Det er dyrt at have bil. Det bør overraske kun ganske få. At du til gengæld kun betaler to tredjedele af de samlede omkostninger på din bil, overrasker dig måske.
Der er nemlig flere ting, man ikke tænker over, når man kører dankortet igennem hos bilforhandleren. En i øvrigt vild handling i sig selv - i hvert fald første gang, man prøver det.
- Du har din fokus på din privatøkonomi, men der er jo i virkeligheden langt flere omkostninger ved at have bil, fortæller Torben Lund.
Han er afdelingschef hos FDM, og han ved alt, der er værd at vide - og mere til - om biløkonomi.
Grafikken tager udgangspunkt i, at man køber en ny bil til 350.000 kroner, kører 20.000 kilometer om året og har bilen i 5 år.
Den største ting, en ny bilejer misser, er det kæmpe værditab, der følger så snart, bilen har forladt forhandleren. Dertil kommer alle de gener, der er ved, at vi kører bil.
- Når vi kører i vejen for hinanden, påfører vi hinanden en udgift. Fordi den tid, vi spilder ved at holde i kø, har en værdi. Når der sker uheld engang imellem, er det også rigtig dyrt for samfundet. Man kan også værdiansætte det, at biler støjer.
- Så udover de almindelige omkostninger, man tydeligt kan se, når man har bil, såsom at købe den, betale af på lån, fylde brændstof eller energi på og få den repareret, er der nogle såkaldte eksterne omkostninger, som er samfundets omkostninger ved, at du har bil, og jeg tror, at de færreste private også tænker over, at de eksisterer, fortæller Torben Lund.
25 kroner for en tur til bageren
Man antager, at det koster cirka 2.000 kroner ekstra om måneden at have bil, end det du selv bruger på eksempelvis ejerafgift, brændstof, parkering, bilvask og service - og det er uanset, om du kører i dieselhakker eller grøn elbil.
- 80 procent af omkostningerne, der er forbundet med bilkørsel er uafhængig af, hvilken type bil man kører i. En elbil kører lige så meget i vejen som andre biler, og den forårsager lige så mange uheld, forklarer Torben Lund.
Til gengæld har elbilen en fordel, når vi taler støj, luftforurening og klima.
Og så spørger du måske; hvad kommer det egentlig mig ved, når det trods alt ikke er mig, der direkte betaler den ekstraregning?
- Jo, det kunne man godt spørge om, men der er jo alligevel en gene for dig. Det, at du holder i kø og bander over, hvorfor de andre også har fået den idé at køre samtidig med dig, og nu kan du ikke nå i vuggestuen og hente dit barn, siger Torben Lund.
- Du vil jo nok godt give et eller andet for at undgå at være i den situation. Det er dén værdi transportøkonomerne på Danmarks Tekniske Universitet har udregnet.
Og nå ja, det kommer rigtig meget dig ved, hvis det - som Torben Lund forudser, og han er trods alt den klogeste afdelingschef i FDM - ender med, at der bliver indført kørselsafgifter i Danmark.
Så skal du pludselig til at vurdere, om du vil betale 25 kroner for at køre til bageren søndag morgen, eller om du vil betale 37 kroner for at komme mod sommerhuset på samme tidspunkt som alle andre fredag eftermiddag