To år og seks måneder bag tremmer: Kvinde dømt for at mishandle egen søn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Torsdag faldt dommen i retssagen mod en 24-årig kvinde, der er tiltalt for at vanrøgte sit barn. Hun får to år og seks måneder i fængsel.
En 24-årig kvinde har i en periode på et år mishandlet sin søn ved at fremprovokere symptomer på sygdom.
Torsdag eftermiddag blev hun idømt to år og seks måneders fængsel for mishandlingen. Hun er fundet skyldig i fuldt omfang.
Under dagens retssag virkede kvinden påfaldende upåvirket. Særligt under anklagerens grundige gennemgang af de konsekvenser, kvindens handlinger har haft for sin søn, viste den nu dømte kvinde ikke mange følelser.
Anklageren procederede undervejs i retsmødet for, at kvinden skulle have tre år og otte måneders fængsel. Forsvareren syntes derimod, den rigtige sanktion var to års fængsel.
Sag om vanrøgt af barn: Far beskriver tiltalt kvinde som en god og opmærksom mor
En overskudsmor med tjek på tingene, som gerne tog en tur på legepladsen med sin søn efter en lang arbejdsdag.
Sådan lød beskrivelsen af den 24-årige kvinde, der er tiltalt for at have vanrøgtet sit barn ved blandt andet at tilføre urin til hans blod, opfinde sygdomme og give ham unødvendig medicin.
Beskrivelsen kom fra faderen til barnet. Han blev afhørt i Retten i Odense onsdag.
- Han fortalte om en kvinde, der var en god og opmærksom mor, og som altid var opmærksom på barnets behov, siger Maria Andersen fra TV 2-programmet "Station 2", der var til stede under retssagen.
- Anklageren spurgte ham, hvordan han reagerede, da han fik at vide, at moderen var blevet anholdt for at have forårsaget alle de undersøgelser, som drengen var udsat for. Han blev stille i flere sekunder, og da anklageren spurgte igen, måtte han nøjes med at nikke, fordi han var tydeligt påvirket af situationen, siger hun.
Faderen og moderen til sønnen er ikke længere i et forhold.
Tiltalte var ikke selv til stede i retssalen
Anklageren i sagen har tidligere fortalt i retten, at den tiltalte kvinde opfylder kriterierne for syndromet Münchausen by proxy, som dækker over en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
Den 24-årige tiltalte var ikke selv til stede i retten. Hun sad i et tilstødende lokale, hvor hun kunne høre vidnernes forklaring.
Også en dagplejemor, der har passet barnet i den periode, hvor mishandlingen stod på, blev afhørt.
- Dagplejemoren fortalte om et forløb, hvor drengen fra starten havde været en sart, lille dreng. En dreng, der havde brug for søvn og medicin for krampeanfald, som moderen fortalte om, siger Maria Andersen fra TV 2.
Retssagen fortsætter torsdag 25. juni, hvor der ventes at falde dom i sagen.
Erkender at lyve om anfald
Kvinden var tiltalt for fem punkter, der alle peger på, at hun har udsat sin dengang etårige søn for vanrøgt.
Blandt andet ved at tilføre urin til hans blod, opfinde sygdomme og give ham unødvendig medicin.
En af punkterne går på, at dømte over 15 gange har fortalt lægefagligt personale, at sønnen har haft krampeanfald. Den 11. juni 2020 erkendte hun dog at have løjet om de anfald.
- Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden, siger hun.
Ung mor forklarer sig i retten: Derfor hældte jeg urin i min søns blod
I retsal 10 i Odense Byret sidder en ung kvinde torsdag bøjet over bordet med en knyttet næve under hagen. Hendes blik er rettet mod papiret foran hende, idet skriften derpå læses op af anklageren fra den anden side af salen.
Tiltalt for vanrøgt efter straffelovens paragraf 213 og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i form af mishandling efter straffelovens paragraf 245, styk 1.
En 24-årig kvinde med fynske rødder står overfor en tiltale på fem forhold, der alle anklager hende for vanrøgt af sin egen søn. Hun har ifølge anklageskriftet op til flere gange opdigtet symptomer hos sin søn, modtaget og givet unødvendig medicin til ham og yderligere selv påført ham skade. Alt sammen i søgen efter tryghed.
Under afhøringen af den tiltalte kvinde i retten kom det frem, at opfundne symptomer allerede prægede kvindens liv tidligt.
“Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden”
Anklager Maria Blomsterberg spørger tiltalte, om hun tidligere selv har foregivet at have hovedpine i relation til ting, hun ikke havde lyst til.
