Dystre udsigter for ældre: Om ti år mangler Fyn 3.600 hjemmehjælpere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der bliver flere ældre og færre hjemmehjælpere om få år. Det kan få store konsekvenser for de ældste, hvis der ikke ændres på hjemmeplejens struktur.
Støvsugeren larmer i stuen hos 97-årige Rigmor Kjær Jørgensen i Gudbjerg.
Hun er næsten blind og får hjemmehjælp flere gange om dagen, og hun mærker, hvordan hjemmehjælperne kan have travlt i hverdagen.
- Jeg ved ikke, om de kan rende stærkere, end de gør. Der er måske nogen, der ikke får hjælp så, siger Rigmor Kjær Jørgensen.
Hun er afhængig af den hjemmehjælp, hun har modtaget hver dag i 18 år.
Birthe må undvære gulvvask: Nu råber datteren op på Facebook
Byrådet i Assens Kommune vil finde fire millioner kroner ved at spare på ældrepleje. Det har fået Sussie Elkjær til at starte en Facebook-gruppe.
- Hjemmehjælpen kommer til at kigge ind tre gange om dagen, men de må jo ingenting.
“Vi vil da gerne selv så meget som vi kan, men der er begrænsninger efterhånden, som vi bliver ældre”
Sådan lyder Sussie Elkjærs udlægning af de 4.255.000 kroner, som Assens Kommune skal spare på ældreområdet.
Besparelserne har fået den pårørende til tasterne. I skrivende stund har næsten 500 personer meldt sig ind i hendes Facebook-gruppe "Assens Kommune - svigt af de ældre".
- Det er simpelthen ikke okay, konkluderer hun, og fortsætter.
- Derfor har jeg lavet Facebook-gruppen for at fortælle politikerne, at de er nødt til at gøre noget.
Her sparer kommunen
Byrådet har vedtaget besparelser for mere end fire millioner på ældreområdet. Det får blandt andet følgende konsekvenser fra første januar:
- Slut med gulvvask - istedet kan borgere få tørret spild op fem gange i ugen.
- Tøj vask halvt så ofte - hveranden uge i stedet for hver uge
- Færre toiletbesøg - fra seks til otte til fem til syv
- Mindre rengøring - fra 17 gange om året til ti gange om året
Kilde: Assens Kommune og Fyens.dk
Besparelser tager gulvvask
Første januar får ældre i Assens Kommune blandt andet længere imellem toiletbesøg og regøring. Samtidigt har byrådet valgt at sløjfe gulvvask. I stedet kan borgere op til fem gange i ugen få tørret spild fra gulv og andre flader.
Det er blandt andet ovenstående som Sussie Elkjær håber, at hendes Facebook-gruppe kan lave om på.
- I (politikere, red.) er nødt til at høre på de ældre. Der er mange, der ikke kan råbe op, fortæller hun.
En af de ældre som bliver ramt af besparelserne er Sussie Elkjærs 90-årige mor Birthe Rasmussen, der bor i Vissenbjerg.
- Vi vil da gerne selv så meget som vi kan, men der er begrænsninger, efterhånden som vi bliver ældre, forklarer hun.
Overfor hende sidder naboen Minna Bang på 89 år. Hun ser heller ikke frem til årsskiftet og de besparelser, der følger med.
- Birthe, de (politikerne, red.) kan ikke slå os ud, understreger hun.
Særligt stoppet for gulvvask ligger pensionisten på sinde.
- Det synes jeg godt nok er stygt. Der er ingen af os, der kan få vasket gulv, forklarer hun.
Borgmester: Vi har brugt for mange penge
Spørger man borgmesteren i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V), så er det landsdækkende regler, der er i skyld i, at Sussie Elkjær har lavet en Facebook-gruppe.
Borgmesteren henviser til de udgiftslofter som Folketinget opstiller for landets kommuner. De stiller grænser for, hvor mange penge som landets kommuner må bruge.
- Vi har været oppe at bruge flere penge, end hvad vi som kommune må, siger borgmesteren.
