Else er bange og næsten blind: Nu kan ét ord fra lægen måske bane vej for familiens ønske

Sussi Dinesen har hidtil forgæves kæmpet for en plejehjemsplads til sin utrygge og forvirrede 94-årige mor. Nu har de to været ved lægen, og kommunen har fremrykket besøg for igen at vurdere behovet for plejehjemsplads.

Det kan simpelthen ikke passe. Sådanne reaktioner har Sussi Dinesen fået utallige gange, siden hun og moren Else Dinesen i juni stod frem i Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn og fortalte, hvordan 94-årige Else er bange og har svært ved at begå sig i sit hus i Assens. 

Her støder hun blandt andet ind i ting, fordi hun har svært ved at se, og hun er tiltagende diffus. Men indtil nu har kommunen vurderet, at hun har det for godt til at kunne få en plads på plejehjem.

- Men nu tror jeg på, at vi i hvert fald får hende optaget på ventelisten, siger Sussi Dinesen.

Optimismen skyldes, at kommunen har fremrykket et besøg af en visitator, der 16. august vil besøge den 94-årige dame for at vurdere, om hun er dårlig nok til en plejehjemsplads.

Datteren er ikke i tvivl om, hvad der har banet vej for visitator-besøget.

- Der har været den store medieomtale, og så har vi været ved lægen, der nu har lavet et notat om, at min mor viser tegn på begyndende demens. Herefter er vi blevet ringet op af kommunen, fortæller Sussi Dinesen.

Stramme kriterier

Op mod 80 procent af beboerne på landets plejehjem er ramt af demens, og i de fynske kommuner er et kriterie for at få en plejehjemsplads typisk, at man har behov for sundhedspersonale omkring sig hele døgnet.

- Jeg ved ikke, om min mor får en plejehjemsplads nu, men det går virkelig tilbage for hende. Hun ringer om morgenen og siger, at hun har taget tøj på og spørger, hvad er det, jeg skal i dag? Hun kan også spørge: Bor jeg her? Hun har ringet til min søster og spurgt om, hvor alle var henne og tilføjet "Nå ja de kommer jo nok når de bliver sultne", fortæller Sussi Dinesen. 

Op mod 80 procent af beboerne på landets plejehjem er ramt af demens, og i de fynske kommuner er et kriterie for at få en plejehjemsplads typisk, at man har behov for sundhedspersonale omkring sig hele døgnet.
Op mod 80 procent af beboerne på landets plejehjem er ramt af demens, og i de fynske kommuner er et kriterie for at få en plejehjemsplads typisk, at man har behov for sundhedspersonale omkring sig hele døgnet.
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier

Hun bor i Ringe, men har i mange år flere gange om ugen taget turen til Assens for at hjælpe sin mor. Hun giver hende bad og og laver små portioner af mad til hende, som hun kan tage op af fryseren. 

Familien sørger også for at gøre rent, da den kommunale rengøring kun består af tyve minutter hver tredje uge. Og først og fremmest er Sussis mange besøg hos moren også for at give hende den tryghed og opmuntring, der er så afgørende.

- Men jeg er ved at brænde ud og kan ikke lade være med at tænke, at det i kampen for en plejehjemsplads giver bagslag, at vi har støttet min mor så meget. Det har blandt andet været fordi, at hun ikke bryder sig om, at der kommer så mange skiftende hjælpere, og de får let et fejlagtigt indtryk af, hvordan min mor reelt har det, fordi de ikke er så meget i hjemmet, siger Sussi Dinesen.

Mangler mellemstation

Tre gange har en visitator været på besøg og vurderet, at Else Dinesen ikke lever op til kriterierne for at få en plejehjemsplads.

Ældrechefen i Assens Kommune, Stine Dideriksen, har tidligere afvist at kommentere den konkrete sag, men generelt forsøger kommunen altid med tiltag i eget hjem, før en plejehjemsplads kan komme på tale. I den samlede helhedsvurdering indgår også, om den ældre har et socialt netværk, og hvad pårørende kan byde ind med. 

Det er svært at skaffe nok hænder i ældreplejen. Er det så ikke fair, at ældre uden pårørende for eksempel får en plejehjemsplads først?

- Jo. Det er helt rimeligt, at vi skal hjælpe til. Men der er en grænse. Nu har vi passet min mor de seneste syv år, siden min far døde, og nu er det tiden, at andre tager over, siger Sussi Dinesen, der selv er 60 år.

Hun forstår heller ikke, at der for eksempel skal en demens-diagnose til for måske at få en plejehjemsplads.

- Der bør være et tilbud til dem, der som min mor er trist, næsten blind og utryg ved at være i eget hjem. Hun og andre i en lignende situation ville have så meget glæde af hinanden, hvis der var en mellemstation mellem eget hjem og plejehjem. Giv nu de ældre en ordentlig alderdom. Det er så synd for min mor. Hun har de senere år været trist, bange og forvirret. Nu ønsker hun bare at lukke sine øjne og få fred, siger datteren. 

To forslag til politikerne

Formanden for Social- og Ældreudvalget i Assens Kommune, Poul Eriks Svendsen (S), vil ikke kommentere den konkrete sag.

- Vi kan altid diskutere kriterierne for at komme på plejehjem, men jeg vil gerne slå fast, at alle undersøgelser viser, at de ældre ønsker at blive i eget hjem, siger han.

Han er klar til at se på to konkrete forslag fra Sussi Dinesen.

Det første er en registrering af henvendelser fra borgere, der ønsker en plejehjemsplads, men ikke får det. Kommunernes venteliste til plejehjem er kun udtryk for de borgere, som kommunerne har visiteret til en plads ud fra de stramme kriterier, der er politisk bestemt.

- Det er jo vanvittigt, at ingen kan se, hvor mange borgere der render panden mod en mur og ikke vurderes egnet til en plejehjemsplads, siger Sussi Dinesen.

Hun efterlyser også en form for arbejdsgruppe eller et andet forum af pårørende, som politikerne kan sparre med.

- Jeg vil gerne fortælle politikerne, hvordan systemet opleves af os, der er tæt på, siger hun.

Den idé er Poul Erik Svendsen med på. Han peger på, at hun og andre også er velkommen til personligt at henvende sig. Han har blandt andet en ugentlig træffetid på rådhuset. 

Hvor skal olde bo? 

Oversigt

    Oversigt