Raketter og dans på alteret: Unge begik groft hærværk mod kirke
Artiklen er mere end 30 dage gammel
LYT
Del
En gruppe drenge begik nytårsaftensdag hærværk mod Vissenbjerg Kirke.
Minimum tre drenge begik nytårsaftensdag hærværk mod Vissenbjerg Kirke.
Hærværket er dokumenteret i en video, som en af drengene selv har optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Drengene har blandt andet danset og jongleret med alterlysene på alteret foran altertavlen og hoppet på prædikestolen. Samme aften er der blevet affyret raketter på kirkens handicaptoilet.
“Det er krænkende, at de kommer ind og spiller fandango på den måde”
— Hans Peder Christiansen, menighedsrådsformand
Det var menighedsrådsformanden og kirkens kirketjener, der nytårsdag opdagede hærværket, som nu er blevet meldt til politiet.
- Jeg er ærgerlig over, at nogen kan finde på at gøre sådan noget. Det er krænkende, at de kommer ind og spiller fandango på den måde. De tramper jo på de gamle ting, som vi prøver at passe på, siger Hans Peder Christiansen, der er menighedsrådsformand i Vissenbjerg Kirke.
Mohammad Abdalla El-Khatib, der bor i Dianavænget i det sydvestlige Odense, blev vækket klokken et i nat af lyden af smadrede vinduer. Og da han her til morgen kom ud til sin bil, viste det sig, at ruder var smadret.
- Vi har boet her i 30 år, og vi har aldrig være ude for noget lignede før, siger Mohammad Abdalla El-Khatib til TV 2/Fyn.
Opdatering
Artikel opdateret oplysning om beboermøde
Den 23-årige mand er blevet varetægtsfængslet.
Fyns Politi blev alarmeret af beboere, der hørte larmen, og en politipatrulje kunne klokken 3.30 anholde en 23-årig mand. Han er nu sigtet for hærværk på 52 biler, oplyser vagtchef Milan Holck Nielsen fra Fyns Politi til TV 2/Fyn.
- Det er ikke nemt, for mange har brug for bilen til at komme på arbejde og til at hente deres børn, siger Mohammad Abdalla El-Khatib.
Udover de mange bilruder er glasset i flere døre til opgangene også smadret.
- Jeg siger tak til politiet, fordi de nu har anholdt manden, siger Mohammad Abdalla El-Khatib.
Fyns Politi kan ikke oplyse noget om motivet bag det omfattende hærværk.
Den 23-årige skal afhøres senere i dag, fortæller vagtchef Milan Holck Nielsen.
Lydene af det omfattende hærværk vækkede mange af beboerne, og vi blev virkelig bange, fortæller Mohammad Abdalla El-Khatib.
- Det er meget slemt, og vi håber ikke, at det sker igen, siger Mohammad Abdalla El-Khatib.
Basil Hammoud, beboerformand for Dianavænget i Odense, vil indkalde alle beboerne i boligområdet til et møde, hvor de blandt andet skal drøfte, om der skal sættes overvågningskameraer op.
Kirke ulåst
Vissenbjerg Kirke er til hverdag uden opsyn åben frem til klokken 19 for byens borgere, der kan søge ind i det kirkelige rum og være alene med deres tanker.
Derfor var kirken ulåst, og de unge drenge kunne gå uhindret ind i den mere end 800 år gamle kirke.
De fysiske skader efter hærværket er primært på kirkens handicaptoilet, der ligger uden for selve kirkerummet. Her er der affyret nytårsraketter inde på toilettet, hvilket har beskadiget rummet.
Menighedsrådsformanden siger til TV 2/Fyn, at det er enormt heldigt, at de unge drenge ikke er kommet til at ramme altertavlen, da de stod på alteret og jonglerede med lysene.
- Havde de ramt altertavlen, kunne der let være knækket et stykke af, hvilket nok havde resulteret i en regning på mere end 100.000 kroner, siger menighedsrådsformanden, der også kalder hærværket for beskæmmende og ærgerligt.
TV 2/Fyn har skrevet til snapchatbrugeren, som har optaget videoen, men vi har ikke fået et svar.
Ikke religiøst motiveret
Fyns Politi bekræfter at have modtaget en henvendelse om de unges indtrængen i Vissenbjerg Kirke.
