Hverdagen uden bil ramte Kasper: - Det kan simpelthen ikke lade sig gøre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kasper Solberg så frem til en uge uden bil, men så ramte hverdagen med mange timer i bus og på cykel og kun få timer sammen med familien. Hvis der fortsat skal være liv på landet, må der være en accept af, at folk har brug for en bil, mener han.
Kasper Solberg står ved et busskur i Glamsbjerg og taler med en kvindelig medpassager til bus 100A, der kommer lige om lidt.
- Jeg cyklede herned i mandags, der var 52 kilometer, fortæller han, og hun spærrer forbløffet øjnene op.
- Det tog samme tid som at tage bussen. Det gjorde bare lidt mere ondt i bagenden, bemærker han med et grin.
Det er fredag, og i en uge har Kasper Solberg ladet sin bil holde hjemme på gårdspladsen i Jørgensø på Nordfyn. Han er lærer på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg og lokalpolitiker i Nordfyns Kommune, så nogle uger kører han op mod 1.000 kilometer i bilen.
Ved busstoppestedet må han sande, at tiden endnu en gang er løbet fra ham i fraværet af bilen.
- Jeg skal til et arrangement, som starter om to minutter inde i Odense, så jeg kommer 35 minutter for sent. Med bilen kunne jeg akkurat have timet det, men jeg må bede om forladelse, når jeg kommer frem, siger han.
Mindre tid med familien
Tidligere på ugen var Kasper Solberg ved at tage bussen den gale vej, fordi busstoppestedet lå på den ”forkerte” side af vejen i forhold til den geografisk ”rigtige” vej. Med andre ord: Bussen skulle ud på en omvej.
“Min forventning var, at det ville blive fint, og så ramte hverdagen.”
Ugen uden bil har været en øjenåbner, fortæller han.
- Det er gået godt, men det har været udfordrende, og det er blevet presset nogle gange. Min hustru sagde, at det er ligesom at være gift med en mand, der skal realisere sig selv i en ironman. For man er aldrig hjemme, og det handler hele tiden om, hvornår bussen går, om man cykler, og hvor sent man er hjemme om aftenen.
- Så det har ikke været så let at få det hele til at gå op. Min forventning var, at det ville blive fint, og så ramte hverdagen.
Bilfri uge
For mange er bilen en næsten uundværlig livsledsager, så kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Du kan følge eksperimentet hos Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn, når de to testpersoner vender deres trafikhverdag på hovedet.
Han har ganske enkelt brugt meget længere tid i bus og på cykel, end han normalt gør i bilen.
- Det har taget 2,5 time at komme hjem om eftermiddagen. Det tager normalt kun en time i bil, så jeg opgiver halvanden time, som jeg kunne have været sammen med familien. Det har presset mig lidt. Tiden betyder noget, ingen tvivl om det, siger Kasper Solberg.
Kasper frygter at gå i panik over svært eksperiment - hustru og datter er skeptiske
Kasper Solberg bor på Nordfyn, arbejder på Vestfyn, er deltidspolitiker og kører i bil flere timer om dagen. Nu parkerer han den i en uge for at teste, om hverdagen med arbejde og familieliv kan fungere uden.
Kasper Solberg står ved et stort whiteboard. Han skriver formler med hurtige håndbevægelser og fremsiger matematiske begreber.
Foran ham sidder en gymnasieklasse, som han underviser på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg. Uden for gymnasiet holder hans bil, som han tilbringer rigtig meget tid i.
- På en almindelig hverdag bruger jeg tæt på 2,5 time på kørsel. Nogle dage kan jeg godt risikere at sidde fire timer i bilen, fortæller han.
Kasper Solberg bor i landsbyen Jørgensø på toppen af Fyn. Derfra er der cirka en times kørsel til gymnasiet, og så er der den øvrige kørsel:
“Min kone siger, at jeg er tidsoptimist. Det bliver jeg sikkert også i den her uge. Så måske ender jeg med at panikke og tage en taxa, fordi jeg bliver nødt til at være et sted på et bestemt tidspunkt”
Afleveringer og afhentninger af tre børn plus køreture til rådhusene i Søndersø, Otterup og Bogense. Kasper Solberg er også socialdemokratisk politiker i Nordfyns Kommune og sidder derudover i bestyrelsen for Fynbus.
- Hvert år er der den her "Vi cykler til arbejde"-kampagne, og jeg har tit tænkt, at jeg skulle være med i den. Det er bare aldrig rigtig blevet til noget. Nu kan jeg prøve det af.
Ikke dårlig samvittighed, men...
Kasper Solberg har valgt at lade bilen stå i en uge og i stedet tage cykel og bus som en del af Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns kampagne "Fyn skifter gear". En kampagne, der sætter fokus på, at vi kører mere i bil end nogensinde før.
Kasper Solberg forventer, at fraværet af bil vil være svært.
