Det er en årlig tradition, når det store juletræ på Flakhaven i Odense tændes.
Det skete lørdag klokken 17, og traditionen tro var tusindvis af odenseanere mødt op for at overvære julebegivenheden. Selveste julemanden var også mødt op.
Det er normalt borgmesteren, der tænder juletræet, men da Peter Rahbæk Juel er sygemeldt, havde viceborgmester Andreas Møller fået opgaven.
Samtidig blev resten af julebelysningen i det centrale Odense også tændt.