Men da der ikke er registreret erstatningspligtige skader, har politiet valgt at overdrage sagen til forebyggelsesafdelingen hos politiet og til SSP-medarbejderne i Assens Kommune.
Selv om menighedsrådsformand Hans Peder Christiansen er stødt over handlingerne, er han ikke i tvivl om, at der ikke ligger nogen dybere mening bag hærværket.
- Nu er vi jo i den situation, at vi ved, hvem det er. Derfor kan vi sige, at jamen det er .. Det er jo drengestreger. Det er ikke religiøst motiveret hærværk, siger Hans Peder Christiansen.
Louise Ravn
Vissenbjerg Kirke blev nytårsaftensdag udsat for hærværk.
Seneste nyt fra dødsulykke: Stadig håb om at finde savnet person i live
LYT
Del
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Der er sket en fejl, .
Du har mistet forbindelsen til live opdateringer, .
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
LYT
Del
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
/
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
/
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
Screendump
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Leifs borgerforslag gik i vasken - og det gør de fleste
LYT
Del
Hvis du vil sælge en idé til din byrådspolitiker, så lad være med at stille ideen som borgerforslag. Det er nemlig forsvindende få borgerforslag, som bliver til virkelighed.
Det har både Leif Olsen og Sandie Smedegaard Jæger fra henholdsvis Hårslev og Bogense på Nordfyn måtte sande.
Leif Olsen drømmer om en cykelsti mellem Hårslev og Bogense.
- Jeg ville gerne kunne cykle til Bogense. Den er ligesom vores hovedstad, efter skolen lukkede. Butikker har vi heller ikke mange tilbage af. Men jeg tør ikke cykle på den her vej. Det er med livet som indsats, siger Leif Olsen.
Så i sommer indstillede han et borgerforslag.
Men selvom han både havde produceret plakater, foldere og reklameret til den lokale byfest, lykkedes det ham ikke at få de krævede 200 stemmer, der skal til for at få et borgerforslag behandlet politisk i Nordfyns Kommune.
Hvad er et borgerforslag?
De fleste kender måske borgerforslag.dk, hvor borgere kan samle 50.000 stemmer og derved få et forslag behandlet i Folketinget. Borgerforslag til Folketinget blev indført 24. januar 2018.
Siden er konceptet udvidet, så landets kommuner også kan tilbyde deres borgere at stille et borgerforslag til deres respektive byråd. Det er dog op til den enkelte kommune, om den vil tilbyde ordningen.
Det er meget forskelligt, hvor mange stemmer et borgerforslag skal have for at blive behandlet politisk i de forskellige kommuner. I Nordfyns Kommune skal et borgerforslag have 200 stemmer.
De fleste kommuner har en digital løsning lignende Borgerforslag.dk hvor man som borger kan stille sit forslag.
Sandie Smedegaard Jæger nåede lidt længere i processen. Hun vil gerne have Nordfyns Kommune til at købe og drive den lokale svømmehal, efter den lukkede i marts i år.
- Drømmen var jo, at den åbnede igen, og mine børn igen kunne komme til svømning, siger Sandie Smedegaard Jæger.
Hendes forslag fik faktisk stemmer nok til at blive behandlet politisk.
Men chancen for, at kommunen rent faktisk kommer til at købe og drive svømmehallen er minimal, meddeler borgmesteren.
- Altså det har jeg rigtig svært ved at se. Og det er, fordi jeg kigger bredt på hele kommunen, og jeg er ikke sikker på, det er den rigtige løsning, at kommunen skal ind og drive en svømmehal, siger borgmester Mette Landtved-Holm (V).
Ovenstående er ganske kendetegnende for de kommunale borgerforslags liv og død ude i kommunerne.
Borgerforslag en narresut
Netmediet Altinget kortlagde i 2023, hvordan byrådspolitikerne tager imod de kommunale borgerforslag.
Da undersøgelsen blev foretaget, havde borgerne i 33 kommuner mulighed for at stille borgerforslag. Men ud af i alt 600 borgerforslag, var kun 51 nået til politisk behandling. Og ud af dem er blot ni blevet vedtaget.
Netop derfor er professor i demokrati Jacob Torfing også kritisk over for konceptet borgerforslag.
- Det er jo rigtig godt, at kommunerne har indført nye måder at inddrage borgerne på i dag. Men som regel har politikerne altså ikke ret meget ejerskab til de forslag, borgerne bringer frem. Så ni ud af ti gange bliver forslagene altså hældt ned ad brættet. De bliver afvist af kommunalbestyrelserne, siger Jacob Torfing.