“Ganske få penge kunne være med til, at det ikke blev helt så slemt indenfor social og sunhedsområdet”
Han fortsætter:
- Hvis vi bruger flere penge, så bliver vi ene side straffet af staten, forklarer han.
På grund af udgiftslofterne har politikerne været nødsaget til at lave besparelser på ældreområdet for fire millioner kroner, mener borgmesteren.
Uforstående s-politiker
Byrådspolitikeren Berit Schaldemose (S) forstår ikke, at forligspartierne (Venstre, Konservative, Radikale og SF) har fundet pengene på ældreområdet.
- Det er ikke fordi, at der er en masse penge i de andre udvalg - men der er i hvert fald flere end i social- og sundhedsudvalget, mener hun.
Berit Schaldemoses mor og mand bor på De Gamles Hjem i Glamsbjerg. Moren har slidgigt, KOL og dårlig hjerte. Og fra januar skal hun selv vaske gulvet.
- Ganske få penge kunne være med til, at det ikke blev helt så slemt indenfor social og sunhedsområdet, lyder det fra socialdemokraten.
- Jeg skal jo have mine strømper og min skinne på, og jeg skal også have det af. Hvis jeg ikke kan få det, så kan jeg ikke gå, siger Rigmor Kjær Jørgensen.
Kæmpe problemer
Mindre hjemmehjælp kan dog blive konsekvensen, hvis der ikke gøres noget drastisk ved den måde, hjemmeplejen fungerer på i dag.
- Så får vi kæmpe problemer med at sørge for, at hjemmeplejen er på et tilstrækkeligt niveau, eller sådan som befolkningen forventer det, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
“Vi kan jo ikke løbe stærkere, end vi kan. Altså selvfølgelig kan vi blive presset på tiden og skåret i ydelser, men det er jo ikke kun os, det går ud over”
En af de hjemmehjælpere, der besøger Rigmor Kjær Jørgensen i hverdagen, er social- og sundhedshjælperen Anne Marie Pedersen fra Gudme.
- Vi kan jo ikke løbe stærkere, end vi kan. Altså selvfølgelig kan vi blive presset på tiden og skåret i ydelser, men det er jo ikke kun os, det går ud over. Det vi også gå ud over de ældre, siger Anne Marie Pedersen.
Alligevel ser det ud til, at hun og hendes kolleger kan få endnu mere travlt i fremtiden.
Mange flere af de ældste
I 2028 er antallet af ældre over 80 på landsplan steget til cirka 400.000. Det er 150.000 flere af de ældste sammenlignet med i dag. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Alene på Fyn vil antallet i løbet af de næste ti år stige fra cirka 25.000 til 37.000 tusind. Det er en stigning på godt 53 procent.
Selvom vi samtidig bliver sundere og gennemsnitligt lever længere, vil der fortsat være store udfordringer på ældreområdet.
- Det vil stadigvæk være sådan, at behovet for pleje og sundhedsydelser stiger med alderen. Så det der med at vi har en bedre funktionsevne, afskaffer ikke behovet for, at der skal være støttemuligheder, siger Kjeld Møller Pedersen.
Massiv personalemangel
Problemet stopper dog ikke ved, at der bliver flere ældre fremover.
Samtidig har sosu-uddannelserne store problemer med at tiltrække studerende, og en fremskrivning fra FOA viser, at der vil mangle 3600 social- og sundhedsmedarbejdere alene på Fyn i 2028.
- Udfordringen er simpelthen at skaffe nok af de her berømte varme hænder og få nogen til at uddanne sig, således at dert er nogle, der kan træde til, siger Kjeld Møller Pedersen.
Hos social- og sundhedspersonalets fagforening, FOA, ser de med stor alvor på problemet.
- De FOA-medlemmer der arbejder i ældreområdet i øjeblikket, får ikke den kollega, de har brug for, men den værste konsekvens er, at kommunerne skal til at prioritere, hvem det er, der ikke skal have hjælp, og hvad det er, de ikke skal hjælpe med, siger Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA.
