Pas på din hund: Dødbringende orm fundet på Fyn

Der er livsfarlige snegle med orm på fynske stier. En Border Collie er blevet smittet efter en gåtur i Orte Plantage mellem Aarup og Vissebjerg.

Hunde smittes, når de slikker på, eller spiser, en snegl, der bærer ormen.

Den kan give alvorlige hjerte- lungeproblemer for hunden, der i værste fald kan være livstruende. Symptomerne er tristhed og nedsat energi, og hundeejere opfordres til at være opmærksomme.

- Hjertelungeorm er en vanskelig diagnose. Der går 30-60 dage fra hunden er smittet, til en test af afføringen vil være positiv. Men i mellemtiden vil man kunne konstatere synlige skader på hundens lungevæv. Derfor er det vigtigt at opsøge dyrlæge, hvis man har den mindste tvivl om, at hunden er smittet, siger fagdyrlæge Inge Ottesen fra DyrlægeRingen i Glamsbjerg.

Det var Elsebeth Buhls hund, Trunte, der fik den ubehagelige sygdom - ejeren reagerede, fordi den 11 måneder gamle hvalp ikke ville tage på i vægt. Men den overlevede heldigvis ormen. Sygdommen blev kureret:

- Den har aldrig været så glad og livlig som nu, fortæller hundeejeren.

Fakta om hjertelunge orm

Oversigt

    Oversigt