Tobias Sonne Olsen

Journalist

1. apr. 2022 kl. 21:38

Nabo til letbanen er generet af støj: Man vågner, når de begynder at køre klokken fem

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Letbanen i Odense er begyndt at køre flere test på strækningen, og det er til gene for naboerne, hvis man spørger dem, der bor lige op ad skinnerne i midtbyen.

Tidligt fredag kunne vi på TV 2 Fyn fortælle, at Odense Letbane har valgt at genhuse en familie fra Odense, som var påvirket af de støjgener, som letbanen giver ved de hyppige testkørsler. 

Jesper Stelchmarck bor på Østre Stationsvej, og hans lejlighed er ned til skinnerne. Han er en af dem, der er generet af støjen fra letbanen.

Læs også: Letbaneformand om støjgener:
  • Jeg synes ikke, den larmer så meget
Gå tilbage Del
1. apr. 2022 kl. 17:01

Letbaneformand om støjgener:
  • Jeg synes ikke, den larmer så meget

Ole Holbech

Larm fra letbanen betyder, at Odense Letbane har genhuset naboer, der var generet over larmen. Bestyrelsesformanden synes ikke, at letbanen larmer så meget, men vil undersøge det.

Tidligere fredag kunne TV 2 Fyn fortælle, at Odense Letbane har valgt at genhuse en familie fra Odense, fordi den generes af støjen fra Letbanen, som nu er begyndt at køre flere tests på strækningen. 

Bestyrelsesformanden for Odense Letbane, Jesper Rasmussen, tager det alvorligt, at en familie har følt sig så generet. 

- Der er en familie, der har givet udtryk for, at de har følt sig voldsomt forpint. Det tager vi alvorligt.

Den seneste måned har Odense Letbane modtaget 80 støjklager, og det overrasker Jesper Rasmussen.

- Det har overrasket os, de reaktioner vi har fået. De målinger, vi har lavet indledningsvis har ikke vist, at vi skulle få de reaktioner, vi har fået. Det må vi undersøge nærmere. 

- Synes ikke den larmer så meget

Genhusningen er ikke den løsning, som Odense Letbane vil stræbe efter, men de vil tage det alvorligt, når borgere føler sig forpint af letbanen, siger Jesper Rasmussen. 

- Vi genhuser ikke bare, fordi nogen vil. Vi tager nogle stikprøver, hvis folk føler sig forpint af det her, og så tager vi en snak med dem. 

- Hvis folk føler sig forpint, skal vi finde en løsning på det. Vi kan jo ikke bare sige, at det ikke passer. Vi må måle, om det ligger over de lovgivningskrav, der er, fortsætter han.  

“Vi kan se ved de nærvedhændelser, der er, at den jo ikke larmer så meget, så alle kan høre den”

— Jesper Rasmussen, Bestyrelsesformand, Odense Letbane

Jesper Rasmussen synes ikke, at han har oplevet, at letbanen larmer så meget, men han anerkender borgernes bekymring. 

- Jeg er overrasket, og det kan jeg kun beklage. Jeg synes, letbanen lyder af noget, men jeg synes ikke, at den larmer meget. Men når folk siger, det rumler, er der jo en årsag, og det skal vi have undersøgt.

Nærvedhændelser er indikation på stille letbane

I 900 tilfælde siden oktober har letbanen være en del af såkaldte nærvedhændelser, som betyder, at letbanen har været tæt på sammenstød med andre trafikanter. Det er en indikation på, at ikke alle oplever, at letbanen larmer, mener bestyrelsesformanden.

Der er nogle niveauer, I måler efter, om det er for meget støj eller ikke for meget støj i forhold til lovgivning, der er. Handler det her om, at borgerne skal vænne sig til, at letbanen laver nogle lyde og larmer lidt?

- Jeg skal passe på ikke at sige, at nogen skal vænne sig til noget. Men jeg kan jo selv se, at når jeg er der, som jeg var i går, og går langs traceret, er toget der jo lige pludselig. Og vi kan se ved de nærvedhændelser, der er, at den jo ikke larmer så meget, så alle kan høre den - det kan vi registrere, ellers havde vi ikke alle disse nærvedhændelser, som vi har. 

- Så derfor bliver det jo opfattet forskelligt, men jeg vil ikke være med til, at vi ikke tager det alvorligt, hvis folk virkelig føler sig ramt af det. Fordi så må vi undersøge det, hvis de siger det. Det kommer jo ikke af ingenting. Det må vi tage alvorligt, og vi må tage nogle stikprøver langs med linjen de steder, hvor vi får påklaget, at der er noget, fortsætter han. 