Kristian Wraae
Jacob Torfing mener, at det kan få helt modsatte effekt, hvis man åbner for borgerforslag, men alligevel ikke lytter til borgerne.
I værste fald kan borgerforslagene få den stik modsatte effekt, mener Jacob Torfing.
- Fordi borgerne ender med at stå med en følelse af, at de blev inviteret til at få indflydelse, men alligevel endte med ingen indflydelse overhovedet. Og det kan faktisk nærmest have den modsatte effekt af, hvad vi gerne vil opnå. Det vaccinerer nærmest borgerne mod fremtidig borgerdeltagelse, fordi de nærmest vil konkludere, at det her var en narresut, siger Jacob Torfing.
Odense med på vognen
Her på Fyn har borgerne i Assens, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde og Ærø Kommune muligheden for at stille borgerforslag.
Og nu ønsker Odense-politikeren Reza Javid fra Enhedslisten at indføre borgerforslagene i Odense.
- Vi vil gerne åbne byrådets døre for borgerne, fordi vi synes, det styrker demokratiet og styrker, at borgerne bliver engageret i lokale spørgsmål, siger Reza Javid.
Han stillede forslaget om borgerforslag til Økonomiudvalget i starten af november. Udvalget besluttede at sende sagen til embedsværket, som skal regne på økonomien, og hvilken teknisk løsning konceptet vil kræve i Odense.
Når embedsværket har regnet på forslaget, lander det på politikernes bord igen.
Politiker: Dialog og debat er nok
Til professorens kritik, siger Reza Javid:
- Det er rigtigt, at der er ikke ret mange af de her forslag, der bliver vedtaget, men selve det, at der bliver skabt debat, diskussion og dialog omkring forslagene er i sig selv noget, der engagerer folk.
Men professoren siger jo, at det kan have den modsatte effekt, når så få borgerforslag bliver gennemført. At borgerne får mindre lyst til at deltage i demokratiet. Hvad tænker du om det?
- Jeg tænker, at selve det, at man debatterer og diskuterer i sig selv er godt for de forslag, borgerne kommer med.
Så hører jeg dig sige, du ikke køber præmissen om, at borgerforslag kan ødelægge folks lyst til at være med i demokratiet?
- Der er over 30 danske kommuner, som har den her ordning. Det må være, fordi borgerforslag engagerer borgerne. Og så tror jeg, at eksperterne kan have forskellige meninger, siger Reza Javid.
Leif prøver igen
Selvom Sandie Smedegaard Jæger højst sandsynligt ikke får held med sit forslag om at genåbne svømmehallen i Bogense, så føler hun stadig, processen omkring hendes borgerforslag har værdi.
- Bare det, at man kan få lov at komme ud med den frustration, man gik med - altså man ikke bare gik og snakkede om det uden at gøre noget, synes jeg har værdi. Vi er ved at starte Bogense Lokalråd, og det var i den forbindelse, at vi lavede det her forslag. For at involvere borgerne. Så på den måde føler jeg uanset hvad, at jeg har fået noget ud af det, siger Sandie Smedegaard Jæger.
Kristian Wraae
Drømmen om en svømmehal er slukket for Sandie Smedegaard Jæger.
Tilbage på landevejen mellem Hårslev og Bogense har Leif Olsen heller ikke mistet modet.
Nu prøver han at stille sit borgerforslag igen. Og så får den bare endnu mere gas med foldere, plakater og dørklokker denne gang.
- Jeg tror vitterligt, at jeg har en chance. Så det går jeg i gang med her 1. december, siger Leif Olsen
Problemer med det digitale signalsystem betyder, at Banedanmark har indstillet driften på en række jyske togstrækninger indtil klokken 18.
Det oplyser Banedanmark på det sociale medie X.
Fejlen påvirker også nogle togafgange fra Fyn - blandt andet afgange mod Aalborg. P4 Trafik opfordrer rejsende til at tjekke Rejseplanen.
De påvirkede strækninger er Esbjerg-Holstebro, Vejle-Struer, Skanderborg-Herning-Skjern, Langå-Struer, Struer-Thisted, Aalborg-Frederikshavn og Aarhus-Aalborg.
Med december lige om hjørnet, er det ikke unormalt at danskerne er mere syge end resten af året. Og sygdomsbilledet er ved at være som i vintrene, før coronavirus vendte op og ned på det meste.