- Jeg havde hovedpine konstant, svarer tiltalte.
Til politiet har hun tidligere forklaret, at hun allerede i en alder af 13-14 år havde psykiske problemer som følge af pres fra skolen. Her brugte hun hovedpine og påtaget sygdom for at flygte fra presset, slår anklageren fast.
- Ja, det skal nok passe, at det er sådan, det forholder sig, svarer hun.
Opfundne krampeanfald
Og netop symptomer, der strider mod virkeligheden, var det, der startede vanrøgten af hendes dengang etårige søn i juni 2018.
På månedens første dag ringede moren efter en ambulance.
- Han havde feber, og så begyndte han at have rystelser, forklarer hun i retten.
Da ambulancen kom, var barnet imidlertid helt frisk og havde ikke feber. Moderen fastholder, at sønnen - i hendes optik - havde et anfald. Siden den dag tog kontakten til sundhedsvæsnet fart.
Kvinden er tiltalt for over 15 gange at fortælle lægefagligt personale, at sønnen har haft krampeanfald. Ved Retten i Odense erkender kvinden torsdag at have løjet om krampeanfaldene.
Kun det første krampeanfald var reelt, og derefter begyndte den unge kvinde at opdigte anfaldene. Kvinden forklarer, at hele idéen med at opdigte anfaldene kom sig af det første, reelle anfald.
- Jeg sagde nok, at han havde flere kramper, end han havde i virkeligheden, siger hun.
De første hændelser kommer i kølvandet af det, moren selv omtaler som en svær periode.
- Jeg havde det svært i juni, siger hun og rømmer sig. Der skete nogle ting i juni. I slutningen af maj, forsætter hun.
Men da anklager beder hende om at uddybe situationen, bliver hun fåmælt. Hun kløer sig i nakken, kigger ned i bordet og skyller sit "nej" ned med en tår vand.
Fejlmedicinering
Moren nikker ja, da anklageren spørger, om hun nogensinde har tænkt på at fortælle sundhedspersonalet, at hun har opdigtet symptomerne.
- Ja, et par gange. Men jeg turde ikke, siger hun og bekræfter anklageren i, at historierne blev flere og værre.
Hun fik både udskrevet og givet medicin til sin søn med det formål at behandle de påfundne og ikkeeksisterende krampeanfald. Det medførte ifølge anklageskriftet blandt andet øget træthed, søvn og påvirket appetit.
“Han havde blod i urinen. Det var ikke rent blod. Det lignede mere tynd, rød saftevand”
Moren fortæller, at hun ikke gav drengen hele den angivne mængde medicin, og at hun primært gav ham det, når barnets far var i nærheden. Hun gjorde det for at opretholde sygdomsbilledet over for ham, fortæller hun.
Af samme grund bad hun også barnets dagplejemor om at give drengen medicin.
- Jeg tror ikke, jeg tænkte over det, svarer tiltalte til spørgsmålet om, hvad hun tænkte om betydningen af at give unødvendig medicin.
Flere løbende undersøgelse af drengen viste, at han ikke fejlede noget.
- Nogle gange tænkte jeg over at fortælle det, men jeg havde ikke modet til det, siger hun.
Mentalundersøgelse
I slutningen af 2019 blev der foretaget en mental undersøgelse af den tiltalte kvinde. Her blev hun ikke fundet sindssyg, og derfor er hun egnet til almindelig straf.
Undersøgelsen viser dog, at hun lider af yderst skrøbelige personlighedsforstyrrelser, og derfor er hun omfattet af paragraf 69.
Paragraf 69
Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt.
Kilde: danskelove.dk
Derudover opfylder hun kriterierne for syndromet Münchhausen by proxy. Det er en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
Urinflaske i håndtasken
Moren er også tiltalt for at have opfundet urinvejsinfektioner hos sin søn, og at hun ifølge anklageskriftet skulle have løjet om blod i drengens urin.
Tiltalte har røde øjne og har hidtil svaret i korte sætninger. Men da forholdet om urininfektion nævnes, svarer hun bestemt.
- Han havde blod i urinen. Det var ikke rent blod. Det lignede mere tynd, rød saftevand, slår hun fast.
Hun tilføjer dog, at det muligvis kan være, at hun har overdrevet mængden af blod i urinen.
Anklageren rejser sig herefter fra sin plads og stiller sig foran tiltalte. Hun fremviser et billede af en vandflaske med væske i. Hertil bekræfter tiltalte, at flasken indeholder sønnens urin.
