Efter fyrværkeri og alterdans: Nu får det konsekvenser for de unge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En gruppe unge mennesker dansede nytårsaftensdag på alteret i Vissenbjerg Kirke. Nu er myndighederne inddraget i sagen.
“I og med at myndighederne har fat I dem, så er vi fortrøstningsfulde for, at der bliver taget hånd om dem, så de forhåbentlig kan komme ind på rette spor igen”
Nytårsaftensdag besøgte minimum tre drenge Vissenbjerg Kirke, hvor de dansede på kirkens alter og affyrede fyrværkeri på et handicaptoilet. Nu får nytårshændelsen konsekvenser.
Det oplyser Esben Krægpøth, der vicedirektør for velfærd ved Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune.
- Det er nogle unge mennesker, der opfører sig meget uhensigtsmæssigt, pointerer han og fortsætter:
- Vi er meget tæt på de unge mennesker. Vi har dialog med de unge mennesker og følger op på den dialog.
Raketter og dans på alteret: Unge begik groft hærværk mod kirke
Minimum tre drenge begik nytårsaftensdag hærværk mod Vissenbjerg Kirke.
Hærværket er dokumenteret i en video, som en af drengene selv har optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Drengene har blandt andet danset og jongleret med alterlysene på alteret foran altertavlen og hoppet på prædikestolen. Samme aften er der blevet affyret raketter på kirkens handicaptoilet.
“Det er krænkende, at de kommer ind og spiller fandango på den måde”
Det var menighedsrådsformanden og kirkens kirketjener, der nytårsdag opdagede hærværket, som nu er blevet meldt til politiet.
- Jeg er ærgerlig over, at nogen kan finde på at gøre sådan noget. Det er krænkende, at de kommer ind og spiller fandango på den måde. De tramper jo på de gamle ting, som vi prøver at passe på, siger Hans Peder Christiansen, der er menighedsrådsformand i Vissenbjerg Kirke.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Kirke ulåst
Vissenbjerg Kirke er til hverdag uden opsyn åben frem til klokken 19 for byens borgere, der kan søge ind i det kirkelige rum og være alene med deres tanker.
Derfor var kirken ulåst, og de unge drenge kunne gå uhindret ind i den mere end 800 år gamle kirke.
De fysiske skader efter hærværket er primært på kirkens handicaptoilet, der ligger uden for selve kirkerummet. Her er der affyret nytårsraketter inde på toilettet, hvilket har beskadiget rummet.
Menighedsrådsformanden siger til TV 2/Fyn, at det er enormt heldigt, at de unge drenge ikke er kommet til at ramme altertavlen, da de stod på alteret og jonglerede med lysene.
- Havde de ramt altertavlen, kunne der let være knækket et stykke af, hvilket nok havde resulteret i en regning på mere end 100.000 kroner, siger menighedsrådsformanden, der også kalder hærværket for beskæmmende og ærgerligt.
TV 2/Fyn har skrevet til snapchatbrugeren, som har optaget videoen, men vi har ikke fået et svar.
Ikke religiøst motiveret
Fyns Politi bekræfter at have modtaget en henvendelse om de unges indtrængen i Vissenbjerg Kirke.
Men da der ikke er registreret erstatningspligtige skader, har politiet valgt at overdrage sagen til forebyggelsesafdelingen hos politiet og til SSP-medarbejderne i Assens Kommune.
Selv om menighedsrådsformand Hans Peder Christiansen er stødt over handlingerne, er han ikke i tvivl om, at der ikke ligger nogen dybere mening bag hærværket.
- Nu er vi jo i den situation, at vi ved, hvem det er. Derfor kan vi sige, at jamen det er .. Det er jo drengestreger. Det er ikke religiøst motiveret hærværk, siger Hans Peder Christiansen.
Nytårsdag blev resultatet af de unge menneskers besøg opdaget af menighedsrådsformanden, kirkens kirketjener og organisten, efter at en video af episoden havde floreret på det sociale medie Snapchat. Episoden blev herefter meldt til Fyns Politi.
SSP-samarbejde
- Politiet arbejder sammen med skoler og sociale myndigheder om at forebygge kriminalitet.
- Hovedfokus er på unge mennesker - særligt personer under 18 år.
- Foruden politi, skoler og sociale myndigheder kan idrætsorganisationer, lokalt erhvervsliv og andre aktører også biddrag til samarbejdet,
Kilder: Assens Kommune, Fyns Politi og Det Kriminal Præventive Råd
Fyns Politi bekræfter over for TV 2/Fyn, at sagen fra Vissenbjerg Kirke er havnet hos politiet. Ifølge Fyns Politi er der ikke sket nogen skader på hverken kirken eller dens genstande. Derfor er sagen overdraget til afdelingen for forebyggelse.