- Den største udfordring bliver at få kalenderen til at hænge sammen. Man kan jo godt anlægge det lidt pessimistiske synspunkt at det ikke kommer til at gå, at det bliver bøvlet, og at jeg ikke kan nå tingene, siger han og tilføjer:
- Men jeg håber og tror, at det også bliver givtigt. Jeg har ikke dårlig samvittighed over at køre i bil, men det kan være sundt at blive rokket lidt ved. For behøver det at være sådan med bilen?
Kan du undvære bilen?
For mange er bilen blevet en næsten uundværlig livsledsager - men kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme, og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Følg eksperimentet hos TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, hvor de to hovedpersoner vender deres hverdag på hovedet, for at få det hele til at hænge sammen.
Hverdagspuslespil skal gå op
Kasper Solberg bor med sin familie midt mellem marker tæt ved Hasmark Strand, og familiens hverdag er i høj grad bundet sammen af bilkørsel.
- For os, der bor ude på landet, handler det også bare om at få en hverdag til at hænge sammen. Det er et puslespil, der skal gå op. Lige nu er det efterår med flot vejr, men jeg ved godt, hvordan det er om vinteren, og man kører hjemmefra i bælgravende mørke.
Hans familie har ikke været udelt begejstret for, at han på eget initiativ vælger at parkere bilen i en uge, fortæller han med et smil.
- Altså, jeg vil ikke citere, hvad den ene af døtrene sagde, for det indebar nogle bandeord. Det kommer jo til at have en konsekvens for dem, når de ikke kan regne med at blive kørt. Min hustru skal også rende hurtigere, fordi jeg kommer til at være mere væk.
- Så bagefter skal vi overveje, hvad der er realiserbart på den lange bane.
Vaner spænder ben for klimahensyn
Når Kasper Solberg lader bilen stå, handler det til en vis grad også om trafikkens påvirkning af klimaet.
- Som privatperson vil jeg egentlig gerne tage et klimahensyn, og man siger til sig selv: "Det skal jeg også have gjort noget ved". Men ens vaner spænder tit ben for, om man får gjort noget ved det.
Spørgsmålet er, om det er et grønt valg for Kasper Solberg at parkere bilen, når den kører på el. Det er han usikker på.
- Skal jeg tage vores elbil, som er ladet op af solceller på vores tag, og køre på arbejde? Eller skal jeg stille mig ud og vente på en stor dieseldrevet bus, som godt nok fragter flere personer samtidig? Det er et klima-dilemma-regnskab, som jeg må prøve af, og jeg er meget motiveret, siger han, men tilføjer så:
- Min kone siger, at jeg er tidsoptimist. Det bliver jeg sikkert også i den her uge. Så måske ender jeg med at panikke og tage en taxa, fordi jeg bliver nødt til at være et sted på et bestemt tidspunkt.
Vil det lykkes for Kasper Solberg at lade bilen stå? Læs næste afsnit i forsøget mandag den 30. oktober på fyens.dk, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende.
Fleksibiliteten vender tilbage
Et positivt element i forsøget er, at han har følt sig friskere efter en lang morgencykel til arbejde end efter den normale biltur. Samtidig er motion blevet en naturlig del af hverdagen.
Men samlet set er ulemperne ved at undvære bilen for store, mener Kasper Solberg.
- Det er ikke realistisk, at jeg lader bilen stå permanent. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Så dør jeg på den lange transporttid, at hente og bringe børn og at handle - alle de ting, der er langt til, derfra hvor vi bor.
- Jeg glæder mig til at få fleksibiliteten i hverdagen tilbage og at være hurtigere hjemme ved familien.
Udover at være gymnasielærer og lokalpolitiker er Kasper Solberg også bestyrelsesmedlem i Fynbus, som i august reducerede antallet af små busruter og i stedet skruede op for frekvensen på ruterne mellem de store byer.
Efter en uge uden bil har Kasper Solberg oplevet den fynske busdrift på egen krop.
Busbøvl koster Kasper en time hver vej: - Det har været lidt pinligt
Kan det lade sig gøre at parkere bilen og tage bus og cykel i stedet, når man bor på landet? For Kasper Solberg på Nordfyn betyder det mange timers ekstra transport. - Jeg ved ikke, hvor fedt et projekt det her er lige nu, siger han.
Kasper Solberg træder ud på sin gårdsplads. Klokken har lige passeret 06, og lyset er så småt ved at finde vej over de nordfynske marker.
Han stiller sig ud på en lille landevej ved huset og venter. Han kigger på uret på sin telefon.
- Kommer bussen? Selvfølgelig gør den det. Det skal den jo, siger han og spejder hen ad vejen.
Lidt efter kommer et par gule lygter til syne. Det er bus 551 mod Otterup. Kasper Solberg stikker en arm i vejret for at vinke bussen ind til siden. Én anden passager sidder i bussen.
- Hvis jeg havde taget min bil, som jeg plejer, skulle jeg først være kørt hjemmefra om en times tid, konstaterer han.
