er dog episoden, hvor Else Marie Larsen hænger i en lift i over syv minutter mod hendes vilje, der gør størst indtryk på pigerne.
- Sæt hende dog på stolen!, lyder det fra Catalina Reyes.
Se dokumentaren
"Plejehjemmene bag facaden" kan streames på TV2 Play og vises på TV2 i aften, torsdag 30. juli klokken 20.55.
Hun kan ikke nikke genkendende til den verden, dokumentaren viser.
- Min kollegaer er så søde og så omsorgsfulde. Jeg har ikke set det her før, siger hun og tilføjer, at man skal gøre en forskel.
- Det skal være sådan, at man glæder sig til at komme på arbejde for at gøre noget godt for andre.
Nu skal nyborgenserne ikke langt for at blive SoSu-hjælper
Nu bliver vejen til at blive social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller pædagogisk assistent kortere for de østfynske unge.
Fra august 2018 bliver det nemlig muligt at tage det første grundforløb i uddannelserne på Nyborg Gymnasium.
Det oplyser Social- og Sundhedsskolen Fyn og Nyborg Gymnasium i en pressemeddelelse.
- Vi ved, at de unge vælger uddannelser, hvor transporten er overkommelig. Derfor giver det rigtig god mening at bringe vores grundforløb tættere på de østfynske unge. Her bliver de en del af et fagligt og socialt fællesskab på tværs af uddannelsesskel, siger Mogens Kragh Andersen, der er direktør for Social- og Sundhedsskolen Fyn i en pressemeddelelse.
Det har været en udfordring for skolen at tiltrække elever fra specielt det østfynske egne, og det håber Mogens Kragh Andersen bliver lavet om, og at åbningen af et grundforløb på gymnasiet vil få flere unge til at søge ind på uddannelserne.
- Vi ser rigtig store muligheder i samarbejdet med Nyborg Gymnasium om grundforløb 1. Vi håber på, at grundforløbet vil vække de unges interesse for social- og sundhedsfagene og give dem lyst til at fortsætte på vores uddannelser, siger Mogens Kragh Andersen, der er direktør for Social- og Sundhedsskolen Fyn.
Også Nyborg Gymnasiums rektor, Henrik Vestergaard Stokholm, er begejstret for et SOSU-grundforløb som en del af gymnasiets tilbud.
- Det nye tilbud cementerer kun vores vision om, at vi sammen med gode samarbejdspartnere kan sætte nogle nye nåle i det østfynske uddannelseskort, der indtil nu har manglet, siger rektoren og fortsætter:
- Det peger fremad mod en god uddannelse som social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller pædagogisk assistent.
Bliver man bange for at blive fanget i forråelsen?
- Jeg vil nok stikke halen mellem benene og flygte fra stedet, hvis jeg kan mærke, det ikke er godt, og det gør noget ved mig, siger Sophie Ringelstein.
TV 2's dokumentar er blevet et samtaleemne blandt fagets unge, der - ifølge pigerne - alle kender til både Else og dokumentaren.
Genbo om eksplosion:
- Årsagen er vigtig for trygheden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Flere borgere var torsdag forbi for at se det hus i Svendborg, hvor en eksplosion og efterfølgende brand dagen forinden kostede en mand livet.
Hanne Larsen var en af flere, der torsdag lagde vejen forbi det hus i Svendborg, hvor en eksplosion og efterfølgende brand hærgede dagen forinden og kostede en mand livet.
- Jeg er dybt chokeret over at se huset. Der er jo ikke meget tilbage af det, siger hun.
- Jeg sad ved min computer, og så hørte jeg et brag
Michaels hus evakueret:
- Jeg sad ved min computer, og så hørte jeg et brag
Michael Madsen sad i sin kælder på Græskæmnervej i Svendborg onsdag formiddag, da en eksplosion fandt sted i nærheden.
- Jeg sad ved min computer, og så hørte jeg et brag, som hvis en stor jernplade ved vejarbejde vælter. Sådan et drøn, siger Michael Madsen til TV 2/Fyn og fortsætter:
“Det er lidt underligt. Lidt tæt på. Det er jo kun fire huse fra mig”
- Så gik vi ud og kiggede, men der var ikke noget at se. Vi troede, det var en gren, der var knækket af et træ. Fem minutter efter væltede det ind med brandbiler.
- Det er lidt underligt. Lidt tæt på. Det er jo kun fire huse fra mig.
Efterfølgende er Michael Madsens hus blevet evakueret sammen med en række andre huse i området.
- Ja, nu kan vi jo så ikke være hjemme, men heldigvis kan vi være ved min mor. Vi ved ikke noget om, hvor længe vi skal være væk, siger han.
Delvist brast sammen
Politiet er i gang med at evakuere alle beboere i en radius af 100 meter, mens de omkringliggende veje også vil blive afspærret.
- Der har været en eksplosion i et hus hernede. Vi ved ikke, hvad der har forårsaget det, men den har været så kraftig, at huset delvist er brast sammen, siger Thomas Jasper, Indsatleder ved Fyns Politi til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Vi ved ikke, hvad det er, der er eksploderet, og derfor har vi valgt at evakuere vejene rundt omkring. Vi prøver at slukke branden lidt på afstand, og så arbejder vi på, at det ikke breder sig til bygningerne ved siden af, siger han.