- Vi skulle tage en urinprøve, men jeg ved ikke, hvorfor jeg gemte det.
Hun forklarer senere hen, at vandflasken var fast inventar i hendes håndtaske, og at hun over flere omgange har inficeret nye urinprøver ved at blande det gamle urin i.
Inficeret blodbaner
Et par uger inden hendes anholdelse i juni 2019 fortalte hun sundhedspersonalet, at krampeanfaldene stoppede, og det samme gjorde medicineringen.
Men det gjorde vanrøgten ikke. Hun er tiltalt for to gange at have indført gammelt urin direkte i blodbanerne på sin søn.
“Jeg vidste godt, at det, jeg gjorde, var meget forkert og ikke godt for ham, men jeg kunne ikke selv stoppe”
Efter en kort pause i retsmødet vil anklager spørge yderligere ind til netop den del af anklageskriftet, men det har forsvarer indvendinger mod. I pausen har den 24-årige mor besluttet, at hun ikke har lyst til at snakke om netop den dag.
Dagen, hvor hendes handlinger ifølge anklageskriftet medførte blodforgiftning og septisk chok hos sin søn, der blev indlagt på intensiv.
Efter lidt bøvl med teknikken vælger anklager derfor i stedet at afspille en lydbid fra politiafhøringen.
Betjent: Så kulminerer det i, at du sprøjter det ind i droppet?
Tiltalte: Ja.
Betjent: Har du viden om, hvilke konsekvenser dine handlinger ville eller kunne få?
Tiltalte: Ikke umiddelbart. Min tanke bagefter var blodforgiftning.
Betjent: Du gjorde det for at bibeholde ham i forløbet?
Tiltalte: Mmm.
Selvom moren ikke selv ønsker at udtale sig om dagen, fortæller forsvaren, at hun erkender at have gjort det. Men ikke to gange som det fremgår af anklageskriftet.
Lettelse
Da Middelfart Kommune den 3. juni 2019 indberetter mistanke om vanrøgt på baggrund af en underretning fra Aarhus Universitetshospital, anholdes kvinden.
Og til spørgsmålet om hendes tanker om anholdelsen bliver hun mere snaksagelig end hidtil.
- Det var faktisk en lettelse, for jeg vidste godt, at det, jeg gjorde, var meget forkert og ikke godt for ham, men jeg kunne ikke selv stoppe. Så det var en lettelse, at andre greb ind og ligesom stoppede det.
Til det store spørgsmål om, hvorfor vanrøgten i det hele taget har fundet sted, svarer hun velovervejet.
- Fordi det (red. sygehuset) var det eneste sted, jeg følte mig tryg.
Hun tilføjer, at det delvist var for at komme væk fra uddannelsespresset. Delvist fordi sønnens sygdomsforløb gav en øget tryghed fra familien. Men mest af alt trygheden i at være på sygehuset - væk fra sin hverdag.
- Det var utrygt af være ude på den anden side (red. af sygehuset fire vægge). Der er nogle trusler ude på den anden side, slutter hun uden at ville uddybe.
Münchausen by proxy
- Münchausens syndrom by proxy er en tilstand, hvor en voksen simulerer eller skaber symptomer hos et barn for at kunne opnå en psykologisk gevinst gennem barnets hospitalisering. Tilstanden opfattes som børnemishandling og kan være livstruende for barnet.
Kilde: sundhed.dk
Moren opdigtede desuden, at sønnen havde blod i urinen og afleverede i den forbindelse gamle, inficerede urinprøver. Her erkender hun også, at hun afleverede flere gamle urinprøver.
Ifølge moren havde drengen dog reelt haft blod i urinen, men hun erkender, at hun nogle gange har sagt, at det var mere, end der var.
Led af münchhausen by proxy
I slutningen af 2019 blev der foretaget en mental undersøgelse af den nu dømte kvinde. Her blev hun ikke fundet sindssyg, og derfor er hun egnet til almindelig straf.
Ifølge mentalundersøgelsen af kvinden opfylder hun dog kriterierne for syndromet Münchhausen by proxy. Det er en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
I sin prodedure lagde forsvareren derfor meget vægt på, at den nu dømte unge mor lider af en sygdom og derfor ikke har haft et begreb om, hvor farligt, det hun udsatte sin søn for, var.
Tiltalt for vanrøgt af sit eget barn: Hvad er Münchausen by Proxy?