1.000 bilkilometer om ugen
Sådan er det ikke denne dag. Han lader sin bil stå i en uge for at tage bus og cykel i stedet - for er det faktisk muligt at undvære en bil, når man bor på landet på Nordfyn?
Denne dag betyder fraværet af bil, at han tager hjemmefra lidt over 6 og er hjemme igen efter 22.
- Så alt, hvad der har med børnene at gøre, det må min kære viv tage sig af, siger han og tilføjer:
- Jeg må nok hellere huske at købe en buket blomster.
Kan du undvære bilen?
For mange er bilen blevet en næsten uundværlig livsledsager - men kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme, og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Følg eksperimentet hos TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, hvor de to hovedpersoner vender deres hverdag på hovedet, for at få det hele til at hænge sammen.
Kasper Solberg har to børn og et plejebarn, er lærer på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg og er socialdemokratisk lokalpolitiker i Nordfyns Kommune.
Kombinationen af at bo ved landsbyen Jørgensø på Nordfyn, at arbejde på Vestfyn og have deltidsarbejdsplads fordelt på tre rådhuse i Søndersø, Otterup og Bogense gør, at han nogle uger kører op mod 1000 kilometer i sin bil.
Han sidder også i Fynbus' bestyrelse, så i den bilfrie uge oplever han på egen krop, hvordan busdriften fungerer på Fyn.
- Jeg synes faktisk, det har været lidt pinligt at sidde i bestyrelsen, mens mine børn driller mig med, hvornår jeg sidst har taget bussen. Så nu gør jeg det, siger han, mens bus 551 kører rundt mellem småbyerne på Nordfyn.
Måske et dårligt sats
Som bestyrelsesmedlem i Fynbus har Kasper Solberg været med til at vedtage et nyt rutenet med flere afgange mellem de større byer og færre afgange i de tyndtbefolkede områder.
- Det er jo en klar forringelse for nogen, siger han.
- Det har været en prioritet af, hvor der i forvejen er mange passagerer, og hvor der er potentiale for at få flere. Det er et sats, og det kan være, at vi om fem år siger: "Det var godt nok et dårligt sats." Men det skal også være med til at skubbe på den grønne omstilling, for mange ruter har ikke særlig mange passagerer.
“Jeg synes faktisk, det har været lidt pinligt at sidde i bestyrelsen, mens mine børn driller mig med, hvornår jeg sidst har taget bussen.”
Klokken er blevet lidt over 07, og bussen triller ind i Otterup. Her skifter Kasper Solberg til en anden bus mod Odense, hvorfra han skal tage en tredje bus til gymnasiet i Glamsbjerg, hvor første time begynder klokken 08.30.
- Indtil videre går det godt, det har været en dejlig tur. Jeg har ikke fået arbejdet så meget endnu, men det håber jeg at kunne i næste bus, siger han.
En våd cykeltur
Optimismen er dog kølnet en smule en anden dag i ugen uden bil.
Kasper Solberg står på sin gårdsplads med sin cykel og er trukket i en grøn regnfrakke. I baggrunden holder hans bil.
- Jeg tror, det er 15 år siden, jeg sidst har cyklet på arbejde, siger han.
Kort efter cykler han på en landevej med regnen trommende på regnfrakken og øjnene knebet sammen i det våde vejr.
- Jeg har kørt én kilometer, og nu er jeg på vej hjem efter noget mere tøj, for det er jo røvkoldt det her.
Efter et tøjskift er han igen på landevejen, uden cykelsti, med bilerne drønende forbi.
- Jeg ved ikke, hvor fedt et projekt det her er lige nu. Det er godt nok nogle trafikkerede veje. Biler og lastbiler kører godt nok tæt på, siger han gennem trafikstøjen.
Efter en cykeltur på cirka 50 kilometer når han frem til gymnasiet i Glamsbjerg.
- Så er jeg langt om længe fremme. Det tog to timer og ti minutter - det er cirka en time og et kvarter længere, end hvis jeg havde taget bilen. Så nu er jeg lidt bagud med at nå resten af programmet.
Hvordan forløber en hel uge uden bil for Kasper Solberg? Læs tredje og sidste afsnit i forsøget på lørdag på fyens.dk, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende.
- Jeg har fået et mere realistisk billede af hverdagen uden bil, og der er klart nogle udfordringer. Når vi taler om fremtidens mobilitet, er vi nødt til at være opmærksomme på, at den store bus ikke kan køre alle vegne. Flextrafik (hvor man bestiller kollektiv trafik, red.) kan noget. Det koster også noget, men den anden dag blev jeg hentet i en elbil og kørt helt hjem.
Grønnest med bus eller bil?
Når Kasper Solberg fremover tager bilen til hverdag - igen - er han bevidst om, at det ikke ligefrem er en grøn løsning. Eller er det?
