Stor mangel på sosu-assistenter kan gå ud over velfærdssamfundet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
At Fyn kan komme til at mangle tusindvis af social- og sundhedsassistenter, kan i værste fald pille ved grundkernen i vores velfærdssamfund, mener ekspert.
På Social- og Sundhedsskolen i Odense var uddannelsesledere og eksperter fra hele landet samlet torsdag for at diskutere, hvordan flere unge mennesker får lyst til at vælge social- og sundhedsuddannelsen.
Om ti år kommer der til at mangle omkring 3.600 sosu-assistenter alene på Fyn, viser en fremskrivning fra fagforbundet FOA, da antallet af ansøgere på uddannelsen er faldende.
Dystre udsigter for ældre: Om ti år mangler Fyn 3.600 hjemmehjælpere
Der bliver flere ældre og færre hjemmehjælpere om få år. Det kan få store konsekvenser for de ældste, hvis der ikke ændres på hjemmeplejens struktur.
Støvsugeren larmer i stuen hos 97-årige Rigmor Kjær Jørgensen i Gudbjerg.
Hun er næsten blind og får hjemmehjælp flere gange om dagen, og hun mærker, hvordan hjemmehjælperne kan have travlt i hverdagen.
- Jeg ved ikke, om de kan rende stærkere, end de gør. Der er måske nogen, der ikke får hjælp så, siger Rigmor Kjær Jørgensen.
Hun er afhængig af den hjemmehjælp, hun har modtaget hver dag i 18 år.
- Jeg skal jo have mine strømper og min skinne på, og jeg skal også have det af. Hvis jeg ikke kan få det, så kan jeg ikke gå, siger Rigmor Kjær Jørgensen.
Kæmpe problemer
Mindre hjemmehjælp kan dog blive konsekvensen, hvis der ikke gøres noget drastisk ved den måde, hjemmeplejen fungerer på i dag.
- Så får vi kæmpe problemer med at sørge for, at hjemmeplejen er på et tilstrækkeligt niveau, eller sådan som befolkningen forventer det, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
“Vi kan jo ikke løbe stærkere, end vi kan. Altså selvfølgelig kan vi blive presset på tiden og skåret i ydelser, men det er jo ikke kun os, det går ud over”
En af de hjemmehjælpere, der besøger Rigmor Kjær Jørgensen i hverdagen, er social- og sundhedshjælperen Anne Marie Pedersen fra Gudme.
- Vi kan jo ikke løbe stærkere, end vi kan. Altså selvfølgelig kan vi blive presset på tiden og skåret i ydelser, men det er jo ikke kun os, det går ud over. Det vi også gå ud over de ældre, siger Anne Marie Pedersen.
Alligevel ser det ud til, at hun og hendes kolleger kan få endnu mere travlt i fremtiden.
Mange flere af de ældste
I 2028 er antallet af ældre over 80 på landsplan steget til cirka 400.000. Det er 150.000 flere af de ældste sammenlignet med i dag. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Alene på Fyn vil antallet i løbet af de næste ti år stige fra cirka 25.000 til 37.000 tusind. Det er en stigning på godt 53 procent.
Selvom vi samtidig bliver sundere og gennemsnitligt lever længere, vil der fortsat være store udfordringer på ældreområdet.
- Det vil stadigvæk være sådan, at behovet for pleje og sundhedsydelser stiger med alderen. Så det der med at vi har en bedre funktionsevne, afskaffer ikke behovet for, at der skal være støttemuligheder, siger Kjeld Møller Pedersen.
Massiv personalemangel
Problemet stopper dog ikke ved, at der bliver flere ældre fremover.
Samtidig har sosu-uddannelserne store problemer med at tiltrække studerende, og en fremskrivning fra FOA viser, at der vil mangle 3600 social- og sundhedsmedarbejdere alene på Fyn i 2028.
- Udfordringen er simpelthen at skaffe nok af de her berømte varme hænder og få nogen til at uddanne sig, således at dert er nogle, der kan træde til, siger Kjeld Møller Pedersen.
Hos social- og sundhedspersonalets fagforening, FOA, ser de med stor alvor på problemet.
- De FOA-medlemmer der arbejder i ældreområdet i øjeblikket, får ikke den kollega, de har brug for, men den værste konsekvens er, at kommunerne skal til at prioritere, hvem det er, der ikke skal have hjælp, og hvad det er, de ikke skal hjælpe med, siger Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA.