En 24-årig mor sidder tiltalt for medicinsk mishandling af sin lille søn i retten i Odense.
Ifølge anklageskriftet har hun op til flere gange opdigtet symptomer hos sin søn, modtaget og givet unødvendig medicin og påført ham yderligere skade - blandt andet ved to gange at have indført gammelt urin direkte i blodbanerne på sin søn.
Moderen opfylder kriterierne for syndromet Münchausen by proxy.
Det sagde anklager Maria Blomsterberg, der præsenterede sagen i retten.
Münchausen by proxy beskriver en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.
- Det er typisk, men ikke altid, med barn som offer og typisk med mor som krænker, sagde anklageren.
Men hvad ligger bag syndromet Münchausen by proxy, hvis man vil et spadestik dybere? TV Midtvest har i forbindelse med en tidligere sag talt med to eksperter om det sjældne fænomen.
Er ofte uddannede indenfor sundhedsområdet
Psykolog Merete Reimer Jensen har været med til at udrede kvinder med sygdommen. Hun fortæller at personer med lidelsen ofte har en uddannelse indenfor sundhedsområdet.
- Det er mødre, der kan holde til det mest utrolige. Plejepersonalet kan give anerkendelse og udtryk for, at de selv ville være bukket under i samme situation. Som mor høster man rigtig meget anerkendelse for den måde at være mor på. De er meget optagede af barnet som det syge barn, hvor andre mødre jo er optaget af, at barnet skal blive raskt. De er optagede af at fortælle om sygeperioder.
- Vi ved, at adfærden er bevidst. Mødrene ved, hvad de gør, og hvornår de gør det. Men hvorfor de gør det, det ved de ikke, siger Merete Reimer Jensen.
Fakta: Tre grader af Münchausen by proxy
Sygdommen er ekstrem sjælden, og den findes i tre grader:
I den første og mildeste grad besøger den voksne, som regel moderen, og barnet hyppigt lægen. Hvis ikke den første læge kan finde noget, der er galt, tager de typisk til den næste.
I anden grad påstår den voksne, at der er noget galt. Det får ofte lægen til at begynde at undersøge barnet, fordi påstanden virker troværdig. Mishandlingen af barnet sker derved gennem sundhedssystemet, som kommer til at påføre et raskt barn adskillige undersøgelser.
I den tredje og mest farlige grad bliver symptomerne hos barnet fremprovokeret. Som for eksempel ved at tappe det for blod.
Kilder: Psykolog Merete Reimer Jensen og overlæge Karin Lassen
Opmærksomheden er vigtig
Ifølge overlæge Karin Lassen er den opmærksomhed, moderen får under barnets sygdomsforløb, en væsentlig faktor.
- På en eller anden måde trives de med den omsorg og anerkendelse, der ligger i at have et sygt barn.
- De får stillet et behov for ros, anerkendelse og accept af dem som værende en god mor. Og det er der nogen, der har større behov for end andre. Og hvis man har en svag eller ukærlig opvækst, så kan man have et større behov, forklarer Karin Lassen.
Kan barnet få et normalt forhold til sin mor igen?
Eksperterne fortæller, at den medicinske børnemishandling typisk ikke stopper før barnet er blevet stort nok til selv at sige fra, eller nogen griber ind.
Relationen mellem barn og mor er helt grundlæggende forstyrret, forklarer de. Så kan barnet nogensinde få et normalt forhold til sin mor igen?
- Det kræver jo i hvert fald, at en mor står ved, hvad hun har gjort, og at mor og barn får hjælp til at få talt om det, siger Merete Reimer Jensen.
- Er de (personer med sygdommen, red.) ligeglade med deres børn? Det tror jeg ikke, man kan sige. Jeg ved fra nogle amerikanske beskrivelser, hvor børnene er døde, at de så er blevet kede af det. For det var ikke en del af planen.
Overlæge Karin Lassen fortæller, at et skadet barn på sigt vil kunne få tilliden til moderen tilbage på trods af mishandlingen.
- Når børnene bliver større, og de lærer at sige fra, så er der ikke noget i vejen for, at de kan se deres mor igen. Det starter ofte med et overvåget samvær, så relationen kan bygges op igen, siger hun og tilføjer:
- De fleste børn elsker deres forældre med de fejl og mangler, de måtte have. Så det ville også være synd for børnene, hvis de ikke skulle se deres forældre igen.
Retssagen fortsætter onsdag
I sagen om den fynske kvinde, der er tiltalt for vanrøgt af sit barn, afgav kvinden selv forklaring 11. juni i retten i Odense.