- Når jeg ikke kan tage bussen på arbejde, må jeg være klimabevidst på andre områder. Vi har en elbil, som er ladet op på vores egne solceller, og den er et godt udgangspunkt for at køre på arbejde, siger han og tilføjer:
- Politisk må man også sige: Vi har stadig behov for liv på landet, og det kræver noget egentransport i bil.
Dette er tredje og sidste kapitel i Kasper Solbergs forsøg. De tidligere artikler kan læses på fyens.dk/klima og tv2fyn.dk.
Så dyr er din bil i virkeligheden - disse udgifter glemmer du
Vidste du, at dine egne udgifter til din bil kun dækker to tredjedele af, hvad det rent faktisk koster, at du har den? Resten betaler vi andre.
Det er dyrt at have bil. Det bør overraske kun ganske få. At du til gengæld kun betaler to tredjedele af de samlede omkostninger på din bil, overrasker dig måske.
Der er nemlig flere ting, man ikke tænker over, når man kører dankortet igennem hos bilforhandleren. En i øvrigt vild handling i sig selv - i hvert fald første gang, man prøver det.
- Du har din fokus på din privatøkonomi, men der er jo i virkeligheden langt flere omkostninger ved at have bil, fortæller Torben Lund.
Han er afdelingschef hos FDM, og han ved alt, der er værd at vide - og mere til - om biløkonomi.
Grafikken tager udgangspunkt i, at man køber en ny bil til 350.000 kroner, kører 20.000 kilometer om året og har bilen i 5 år.
Den største ting, en ny bilejer misser, er det kæmpe værditab, der følger så snart, bilen har forladt forhandleren. Dertil kommer alle de gener, der er ved, at vi kører bil.
- Når vi kører i vejen for hinanden, påfører vi hinanden en udgift. Fordi den tid, vi spilder ved at holde i kø, har en værdi. Når der sker uheld engang imellem, er det også rigtig dyrt for samfundet. Man kan også værdiansætte det, at biler støjer.
- Så udover de almindelige omkostninger, man tydeligt kan se, når man har bil, såsom at købe den, betale af på lån, fylde brændstof eller energi på og få den repareret, er der nogle såkaldte eksterne omkostninger, som er samfundets omkostninger ved, at du har bil, og jeg tror, at de færreste private også tænker over, at de eksisterer, fortæller Torben Lund.
25 kroner for en tur til bageren
Man antager, at det koster cirka 2.000 kroner ekstra om måneden at have bil, end det du selv bruger på eksempelvis ejerafgift, brændstof, parkering, bilvask og service - og det er uanset, om du kører i dieselhakker eller grøn elbil.
- 80 procent af omkostningerne, der er forbundet med bilkørsel er uafhængig af, hvilken type bil man kører i. En elbil kører lige så meget i vejen som andre biler, og den forårsager lige så mange uheld, forklarer Torben Lund.
Til gengæld har elbilen en fordel, når vi taler støj, luftforurening og klima.
Og så spørger du måske; hvad kommer det egentlig mig ved, når det trods alt ikke er mig, der direkte betaler den ekstraregning?
- Jo, det kunne man godt spørge om, men der er jo alligevel en gene for dig. Det, at du holder i kø og bander over, hvorfor de andre også har fået den idé at køre samtidig med dig, og nu kan du ikke nå i vuggestuen og hente dit barn, siger Torben Lund.
- Du vil jo nok godt give et eller andet for at undgå at være i den situation. Det er dén værdi transportøkonomerne på Danmarks Tekniske Universitet har udregnet.
Og nå ja, det kommer rigtig meget dig ved, hvis det - som Torben Lund forudser, og han er trods alt den klogeste afdelingschef i FDM - ender med, at der bliver indført kørselsafgifter i Danmark.
Så skal du pludselig til at vurdere, om du vil betale 25 kroner for at køre til bageren søndag morgen, eller om du vil betale 37 kroner for at komme mod sommerhuset på samme tidspunkt som alle andre fredag eftermiddag
Fyn skifter gear
Vi kører mere i bil end nogensinde, og i Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?
Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?
Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.
Marianne troede, det blev bøvlet at droppe bilen - hun blev overrasket
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En friskere start på dagen, mere motion og hurtigere gennem trafikken. I en arbejdsuge skiftede Marianne Lunde Hansen sin bil ud med en cykel og blev positivt overrasket. - Jeg har været doven, fordi bilen bare har været tilgængelig, siger hun.
Marianne Lunde Hansen stiller sin lånte elcykel op ad en mur hos autoværkstedet Alnor Biler. Hun går langs med værkstedet hen mod en lille grusparkeringsplads bagved.
- Ej, hvor er den fin. Du har også vasket den, udbryder hun, da hun får øje på sin hvide Audi A3.
- Du er ready to go, svarer mekanikeren Jesper.
Så dyr er din bil i virkeligheden - disse udgifter glemmer du
Vidste du, at dine egne udgifter til din bil kun dækker to tredjedele af, hvad det rent faktisk koster, at du har den? Resten betaler vi andre.