Og hvis du alligevel føler, at flere skranter end normalt, er der en god forklaring på det.
- Meget er, som det plejer, men oveni er der covid. På den måde kan man sige, at det vil altid føles som mere, siger Bolette Søborg til TV2.
Overvågningen i spildevandet viser, at der florerer covid-smitte. Men også, at den ikke er i vækst.
- Det ser ud til at klinge lidt af. Men den kan komme igen, siger Bolette Søborg, der forklarer, at vi kan befinde os i en overgangsfase mellem to virusvarianter.
Ung satsning? Kun få fynske talenter spiller fast i OB
LYT
Del
Når OB på søndag spiller årets sidste turneringskamp, bliver der samtidig sat punktum for et voldsomt år i klubbens historie, men det vil også være en anledning til at se frem mod et spændende 2025, hvor OB har mulighed for at tage nye skridt i den rigtige retning.
Kalenderåret 2024 vil altid stå som en skamplet i OB’s historie på grund af forårets nedrykning til Superligaen. Men det kan også blive set som et afgørende vendepunkt. For da OB i sommeren 2024 begyndte oprydningsarbejdet i klubben, indledte man også rejsen mod en ny tilværelse.
ANALYSE
Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.
For det første arbejder OB på at blive en Superliga-klub igen, for det andet er det en målsætning at blive en sundere klub, og for det tredje ønsker man en stærkere forankring i Odense med større fokus på lokale talenter.
Det sidstnævnte har sportsdirektør Troels Bech flere gange italesat.
Vejen fra akademi til førstehold skal være kortere, og derfor har det været glædeligt for OB, at de unge fynboer Luca Kjerrumgaard og Max Ejdum har været holdets bedste og mest betydningsfulde spillere dette efterår. Samtidig har William Martin fået et lille gennembrud på førsteholdet, mens seks-syv andre talenter har fået spilletid på førsteholdet.
Det går den rigtige vej, men samtidig har det ikke flydt over med egenudviklede talenter i OB’s startopstilling. Som regel har OB kun haft mellem to-tre egenudviklede talenter i startopstillingen, og folk som Markus Jensen, Tobias Slotsager og Gustav Grubbe har ikke vadet i spilletid – blandt andet på grund af skader. Reelt set har OB’s foretrukne startopstilling primært bestået af erfarne danskere og udenlandske spillere.
Når OB mandag aften går på banen mod Vendsyssel i NordicBet Ligaen, er det som tophold i rækken på vej mod Superligaen. Men det fynske hold kunne have været endnu stærkere og med endnu flere fynske spillere i startopstillingen.
For der er efterhånden mange fynboer, der er blevet profiler i dansk og international fodbold og på diverse danske landshold, men fælles for en stor del af dem er, at de ikke har spillet topfodbold på Fyn i nævneværdig grad.
En række fodboldspillere har således fået store og succesfulde karrierer uden for Fyn. Nogle af dem fik aldrig chancen i OB. Andre fravalgte OB for at søge lykken andre steder.
TV 2 Fyn har sammensat et helt hold af spillere, som forlod Fyn og fik succes andre steder.
Herunder kan du se det fynske stjernehold, der fik succes uden for Fyn. Artiklen fortsætter under billedet.
Anders Kammersgaard
Flere af dem er i dag på landsholdet eller har vundet mesterskaber, medaljer og pokaler i andre klubber.
- OB er ikke den eneste klub i Danmark, der har oplevet det her, men det er bare bemærkelsesværdigt, at der har været så mange fynboer, der har taget en anden vej, siger fodboldkommentator Kenneth Møller Pedersen til TV 2 Fyn.
De kunne have gjort større gavn i OB
Han er selv fynbo og tidligere OB-spiller, og han arbejder i dag blandt andet som kommentator og ekspert på DR. Han ærgrer sig over, at OB gennem en årrække er gået glip af talentfulde fynske spillere, der i stedet fører sig frem i større klubber og i periferien af landsholdet.
- Der er ikke den store konkurrence til OB på ungdomssiden på Fyn, og slet heller ikke på seniorsiden. Derfor gør det ondt i øjnene for os fynboer, når vi kigger ned over listen med de her spillere, og tænker, at på en eller anden måde, skulle de have gjort større gavn for OB, siger Kenneth Møller Pedersen.