Under afhøringen af den tiltalte kvinde i retten kom det frem, at opfundne symptomer allerede prægede hendes liv tidligt.
Anklager Maria Blomsterberg spurgte blandt andet tiltalte, om hun tidligere selv har foregivet at have hovedpine for at undgå ting, hun ikke havde lyst til.
- Jeg havde hovedpine konstant, svarede tiltalte.
Til politiet har hun tidligere forklaret, at hun allerede i en alder af 13-14 år havde psykiske problemer som følge af pres fra skolen. Her brugte hun hovedpine og påtaget sygdom for at flygte fra presset, slår anklageren fast.
- Ja, det skal nok passe, at det er sådan, det forholder sig, svarede kvinden.
Ved onsdagens retsmøde skal der afhøres vidner i sagen.
Erstatning for tort
Til dagens retssag var også den mishandlede drengs bistandsadvokat til stede.
Bistandsadvokaten har fremlagt et krav om, at drengen modtager en erstatning på 60.000 kroner for retsstridig krænkelse af sin frihed.
Også erstatning skal den nu dømte kvinde betale.
Person forsvundet ved Flemløse fundet død
I alt tre personer har mistet livet i en ulykke ved Flemløse Biogas.
Beredskabet og Fyns Politi har arbejdet målrettet de sidste to døgn. Den savnede person er nu fundet - desværre ikke i live.
Fyns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at personen blev fundet klokken 19 torsdag aften.
Der er tale om en belgisk mand på 53 år.
Politiet og beredskabet har arbejdet på at finde den savnede person siden tirsdag aften klokken 18, da en silo ved Flemløse Biogas faldt sammen.
Redningsarbejdet blev besværliggjort af, at taget på siloen var under støbning, da det faldt sammen. Det vil sige, at betonen var ved at hærde. Derfor krævede det særlig redskaber at arbejde sig igennem betonen.
I alt har tre mennesker mistet livet i forbindelse med ulykken i Flemløse.
Udover den belgiske mand har også to rumænske statsborgere mistet livet.
Fyns Politi oplyser, at de i samarbejde med relevante myndigheder vil fortsætte efterforskningen af årsagen til ulykken, men for nuværende har vi ikke yderligere til dette.
Louise laver pakkekalendere til trængte familier
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
Louise laver pakkekalendere til trængte familier
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
LYD
DEL
LYD
DEL
Masser af myndighedstrafik ved ulykke i Flemløse
Opdateret klokken 07.50: Den savnede person blev fundet død torsdag aften, oplyser Fyns Politi fredag morgen.
Hele natten har Beredskabsstyrelsen fortsat redningsarbejdet på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person efter en arbejdsulykke tirsdag.
Fredag morgen er det arbejde stadig i gang, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet Peter Salomon, der samtidig beretter om en masse trafik i området.
- Der har været en relativ høj trafikaktivitet af myndighedsbiler, fordi der har været udskiftning af personalet.
Peter Salomon fortæller videre, at arbejdet foregår meget forsigtigt. I øvrigt med de samme redskaber, som blev brugt efter branden på Børsen i København.
Her kan der være glatte veje fredag morgen
Fredag morgen glider trafikken stille og roligt rundt omkring på Fyn, men kører man rundt i Nordfyns Kommune, så skal man være lidt ekstra opmærksom på vejens tilstand.
Vejdirektoratet advarer nemlig om, at der kan være pletvis glatte veje. Det oplyses, at der er saltet ved klokken halv tre i nat, men at der kan være glat nogle steder.
14-årigs mobbebrev "går lige i hjertet" - men politikere er uenige om løsningen
En hjerteskærende historie om mobning mod en 14-årig elev på en skole i Odense har nu fundet vej til Christiansborg.
En sag, hvor familien oplever, at skolen ikke har kunnet stoppe mobningen.
Det er 'trist' og 'går lige i hjertet', lyder reaktionen fra to fynske folkeskoleordførere.
Men når det kommer til, om Folketinget skal tage affære for at forhindre sager som den 14-åriges, er de to folketingspolitikere helt uenige.
Ikke tryg ved at gå i skole
Den 14-årige elev går i 8. klasse på en skole i Odense og har gennem længere tid været udsat for mobning fra andre elever. Både på skolen og på sociale medier, som Snapchat og Instagram.
Konsekvensen er, at hun ikke er tryg ved at gå i skole og næsten ikke modtager undervisning i dag.