- Det larmer af helveds til, og det runger i hele lejligheden.  

- Det støjer jo en del, efter de er begyndt at testkøre. Ja, fra klokken fem om morgenen, hvor de begynder at køre hver femte-sjette minut, så man er vågen fra klokken fem, fortsætter han. 

Sommeren kan blive hård

Han frygter for, hvor slem larmen bliver, når sommeren kommer til Odense, og man bliver nødt til at åbne vinduet i lejligheden.

- Nu bliver det jo snart sommer, og så har vi åbne vinduer, og så bliver det jo endnu værre, og så bliver det til gene. Dem, der sover med åbent vindue, får ikke særligt meget søvn - det er helt sikkert. 

Jesper Stelchmarck vil ikke selv søge en genhusning.

- Jeg er jo ret glad for at bo så centralt, så det har jeg ikke tænkt videre over. 

- Jeg har dog overvejet at finde ud af, hvor jeg kan klage over larmen. 

Odense Letbane vil undersøge larmen

Bestyrelsesformand i Odense Letbane, Jesper Rasmussen, er overrasket over de mange klager de har modtaget over støj fra Letbanen.

- Det har overrasket os, de reaktioner vi har fået. De målinger, vi har lavet indledningsvis har ikke vist, at vi skulle få de reaktioner, vi har fået. Det må vi undersøge nærmere.

Læs også: Ekstraordinært mange nærveds-ulykker på letbanen: Det siger lokalpolitikerne om sagen
Gå tilbage Del
1. apr. 2022 kl. 6:23

Ekstraordinært mange nærveds-ulykker på letbanen: Det siger lokalpolitikerne om sagen

Alexander Aagaard

De mange nærveds-ulykker skal tages alvorligt, lyder meldingen fra tre lokalpolitikere. Men odenseanerne skal i højere grad lære at vænne sig til den i dagligdagen.

Næsten 1.000 gange har Odense Letbane været tæt på at støde sammen med andre trafikanter. 

Det viser en registrering fra trafikselskabet Keolis, der står bag driften af letbanen, siden oktober sidste år. 

Det drejer sig om nærvedshændelser, hvor et letbane har været tæt på at støde sammen med gående, cyklister eller biler.

Til DR P4 Fyn fortæller Keolis' letbanedirektør, Thomas Brændstrup, at antallet af hændelser i Odense er markant højere sammenlignet med letbanen i Danmarks andenstørste by, Aarhus. 

I den samme periode har et letbanetog været involveret i regulære påkørsler. Her var den seneste episode for lidt over en uge siden, hvor en personbil og tog kørte sammen på Østre Stationsvej.

Det siger lokalpolitikerne 

Torsdag var det høje antal hændelser også på dagsordenen til møde i Økonomiudvalget i Odense Kommune. 

Og hvordan ser lokalpolitikerne på letbanens færden gennem bybilledet? 

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand i Odense Kommune Søren Windell (K) er enige, om at de markante tal om nærveds-ulykker er alvorlige. Her er overbevisningen, at trafikselskabet Keolis ser nøje på sagen. 

- Jeg føler, at man har opmærksomhed på visse hotspots, hvor der er udfordringer med for eksempelvis højre- eller venstresving, siger rådmand Søren Windell (K). 

- Jeg oplever, at dem hos letbanen tager det meget, meget alvorligt. Det er jo også derfor, at man laver de her data. Det er jo for, at man kan lære at tilpasse systemet, så det bliver så sikkert som muligt, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S). 

“Vi jo som odenseanere skal vænne os til letbanen, når vi er ude at cykle, ude at gå eller ude at køre bil. Det er simpelthen en letbane, som vi skal lære at tage højde for i trafikken fremadrettet”

— Peter Rahbæk Juel, Borgmester, Odense, Soc.dem.

Beskæftigelses- og Socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V), mener, at der bør ses på flere tiltag i forbindelse med letbanen for bedst mulig at undgå disse hændelser. 

- Det er en kæmpe udfordring. Derfor har vi også bedt om at gå dybere ned i dem (tallene, red.). Vi skal finde ud af, hvor mange af de 1.000 hændelser som er sket på specifikke steder i byen, siger Christoffer Lilleholt (V) og uddyber:

- Vi skal hjælpe odenseanerne med at leve sammen med letbanen, og der kan det jo godt være, at der skal nogle flere striber på vejen. Det kan også være, at der skal nogle flere skilte op rundt omkring.

