Han er borgmester nu, men vil ikke stille op til borgmesterposten igen ved næste kommunalvalg.
Styringen fra Christiansborg er for stram, og der mangler lydhørhed for kommunernes budskaber på Slotsholmen, mener Hans Stavnsager (S).
- Jeg synes, at afstanden imellem de ressourcer, vi har til at drive kommune for, og de forventninger som borgerne har - godt hjulpet på vej af Christiansborg og den retorik, der kommer derfra - bliver større og større, siger den endnu siddende borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, om baggrunden for sin beslutning.
- Det placerer os i et krydsfelt, hvor vi skal stå på mål for nogle ting, som jeg i hvert fald ikke synes, at jeg har lyst til at stå på mål for.
Hans kritik møder nu opbakning fra flere fynske borgmestre. Og på det sociale medie X bliver opråbet af en SF's folketingsmedlem Sigurd Agersnap kaldt 'vigtigt'.
I slutningen af artiklen tager TV 2 Fyn kritikken med til regeringen. Men vi starter ved borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune.
'Sur og frustreret' over manglende lydhørhed
Da Hans Stavnsager (S) tidligere på ugen meldte sin beslutning ud, var han tydelig om årsagerne bag. De muligheder, som kommunerne har for at levere en ordentlig velfærd til borgerne, er dårligere, end de behøver at være.
- Der mangler noget forståelse for den virkelighed, vi sidder med ude i kommunerne. Jeg synes, der bliver truffet nogle beslutninger på Christiansborg og meldt nogle ting ud, hvor det virker som om, det handler mere om at få nogle gode overskrifter i den nationale presse, end det handler om reelt at løse problemerne, sagde han om beslutningen.
At der samtidig mangler lydhørhed fra regeringen og centraladministrationen har været medvirkende til, at han nu efter to perioder i spidsen for Faaborg-Midtfyn Kommune gerne vil væk fra rollen som 'ham der altid brokker sig' i partiet og i Kommunernes Landsforening (KL).
- Det gør mig sur og frustreret, når jeg ikke møder lydhørhed. Jeg har ikke lyst til at ødelægge mit eget humør ved at være den sure, gamle mand seks år endnu. Det vil ikke være godt for nogen, uddybede han tidligere på ugen over for Fyens Stiftstidende.
Stavnsager har dog tænkt sig at genopstille som menigt medlem af kommunalbestyrelsen ved valget.
Opbakning fra fynske borgmestre
Kritikken af Christiansborg møder nu opbakning hos flere fynske borgmesterkollager.
- Jeg har respekt for hans beslutning. Jeg har selv truffet den modsatte beslutning, for jeg får energi af at kæmpe det her. Men ellers er jeg jo fuldstændigt enig i hans kritik, lyder det fra Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens Kommune.
- Der er ikke nogen af Folketingets partier, der kan sige sig for gode til at sidde og kloge sig udi, hvad kommunerne skal gøre. Det gør de meget gerne og meget detaljeret, og de er meget gode til at løfte et forventningsniveau helt op under skyerne.
I Kerteminde Kommune roser partifællen Kasper Ejsing Olesen (S) Stavnsagers indsats.
- Han har været god til at råbe op omkring ting. Og når man på et tidspunkt har råbt nok, og man ikke synes, der bliver lyttet nok, ja - så lige meget hvor ærgerligt, jeg synes det er, så kan jeg godt forstå, at man siger 'nok er nok'.
Stor forskel fra Christiansborg til kommunerne
Ejsing Olesen (S) peger på samme vis på, at kommunikationen fra regeringen omkring velfærden er med til at skabe forventninger, som kommunerne har svært ved at indfri med de ressourcer, de får. Eksempelvis når man i regeringsgrundlaget skriver, at man hellere vil have, at "social- og sundhedshjælperen kan spille kort med de gamle end at skulle dokumentere sit arbejde."
- Så vil man jo tro, når regeringen så går ud og siger, at "nu bliver der tilført flere midler til ældreområdet", at så kan vores personale, når de kommer rundt til de ældre, begynde at spille kort med dem en gang imellem i hvert fald. Men det er så ringe et grundlag.
Han fortæller, at det for Kerteminde Kommunes vedkommende resulterer i 840.000 kroner ekstra om året til ældreområdet ved fuld indfasning, og han mener ikke, at det rækker langt omsat til medarbejdere.
- Det er jo drønærgerligt, fordi vores medarbejdere bliver mødt med det her. De (borgerne, red.) er jo blevet lovet det her, og de har endda fået vide, at nu er der blevet tilført ekstra midler. Men det er bare ikke den virkelighed, der findes derude.
I Assens Kommune kritiserer Søren Steen Andersen (V), at man fra Slotsholmen på den ene side beder kommunerne om at administrere "meget, meget minutiøse" rettigheder til eksempelvis handicappede, ældre og børn, mens man på den anden side siger, at kommuner og regioner skal spare tre milliarder på administration.
- Vi er en af de kommuner i Danmark, som bruger mindst på administration i Assens Kommune. Vi skal stadigvæk tage den besparelse.
Genklang hos MF'er med kommunal fortid
Nyheden om Hans Stavnsagers beslutning i denne uge fik også en MF'er til tasterne på det sociale medie X (tidligere Twitter, red.). SF'eren Sigurd Agersnap kalder her opråbet for 'vigtigt', og skriver, at 'afstanden mellem den kommunale virkelighed og Christiansborg vokser med faretruende hast'.