Fakta: 11 fynske stjerner, som OB gik glip af
Målmand: Mads Hermansen Født: 11. juli 2000 i Odense Født i Odense som søn af den tidligere fodboldspiller Lars Peter Hermansen. Spillede som ung i Næsby Boldklub, men skiftede som 15-årig til Brøndby IF. I dag er han på kontrakt i den engelske klub Leicester og en del af den danske landsholdstrup.
Højre back: Alexander Bah Født: 9.december 1997 i Årslev Fynboen med rødder i Gambia spillede som ung i Årslev, B 1913 og Næsby. Han var i 2016 i dialog med OB om en kontrakt, men han fravalgte Fyn og skiftede i stedet til HB Køge. Siden tog karrieren fart, og han er i dag i storklubben Benfica og på landsholdet.
Central forsvarer: Hasan Kurucay Født: 31. juli 1997 i Odense Den hårdføre forsvarsspiller blev længe anset som et spændene talent i OB, hvor han spillede i ungdomsafdelingen frem til februar 2017. Her skiftede han til Næstved i 1. division, men efterfølgende kom han til tyrkisk og norsk fodbold. I dag spiller han for Oud-Heverlee Leuven i den bedste belgiske række.
Central forsvarer: Jakob Rasmussen Født: 28. maj 1997 i Odense Den nuværende Brøndby-anfører kom faktisk til OB som 15-årig i 2012 fra Næsby, men han tilbragte kun to år i klubben, inden han i sommeren 20214 skiftede transferfrit til Schalke 04. Efter ophold i mange udenlandske klubber kom han til Brøndby i sommeren 2023, hvor han nu er en af Superligaens bedste spillere.
Venstre back: Christian Sørensen Født: 6. august 1992 Som ung spiller blev han en del af OB og nåede også 21 førsteholdskampe i klubben. Men som 21-årig fik han ikke forlænget sin kontrakt, og han skiftede derfor til Silkeborg. Siden har han været i en række klubber og vundet Danmarksmesterskab og en pokaltitel med FCK. I dag er han i FC Midtjylland.
Midtbanespiller: Anders Klynge Født: 14. oktober 2000 i Odense Efter at have spillet i OKS som barn, kom Anders Klynge til OB som teenager. Her spillede han i mange år og nåede også fem førsteholdskampe i sommeren 2020. Da hans kontrakt udløb i sommeren 2020, skiftede han transferfrit til Silkeborg, hvor han efterfølgende har vundet bronzemedaljer og en pokaltitel i Danmark.
Midtbanespiller: Nicholas Madsen Født: 17. maj 2000 Som 15-årig tog Nicholas Madsen fra Næsby til FC Midtjyllands akademi, hvor han voksede op og blev Superliga-spiller. Efter to danske mesterskaber og en pokaltitel blev han i sommerne 2022 solgt til en belgisk klub for en million euro. I dag er han i Queens Park Rangers i The Championship.
Midtbanespiller: Oliver Sørensen Født: 17. marts 2000 i Nørre Aaby Midtbanemanden fra Vestfyn var både forbid Nørre Åby, Strib og OKS, inden han som teenager tog til FC Midtjyllands akademi. Efter forskellige lejemål i andre klubber er han nu i FC Midtjylland, hvor han er en af Superligaens bedste spillere for de danske mestre.
Kantspiller: Oscar Fraulo Født: 6. december 2003 i Odense Dansk-italieneren er opvokset på Fyn og spillede i OKS på Østerbæksvej i Odense, inden han som helt ung tog til FC Midtjyllands akademi. Han slog ikke helt igennem i Herning, men blev i sommeren 2022 solgt for 15 millioner kroner til Mönchengladbach i Tyskland. I dag på kontrakt i FC Utrecht i den bedste hollandske række og en del af U21-landsholdet.
Angriber: Nicolai Baden Frederiksen Født: 18. maj 2000 i Odense Angriberen med tilnavnet ’Futte’ var en af landets mest lovende ungdomsspillere, da han i 2015 skiftede fra Næsby Boldklub til FC Nordsjælland. Siden har han været i storklubben Juventus og flere udenlandske klubber. I dag spiller han for IFK Göteborg i Sverige.