Forebyggelsesafdelingen arbejder tæt sammen med Assens Kommune igennem det såkaldte SSP-samarbejde.
Glæder sig over hjælp fra SSP
Hans Peder Christiansen, der er menighedsrådsformand i Vissenbjerg Sogn, mener, at det kun er myndighederne, der kan forhindre, at lignende epsioder udspiller sig i fremtiden.
- Vi er nødt til at have mydighederne indover for at få dem på rette spor.
Derfor glæder menighedsrådsformanden sig over, at SSP er blevet involveret i sagen.
- I og med at myndighederne har fat I dem (gruppen af unge, red.), så er vi fortrøstningsfulde for, at der bliver taget hånd om dem, så de forhåbentlig kan komme ind på rette spor igen, lyder det fra menighedsrådets formand.
Han tilføjer:
- Vi er fortrøstningsfulde for, at det holder op, indtil vi bliver overbevist om noget andet.
Kirken skal fortsat være åben
Selvom Hans Peder Christiansen nytårsdag blev forfærdet over det syn, der mødte ham i kirken og på dens handicaptoilet, afviser han at ændre kirkens åben-procedure. Den betyder, at kirken og dens toiletter er åbne alle dage mellem klokken 8.00 og 19.00.
- Indtil videre vil vi (menighedsrådet, red.) ikke gøre mere, men vi kan blive nødt til at sætte et kamera op, der viser, hvem der går ind og ud af kirken, forklarer menighedsrådsformanden.
Første fynske mindehøjtidelighed efter togulykke
Nyborg Kirke lægger tirsdag og onsdag rum til de første offentlige mindehøjtideligheder for ofrene for dødsulykken på Storebæltsbroen.
Ulykken kostede otte mennesker livet onsdag i sidste uge.
- Når livets skrøbelighed i et splitsekund kommer så alt for tæt på, bliver vi rystede. Her viser erfaringen, at det kan være godt at søge sammen, synge sammen og høre ord, man ikke kan sige sig selv. Det kan styrke og trøste, siger biskop Tine Lindhardt i en pressemeddelelse.
Derfor er kirken åben både tirsdag og onsdag eftermiddag.
Aftensang
Begge dage vil der blive spillet stille musik, og det vil være muligt at kunne tænde et lys eller lægge blomster. Flere af kirkens præster vil desuden være til stede, hvis man ønsker at tale om ulykken.
Onsdag klokken 19.30 afslutter Nyborg Kirke mindehøjtidelighederne med aftensang med Tine Lindhardt.
Fem af de otte omkomne er fynboer. De kom fra henholdsvis Odense, det centrale Fyn, det østlige Fyn og det nordlige Fyn.
Åben kirke og aftensang
Nyborg Kirke er åben tirsdag den 8. januar fra klokken 13 til 18.
Onsdag den 9. januar er kirken åben fra klokken 13 til 18.30.
Klokken 19.30 onsdag den 9. januar begynder aftensangen.
Ifølge Hans Peder Christiansen er det afgørende, at episoden fra nytårsaftensdag ikke får nogen konsekvenser for adgangen til kirken.
- Vi vil strække os langt for, at kirken skal bruges til det, som også er dens formål udover de almindelige kirkelige handlinger, forklarer menighedsrådets formand.
Hos Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune vil man undgå, at lignende episoder finder sted igen.
- Det her er en sag, som vi skal arbejde med. Vi skal se, hvordan kan vi undgå det i fremtiden, lyder det fra Esben Krægpøth.
Han tilføjer:
- Det er vores opgave at guide de unge mennesker i, hvordan man opfører sig ordentligt.
TV 2/Fyn har forgæves forsøgt at kontakte snapchatbrugeren, der har optaget videoen.
Seneste nyt fra dødsulykke: Stadig håb om at finde savnet person i live
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Fyns Politi i vild aktion under mobilnedbrud: Alle vogne på gaden
På grund af det nedbrud, der lige nu er på TDC telefonnet, har Fyns Politi sendt alle vogne på gaden.
Det oplyser det på X.
Nedbruddet har ramt TDC’s kunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe 112. Derfor kan man i stedet henvende sig ved en af politiets biler, hvis man har brug for akut hjælp.
Fyns Politi foreslår også, at man i en nødsituation finder en person med en anden telefonudbyder og ringe 112 derfra.
Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.
Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.
Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.
Kan forhindre vigtige opkald
Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.
Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.
Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.
Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.
Opdateres…
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:
- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.
- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.
