Amra Bajramovic og Maanasi Thirugnanasambanther er travlt optaget af deres planche, som skal vise deres ideer til grønne og miljørigtige løsninger og initiativer. De går begge i 8. klasse på Danehofskolen i Nyborg. Næste år skal de i 9. klasse og til afgangseksamen.
Det er elever som de to piger, der har hovedrollen i Nyborg Kommunes nye førsteplads. Udlændninge- og Integrationsministeriet har fredag morgen offentliggjort en ny undersøgelse, der viser, at Nyborg Kommune er den kommune i landet, der er bedst til at løfte elever med indvandrerbaggrund.
- Jeg ligger nok i den gode ende med 7 og 12. Jeg vil jo gerne have gode karakterer og vise, at jeg kan, det jeg kan. Så ja, jeg er nok en stræber, siger Maanasi Thirugnanasambanther. Hendes forældre kom til Danmark som børn, da de flygtede fra borgerkrigen i Sri Lanka.
- Jeg synes fagene er spændende, blandt andet kan jeg rigtig godt lide samfundsfag. Jeg forventer selv, at jeg kommer til at klare mig godt. Mine karakterer er okay, vil jeg sige, fortæller Amra Bajramovic. Hendes forældre kom som unge til Danmark, da de flygtede fra Bosnien.
De bedste på flere måder
Karaktergennemsnittet for elever med indvandrerbaggrund ligger i Nyborg kommune på 6,7. Det er det højeste karaktergennemsnit i landet, og kun Billund Kommune scorer lige så højt som Nyborg. Til sammenligning ligger det landsdækkende gennemsnit for nydanske elever på 5,2.
Skolelederen på Danehofskolen mener, at resultatet kommer efter en lang indsats.
Det er lige meget, om folk hedder Flemming eller Hussein. Vi går ind og har et fokus på, at alle eleverne skal udfolde deres potentiale
- Jeg tror, vi har fået opbygget en kultur, hvor både eleverne, deres forældre og personalet sammen har en kultur om, at skolen er vigtig, fagene er vigtige og resultaterne er vigtige, det er ikke ligegyldigt. Uanset om man er dygtig eller mindre dygtig, skal man folde hele sit potentiale ud, siger Søren Kælster.
Desuden har ministeriet undersøgt, hvordan kommunerne klarer sig, når man tager højde for elevernes baggrund og familie samt kommunens antal af elever, der er indvandret i landet, eller er efterkommere af indvandrere.
Tager man alle de forhold med, forventer man, at gennemsnittet i Nyborg Kommune burde være 5,8. Det vil sige, at de med det faktiske snit på 6,7 næsten scorer en hel karakter højere, end man kunne forvente.
Det er det største spring mellem det forventede og de faktiske karaktersnit i Danmark, og kommunerne på 2. og 3. pladsen ligger et godt stykke under. Der er springet en halv karakter.
Sproglig indsats fra en ung alder.
Pernille Hejmann er pædagogisk konsulent for skole- og kulturafdelingen i Nyborg Kommune. Hun mener, at forklaringen på Nyborg Kommunes placering skyldes en prioritering i skolerne og en økonomisk prioritering fra forvaltningens side.
- Vi forsøger at tænke sproglig udvikling ind, helt fra de er nul år og så hele vejen op til de stopper i folkeskolen. Det betyder, at vores sundhedsplejerske har fokus på det, når de er ude i familierne, vores pædagoger i dagtilbud har fokus på det, og at lærerne har fokus på det i deres undervisning, siger hun.
Desuden mener skoleleder Søren Kælster, at det er vigtigt ikke at gøre forskel på eleverne.
- Det er lige meget, om folk hedder Flemming eller Hussein. Vi går ind og har et fokus på, at alle eleverne skal udfolde deres potentiale, og når jeg kigger på de elever, I har talt med i dag, så vil jeg sige, at man skal da tidligt op som dansk elev, for at følge med i deres faglige niveau, siger han.
I klasselokalet er Amra Bajramovic og Maanasi Thirugnanasambanther enige i, at der ikke bliver gjort forskel på eleverne på skolen.
- Jeg føler ikke, at vi bliver behandlet anderledes. Vi er alle sammen lige, og der burde ikke være nogen grund til, at vi ikke skulle behandles på samme måde. Vi er alle sammen kommet her for at lære, og vi har det hyggeligt sammen, siger Maanasi Thirugnanasambanther.