Her kan ses en række eksempler på, hvordan adskillige personer har omtalt den 14-årige elev på klassechats og en ‘sladder-konto’ på Instagram.
Håbede at brev til skolen ville hjælpe
I håb om at få hjælp fra skolen skrev den 14-årige pige et to sider langt brev til skolen.
- "Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde nedenfor.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Politiker: - Sådan skal ingen have det
TV 2 Fyn har taget brevet og den 14-åriges historie med til politikerne på Christiansborg.
- Den går lige i hjertet. Jeg blev mobbet, da jeg gik i folkeskolen, så jeg ved, hvor svært det kan være som elev at blive udsat for den slags ting, lyder reaktionen fra Alex Ahrendtsen, som er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.
Brevet vækker også følelser hos Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring.
- Jeg bliver jo rigtig ked af det og også berørt, når jeg læser det her brev. Jeg synes, det er rigtig trist, at man har det sådan med at komme i en folkeskole. Sådan er der ikke nogen, der skal have det, siger Sara Emil Baaring (S).
Hvilke skridt de to politikere vil tage - eller ikke tage - vender vi tilbage til senere i artiklen.
Mor: Dialog og møder har ikke hjulpet
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen, og uanset hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
Medhold fra kommunen
En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre.
TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder:
Skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har virket og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Familien har nu besluttet, at den vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Børns Vilkår: Lærere savner redskaber
Sagen fra Odense er ikke enestående, lyder det fra Børns Vilkår, der har udtalt sig til TV 2 Fyn på et generelt plan.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, siger Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.
Mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen, fortæller hun på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår har lavet.
DF: - Nu er det op til skolerne
På Christiansborg er folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) stærkt kritisk over for håndteringen fra skolens side.
- Jeg er lidt chokeret over, at det er kommet så vidt. Fordi i modsætning til dengang jeg gik i skole, har vi i dag en lovgivning, der skal forhindre sådan noget.
Han mener ikke, at politikerne skal tage nye skridt for at undgå sager som den 14-åriges. Det er skolernes ansvar.
For Folketinget har allerede sørget for værktøjerne til skolerne, påpeger han - med et nationalt center, der kan hjælpe skolerne med denne kerneopgave og lovgivning om mobbestrategier, handleplaner og hvordan lærerne skal inddrages.
- Vi vil ikke finde os i det (mobning, red.), så nu er det op til skolerne. Vi har 1.200 skoler i Danmark. Jeg kan jo ikke holde styr på alle de skoler. Ansvaret er decentralt. De skal sørge for at gøre det, som vi har bedt dem om at gøre, siger Alex Ahrendtsen.
S: - Der er noget, vi ikke helt har fat om
Hos Socialdemokratiet siger Sara Emil Baaring, at hun har svært ved at gå ind i den enkelte sag. Men undrer sig over, at udfaldet bliver, at den 14-årige skal flytte skole.
- Det, synes jeg ikke, kan være det rigtige. Alle skoler skal have en antimobbestrategi, og i mange af de her strategier står der, at det faktisk er mobberen, som skal et andet sted hen, og ikke den, det går ud over, siger folkeskoleordføreren.
Hun peger på, at den nationale klageinstans for mobning “desværre har lange ventetider”, og tror, at mange sager om håndtering af mobning bunder i mangel på viden.
- Det er måske et tegn på, at der er noget, vi ikke helt har fat om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring (S).
Afventer trivselskommission
Derfor vil hun “lytte meget nøje” til den trivselskommission, som vil komme med en række anbefalinger senest i januar.
- Det ved jeg også, at børne- og undervisningsministeren vil. Jeg tror, de kommer til at pege på, at vi mangler redskaber og viden om det her (mobning, red.). Der er også et digitalt element, som vi ikke rigtig har hånd om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring med henvisning til, når mobningen foregår på sociale medier.
Men allerede nu peger hun på, at der eksempelvis kunne være brug for fra politisk hånd at opdatere antimobbestrategierne, der ligger ude på skolerne. Og at hjælpe kommunerne med at finde de værktøjer, der rent faktisk virker.
Hos DF er Ahrendtsen åben overfor at kigge på anbefalingerne, når de kommer.
- Men det ændrer ikke ved den omstændighed, at det er skoleledelsen, der har ansvaret for, at der ikke er mobning. Det betyder, at man som voksen træder i karakter, laver klare regler, griber ind og beskytter dem, der bliver mobbet. Hvor svært kan det være, spørger Alex Ahrendtsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her