Politiet modtager bunkevis af våben - sidste chance nærmer sig
Sværd, pistoler og jagtgeværer. Endda et enkelt samuraisværd.
Listen er lang, faktisk 1600 genstande lang. Der er tale om de genstande, politiet får indleveret disse dage i forbindelse med Frit Lejde-aktionen.
Perioden er et politisk vedtaget indleveringsvindue, hvor folk kan komme med deres våben uden at blive stillet til ansvar for besiddelsen af dem.
- Formålet er at få så mange våben væk fra gaden som overhovedet muligt, siger politikommissær Erik Skov foran et bord med et par eksempler på indleverede våben.
Efter indleveringen vil våbenet blive destrueret - medmindre de tilhører politiet eller forsvaret.
Folk med ond hensigt risikerer alligevel våbensigtelse
På Fyn foregår indleveringen af våben på Thulevej 27 i Odense. Men inden man kommer med sit våben, opfordrer politiet til, at våbenet pakkes forsvarlig ind, så det ikke er tydeligt, hvad man render rundt med.
Selv om borgere straffrit kan indlevere ulovlige våben, ammunition og sprængstoffer til politiet i november, betyder det frie lejde ikke, at politiet mister muligheden for at rejse sigtelser for våbenovertrædelser i perioden.
Dermed kan personer, som med ond hensigt har bevæbnet sig, ikke bruge det fri lejde til at bære våben.
Der er sidste chance for frit lejde på fredag 29. november.
Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
TDC har torsdag eftermiddag problemer med opkald på mobilnetværket.
- Det rammer sporadisk over hele landet, siger kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen torsdag eftermiddag.
- Vi er frygteligt ked af, at vi i øjeblikket ikke kan levere den service, som kunderne har brug for, lyder det videre.
TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.
Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.
Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.
Kan forhindre vigtige opkald
Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.
Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.
Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.
Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.
Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:
- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.
- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.
Opdateres…
Leifs borgerforslag gik i vasken - og det gør de fleste
Hvis du vil sælge en idé til din byrådspolitiker, så lad være med at stille ideen som borgerforslag. Det er nemlig forsvindende få borgerforslag, som bliver til virkelighed.
Det har både Leif Olsen og Sandie Smedegaard Jæger fra henholdsvis Hårslev og Bogense på Nordfyn måtte sande.
Leif Olsen drømmer om en cykelsti mellem Hårslev og Bogense.
- Jeg ville gerne kunne cykle til Bogense. Den er ligesom vores hovedstad, efter skolen lukkede. Butikker har vi heller ikke mange tilbage af. Men jeg tør ikke cykle på den her vej. Det er med livet som indsats, siger Leif Olsen.
Så i sommer indstillede han et borgerforslag.
Men selvom han både havde produceret plakater, foldere og reklameret til den lokale byfest, lykkedes det ham ikke at få de krævede 200 stemmer, der skal til for at få et borgerforslag behandlet politisk i Nordfyns Kommune.
Hvad er et borgerforslag?
De fleste kender måske borgerforslag.dk, hvor borgere kan samle 50.000 stemmer og derved få et forslag behandlet i Folketinget. Borgerforslag til Folketinget blev indført 24. januar 2018.
Siden er konceptet udvidet, så landets kommuner også kan tilbyde deres borgere at stille et borgerforslag til deres respektive byråd. Det er dog op til den enkelte kommune, om den vil tilbyde ordningen.
Det er meget forskelligt, hvor mange stemmer et borgerforslag skal have for at blive behandlet politisk i de forskellige kommuner. I Nordfyns Kommune skal et borgerforslag have 200 stemmer.
De fleste kommuner har en digital løsning lignende Borgerforslag.dk hvor man som borger kan stille sit forslag.
Sandie Smedegaard Jæger nåede lidt længere i processen. Hun vil gerne have Nordfyns Kommune til at købe og drive den lokale svømmehal, efter den lukkede i marts i år.
- Drømmen var jo, at den åbnede igen, og mine børn igen kunne komme til svømning, siger Sandie Smedegaard Jæger.
Hendes forslag fik faktisk stemmer nok til at blive behandlet politisk.
Men chancen for, at kommunen rent faktisk kommer til at købe og drive svømmehallen er minimal, meddeler borgmesteren.
- Altså det har jeg rigtig svært ved at se. Og det er, fordi jeg kigger bredt på hele kommunen, og jeg er ikke sikker på, det er den rigtige løsning, at kommunen skal ind og drive en svømmehal, siger borgmester Mette Landtved-Holm (V).
Ovenstående er ganske kendetegnende for de kommunale borgerforslags liv og død ude i kommunerne.
Borgerforslag en narresut
Netmediet Altinget kortlagde i 2023, hvordan byrådspolitikerne tager imod de kommunale borgerforslag.
