Tommerup By: Vandet skal koges indtil fredag

Beboerne i Tommerup By må stadig ikke drikke vand direkte fra vandhanen.Prøver af vandet har vist en betydelig forurening med såkaldte coliforme bakterier. Kogeanbefalingen indbefatter ikke Tommerup St.

Beboerne, der normalt får vand fra Tommerup By-vandværket, skal forvente, at vandet skal koges indtil fredag i denne uge. Sådan lyder meldingen fra formand for Tommerup Bys vandværk.

- I dag får vi taget prøver. Onsdag regner vi med at få svar på dem, så kan vi begynde at snævre problemet ind. I øjeblikket aner vi ikke, hvor vi skal gribe ind, fortæller formand for Tommerup Bys vandværk, Parly Pedersen.

Vandværket er i øjeblikket lukket ned og beboerne får vand fra en nødledning fra nabo vandværket ved Tommerup st. vandværk. Vandet skal dog stadig koges, da man endnu ikke kan sige, om forureningen findes i ledningsnettet.

- Jeg tror desværre først man skal forvente, at vandet først er helt rent igen tidligst fredag. Indtil videre gør vi alt, hvad vi kan for at finde problemet.

De berørte husstande vil løbende bliver opdateret om situationen.

Hvis du er i tvivl om, hvilket vandværk du tilhører, kan du finde ud af det her. Du skal bare indtaste din adresse her.

Oversigt

    Oversigt