Det er dyrt at have bil. Det bør overraske kun ganske få. At du til gengæld kun betaler to tredjedele af de samlede omkostninger på din bil, overrasker dig måske.
Der er nemlig flere ting, man ikke tænker over, når man kører dankortet igennem hos bilforhandleren. En i øvrigt vild handling i sig selv - i hvert fald første gang, man prøver det.
- Du har din fokus på din privatøkonomi, men der er jo i virkeligheden langt flere omkostninger ved at have bil, fortæller Torben Lund.
Han er afdelingschef hos FDM, og han ved alt, der er værd at vide - og mere til - om biløkonomi.
Grafikken tager udgangspunkt i, at man køber en ny bil til 350.000 kroner, kører 20.000 kilometer om året og har bilen i 5 år.
Den største ting, en ny bilejer misser, er det kæmpe værditab, der følger så snart, bilen har forladt forhandleren. Dertil kommer alle de gener, der er ved, at vi kører bil.
- Når vi kører i vejen for hinanden, påfører vi hinanden en udgift. Fordi den tid, vi spilder ved at holde i kø, har en værdi. Når der sker uheld engang imellem, er det også rigtig dyrt for samfundet. Man kan også værdiansætte det, at biler støjer.
- Så udover de almindelige omkostninger, man tydeligt kan se, når man har bil, såsom at købe den, betale af på lån, fylde brændstof eller energi på og få den repareret, er der nogle såkaldte eksterne omkostninger, som er samfundets omkostninger ved, at du har bil, og jeg tror, at de færreste private også tænker over, at de eksisterer, fortæller Torben Lund.
25 kroner for en tur til bageren
Man antager, at det koster cirka 2.000 kroner ekstra om måneden at have bil, end det du selv bruger på eksempelvis ejerafgift, brændstof, parkering, bilvask og service - og det er uanset, om du kører i dieselhakker eller grøn elbil.
- 80 procent af omkostningerne, der er forbundet med bilkørsel er uafhængig af, hvilken type bil man kører i. En elbil kører lige så meget i vejen som andre biler, og den forårsager lige så mange uheld, forklarer Torben Lund.
Til gengæld har elbilen en fordel, når vi taler støj, luftforurening og klima.
Og så spørger du måske; hvad kommer det egentlig mig ved, når det trods alt ikke er mig, der direkte betaler den ekstraregning?
- Jo, det kunne man godt spørge om, men der er jo alligevel en gene for dig. Det, at du holder i kø og bander over, hvorfor de andre også har fået den idé at køre samtidig med dig, og nu kan du ikke nå i vuggestuen og hente dit barn, siger Torben Lund.
- Du vil jo nok godt give et eller andet for at undgå at være i den situation. Det er dén værdi transportøkonomerne på Danmarks Tekniske Universitet har udregnet.
Og nå ja, det kommer rigtig meget dig ved, hvis det - som Torben Lund forudser, og han er trods alt den klogeste afdelingschef i FDM - ender med, at der bliver indført kørselsafgifter i Danmark.
Så skal du pludselig til at vurdere, om du vil betale 25 kroner for at køre til bageren søndag morgen, eller om du vil betale 37 kroner for at komme mod sommerhuset på samme tidspunkt som alle andre fredag eftermiddag
Fyn skifter gear
Vi kører mere i bil end nogensinde, og i Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?
Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?
Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.
I en lille uge har Marianne Lunde Hansen testet, om hendes hverdag kunne fungere på en elcykel frem for med bilen, som hun normalt bruger til alt. Så bilen har været på værksted, nu hvor den alligevel ikke skulle bruges.
- Det bliver dejligt at komme ind bag rattet, men jeg kommer faktisk til at savne at cykle, siger hun.
Ny udsigt fra cykelsadlen
Mens bilen har været på værksted, har Marianne Lunde Hansen dagligt cyklet mellem hjemmet i Næsby og hendes frisørsalon i Bolbro. En tur på cirka fem kilometer plus ture til indkøb og træning.
“Jeg er blevet overrasket over, hvor doven jeg har været, fordi bilen bare har været tilgængelig”
Og skiftet fra bil til cykel har overrasket hende positivt.
- Jeg synes, det er gået godt. Jeg har været meget mere frisk. Jeg er ikke et morgenmenneske, men det har ikke været et problem at komme afsted på cyklen om morgenen, og når jeg er kommet frem, har jeg følt mig klar til dagen. Om aftenen har jeg været mere naturligt træt, end jeg plejer, siger hun og tilføjer:
- Jeg har faktisk tabt mig et halvt kilo.
Marianne elsker sin bil: - Men det er jo dovent at hente en liter mælk i bil
Marianne Lunde Hansen fra Odense bruger sin bil til alt: Arbejde, indkøb og børnekørsel. Nu parkerer hun bilen i en uge for at teste, om hverdagen kan fungere uden. - Alt er bare så nemt med bilen, siger hun.