Da undersøgelsen blev foretaget, havde borgerne i 33 kommuner mulighed for at stille borgerforslag. Men ud af i alt 600 borgerforslag, var kun 51 nået til politisk behandling. Og ud af dem er blot ni blevet vedtaget.
Netop derfor er professor i demokrati Jacob Torfing også kritisk over for konceptet borgerforslag.
- Det er jo rigtig godt, at kommunerne har indført nye måder at inddrage borgerne på i dag. Men som regel har politikerne altså ikke ret meget ejerskab til de forslag, borgerne bringer frem. Så ni ud af ti gange bliver forslagene altså hældt ned ad brættet. De bliver afvist af kommunalbestyrelserne, siger Jacob Torfing.
I værste fald kan borgerforslagene få den stik modsatte effekt, mener Jacob Torfing.
- Fordi borgerne ender med at stå med en følelse af, at de blev inviteret til at få indflydelse, men alligevel endte med ingen indflydelse overhovedet. Og det kan faktisk nærmest have den modsatte effekt af, hvad vi gerne vil opnå. Det vaccinerer nærmest borgerne mod fremtidig borgerdeltagelse, fordi de nærmest vil konkludere, at det her var en narresut, siger Jacob Torfing.
Odense med på vognen
Her på Fyn har borgerne i Assens, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde og Ærø Kommune muligheden for at stille borgerforslag.
Og nu ønsker Odense-politikeren Reza Javid fra Enhedslisten at indføre borgerforslagene i Odense.
- Vi vil gerne åbne byrådets døre for borgerne, fordi vi synes, det styrker demokratiet og styrker, at borgerne bliver engageret i lokale spørgsmål, siger Reza Javid.
Han stillede forslaget om borgerforslag til Økonomiudvalget i starten af november. Udvalget besluttede at sende sagen til embedsværket, som skal regne på økonomien, og hvilken teknisk løsning konceptet vil kræve i Odense.
Når embedsværket har regnet på forslaget, lander det på politikernes bord igen.
Politiker: Dialog og debat er nok
Til professorens kritik, siger Reza Javid:
- Det er rigtigt, at der er ikke ret mange af de her forslag, der bliver vedtaget, men selve det, at der bliver skabt debat, diskussion og dialog omkring forslagene er i sig selv noget, der engagerer folk.
Men professoren siger jo, at det kan have den modsatte effekt, når så få borgerforslag bliver gennemført. At borgerne får mindre lyst til at deltage i demokratiet. Hvad tænker du om det?
- Jeg tænker, at selve det, at man debatterer og diskuterer i sig selv er godt for de forslag, borgerne kommer med.
Så hører jeg dig sige, du ikke køber præmissen om, at borgerforslag kan ødelægge folks lyst til at være med i demokratiet?
- Der er over 30 danske kommuner, som har den her ordning. Det må være, fordi borgerforslag engagerer borgerne. Og så tror jeg, at eksperterne kan have forskellige meninger, siger Reza Javid.
Leif prøver igen
Selvom Sandie Smedegaard Jæger højst sandsynligt ikke får held med sit forslag om at genåbne svømmehallen i Bogense, så føler hun stadig, processen omkring hendes borgerforslag har værdi.
- Bare det, at man kan få lov at komme ud med den frustration, man gik med - altså man ikke bare gik og snakkede om det uden at gøre noget, synes jeg har værdi. Vi er ved at starte Bogense Lokalråd, og det var i den forbindelse, at vi lavede det her forslag. For at involvere borgerne. Så på den måde føler jeg uanset hvad, at jeg har fået noget ud af det, siger Sandie Smedegaard Jæger.
Tilbage på landevejen mellem Hårslev og Bogense har Leif Olsen heller ikke mistet modet.
Nu prøver han at stille sit borgerforslag igen. Og så får den bare endnu mere gas med foldere, plakater og dørklokker denne gang.
- Jeg tror vitterligt, at jeg har en chance. Så det går jeg i gang med her 1. december, siger Leif Olsen
Problemer med det digitale signalsystem betyder, at Banedanmark har indstillet driften på en række jyske togstrækninger indtil klokken 18.
Det oplyser Banedanmark på det sociale medie X.
Fejlen påvirker også nogle togafgange fra Fyn - blandt andet afgange mod Aalborg. P4 Trafik opfordrer rejsende til at tjekke Rejseplanen.
De påvirkede strækninger er Esbjerg-Holstebro, Vejle-Struer, Skanderborg-Herning-Skjern, Langå-Struer, Struer-Thisted, Aalborg-Frederikshavn og Aarhus-Aalborg.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her