Kasper Solberg træder ud på sin gårdsplads. Klokken har lige passeret 06, og lyset er så småt ved at finde vej over de nordfynske marker.
Han stiller sig ud på en lille landevej ved huset og venter. Han kigger på uret på sin telefon.
- Kommer bussen? Selvfølgelig gør den det. Det skal den jo, siger han og spejder hen ad vejen.
Lidt efter kommer et par gule lygter til syne. Det er bus 551 mod Otterup. Kasper Solberg stikker en arm i vejret for at vinke bussen ind til siden. Én anden passager sidder i bussen.
- Hvis jeg havde taget min bil, som jeg plejer, skulle jeg først være kørt hjemmefra om en times tid, konstaterer han.
1.000 bilkilometer om ugen
Sådan er det ikke denne dag. Han lader sin bil stå i en uge for at tage bus og cykel i stedet - for er det faktisk muligt at undvære en bil, når man bor på landet på Nordfyn?
Denne dag betyder fraværet af bil, at han tager hjemmefra lidt over 6 og er hjemme igen efter 22.
- Så alt, hvad der har med børnene at gøre, det må min kære viv tage sig af, siger han og tilføjer:
- Jeg må nok hellere huske at købe en buket blomster.
Kan du undvære bilen?
Kasper Solberg har to børn og et plejebarn, er lærer på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg og er socialdemokratisk lokalpolitiker i Nordfyns Kommune.
Kombinationen af at bo ved landsbyen Jørgensø på Nordfyn, at arbejde på Vestfyn og have deltidsarbejdsplads fordelt på tre rådhuse i Søndersø, Otterup og Bogense gør, at han nogle uger kører op mod 1000 kilometer i sin bil.
Han sidder også i Fynbus' bestyrelse, så i den bilfrie uge oplever han på egen krop, hvordan busdriften fungerer på Fyn.
- Jeg synes faktisk, det har været lidt pinligt at sidde i bestyrelsen, mens mine børn driller mig med, hvornår jeg sidst har taget bussen. Så nu gør jeg det, siger han, mens bus 551 kører rundt mellem småbyerne på Nordfyn.
Måske et dårligt sats
Som bestyrelsesmedlem i Fynbus har Kasper Solberg været med til at vedtage et nyt rutenet med flere afgange mellem de større byer og færre afgange i de tyndtbefolkede områder.
- Det er jo en klar forringelse for nogen, siger han.
- Det har været en prioritet af, hvor der i forvejen er mange passagerer, og hvor der er potentiale for at få flere. Det er et sats, og det kan være, at vi om fem år siger: "Det var godt nok et dårligt sats." Men det skal også være med til at skubbe på den grønne omstilling, for mange ruter har ikke særlig mange passagerer.
Jeg synes faktisk, det har været lidt pinligt at sidde i bestyrelsen, mens mine børn driller mig med, hvornår jeg sidst har taget bussen.
Klokken er blevet lidt over 07, og bussen triller ind i Otterup. Her skifter Kasper Solberg til en anden bus mod Odense, hvorfra han skal tage en tredje bus til gymnasiet i Glamsbjerg, hvor første time begynder klokken 08.30.
- Indtil videre går det godt, det har været en dejlig tur. Jeg har ikke fået arbejdet så meget endnu, men det håber jeg at kunne i næste bus, siger han.
En våd cykeltur
Optimismen er dog kølnet en smule en anden dag i ugen uden bil.
Kasper Solberg står på sin gårdsplads med sin cykel og er trukket i en grøn regnfrakke. I baggrunden holder hans bil.
- Jeg tror, det er 15 år siden, jeg sidst har cyklet på arbejde, siger han.
Kort efter cykler han på en landevej med regnen trommende på regnfrakken og øjnene knebet sammen i det våde vejr.
- Jeg har kørt én kilometer, og nu er jeg på vej hjem efter noget mere tøj, for det er jo røvkoldt det her.
Efter et tøjskift er han igen på landevejen, uden cykelsti, med bilerne drønende forbi.
- Jeg ved ikke, hvor fedt et projekt det her er lige nu. Det er godt nok nogle trafikkerede veje. Biler og lastbiler kører godt nok tæt på, siger han gennem trafikstøjen.
Efter en cykeltur på cirka 50 kilometer når han frem til gymnasiet i Glamsbjerg.
- Så er jeg langt om længe fremme. Det tog to timer og ti minutter - det er cirka en time og et kvarter længere, end hvis jeg havde taget bilen. Så nu er jeg lidt bagud med at nå resten af programmet.
Hvordan forløber en hel uge uden bil for Kasper Solberg? Læs tredje og sidste afsnit i forsøget på lørdag på fyens.dk, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende.