Pornosag fra Strandmølleskolen: Forælder skal for retten

Mandag skal en tidligere forældre på Strandmølleskolen for retten, efter skoleleder Anders Storebjerg sendte en stævning vedrørende injurier.

Den såkaldte pornosag på Strandmølleskolen i Assens skal nu afgøres i retten.

Sagen omhandler injurier, efter forældren Bo Lind offentligt har ytret kritik af Strandmøleskolens leder, Anders Storebjerg.

Den 6. november sidste år foretog skolen en ransagning af private computeres søgehistorik for at finde ud af, om i alt ni elever havde set porno i skoletiden.

Det skrev Strandmølleskolen i en mail til TV 2/FYN.

Ransagningen var en krænkelse af elevernes privatliv, mente forældrene, som efter episoden klagede til både Undervisningsministeriet, Datatilsynet og Folketingets Ombudsmand.

I forbindelse med sagen kritiserede to forældrepar både offentligt og direkte skolen og skolelederen for den måde, de agerede på i sagen. I første omgang førte det til, at de to forældrepar blev indkaldt til møde om, hvorvidt deres børn kunne fortsætte på skolen efter kritikken af skolens ledelse.

Som en direkte konsekvens af sagen fra november måned besluttede de to elever at stoppe på skolen.

Allerede tilbage i februar skrev bestyrelsen i et brev til de to forældrepar, at forældrenes kritik var fremsat på en måde, som bestyrelsens advokat mente var strafbar. 

Det valgte skoleleder Anders Storebjerg følge op på. Derfor ender sagen om injurier i retten mandag.

Oversigt

    Oversigt