Skal du ud at bruge skovlen?
- Ja i hvert fald i overført betydning. Det er jo det synlige bevis på, at nu går der et kæmpe byggeri i gang. Det er næsten ligesom juleaften, hvor man godt ved, hvad der ligger inde i gaven, for I har jo været på sporet af, hvad der har været igang, siger Odense borgmester, Peter Rahbæk Juel til TV 2/FYN.
Området er omkring 56.500 kvadratmeter - altså næsten otte fodboldbaner. Det er større end hvad man først forventede.
- Det betyder jo helt konkret, at vi mangler erhvervsjord i Tietgenbyen. Facebook har købt vores ledige erhvervsjord. Nu skal vi ud og lave mere, så vi kan få plads til de virksomheder, som forhåbentlig vil opstå i kølvandet på Facebook, så vi kan få endnu flere arbejdspladser ud af det.
Hvorfor har det så været hemmeligt?
- Det handler om den troværdighed, som vi skal have som samarbejdspartner. Vi har et stort netværk - ikke bare i Danmark, men i hele verden, som søger efter gode steder, hvor de kan ligge deres virksomheder. Og der skal vi kunne holde den troværdighed, som det kræves for at kunne hjælpe dem til at få øjnene op for, hvor god Odense er at placere store virksomheder i.
- Det er jo noget af en blåstempling af Odense og hele Fyn, at verdens største sociale netværk vælger at placere deres datacenter lige her på vores dejlige ø.
Fakta om Facebook