Bob Dylans verdenskendte plade Desire snurrer på pladespilleren. Pickuppen sænker sig langsomt.
- Og fordelen er, at du kan spille lige så højt, du vil. For de er halvdøve allesammen, fniser Holger Lind Rasmussen.
I den lille stue på plejehjemmet i Aarup er musikken anderledes end hos naboen. Kunsten på væggene producerer han selv, og røverhistorierne er samlet sammen i de varme lande efter 22 år bosat på Costa Del Sol.
73-årige Holger Lind Rasmussen er et frisk pust på plejehjemmet i Aarup. Men han er også starten på en æra, hvor en ny generation - den vi ofte og måske lidt hånligt kalder boomerne - vil stille nye krav til ældreplejen.
Det siger Anne Glad, der er livsstilsekspert og har studeret netop denne generation nøje.
- Baby-boomerne var egentligt den første generation af unge mennesker, som fik lov til at være teenagere og have venner og fritid - og mærke efter, hvad de selv havde lyst til, siger Anne Glad.
Boomerne gjorde op med den sorte skole. De har skabt mere ligeværdige forhold for kønnene, og de har været med til at skabe en miljørevolution
De er født mellem 1946 og 1964 og udgør i dag lige godt 1,2 millioner af befolkningen i Danmark. Og nu er de altså på vej ind i ældreplejen og ud på plejehjemmene.
Et indtog, der bliver en gamechanger, mener Anne Glad.
- De har oplevet en frihed på alle fronter igennem hele livet. Så alene det at blive placeret i sådan et ikke selvvalgt fællesskab på for eksempel et plejehjem er en udfordring, siger livsstilseksperten.
Anne Glad: De er vant til at stille krav
Lidt firkantet sagt har boomerne - eller 68-erne - levet med en bølge af økonomisk fremgang og personlig frihed i ryggen. De har rejst, når de havde lyst. De har købt, hvad de ville. Og de har brokket sig, når de følte sig uretfærdigt behandlet.
- De har igennem hele livet haft medindflydelse. De er vant til at stille krav, og det er systemet ikke rigtig gearet til - de der individuelle behov, som de har haft lov til at mærke gennem hele livet. Og der adskiller de sig fra generationen før dem, siger livsstilseksperten.
Tilbage på plejehjemmet har Holger Lind Rasmussen fået en kold Vestfyen plantet i skødet, inden vi ruller ned af gangene for at besigtige hans malerier. De hænger rundt om på plejehjemmet.
- Danmark er verdens bedste land. Jeg får næsten al den hjælp, jeg vil have, siger Holger Lind Rasmussen.
Men er det også sjovt her?
- Nej, det er ikke en skid sjovt. Det er faktisk lidt kedeligt. Jeg var til koncert på Industrien forleden. Det var dejligt at komme lidt ud, men jeg ville gerne opleve mere.
Plejehjemmet gør ellers, hvad de kan for at skabe aktiviteter for borgerne. Det står Else Marie Kristensen i spidsen for. Hun er aktivitetsmedarbejder på plejehjemmet.
Det er hende, der har sørget for, at Holger Lind Rasmussen kom i gang med at male igen. Hun cykler ture med de ældre. Og hun sørgede for at Holger Lind Rasmussens malerier blev udstillet ved en offentlig fernisering i sensommeren.
- Jeg er meget glad for dig Else Marie. Du har hjulpet mig med så mange ting, siger Holger Lind Rasmussen.
Her er generationerne - og deres kendetegn
Flere krav om oplevelser
Men aktivitetsmedarbejderen fornemmer også, at noget er ved at ændre sig med plejehjemmets nye generation.
- Der kommer jo nogle, som stiller nogle større krav om oplevelser, og de er måske heller ikke så autoritetstro og ydmyge, som de plejer at være, siger Else Marie Kristensen.
Holger, stiller du større krav? Er du mere bøvlet end de andre?
- Ja, det tror jeg nok, jeg gør. Jeg tror nok, at der er mange af mine ældre kolleger, som trives med det hele. De er jo for gamle. De tør ikke, siger Holger Lind Rasmussen.
Helt lavpraktisk skal der i hvert fald tænkes nyt, mener Else Marie Kristensen.
- Hvis vi for eksempel har en koncert, så skal det måske ikke længere være Birthe Kjær, men i stedet et 60-er kopiband. Det er jo en ny generation, som ønsker noget andet, siger hun.
Mulig løsning: Flere oldekoller
Men når det kommer til serviceniveauet, er udfordringen sværere at løse.
- Det kan sagtens være problematisk, fordi vi har jo nogle kvalitetsstandarder fra kommunen om, hvor mange bad om ugen, vi kan tilbyde, og hvor ofte man kan få skiftet sengetøj. Hvis nu man har været vant til noget andet, så kan det jo være helt forfærdeligt. Men de standarder er jo politisk besluttet, siger Else Marie Kristensen.
Anne Glad har et bud på en løsning: Flere ældre-bofællesskaber.
- Ved at beboerne i de her olde-koller var noget for hinanden, kunne vi måske imødegå noget af den her kedsomhed og ensomhed, mange ældre oplever. Jeg tror, vi alle sammen kommer til at tage meget mere vare på hinanden i fremtiden, fordi vores velfærdssystem har ikke råd til, at vi fortsætter sådan, som vi har gjort hidtil, siger Anne Glad.
Og måske er det netop boomerne, der er brug for, hvis der skal ske en forandring.
For mens generationen på den ene side godt kan have lidt et ry for at være nogle brokkehoveder, så er det også en generation, der formår at skabe forandring, siger Anne Glad.
- Det er en generation, som virkelig har sat sit aftryk. De gjorde op med den sorte skole, hvor børn fik tæsk. De har skabt mere ligeværdige forhold for kønnene, og de har været med til at skabe en miljørevolution. De ryddede op på vores strande i 50-erne og 60-erne og stiftede Greenpeace. Og så har de skabt al mulig fantastisk kultur og musik til os alle sammen, siger Anne Glad.
Og nu er de altså nået til den næste station i livet, og så er det helt naturligt, at de også trækker i arbejdstøjet der?
- Ja, og de føler sig også lidt berettiget til at have det her gode liv fortsat, netop fordi de har gjort så meget for vores samfund, siger livsstilseksperten.