Gurli Larsen er 69 år og bor i Nyborg. Hun kom hjem fra en rejse til Tenerife i begyndelsen af marts.
Et par uger efter hjemkomsten blev hun syg med feber og muskelsmerter. Selvom hun ikke ved, om det er Cornoa-virus, der har gjort hende syg, har hun holdt sig hjemme sammen med sin mand.
Til gengæld er hun nu i tvivl om, hvornår det er forsvarligt at genoptage en mere almindelig hverdag.
Det har fået hende til at spørge:
- Jeg har været syg med feber og muskelsmerter i fem dage. Ingen hoste eller forkølelse. Nu er der gået tre dage uden feber, men med hovedpine. Hvad nu?
Spørgsmål fra en fynbo
- Feberen skal være væk
Når man som patient skal forsøge at vurdere, om man er ved at være rask, handler det ifølge praktiserende læge Henrik Dibbern først og fremmest om at holde øje med, om feberen aftager og forsvinder.
- Denne her sygdom handler primært om noget med øvre luftvejssymptomer, og så længe man er i den fase af sygdomsforløbet, vil man have feber. Derfor er det afgørende, at man ikke betragter sig selv som rask, før feberen er forsvundet, og forkølelsessymptomerne er væk.
På spørgsmålet om, hvorvidt hovedpine kan være et tegn på, at man fortsat er syg på grund af en mulig smitte med coronavirus, siger Henrik Dibbern:
Hovedpine er ikke et kardinalsymptom i forhold til den her sygdom. Hvis man er plaget af hovedpine, kan det for eksempel også handle om, at man måske ikke har fået tilstrækkeligt at drikke.
- Hovedpine er ikke et kardinalsymptom i forhold til den her sygdom. Hvis man er plaget af hovedpine, kan det for eksempel også handle om, at man måske ikke har fået tilstrækkeligt at drikke.
- Det er dog en god ide at overveje, om man ikke lige så godt kan blive hjemme, hvis man er plaget af hovedpine, siger Henrik Dibbern.
Det er ifølge Henrik Dibbern vigtigt, at man under alle omstændigheder følger de danske sundhedsmyndigheders officielle råd og udmeldinger.
Smittefri efter 48 timer uden symptomer
Man hvad siger de officielle udmeldinger så?
Det kan man blandt andet få svar på via hjemmesiden www.coronasmitte.dk, hvor anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen lyder sådan her:
Du anses for at være smittefri 48 timer efter, at du ikke længere har symptomer. Bliv hellere hjemme en dag for meget end en dag for lidt og arranger evt. hjemmearbejde, hvis du ikke føler dig helt rask eller, hvis du er i tvivl.
Er 48 timer er nok?
Sundhedsstyrelsens udmelding har imidlertid fået en anden seer til at spørge:
Når man har været syg med Corona, skal man efter endt sygdom vente 48 timer, før man må bryde karantænen. Hvorfor 48 timer? Er det nok?
Spørgsmål fra en fynbo
Ifølge praktiserende læge Henrik Dibbern er svaret på det spørgsmål ja, selvom det er svært at lave en enkelt regel, som passer på alle patienter og sygdomsforløb.
- Man skal slå stregen et sted, og erfaringen siger, at en virussygdom er klinget af efter 48 timer. Kunne man have sagt 72 timer? Ja - det kunne man. Kunne det have haft en effekt? Måske. Er der så en enkelt, der vil kunne viderebringe smitten efter 48 timer? Ja, det er der. Det vil dog være så få, at det er rimeligt at sætte grænsen ved 48 timer, siger Henrik Dibbern.
Hvad med en raskmeldingstest?
Netop usikkerheden om, hvorvidt det er nok at holde sig indenfor hjemmets fire vægge i to døgn efter, at man føler sig helt fri for sygdomstegn, har affødt et andet spørgsmål fra seer, Lisbeth Sødal:
Hvordan kan I vide med sidderhed, at man er helt rask efter Corona? Bliver der taget en ny test for de ramte, der er indlagt eller i hjemmekarantæne?
Sundhedsstyrelsens retningslinjer for testning af patienter med Covid-19 omfatter på nuværende tidspunkt ikke testning af patienter, som er i bedring eller måske ligefrem er ved at være raske.
Spørgsmål fra en fynbo
Henrik Dibbern, der har sin lægepraksis i Otterup på Nordfyn, forklarer her, hvorfor man ikke prioriterer at teste dem, der er kommet sig efter at have været syge af covid-19.
- Nej, der bliver ikke taget en test for at tjekke, om man er rask.
- Her har man allerede udstukket den retningslinje, at man skal blive hjemme i 48 timer efter, at symptomerne er væk. Da man anser det for at være tilstrækkeligt, er der ingen grund til at bruge kræfter på at stille et nyt stort testapparat op, forklarer praktiserende læge Henrik Dibbern.