Bank rives ned

Sparekassen Faaborg i Vester Åby blev sprængt i stykker og står ikke til at redde.

Sparekassen Faaborg har derfor besluttet at rive den ned, fortæller Fyns Amts Avis fredag.

- Sagen er ude af vores hænder nu og ligger hos forsikringsselskabet. Det skulle ikke vare længe, før vi har holdt åstedsforretning, siger Jesper Løv Andersen, kommunikationschef i Sparekassen Faaborg til avisen.

Han vurderer, at det vil ske i løbet af et par uger.

Bygningen blev ødelagt i november sidste år, da tyve forsøgte at sprænge pengeautomaten ud af facaden ved at pumpe gas ind i automaten.

En mand, der boede ovenpå banken fik samtidig ødelagt sit hjem.

Oversigt

    Oversigt