Kantspiller: Isak Steiner Jensen Født: 23. december 2003 Han er i dag en del af det danske U21-landshold og en af de mest spændende spillere i Superligaen. Men Isak Steiner Jensen har haft en lang vej til succes. Han skiftede i 2018 fra Næsby til OB, men da hans kontrakt udløb i 2020, tog han til SønderjyskE. Efterfølgende har han været i USA, men er altså i Viborg FF nu.
På holdet af fynske spillere, der er slået igennem andre steder end OB, finder man blandt andre landsholdsspillerne Mads Hermansen og Alexander Bah, der begge har spillet i Odense-klubben Næsby, men i stedet for OB valgte at tage til henholdsvis Brøndby IF og HB Køge for at jagte fodboldlykken.
Alexander Bah blev faktisk tilbudt en kontrakt af OB i 2016, men fravalgte klubben.
- Jeg tror, jeg blev lidt fornærmet over den pakke, de tilbød mig. Det virkede ikke, som om de troede 100 procent på mig i forhold til Køge, der ordret sagde til mig: "Vi kan gøre dig til en Superliga-spiller på et tidspunkt". Hvorimod de i OB sagde: "Du kan måske blive Superliga-spiller." Så det var egentlig, fordi jeg følte, Køge ville det mere, har Alexander Bah fortalt til Tipsbladet.
Andre fynske spillere som FC Midtjylland-profilen Oliver Sørensen og Oscar Fraulo, der spiller i den bedste hollandske række fravalgte i ungdomsårene også OB til fordel for andre danske klubber.
Andre fynboer har en anden historie. Det er spillere som Anders Klynge, Hasan Kurucay og Christian Sørensen, der blev kasseret i OB, men siden har fået succes andre steder.
I OB anerkender sportsdirektør Troels Bech, at klubben godt kunne have brugt flere af de fynske stjerner, men der er flere grunde til, at det ikke er lykkedes at holde alle fynboer på øen.
- Spillerne har haft deres egne valgmuligheder, og selvom vi synes, at OB er det fedeste sted, er vi jo ikke det eneste sted. Og vi er heller ikke den største fisk i det store hav. Nogle af disse spillere har været så store talenter, at især FC Midtjylland har været en stor aftager af dem. De var jo ekstremt aggressive i en periode, hvor OB’s akademi var i gang med at blomstre, men ikke på et niveau, hvor vi er nu, siger Troels Bech.
Klubber konkurrerer om børn
Han peger på, at flere klubber i landet har oplevet, at lokale talenter tager til andre klubber, fordi fodboldens verden har udviklet sig i en retning, hvor danske klubber jagter talenter i hele landet.
- Jeg var som sportsdirektør selv med til at få Mads Hermansen til Brøndby, og han har virkelig været en god mand for både Brøndby og Leicester og for det danske landshold. Han kunne virkelig også have været en god mand for OB, men for mig er det faktisk meningsløst, at de bedste spillere på Fyn skal køre på tværs af Danmark og forbi rigtig gode udviklingsadresser for at lande et andet sted, bare fordi klubberne konkurrerer om børn, siger Troels Bech.
Som iagttager udefra medgiver Kenneth Møller Pedersen, at både klubberne samt de unge spillere og deres forældre har en anden indstilling til fodboldlivet end for 20-30 år siden.
- I dag er villigheden til at flytte sig hen, hvor græsset er grønnere, større. I 1980’erne og 1990’erne var OB en magtfaktor på ungdomssiden, og da var det næsten en naturlov, at var man fra Fyn, så kom man til OB. I dag er både forældrene og spillerne i en relativt ung alder jo ret skarpe på, hvor de bedste udviklingsniveauer og de bedste forudsætninger er for at blive uddannet på det allerhøjeste niveau som fodboldspiller. Der har der jo været andre klubber, som har taget over i forhold til den her magt, siger Kenneth Møller Pedersen.
Har OB sovet i timen?
- Det er en hård og krads kritik fra en, der overhovedet ikke har været inde i maskinrummet. Jeg har kun observeret klubben udefra, men der var altså en periode, hvor de største fynske talenter tog andre steder hen, og man gik glip af nogen af dem. Men det er også et udtryk for, at der er andre klubber, som virkelig har skruet op for volumen i forhold til at lægge planer for spillerne og deres familier, siger Kenneth Møller Pedersen.
Det lysner forude
I OB har man de senere år skruet markant op for klubbens talentsatsning, og i denne sæson har flere unge fynske spillere som markeret sig på klubbens førstehold.
