Det fynske folketingsmedlem Mikkel Bjørn (DF) kritiserer Justitsministeriet for ikke at svare ordentligt på de spørgsmål, han stiller om personers opholdsgrundlag eller tidligere sigtelser i sager, som han beskæftiger sig med.
I de seneste måneder har Mikkel Bjørn en oplevelse af, at han får standardsvar uden reelt indhold, når han har stillet udvalgsspørgsmål.
- Det er et kæmpeproblem, fordi udvalgsspørgsmål og §20-spørgsmål er oppositionens kontrolmekanisme over for regeringen. Det er den måde, vi kan kontrollere regeringen på, og sikre at rammerne for lovgivningen bliver overholdt af regeringen.
Mikkel Bjørn oplever, at ministeriet ikke svarer fyldestgørende, men i stedet henviser til, at der på grund af mange spørgsmål ikke er indhentet oplysninger fra underliggende myndigheder af hensyn til ressourceforbruget. Det forarger Mikkel Bjørn:
- Hvis ikke vi har mulighed for at få besvaret spørgsmål vedrørende specifikke sager om eksempelvis kriminalitet, så er Retsudvalget reelt sat ud af kraft, og det synes jeg er dybt, dybt bekymrende.
Rejser kritik i opslag
I et opslag på det sociale medie X fortæller Mikkel Bjørn om kritikken. Samtidig fortæller han også om en episode fra sidste års folkemøde på Bornholm.
Det er den måde, vi kan kontrollere regeringen på, og sikre at rammerne for lovgivningen bliver overholdt af regeringen.
Her mødte Mikkel Bjørn en ung kvinde, som ifølge DF'eren var ansat som embedsmand i Justitsministeriet. Ifølge Mikkel Bjørn havde den unge småberusede kvinde sagt til ham, at han skulle holde op med at stille så mange åndssvage spørgsmål, og hvis han ikke stoppede, så ville de lukke for hans adgang til at stille spørgsmål. Den oplevelse kobler Mikkel Bjørn nu sammen med oplevelsen af, at ministeriet ikke vil svare fyldestgørende på hans spørgsmål.
- Min opfattelse er klart, at måden de er begyndt at svare på nu, er en standardformulering, når jeg stiller spørgsmål om konkrete sager.
Hverken justitsministeren - eller andre fra Justitsministeriet - vil stille op til interview i dag, men skriver i en mail til TV 2 Fyn:
"Justitsministeriet har ikke kendskab til den episode, der beskrives. Ansatte i ministeriet har på egne vegne – som alle andre embedsmænd – ytringsfrihed, men som det fremgår af vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed, skal ansatte, hvis der er risiko for at en ytring fejlagtigt vil kunne opfattes som udtryk for myndighedens synspunkter, være opmærksom på at præcisere, at man ytrer sig på egne vegne."
Flere tilfælde
En optælling på Folketingets hjemmeside viser, at Justitsministeriet fem gange siden 17. november 2023 i svar til Mikkel Bjørn har skrevet, at justitsministeren - af hensyn til ressourceforbruget - ikke har fundet anledning til at indhente bidrag om de sigtedes forhold i den konkrete sag. Samme svar har også Mikkel Bjørns partifælle Peter Kofod (DF) fået i et enkelt tilfælde.
- Jeg har en dialog med Retsudvalget om, at der selvfølgelig skal svares på spørgsmål, som har relevans for borgerne, og jeg forventer, at det bliver taget op med Justitsministeriet.
Formanden for Retsudvalget Steffen Larsen (LA) vil nu gå ind i sagen. Han mener, at det er urimeligt, at et folketingsmedlem ikke får fyldestgørende svar fra ministeriet.
- Vi er den lovgivende forsamling, og vores job er at kontrollere den udøvende magt. Hvis den udøvende magt nægter os at svare på, hvad det er den foretager sig, så har vi et problem, for så kan vi ikke kontrollere den udøvende magt. I forvejen har vi ikke særlig mange sanktionsmuligheder over for regeringen, fordi det er en flertalsregering.
Steffen Larsen vil nu tage fat i justitsministeren for at få løst situationen:
- Jeg kan ikke som formand for et folketingsudvalg acceptere, at man bare uden videre skriver, at nu vil man ikke svare på spørgsmål. Det er vi nødt til at have en debat om, siger Steffen Larsen, (LA).
Færre spørgsmål
Antallet af spørgsmål, der bliver stillet fra Retsudvalget, er faldet de senere år. I folketingssamlingen 2022/2023 blev der stillet 1.739 spørgsmål, i folketingssamlingen 2021/2022 blev der stillet 2.139 spørgsmål og i 2020/2021 var der 2.429 spørgsmål.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver ministeriet:
"Det er en stor prioritet for Justitsministeriet at besvare folketingsspørgsmål, herunder inden for de frister, som Folketinget fastsætter. Det gælder naturligvis også i de tilfælde, hvor spørgsmålet lægger op til at indhente bidrag fra myndigheder på ministeriets område og andre ministerier, og Justitsministeriet besvarer løbende et meget stort antal spørgsmål på baggrund af oplysninger indhentet fra andre myndigheder. Det vil ministeriet selvsagt fortsætte med.
I de senere år er der i stigende grad stillet udvalgsspørgsmål, der ud over at dreje sig om oplysninger om konkrete sager også drejer sig om konkrete oplysninger om forskellige forhold vedrørende personerne, der er involveret i sagerne. Hvilke informationer der indhentes i disse tilfælde, vil bero på en konkret vurdering, hvor der blandt andet tages hensyn til det ressourceforbrug hos eksempelvis politiet og anklagemyndigheden, der er forbundet med tilvejebringelse af de pågældende oplysninger.
Justitsministeriet overvejer løbende praksis for indhentning af oplysninger fra myndighederne og indgår gerne i dialog med Retsudvalget herom, hvis der måtte være ønske om det. For det er selvfølgelig vigtigt for Justitsministeriet, at Retsudvalget generelt oplever god betjening, og at ministeriets besvarelser understøtter udvalgsmedlemmernes parlamentariske arbejde.”