Der er endnu ingen meldinger om, hvordan branden er opstået.
Fyns Politi kan ikke oplyse, om der har været nogen personer i huset i forbindelse med branden.
Hanne Larsen bor selv på Fruerstuevej, der ligger parallelt med Græskæmnervej, hvor eksplosionen skete. Hun var derfor blandt dem, der blev evakueret i forbindelse med hændelsen.
- Gudskelov er der ikke sket mere. Når jeg ser på ødelæggelserne, så kan jeg forstille mig, det kunne have været endt med en meget større katastrofe.
Død mand endnu ikke endeligt identificeret
Udover manden, der mistede livet i forbindelse med den kraftige eksplosion eller den efterfølgende brand på Græskæmnervej 17, kom yderligere en 55-årig kvinde til skade.
Den tilskadekomne blev bragt til sygehuset, da redningsmandskabet ankom til branden, som blev anmeldt kort før klokken elleve om formiddagen.
Politiet kender endnu ikke identiteten på den dræbte men har en formodning om, hvem der er tale om.
- Hvem den dræbte er, kan vi ikke komme ud med på nuværende tidspunkt. Vi har ikke fået identificeret den pågældende, siger Jack Liedecke, politikommissær ved Fyns Politi.
Han tilføjer, at han forventer, at Retsmedicinsk Institut fredag middag vil melde noget ud omkring afdøde.
“Det er her er så ekstremt et tilfælde, at det ikke er noget, jeg vil gå og frygte. ”
En årsag vil give tryghed
Kort før selve eksplosionen befandt Hanne Larsen sig lidt længere nede ad Græskæmnervej.
- Jeg gik en tur i området cirka en times tid før eksplosionen. Så tænker man jo bagefter, at det er mærkeligt, at man har været så tæt på, siger hun.
Torsdag fortæller Jack Liedecke, at teknikkerne tidligst om otte til 14 dage vil kunne fortælle noget om årsagen.
Eksplosion i Svendborg: Politiet undersøger stadig resterne af hus
Politiet arbejder fortsat på at opklare, hvad der forårsagede en eksplosion i hus i Svendborg onsdag.
Det fortæller Jack Liedecke, politikommissær ved Fyns Politi.
- Vores kriminalteknikere og hærens sprængningseksperter har undersøgt huset i går (onsdag, red.). De har taget prøvet til nogle analyser og lavet tekniske undersøgelser. Indtil der er resultat, vil vi ikke komme med bud på, hvad der har forårsaget eksplosionen.
Død mand endnu ikke endeligt identificeret
En mand er død under enten en kraftig eksplosion eller den efterfølgende voldsomme brand, der onsdag formiddag brød ud på Græskæmnervej 17 i Svendborg.
Yderligere en person kom til skade under branden. Den tilskadekomne blev bragt til sygehuset, da redningsmandskabet ankom til branden, som blev anmeldt klokken 10.55.
Politiet kender endnu ikke identiteten på den dræbte, men har en formodning om, hvem der er tale om.
- Hvem den dræbte er, kan vi ikke komme ud med på nuværende tidspunkt. Vi har ikke fået identificeret den pågældende, siger Jack Liedecke.
Håbet er, at en obduktion torsdag kan kaste lys over, hvem den dræbte er.
Huset styrtede sammen og nedbrændte
Billeder fra stedet viser, at der ikke er meget tilbage af det gule murstenshus på grunden på Græskæmnervej. Dele af ydermurene står endnu, men resten er styrtet sammen eller nedbrændt.
Nogle drivhuse i hjørnet af grunden ser dog på billederne ikke ud til at have taget skade i ulykken.
- Der er tale om en meget kraftig eksplosion. Huset styrter sammen efter eksplosionen, og så opstår der en brand, som gør, at huset er næsten udbrændt, siger Jack Liedecke.
55-årig kvinde kom til skade
En 55-årig kvinde kom lettere til skade ved eksplosionen, men politiet holder kortene tæt, med hensyn til hvem hun er, hvor hun befandt sig i forbindelse med eksplosionen, og hvad hendes relation til den afdøde var.
- Hun var omkring huset og har en relation til huset. Hvad den relation er, vil jeg ikke komme ind på på nuværende tidspunkt, siger politikommissæren.
Politiet mangler endnu at foretage nogle afhøringer i sagen. Ifølge Jack Liedecke har Fyns Politi torsdag formiddag endnu ikke konkrete spor at gå ud fra, når det kommer til at fastlægge årsagen til eksplosionen.
Mens politiet fortsætter arbejdet, tager Hanne Larsen den med ro.
- Det her er så ekstremt et tilfælde, at det ikke er noget, jeg vil gå og frygte, siger hun og tilføjer, at hun ser frem til at høre, hvad årsagen til eksplosionen er.
Årsagen er nemlig særlig vigtig.
- Årsagen har noget med trygheden at gøre, siger hun.