-Lige nu beviser vi, at både tilskuere, partnere og sponsorer godt kan lide spillere med lokal forankring. Det er jo blandt andre Max Ejdum fra Svendborg og Luca Kjerrumgaard fra Dalum. De træder ind på banen og skaber en sammenhængskraft, som er fynsk. Det kan man godt forvente mere af fra vores side, siger Troels Bech, der ikke kan garantere, at fremtidens fynske stjerner bliver på Fyn.
- Det kan vi ikke sikre, men vi vil gøre det så attraktivt, som det overhovedet er muligt for alle fynske spillere. Vi skal sørge for, at der er et godt tilbud til unge spillere, og det synes jeg faktisk, at vi leverer lige nu med et akademi, der trods mindre ressourcer er et af de akademier i Danmark, der har fået flet point og produceret flest spillere til både eget førstehold og andre ligaer, siger Troels Bech.
Som fynsk fodboldekspert mener Kenneth Møller Pedersen også, at OB er på rette vej.
- Jeg smiler over, at OB havde ti tidligere akademispillere i truppen mod AC Horsens, og der er mange fynske spillere, der gør en forskel for OB lige nu. Akademiet er blevet skarpere, og vejen til førsteholdet er blevet kortere. Det gør OB mere attraktiv for unge spillere i fremtiden. Hvis OB bliver et Superliga-hold i 2025, er det et vigtigt stempel, at akademiet ser ud til at være på ret kurs, siger han.
OB’s næste kamp i NordicBet Ligaen spilles mandag aften i Vendsyssel.
Blandt de 11, der har fået mest spilletid i sæsonen hidtil, er Max Ejdum den eneste spiller under 21 år. Sammen med Luca Kjerrumgaard og Max Fenger er han ene om at repræsentere OB’s akademi blandt førsteholdets 11 mest foretrukne. OB har spillet 1.650 minutters fodbold i efterårssæsonen indtil videre, og kun de tre nævnte af egenudviklede spillere har fået mere end halvdelen af den mulige spilletid.
Plads til flere unge
Der er altså plads til forbedring og plads til flere unge fynboer på OB’s hold. OB spiller trods alt kun i næstbedste række, og hvis ikke der er plads til at give de unge talenter flere chancer i en sæson, hvor man endda har et stort forspring, skal der stilles spørgsmål ved kvaliteten af de unge spillere.
Tidligere på ugen bragte TV 2 Fyn en oversigt over fynske spillere, der havde fået et gennembrud andre steder end i OB. Klubben risikerer at se flere af klubbens egne juveler skinne i andre klubber, hvis ikke vejen til spilletid for de unge på førsteholdet er kortere.
OB’s egenudviklede spillere
OB har spillet 1.650 minutters fodbold i efterårssæsonen indtil videre Her er en oversigt over mængden af spilletid de egenudviklede spillere fra klubbens akademi, som OB har benyttet i efterårssæsonen.
Navn
Alder
Antal minutter
Max Ejdum
20
1.435
Max Fenger
23
1.191
Luca Kjerrumgaard
21
1.087
William Martin
17
578
Tobias Slotsager
18
546
Markus Jensen
19
496
Gustav Grubbe
21
437
Marcus McCoy
19
107
Elias Hansborg-Sørensen
19
68
Nikolaj Juul-Sandberg
18
52
Julius Berthel Askou
18
10
Lige nu tyder alt på, at Tobias Slotsager forlader klubben til sommer uden en transfersum, og hvad mon folk som Markus Jensen, Elias Hansborg-Sørensen og Gustav Grubbe tænker om den begrænsede mængde spilletid i denne sæson?
De unge står på spring
Det er dog ikke grå skyer det hele. Med en gennemsnitsalder på lidt over 23 år er det nuværende OB-hold et af de yngste i moderne tid, og derfor er der noget at bygge på. Max Ejdum har vist vejen i dette efterår, og når foråret kommer i 2025, bør vi se endnu flere unge fynboer bryde igennem på førsteholdet.
William Martin står allerede på spring. Vi kender alle Tobias Slotsagers kvaliteter. Og i kulissen lurer endnu yngre kræfter som Noah Lassen, Magnus ’Krølle’ Andersen og Nikolaj Juul-Sandberg.
Dem bør vi se på banen på førsteholdet i foråret 2025, når fremtidens OB-hold skal tage nye skridt på rejsen mod Superligaen.
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