Alternative løsninger
Både FOA og Kjeld Møller Pedersen understreger, at der skal ændres noget fundamentalt i hjemmeplejen, hvis den ikke skal forværres yderligere.
- Det kræver en hel om-organisering af ældreområdet det her, hvis det skal lykkes, siger Torben Klitmøller Hollmann.
“Det kræver en hel om-organisering af ældreområdet det her, hvis det skal lykkes”
- Vi får virkelig store problemer, og samtidig vil der blive sat en proces i gang, der siger ‘er der andre måder, vi kan løse det her på end den velkendte?’, siger Kjeld Møller Pedersen.
- Jeg håber jo, de finder på et eller andet, der gør, at vi ikke kommer til at stå i den situation. Men hvad de vil gøre, det ved jeg ikke, siger Anne Marie Pedersen.
Hun understreger, at hvis der bliver skåret væsentligt i tiden, vil det få store konsekvenser, både for ældre som Rigmor Kjær Jørgensen og hende selv.
- Så tror jeg måske, jeg kunne finde på at lave noget andet, for hvis jeg ikke har det godt med mit arbejde, så kan jeg ikke udføre det, siger Anne Marie Pedersen.
Se første del af serien om fremtiden for den fynske hjemmepleje herunder.
- Hvis der er færre, der søger ind, og vi har mange, der forlader faget, og vi har mange flere ældre, kan vi ikke løse den opgave, der hænger på at kunne pleje vores ældre. Det betyder, at så kan folk ikke udskrives fra sygehuset eller passe deres arbejde, hvis det er pårørende, der skal passe dem, så det er en grundkerne i hele vores velfærdsstat, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi.
Løn og opbygning
Han mener, det er en samfundsopgave at få uddannet personale til sådan nogle grundkerner af velfærdssamfundet.
- Vi bliver nødt til at se på, om det er attraktivt nok at være en del af uddannelsen, siger Jakob Kjellberg, der blandt andet mener, at der skal kigges på løn for færdiguddannede og på hele uddannelsens opbygning, hvis flere skal lokkes til at søge ind.
Jeppe Rosengård Poulsen, der er formand for Danske Sosu-Skoler, vil gøre det mere tydeligt, hvad de unge mennesker får ud af at vælge uddannelsen som social- og sundhedsassistent.
- I første omgang skal vi sørge for, at forløbene, vi tilbyder, er tydelige for de elever, der kunne ønske at tage uddannelsen, siger Jeppe Rosengård Poulsen.
Formand: Mere tydelighed i uddannelsen
Sammenligner man eksempelvis med et gymnasium, hvor eleverne - når de er blevet optaget - blot skal følge et overskueligt forløb, er det langt mere krævende på erhvervsuddannelser, hvor man skal følge forskellige grundforløb, ansættes af en arbejdsgiver og herefter ind på et hovedforløb.
- Vi skal skabe mere tydelighed omkring, hvad man skal igennem og skabe sikkerhed for, at man kan komme det, siger Jeppe Rosengård Poulsen.
Også mulighederne for på længere sigt at øge kompetencerne inden for samme branche skal tydeliggøres.
- Der er et arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft fra alle disse områder, men der er også mulighed for at videreuddanne sig, siger Jeppe Rosengård Poulsen, der blandt andet nævner sygeplejerske eller fysioterapeut som mulighed for videreuddannelser.
Sara på 17 år: Jeg vil hjælpe mennesker
17-årige Sara Arndal går på Social- og Sundhedskolen i Odense. Hun vil gerne arbejde i psykiatrien eller med demente, når hun er færdiguddannet.
Hun var ikke i tvivl om, hvad hun skulle vælge af uddannelse.
- Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker. Jeg synes, at det med det psykiske er superspændende, siger Sara Arndal.
- Der er rigtig mange timer, hvor vi har været ude at lave noget. Vi laver rigtig meget fysisk og bruger værktøjer til, hvordan man klarer forhindringerne. Rigtig meget kan jeg også bruge i min hverdag. Det er gået virkelig meget over mine forventninger, forklarer Sara Arndal.
Jobbet som social- og sundhedsassistent regnes ikke for højtlønnet og ligger heller ikke højt på prestigebarometeret, når unge taler om uddannelser.