Alternative løsninger
Både FOA og Kjeld Møller Pedersen understreger, at der skal ændres noget fundamentalt i hjemmeplejen, hvis den ikke skal forværres yderligere.
- Det kræver en hel om-organisering af ældreområdet det her, hvis det skal lykkes, siger Torben Klitmøller Hollmann.
“Det kræver en hel om-organisering af ældreområdet det her, hvis det skal lykkes”
- Vi får virkelig store problemer, og samtidig vil der blive sat en proces i gang, der siger ‘er der andre måder, vi kan løse det her på end den velkendte?’, siger Kjeld Møller Pedersen.
Politiker tog job som hjemmeplejer: Nu er jeg ikke i tvivl om niveauet
Bjørn Brandenborg (S) roser plejepersonalet i Svendborg efter han i fire uger var kollegaer med dem. Samtidig fremhæver tidligere landsformand Svendborg Kommune.
Den socialdemokratiske folketingskandidat Bjørn Brandenborg har brugt sin sommerferie som afløser i den sydfynske hjemmepleje.
- Der er tit, hvor der er travlt i hjemmeplejen. Som politiker har man teorier om, hvordan det er derude. I virkeligheden brude man selv tage herud og se, hvordan det er at arbejde med, siger han.
Bjørn Brandenborg (S) har henover de sidste fire uger skiftet sydens sol og badebukser ud med en kittel og en cykel. Målet var at komme tæt på virkeligheden og finde ud af, om hjemmehjælpen virkelig var så dårlig, som han følte, folk gjorde den til.
Den socialdemokratiske folketingskandidat er afløser i den sydfynske hjemmepleje i Svendborg, hvor han har cyklet rundt og hjulpet ældre med at komme ud af sengen, få tøj på, spise og komme i bad.
Han kan synes ikke at hjemmeplejen er så dårlig, som man ofte hører.
“Jeg ved, hvordan det er i andre kommuner og i forhold til det, så synes jeg, vores niveau er rimelig højt”
Når du siger, at hjemmeplejen er godt nok, er serviceniveauet så også godt nok?
- Det går stærkt ude blandt borgerne. Man skal nå meget på kort tid. Hvis man har prøvet det på egen krop, så kan man ikke være uenig i, at der løbes stærkt. Nu er der mange politikere, der siger at der ikke skal prioriteres så mange midler i ældreplejen og privatisere det hele. Jeg tror, det er bedst at Svendborg Kommune varetager opgaven, siger Bjørn Brandenborg (S).
Bjørn Brandenborg (S) fik idéen til at søge ind som sommerafløser, da han delte foldere ud og faldt i snak med en hjemmehjælper, som fortalte om sine arbejdsvilkår.
Forskel på kommunerne
Tidligere landsformand Bent Aage Rasmussen er formand for Ældrerådet i Svenborg. Han mener, at Svenborg Kommune udmærker sig, når det kommer til serviceniveauet blandt ældre.
- Jeg ved hvordan det er i andre kommuner og i forhold til det, så synes jeg, vores niveau er rimelig højt, siger formanden for Ældrerådet.
Får de ældre den hjælp de har brug for?
- Jeg har ikke arbejdet med ældre før, så da jeg kom, var jeg en blank tavle. Mange ældre vil og kan godt gøre ting selv. De er gode til at fortælle om deres behov. Jeg oplever et rigtig fint serviceniveau, siger Bjørn Brandenborg (S).
- Jeg håber jo, de finder på et eller andet, der gør, at vi ikke kommer til at stå i den situation. Men hvad de vil gøre, det ved jeg ikke, siger Anne Marie Pedersen.
Hun understreger, at hvis der bliver skåret væsentligt i tiden, vil det få store konsekvenser, både for ældre som Rigmor Kjær Jørgensen og hende selv.
- Så tror jeg måske, jeg kunne finde på at lave noget andet, for hvis jeg ikke har det godt med mit arbejde, så kan jeg ikke udføre det, siger Anne Marie Pedersen.
Se første del af serien om fremtiden for den fynske hjemmepleje herunder.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.