Den hvide Audi A3 stryger gennem Odense. Bag rattet sidder 40-årige Marianne Lunde Hansen.
Det er mandag morgen, grå skyer dækker himlen, og vinduesviskerne kører fra side til side.
- Det er typisk, at man skal starte lige præcis i dag. Men jeg er frisk på en udfordring, siger hun.
Udfordringen består i, at hun skal lade sin bil stå i en lille uge. Normalt er bilen hendes trofaste følgesvend på arbejde, på indkøb, til træning og til transport af hendes to drenge på 10 og 13 år. Men som en del af Fyens Stiftstidendes og TV2 Fyns serie "Fyn skifter gear" har hun sagt ja til at undvære bilen.
- Jeg vil gerne investere lidt i at få cyklet mere. Få lidt mere motion og være lidt mere bevidst om, hvad jeg bruger bilen til. Selv en liter mælk henter jeg jo med bilen, siger hun og tilføjer:
- Det er nok lidt dovenskab. Ja, det er faktisk ret dovent.
En inkarneret bilist
Marianne Lunde Hansen bor i Næsby og har sin egen frisørsalon i Bolbro. Det er en tur på cirka fem kilometer.
“Alting er jo bare 10 gange nemmere i bil. Man kommer hurtigere frem, og man drypper ikke af sved eller regn som efter en cykeltur”
Denne mandag morgen svinger hun dog sin Audi ud på en omvej. Den skal på værksted, nu hvor hun alligevel ikke skal bruge den. Da hun har afleveret bilnøglerne til mekanikeren, siger han med et grin:
- Kan du nu have en god cykeltur!
Regnen siler ned, og Marianne Lunde Hansen slår en paraply op, mens hun går hen mod letbanestoppet ved Ikea. Den elcykel, hun skal bruge, bliver først leveret til hende ved salonen om eftermiddagen, så for første gang nogensinde trækker hun en billet til letbanen.
Kan du undvære bilen?
For mange er bilen blevet en næsten uundværlig livsledsager - men kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme, og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Følg eksperimentet hos TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, hvor de to hovedpersoner vender deres hverdag på hovedet, for at få det hele til at hænge sammen.
- Alting er jo bare 10 gange nemmere i bil. Man kommer hurtigere frem, og man drypper ikke af sved eller regn som efter en cykeltur. Bilen er bare tilgængelig, og når jeg har fri, kan jeg komme hurtigt hjem til børnene, selvom jeg måske skal handle på vej hjem, siger hun.
Vil du betegne dig selv som en inkarneret bilist?
- Ha ha, ja. Jeg elsker min bil, og jeg tænker mere som en bilist end som en cyklist. Men nu skal jeg være blød trafikant.
42.000 flere biler
Marianne Lunde Hansen er ikke atypisk. Vi kører i bil som aldrig før på Fyn, og der er nu 247.700 personbiler på Fyn ifølge FDM. Det er 42.000 flere end for 10 år siden.
Samtidig viser Odenses nyeste transportvaneundersøgelse, at langt størstedelen af os vælger bilen som transportmiddel. 57 procent af turene i Odense Kommune foregår i bil, mens det kun er 17 procent på cykel og tre procent med kollektiv trafik.
Biltrafikken skaber både trængsel og belaster klimaet. Derfor vil Odense Byråd reducere trafikkens CO2-udledning med 100.000 ton frem mod 2030. Bilernes klimapåvirkning er dog ikke afgørende for Marianne Lunde Hansens valg om at undvære sin bil.
- Jeg vil gerne sige, at det har betydning, men nej. Der er så meget andet, man kan gøre for klimaet. Det er godt at tage cyklen for ens sundhed, for økonomien og for de gode vaner, men klimaet - nej, det gør ikke den store forskel, hvad vi gør i lille Danmark.
Mor, det kommer jo ikke til at ske
Inden Marianne Lunde Hansen begiver sig ud i forsøget med bilfrie dage, kan hun også se fordele i at undvære bilen.
- Det er meget fedt med den motion, man får på cyklen, og begge mine drenge cykler. Men de siger: "Mor, det kommer jo ikke til at ske med den cykel". For de ved, at jeg elsker at køre bil.
- Men jeg tror altså, at jeg kommer til at tage cyklen mere efter den her uge. Jeg har alt inden for rækkevidde - min forretning, træning og indkøbsmuligheder - så det kan godt lade sig gøre på cykel. Det er bare... det er så nemt med bilen.
Kan Marianne Lunde Hansen undvære sin bil? Læs næste afsnit i forsøget på mandag på fyens.dk, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende.
Hun viser en video, hun har optaget under en af sine cykelture. Hun cykler på Langesøstien omgivet af træer og busker, som så småt er ved at skifte til efterårets nuancer.
