Målrettet kartoffelarbejde: Elever fra Verninge snupper DM-guld i madkundskab

Traditionen tro blev der igen i år afviklet DM i madkundskab for landets folkeskoler. Vinderen i år skulle findes på den lille vestfynske landsbyskole i Verninge.

Danmarksmesterskaberne i skolernes madkundskab blev i år afviklet på Kold College i Odense. Her var der i alt ti skoler, der deltog - to af dem var fynske, og vinderen var såmænd også én af de to, nemlig Verninge Skole.

- Jeg er utrolig stolt af Verninge Skoles førsteplads. Resultatet er skabt ud fra store fagligt funderede og engagerede lærere. De formår at skabe et læringsrum for vores elever, der er meget motiverende. Det er kæmpestort for en lille skole som Verninge det her, siger skolelederen Hanne Marquardtsen til TV 2/Fyn.

Verninges elever arbejder hårdt for guldet i danmarksmesterskaberne.
Verninges elever arbejder hårdt for guldet i danmarksmesterskaberne.
Foto: Anne Mette Bruntse

DM i madkundskab er folkeskolernes danmarksmesterskab i madkundskab. Her er der ti folkeskoler, der er blevet udvalgt, hvor de mod hinanden dyster i madteori samtidig med, at eleverne er praktiske og kreative i køkkenet. Temaet i år var "Brug Knolden!", nærmere bestemt kartoflen - og det var der en helt særlig grund til.

- Desværre har forbrugerne vendt den lille knold ryggen til fordel for pasta og ris, selvom kartoflen både er sund, billig og kan tilberedes på et uendeligt antal måder. Derfor tager "Madkamp" i år kartoflen under kærlig behandling, hvor man kan lære mere om kartoflens egenskaber og brug i forskellige måltider, skriver "Madkamp" på dens officielle hjemmeside.

"Brug Knolden!" var årets tema. Her var fokus på kartoflen.
"Brug Knolden!" var årets tema. Her var fokus på kartoflen.
Foto: Anne Mette Bruntse

Det er ottende år streg, at Madkundskab kører Danmarksmesterskabet. I år var der cirka var 250 deltagende elever, som kunne eksperimentere og arbejde innovativt i måden at bruge og arbejde med mad og forskellige råvarer på. 

Verninge skole er heller ikke kommet sovende til guldmedaljen. De har arbejdet længe og benhårdt på kartoflens mange kundskaber siden efterårsferien.

Præmien lød på 500 kroner til Rema 1000 og en hel dag på Kold College, hvor eleverne får endnu mere undervisning i madkundskaber.

Ærø repræsenterede også Fyn

Den anden fynske repræsentant var Ærø Friskole. De måtte dog se sig overhalet af Verninge Skole ligesom de ni andre skoler.

Madkundskab udråbte kun vinderen, og der blev ikke delt sølv- eller bronzemedaljer ud - så om Ærø Friskole blev to'er, kan man kun gisne om.

LISTEN OVER FINALISTERNE TIL DM I MADKUNDSKAB 2019.

Oversigt

    Oversigt