Når folketingspolitikerne rejser til Folkemødet på Bornholm hvert år, er det blandt andet for at markere afslutningen på endnu et år med politik og forhandlinger på Christiansborg.
Blandt dem er de tre fynske ministre, der hver især har en særlig travl periode med hver deres dagsordener bag sig.
På Folkemødet bad TV 2/Fyn dem gøre status og give deres bud på de vigtigste dagordener, der kommer til at præge den politiske debat i efteråret.
Merete Riisager: - Vi har strammet op
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) fremhæver, at begejstringen er kommet tilbage til Folkeskolen.
- Der har været en afmatning og nogle store reformer, der er faldet oven i hinanden. Det har skabt noget metaltræthed, forklarer Merete Riisager til TV 2/Fyn.
- Derfor har det været vigtigt at få begejstringen tilbage. Der har været brug for at sætte fokus på at få tingene til at fungere.
Hvad har det været for et folketingsår?
- Der har været to spor. Først og fremmest har mit arbejde handlet om faglighed og frihed. Det, at vi beskæftiger os med fagene, den gode undervisning og lærernes engagement. Vi har blandt andet lige lavet en aftale om praksisfaglighed i udskolingen, som betyder, at eleverne skal have håndværk, design, musik og madkundskab og afprøves i det, fortæller Merete Riisager og fortsætter:
Vi har en regering lige nu, hvor alle er ombord og klar til at arbejde i samme retning.
- Det andet spor har været mere alvorligt. Vi har været nødt til at stramme op og sikre nogle ting. Vi har lukket skoler og friskoler, som ikke har ageret demokratisk og som styrelsen (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, red.) ikke har haft tiltro til.
Hvad kommer efteråret til at handle om?
- Flere unge mennesker skal have øjnene op for mulighederne på erhvervsuddannelser. Der skal være en god unge-kultur, og de unge skal føle sig vel mødt, når de træder ind på erhvervsuddannelserne. De skal have tid til at se tingene an og finde en praktikplads.
Lars Christian Lilleholt: - Jeg kæmper for grøn dagsorden hver eneste dag
I det seneste folketingsår har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) især været glad for at lave en ny teleaftale, der erstatter den forrige fra 1999. Men han fremhæver også andre dagsordener, når han bliver spurgt til, hvad han husker bedst fra det seneste år.
- Det har været et fantastisk år. Ikke mindst med fynske øjne. Udover telepakken har vi fået Miljøstyrelsen til Odense, som betyder 500 arbejdspladser til byen. Og så er der udvidelsen af fynske motorvej til tre spor. Det har alt i alt været et begivenhedsrigt år, og jeg føler, jeg har været med til at sætte politisk aftryk, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvad ville du gerne have gjort bedre?
- Den nye energiaftale, der skal løbe frem til 2030, skulle have været lavet noget hurtigere. Men at få samlet alle folketingets partier, eller i hvert fald en bred kreds, om sådan en betydningsfuld aftale, det kræver en massiv indsats. Det er også det, der fylder på min dagsorden i det kommende efterår. Vi skal have energiaftalen på plads, og så skal vi se på vores klima.
Der er rift om den grønne dagsorden. Hvad gør du for at vinde den?
- Jeg kæmper hver eneste dag ved at gå forrest med det gode eksempel og den realistiske politik, som også kan gennemføres. Der er mange partier i Folketinget, uden at sætte navn på dem, der helst vil råbe et højt tal og helst så højt som muligt. Men vi skal sætte os mål, vi er i stand til at indfri, så danskerne reelt kommer til at opleve en grøn omstilling. Også så både virksomheder og borgere kan betale regningen, forklarer ministeren.
Mai Mercado: - Det var et rædselsfuldt forløb, men nu er alle ombord
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har i det seneste år blandt andet forhandlet en ny ghettoplan, der medførte en masse debat og politisk splittelse. I sidste ende var hun nødt til at dele aftalen op i to og gennemføre den med to forskellige flertal.
- Det kræver politisk håndværk, men jeg tror på, at det, vi gjorde, var det rigtige, fortæller Mai Mercado.
- Udover ghettoplanen har jeg også koncentreret mig om skilsmisseområdet. Det betyder, at vi allerede fra næste år får et nyt familieretligt system, der ikke inviterer til konflikt, når forældre går fra hinanden. Det er godt for børnene.
Hvad bliver den vigtigste dagsorden til efteråret?
- Personligt vil jeg arbejde for en indsats, der handler om barnets første 1000 dage. Vi ved fra forskning, at den periode er skelsættende for barnets udvikling, så det er her, vi skal sætte ind, fortæller ministeren.
- I det hele taget synes jeg, familieretten er rigtig vigtig. Noget af det, jeg bliver mødt med, er, når familier splittes op og børn efterlades i nogle rigtig svære situationer. Så det er vigtigt at reducere konflikterne og ikke have et system, der inviterer til konflikt, forklarer hun.
Hvordan ser du på udsigterne til et folketingsvalg?
- Jeg tror sådan set, at det kan komme når som helst efter sommerferien. I meningsmålingerne ligger det hele tæt, så hvis vi går imod et efterår, hvor vi laver en god finanslov, kan alting ske.
- Vi har en regering lige nu, hvor alle er ombord og klar til at arbejde i samme retning. Fra Konservatives stol var det et rædselsfuldt forløb i starten af regeringens levetid, men det er der heldigvis lavet om på nu.