- Jeg kommer selv ud af en kommunal baggrund og har haft den frustration af, at man på Christiansborg taler om udvidelse af velfærdssamfundet, samtidig med at man i kommuner står med helt umulige besparelser, hvor man skærer ind i noget af det, som borgerne forventer helt fundamentalt for vores velfærdssamfund: Hvor ofte kan man få rengøring som ældre, og hvordan ser pasningen ud for ens børn?
Fra år 2017-2022 sad Agersnap i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor han blandt andet var viceborgmester i den sidste periode op til, at han i 2022 kom i Folketinget for SF.
Nogle vil måske sige, at det er lidt nemt for dig som oppositionspolitiker at bakke borgmestrene op i den her sag. Hvad siger du til det?
- Selvfølgelig har vi ikke det samme ansvar i oppositionen. Men det har længe været SF's politik, at der skulle følge flere penge og mere frihed med til kommunerne. Det er en af hovedårsagerne til, at jeg er i politik: At en af vores hovedopgaver er dybt udfordret.
S-ordfører: Vi løfter budgetterne - 'men penge gør det ikke alene'
TV 2 Fyn har taget kritikken fra de fynske borgmestre med til Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen.
Han anerkender, at der er flere kommuner, som kan have vanskeligt ved at få budgetterne til at hænge sammen i de her år på grund af inflationen, der har fået priserne til at stige med 10%.
- Det presser selvfølgelig også kommunernes økonomi. Det, der imidlertid også er rigtigt, er, at både den nuværende regering og den tidligere rene socialdemokratiske regering år efter år har forbedret kommunens økonomi, altså tilført midler så det har været muligt for kommunerne også at bruge flere penge på velfærd, siger Christian Rabjerg Madsen (S).
En del af kritikken handler også om, at I på Christiansborg med jeres udmeldinger er med til at forme de forventninger, borgerne har, og at det ikke nødvendigvis stemmer overens med den virkelighed, borgmestrene så skal forsvare ude i kommunerne. Hvordan forholder du dig til det?
- Det er klart, at selvom vi har tilført kommunerne flere midler både i år og også i de forgangne år, så er det selvfølgelig ikke et spørgsmål om, at det løser alle problemer. Det synes jeg også, vi har været relativt ærlige omkring. Derfor så skal vi også i de kommende år både at se på at nedbringe bureaukrati, og vi skal gøre mere for, at kommunerne faktisk kan tiltrække de dygtige medarbejdere, som jo sammen med flere midler er forudsætningen for, at vi kan løfte velfærden, siger han og fortsætter:
- Vi skal også kigge på nogle af de administrative byrder, som nogle gange tager tid væk fra den borgernære velfærd. Det har vi gjort på folkeskoleområdet, og med ældreloven kommer vi også til at gøre det på ældreområdet.
Et andet element i kritikken handler om kravet til kommuner og regioner om at finde besparelser for tre milliarder frem mod 2030. Borgmestrene mener, at I sender ansvaret videre til dem, selvom de ser, at problemet vokser inde i staten, hvor man har ansat flere og flere i administrationen over den sidste årrække, som skaber arbejde i kommunerne. Sender I ikke aben videre på den her måde?
- Nej, det er jeg ikke enig i. Der er administrative besparelser både i kommuner og regioner, men også i staten. Og det er jo fordi, vi gerne vil flytte midler fra administrationsarbejde over til den borgernære velfærd. Og så har vi sådan set lavet en aftale med kommunerne om et flerårigt samarbejdsudvalg, som skal sikre rammerne for, at kommunerne kan komme i mål med de ambitiøse besparelser, vi sammen har aftalt på administration, sådan så vi kan styrke den borgernære velfærd.
En del af kritikken går også overordnet på, at man ikke oplever lydhørhed over for de problemer, som der råbes op om fra kommunerne. Hvilke dele af dine svar i interviewet her, synes du viser, at du lytter til den kritik, borgmestrene kommer med i denne omgang?
- Eksempelvis i forbindelse med de administrative besparelser synes jeg, det er vigtigt at sige, at det, at vi lægger op til det, er ambitiøst på den ene side. Men det kommer også til at blive implementeret i et tæt, tæt samarbejde mellem stat og kommuner. Og der har vi enormt meget lyst til - og har jo faktisk aftalt med hinanden - at vi skal lytte til de gode input, der kan komme fra begge sider. Sådan så vi kan komme i mål med de administrative besparelser på en god måde, og så vi kan få brugt pengene på at løfte velfærden.
Kritik over længere tid
Det er ikke første gang, at kritikken fra kommunalpolitikerne retter sig mod landspolitikerne om netop dette.
I efteråret rettede borgmestre landet over kritik af, hvordan blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) i interviews talte om Danmarks gode økonomi, mens borgmestre i kommunerne stod over for at svinge sparekniven i budgetterne.
- Hvis der virkelig er penge nok, skulle man sende dem ud til kommunerne og sørge for at få betalt de regninger, man selv har skabt. Folk kan jo ikke forstå, hvorfor der skal spares, når de samtidig hører, at der er masser af penge, sagde Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt (S) i TV 2's rundringning til borgmestre i samarbejde med TV 2 Fyn.
Ifølge Arne Ullum, der er chefredaktør hos NB Medier og har indgående kendskab til kommunale forhold, er opbakningen til Stavnsagers synspunkter bred.
- Når jeg taler med borgmester over hele Danmark, så er der en utrolig enighed bag det, som Hans Stavnsager siger om, at man har foretaget en styring. Det er jo et politisk spørgsmål, om man vil have et meget centraliseret styre fra Slotsholmen i København, men der er ingen tvivl om, at vi har fået et styre, hvor kommunerne bruger rigtig mange administrative ressourcer på at svare på og opfylde mål, der kommer fra staten, siger Arne Ullum til TV 2 Fyn.