- Det er solskinsvejr, og jeg skal hjem. Se det her, det ser man ikke i en bil. Det er dejligt, siger hun på videoen.
Da hun fortæller om turen, tilføjer hun:
- På cyklen får du en helt anden oplevelse af natur, end når du sidder i bilen og koncentrerer dig om ikke at mokke op i ham foran. Der er faktisk en stor frihed i det med at cykle.
En udfordrende ananas
Det har slået hende, at hverdagen for det meste sagtens har kunnet fungere uden bil.
- Det er kommet meget bag på mig. Jeg er blevet overrasket over, hvor doven jeg har været, fordi bilen bare har været tilgængelig. Om eftermiddagen kommer jeg langt hurtigere gennem trafikken på cykel - jeg kører lige igennem.
Mor til to skifter Audi ud med cykel - én ting vil hun helst ikke indrømme
Marianne Hansen har parkeret sin højt skattede bil i en uge for at tage cyklen. Til hendes overraskelse er cyklen ikke langsommere end bilen på de fem kilometer mellem hjem og arbejde, tværtimod. Men på ét punkt er bilen svær at undvære.
Marianne Lunde Hansen svinger det ene ben over cykelstellet og skubber fra på asfalten med den anden fod. Afsted fra rækkehuset i Næsby og mod hendes frisørsalon i Bolbro.
- Jeg sætter kun lidt hjælp til, men altså, jeg er jo ikke Bjarne Riis, siger hun med et grin.
Hjælpen består af den motor, som elcyklen er udstyret med. Normalt er det motoren i Marianne Lunde Hansens Audi A3, der bringer hende fra hjemmet til arbejdet.
“Jeg er klar til at cykle de næste dage. Jeg kan faktisk rigtig godt lide det.”
Men i en lille uge har hun valgt at lade bilen stå for at teste, om hverdagen kan hænge sammen på to hjul frem for fire. Dette er første dag på cyklen.
Efter knap fem kilometers cykeltur i efterårsmorgensol træder hun ind i frisørsalonen.
- Det fik fint. Der var lidt småforhindringer med gult lys, hvor jeg lige måtte sætte turboen på, og da jeg skulle krydse letbanen, tænkte jeg "hva' fa'en gør jeg her?".
- Men det var en god tur, der var natur undervejs. Jeg føler mig frisk.
Hurtig bil, men ikke hurtigst
Normalt bruger Marianne Lunde Hansen sin bil til alt og elsker med egne ord sin bil. Men hun tager gerne en udfordring op og ønsker at bryde med sin egen vanetænkning om, at bilen er uundværlig. Derfor har hun sagt ja til at lade bilen stå fra mandag til torsdag.
Og den første tur på cykel viser sig at være overraskende effektiv.
Kan du undvære bilen?
For mange er bilen blevet en næsten uundværlig livsledsager - men kan vi undvære den i klimaets navn?
I en uge prøver 40-årige Marianne Lunde Hansen og 45-årige Kasper Solberg at lade bilnøglerne blive hjemme, og i stedet komme frem på cykel, i bus og med flextrafik.
Følg eksperimentet hos TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, hvor de to hovedpersoner vender deres hverdag på hovedet, for at få det hele til at hænge sammen.
- Jeg er hurtigere fremme med bil, det er jeg, siger hun først.
Hvad hvis du tæller parkeringstid med og at skulle gå det sidste stykke efter at have parkeret?
- Nej, så er det nok hurtigere på cyklen. Jeg vil ikke rigtig indrømme det, men ja, så er det hurtigere på cyklen, helt sikkert.
- Jeg kom herned på 19 minutter i dag, så der var jo ikke den store forskel til bilen.
Og følelsen i kroppen efter cykelturen er god, fortæller hun.
- Jamen, jeg har det dejligt. Jeg føler mig frisk. Normalt, når jeg får min første kunde, starter vi stille og roligt, men nu er jeg klar.
- Jeg er klar til at cykle de næste dage. Jeg kan faktisk rigtig godt lide det.
Familien skal passes
Selvom Marianne Lunde Hansen er glad for cykelturen, er der visse udfordringer med at lade bilen stå. Hun har to drenge på ti og 13 år, og den ene har en aftale i bymidten om eftermiddagen, men går i skole et stykke derfra.
- Ham er jeg nødt til at hente på skolen, lige når han får fri, for at aflevere ham til aftalen, og det er umuligt uden bil. Han kan jo ikke lige sidde bag på cyklen. Så jeg bruger et wildcard til at køre ham i bil.
For selvom hun har lovet at lade bilen stå, er visse ting vigtigere.
- Familien skal passes, 100 procent. Vi kan ikke aflyse hans aftale. Selvfølgelig skal man gå all in på ting, men når det er fuldstændig umuligt at få til at hænge sammen uden bil, er det fair nok at tage et wildcard og bruge bilen.
