Nøgenbilleder på nettet: Har ofrene selv et ansvar?

Et opslag på TV 2/FYNs Facebook-side om deling af pigers nøgenbilleder på nettet uden deres samtykke har udløst debat om, om ofrene har et medansvar i og med, at de selv tager billederne.

TV 2/FYN lavede torsdag et opslag på Facebook om Anita Absalonsen, som fik delt et nøgenbillede på sociale medier mod hendes vilje, i forbindelse med, at vi kører tema om emnet henover påske.

Udover at flere brugere roser Anita Absalonsen for at stå frem med noget så ubehageligt, har emnet ført til heftig debat om, hvorvidt hun - og andre ofre - selv har et ansvar, når de overhovedet får taget billederne.

- Da jeg gik i skole badede pigerne topløse om sommeren, (i 80'erne). Dengang var der ikke så meget kropforskrækkelse.
I dag går man i panik over at et billede bliver delt på Facebook og andre netsider. Måske man skulle tænke sig om, inden man selv sender sine nøgenbilleder rundt, skriver Michael Skouw på TV 2/FYNs Facebook-side.

Det får Tanja Scharling til at reagere:

- Måske skulle du tænke dig om, før du giver ofrene for hævnporno skylden for det de bliver udsat for, i stedet for dem der udfører den. Derudover kan det ikke sammenlignes at du engang har oplevet at piger badede topløse til de i dag at bliver delt og udskammet på internettet.

Hun bliver bakket op af Rikke Agner:

- Stop med at give ofre skylden! Fejlen ligger kun ved de møgunger der vælger at sende noget så personligt rundt. Det var taget for at EN skulle se det! Hendes kæreste! Og man skulle da helst kunne stole på sin kæreste!

Michael Skouw får dog også medhold:

-  Ingen tvivl hvis man ikke tager de billeder, bliver de aldrig delt, det kan der ikke være to meninger om, men man skal altid tænke sig om to gange, der er meget fokus i skolerne på at drenge ikke skal dele de billeder, det er fair nok, men der mangler fokus på pigerne, at de skal stoppe med at tage de billeder, desværre hænger problemet sammen om man vil det eller ej, så jeg vil helt mene at pigerne har også et ansvar som de også må påtage sig, så stop med at tage de billeder, for så stopper problemet, skriver Martin Olsen.

Herunder kan du se et par eksempler fra den lange meningsudveksling, som du kan læse i sin helhed, hvis du klikker på Facebook-ikonet øverst til højre i felterne.

 

Oversigt

    Oversigt