Her lyder opfordringen også fra Odenses borgmester, at odenseanerne i højere grad skal se letbanen som en fast del af den pulserende by. 

- Vi som odenseanere skal jo vænne os til letbanen, når vi er ude at cykle, ude at gå eller ude at køre bil. Det er simpelthen en letbane, som vi skal lære at tage højde for i trafikken fremadrettet, siger borgmesteren.

Se hele indslaget om letbanen her: 

Han synes dog ikke selv, at letbanen larmer særlig meget.

- Jeg er overrasket, og det kan jeg kun beklage. Jeg synes, letbanen lyder af noget, men jeg synes ikke, at den larmer meget. Men når folk siger, det rumler, er der jo en årsag, og det skal vi have undersøgt. 

1. apr. 2022 kl. 18:18
Fyn
TV 2 Fyn/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pia Kjærsgaard ny sosu-lærer: Her er nogle af de fynske aprilsnarre

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

1. april er jo en dag ligesom så mange andre, men alligevel er der nok en del fynboer, der er faldet i den klassiske aprilsnar-fælde. Vi har fundet et par stykker her.

Traditionen med aprilsnarre går flere hundrede år tilbage. Det handler i bund og grund om at drille en kollega, ven eller et familiemedlem. Men også organisationer og medier er hoppet med på den mere eller mindre humoristiske trend. 

Historisk set har vi hørt nyheder om, at man kunne udleje sit barn, eller at Sidney Lee var en opfundet karakter. 

Men på Fyn har der i år også været gang i den. Her kan du læse fem bud på aprilsnarre fra Fyn.

Fem aprilsnarre fra Fyn

Pia Kjærsgaard skal undervise på SOSU-skolen

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Tidligt fredag morgen skrev SOSU Fyn, at Pia Kjærsgaard bliver ny underviser i Svendborg og Odense. 


Den tidligere hjemmehjælper og DF-formand skulle hjælpe med at forbedre sosu-elevernes evner til at møde borgerne i øjenhøjde, når landets sosu-skoler satte faget ”Dansk hygge og traditioner” på skemaet. 


Gammel Dansk, Matador-eksamen, et lynkursus i dansktop og en indkøbstur med bus til Otto Duborg med Pia Kjærsgaard som turguide var alt sammen en del af pensum, skrev danske sosu-skoler. 

Rosengårdcenteret laver grønne områder

På Rosengårdcentrets facebookside annoncerede det fredag morgen, at det laver grønne områder med 10-15 sortbrogede malkekøer og en hønsegård.


I en video fortæller centerchef Casper Bach Andersen, at centeret som en del af deres grønne omstilling fører centeret tilbage til rødderne.  


Ifølge centerchefen bliver det også muligt for centeret at levere frisk mælk og æg til Føtex, så kunderne kan få friske råvarer. Og måske endda være med til at malke køerne. 

Albani laver ølfontæne

Royal Unibrew udvider med tocifret millionbeløb i Odense

På Albanis facebookside kunne man fredag læse om et nyt spændende projekt. En ølfontæne til glæde for alle odenseanerne. 


Med Happy Hour hver fredag fra 18-19 og på Albanis jubilæumsdag sørger ølfontænen, der tændes via en betalingsapp, for, at der altid er friske fadøl. 

Lej en politimand

Arkiv

Ved Fyns Politi udvider de den populære ordning, hvor borgerne kan bestille betjente til fartmåling eller foredrag. 


På Facebook annoncerer politiet det nye koncept, som det kalder "Bestil-en-betjent-til-børnefødselsdag". Her kan borgerne bestille en betjent til at underholde med ballondyr, røver-politi-fangeleg eller uniformsklæd-ud-leg. 


Alle betjente, både i beredskabet og i efterforskningscenteret, har siden årsskiftet haft undervisning i ballondyr, så niveauet af ballondyr er tilfredsstillende. 

Tinderbox skifter navn

Arkiv / Alexander Aagaard
Tinderbox 2019 åbner torsdag den 27. juni ved middagstid.

Tinderbox bliver eksta eventyrligt i år, og derfor skifter de navn til Eventyrbox. Det skriver det nu tidligere Tinderbox fredag på Facebook.


Navneskiftet skyldes, at festivalen ønsker at støtte op om det nye museum omkring H.C. Andersens Hus og forlænge magien i Odense med Eventyrbox. 


Med navneskiftet kommer også en opgradering af Magicbox, hvor havfruer vil bade i bassinerne ved scenen og forfattere hver dag klokken 14, vil læse folkeeventyr til techno.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her