En notifikation på telefonen fortæller medarbejderne, at der er en beboer, der trænger til at få skiftet sin ble.
Det er det fremtidige scenarie på Tingager Plejehjem i Ringe, hvis Faaborg-Midtfyn Kommune får godkendt deres ansøgning til projektet Care-AI.
Projektet udstyrer medarbejderne med nye velfærdsteknologiske hjælpemidler som elektroniske bleer, -lagner, -sengemålere og -trykmåtter, der måler, når beboeren går ud af sengen.
Alt sammen noget der gerne skulle komme de mest plejekrævende beboerne til gavn i sidste ende, fortæller Kristian Nielsen (V), der er formand for sundheds- og ældreudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune:
- Vi forsøger at finde ud af, hvad vi kan gøre for at løse de udfordringer, som vi står over for med flere plejekrævende ældre og færre til at udføre opgaverne. Og hvis der er en måde at løse de udfordringer på, så skal vi søge at forfølge det, fortæller han til TV 2 Fyn.
Ansøgningen er sendt til Interreg Tyskland-Danmark, der støtter dansk-tyske projekter.
Lolland og Greve Kommuner samt University College Absalon i Roskilde og Flensborg Professionshøjskole er medafsendere på ansøgningen, ligesom de to tyske virksomheder Mediatec Gmbh og DiWiSH Digitale Wirtschaft Schleswig-Holstein er med inde over det mulige samarbejde.
Kan fange sygdomme i opløbet
Hvorvidt ansøgningen bliver godkendt eller ej, tør Kristian Nielsen ikke gisne om på nuværende tidspunkt. Først i juni måned får de svar på ansøgningen, og hvis den bliver godkendt, så sættes projektet i søen 1. september.
Og der er flere potentialer i de velfærdsteknologiske hjælpemidler, vurderer formanden for sundheds- og ældreudvalget.
- Der er skitseret nogle forskellige ting, der skal prøves af. Kan det gøre arbejdsmiljøet bedre, kan det gøre plejen bedre, og kan teknologien hjælpe os til at fange nogle ting i opløbet?
Det er blandt andet kommunens forventning, at de med den elektroniske ble kan forudse sygdomme som urinvejsinfektioner, blodforgiftning, dehydrering og delir.
Med den viden kan personalet reagerer i tide og dermed forebygge indlæggelser på sygehuset.
- For mig at se er det en relativt begavet måde at bruge teknologien på. Kan man fange en blærebetændelse i opløbet, som et menneske måske først havde opdaget senere. Det er sådan nogle små ting, vi forestiller os, vi kan få ud af det, fortæller han.
I Aabenraa Kommune har man gjort brug af elektroniske bleer siden sommeren 2017. Og det har man gode erfaringer med, fortæller centerleder for plejehjemmene i kommunen, Helle Hansen:
- Vi er superglade for den. Vi har ikke sparet personale, men bleen giver mere trivsel for beboerne, fordi de undgår at gå rundt med en våd ble, siger hun og uddyber:
- Vi slipper for at sætte dem på toilettet eller kigge i deres bukser unødvendigt. Det gør vi, når vi kan se, at der er behov for det. Det betyder for eksempel, at vi undgår at komme i kontakt med bakterier, når vi skifter ble unødvendigt.
Brug for etiske overvejelser
Lektor og forhenværende formand for etisk råd Jacob Birkler er forfatter til bogen “Etik i ældreplejen”. I bogen kigger han på brugen af teknologi på plejehjem og de etiske udfordringer, der er forbundet med dem.
Han mener, at teknologi på flere måder kan forbedre vilkårene for de mennesker, der bor på plejehjem. Men han understreger også, at brugen af teknologien kan være uetisk.
Derfor nytter det ikke, at man plastrer plejehjemmene til med ny teknologi så hurtigt som muligt, siger han til TV 2 Fyn:
- Vi skal være opmærksomme på, hvorvidt og hvordan teknologien supplerer eller erstatter den menneskelige kontakt. Teknologi kan for eksempel aldrig svare på spørgsmålet: ‘Hvordan har du det?', siger han og uddyber:
- Desuden skal vi være meget påpasselige med, at teknologien ikke reducerer mennesker til opgaver. Medmenneskelighed begynder med, at vi ser et menneske og ikke blot en opgave.
Formanden for sundheds- og ældreudvalget i Faaborg-Midtfyns Kommune, Kristian Nielsen, er enig i, at velfærdsteknologien ikke er løsningen på alt.
Men han håber, at det kan give både de ældre og de ansatte en bedre hverdag.
- Der er mange etiske overvejelser, men teknologien skulle gerne være med til at gøre hverdagen lettere. Hvis en dement får et ur med en GPS-tracker på, så kan man jo se, hvor de er, hvis de ikke er kommet hjem efter en gåtur.
- Det er en grundlæggende debat, som vi måske er lidt bagud på. Hvor meget vil vi lade os registrere? Men det her er småting, i forhold til hvordan vi ellers bliver overvåget via vores telefon.
Teknologi kræver borgerens accept
Erfaringerne fra Aabenraa Kommune er - trods højere omkostninger ved denne type ble - gode, fortæller Helle Hansen. Så gode, at de nu samarbejder med den danske producent Abena om, at bleerne også kan måle afføring.
Men er det ikke også en form for overvågning at have en ble, der sladrer?
- Det er en form for overvågning, så vi skal altid have accept fra beboeren eller den pårørende, hvis beboeren ikke selv kan give accept. Og der er nogle, der siger nej, lyder det fra centerlederen for plejehjemmene i Aabenraa Kommune.
Sådan kommer det også til at foregå i Faaborg-Midtfyn Kommune, understreger Kristian Nielsen.
Der er i alt afsat 1.050.000 kroner til projektet. Den årlige udgift forventes at være på 350.000 kroner, hvoraf kommunen selv finansierer 123.000. Resten skal finansieres eksternt.