Politiker tog job som hjemmeplejer: Nu er jeg ikke i tvivl om niveauet

Bjørn Brandenborg (S) roser plejepersonalet i Svendborg efter han i fire uger var kollegaer med dem. Samtidig fremhæver tidligere landsformand Svendborg Kommune.

Den socialdemokratiske folketingskandidat Bjørn Brandenborg har brugt sin sommerferie som afløser i den sydfynske hjemmepleje.

- Der er tit, hvor der er travlt i hjemmeplejen. Som politiker har man teorier om, hvordan det er derude. I virkeligheden brude man selv tage herud og se, hvordan det er at arbejde med, siger han.

Bjørn Brandenborg (S) har henover de sidste fire uger skiftet sydens sol og badebukser ud med en kittel og en cykel. Målet var at komme tæt på virkeligheden og finde ud af, om hjemmehjælpen virkelig var så dårlig, som han følte, folk gjorde den til.

Den socialdemokratiske folketingskandidat er afløser i den sydfynske hjemmepleje i Svendborg, hvor han har cyklet rundt og hjulpet ældre med at komme ud af sengen, få tøj på, spise og komme i bad.

Han kan synes ikke at hjemmeplejen er så dårlig, som man ofte hører.

quote Jeg ved, hvordan det er i andre kommuner og i forhold til det, så synes jeg, vores niveau er rimelig højt

Bent Aage Rasmussen

Når du siger, at hjemmeplejen er godt nok, er serviceniveauet så også godt nok?

-  Det går stærkt ude blandt borgerne. Man skal nå meget på kort tid. Hvis man har prøvet det på egen krop, så kan man ikke være uenig i, at der løbes stærkt. Nu er der mange politikere, der siger at der ikke skal prioriteres så mange midler i ældreplejen og privatisere det hele. Jeg tror, det er bedst at Svendborg Kommune varetager opgaven, siger Bjørn Brandenborg (S).

Bjørn Brandenborg (S) fik idéen til at søge ind som sommerafløser, da han delte foldere ud og faldt i snak med en hjemmehjælper, som fortalte om sine arbejdsvilkår.  

Forskel på kommunerne

Tidligere landsformand Bent Aage Rasmussen er formand for Ældrerådet i Svenborg. Han mener, at Svenborg Kommune udmærker sig, når det kommer til serviceniveauet blandt ældre.

- Jeg ved hvordan det er i andre kommuner og i forhold til det, så synes jeg, vores niveau er rimelig højt, siger formanden for Ældrerådet.

Får de ældre den hjælp de har brug for?

- Jeg har ikke arbejdet med ældre før, så da jeg kom, var jeg en blank tavle. Mange ældre vil og kan godt gøre ting selv. De er gode til at fortælle om deres behov. Jeg oplever et rigtig fint serviceniveau, siger Bjørn Brandenborg (S).

 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt