Det er Skov- og Naturstyrelsen, der har givet Terrariet i Vissenbjerg en tilladelse til indsamling af krybdyr i den danske natur. Dyrene skal bruges til en ny udstilling om danske krybdyr og padder.
- Skov- og Naturstyrelsen giver kun tilladelse, fordi vi er en Zooloigisk Have og skal bruge dyrene til formidling, siger dyrepasser Jonas Caspersen.
Terrariet har allerede haft held til at indsamle enkelte arter, men mangler stadig at finde fx butsnudet frø, spidssnudet frø, skrubtudse, strandtudse, skovfirben og markfiben.
- Vi vil gerne have hjælpe fra fynboerne, hvis de kender eller ser nogle af disse arter. Selvom vi har tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, så skal vi stadig have tilladelse fra lodsejerne til at lede efter dyrene, siger Jonas Caspersen.