Holder Mariannes cykelentusiasme ved? Læs tredje og sidste afsnit på lørdag på fyens.dk/klima, tv2fyn.dk og i Fyens Stiftstidende. Cyklen, hun bruger, er stillet til rådighed af cykelproducenten Gazelle.
En lånebil har dog været nødvendig, da en af hendes drenge skulle bringes til en aftale lige efter skole, og bilen var også savnet på en indkøbstur.
- Jeg havde en rygsæk med, så jeg ikke skulle jonglere med en pose på styret, men min mindste dreng skrev, om jeg ikke kunne købe en ananas med hjem. Så den røg i indkøbskurven, men den kunne ikke være i rygsækken. Med bilen er jeg vant til bare at kunne tage ting med.
Bambi på glatis
Selvom Marianne Lunde Hansen med egne ord elsker at køre bil, kommer den firehjulede til at spille en mindre rolle fremover, når hun anskaffer sig en cykel - dog med forbehold for årstiderne.
- Jeg er påpasselig med cykelstier og blade, og om vinteren er jeg ren Bambi på glatis. Jeg er blevet en pivskid, hvis jeg falder og klotter. Og så er der røvvarme i bilen, siger hun med et grin.
Forsøget med cykel frem for bil har været "en dejlig uge", sammenfatter Marianne Lunde Hansen, som har et simpelt råd til andre inkarnerede bilister:
- Man skal bare i gang på cyklen, for man får mere energi af det. Man glemmer jo ikke at cykle, så det er bare at tage den. Og lad være med at starte i regnvejr, for så får man en øv-oplevelse.
Her smager chef sin egen medicin: - Jeg har svært ved at gøre det
Kan man tillade sig at bede fynboerne om at parkere bilen, hvis man ikke selv gør det? Nej, mener Fyens Stiftstidendes chefredaktør.
I stedet for at spænde sikkerhedsselen, klikker Poul Kjærgaard cykelhjelmens remme fast unger hagen.
Han er chefredaktør for Fyens Stiftstidende, der sammen med TV 2 Fyn forsøger at få fynboerne til at skifte gear og lade bilen stå i garagen - for klimaets skyld.
Vi har bedt to fynboer med vidt forskellige transportbehov om at tage cyklen og offentlig transport i en uge.
- Hvis vi vil udsætte fynboerne for sådan et eksperiment, kunne jeg også godt tænke mig at smage medicinen, fortæller Poul Kjærgaard.
I Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores biler. Ifølge foreningen Forenede Danske Motorejere - som du nok bedst kender som FDM - er det oftest til fornøjelser og fritidsaktiviteter.
- Jeg er godt klar over, at jeg bestemt ikke er særlig gunstig for vores CO2-regnskab med den adfærd, jeg har med min bil, siger chefredaktøren.
Eksperimentdagen
Poul Kjærgaards eksperiment tager sin begyndelse i Asperup. En lille landsby mellem Nørre Aaby og Båring på Vestfyn.
I indkørslen holder hans afhængighed. Den mørkeblå Mercedes.
Den forbliver i garagen, og Poul Kjærgaard trækker i stedet Raleigh-cyklen ud af skuret. Forude venter cirka 35 kilometer, der skal tilbagelægges med både cykel og tog.
- Hele det her eksperiment med at udfordre vores måde at flytte os rundt på er enormt spændende, fordi det er afgørende, at vi kan ændre vores vaner, siger han.
Der er, ifølge Poul Kjærgaard, mange årsager til, at han er afhængig af bilen. Spørgsmålet er, om det mest af alt er vaner.
- En dag som i dag, oplever jeg virkelig for alvor dilemmaerne, der er forbundet med den grønne omstilling. Jeg ved, at jeg burde leve på en anderledes måde, men jeg har virkelig svært ved at gøre det, fordi det har nogle store konsekvenser for den måde, jeg har tilrettelagt mit arbejds- og privatliv, forklarer han.
Efter først fem kilometer til stationen på jernhest og dernæst en halv time i tog er Poul Kjærgaard fremme.
Så længe postnummeret hedder 5466 Asperup, er hans foretrukne måde at transportere sig rundt på fortsat bilen.
- Det er for bøvlet at tage offentlig transport for mig, og det er for billigt at køre bil, og det er det, der er hovedproblemet. Men jeg mener, at vi skal tale om den grønne omstilling, og hvilke muligheder vi har for at ændre vores hverdag, siger han.
Fyn skifter gear
Vi kører mere i bil end nogensinde, og i Danmark kører vi 40 milliarder kilometer om året i vores privatbiler - oftest til og fra fornøjelser. Men skal det være sådan?
Er det muligt at parkere fossilbilen og vælge mere grønne alternativer?
Det undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fra 23. september til 6. oktober.
Dette er tredje og sidste artikel om Marianne Lunde Hansens cykelforsøg. De første artikler kan læses på fyens.dk/klima og tv2fyn.dk. Cyklen, hun bruger, er stillet til rådighed af cykelproducenten Gazelle.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her