Danskerne opfører sig som om, verden har udtømmelige ressourcer. 24 kilo elektriske apparater smider vi ud om året.
Det er kun schweizerne og nordmændene, der er værre, og det er, fordi de er rigere, siger lektor på Syddansk Universitet, Erik Skov Madsen.
Hvis bare en lille modstand eller elektronikdel går i stykker i et kredsløb, så skrotter vi hele maskinen. Det er jo fuldstændig vanvittigt
Den fynske lektor, der forsker i reparation og vedligeholdelse, er ikke en mand med de store armbevægelser og svulstig retorik, men når det kommer til danskernes smid væk-kultur, er der kun et ord, der falder Erik Skov Madsen ind.
Ordet vanvittigt.
- Hvis bare en lille modstand eller elektronikdel går i stykker i et kredsløb, så skrotter vi hele maskinen. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Det gælder både tv og køleskabe, siger Erik Skov Madsen.
Overvejer end ikke reparation
Han får støtte fra Kurt Rasmussen, der er bestyrer af forretningen Frank Toyota, der sælger og reparerer symaskiner og støvsugere - både for private og erhvervskunder.
- Det er sådan i dag, at mange borgere ikke engang overvejer at få deres støvsuger repareret, hvis de ikke kan tænde den. De vil tro, at det ikke kan betale sig, siger Kurt Rasmussen.
Ressourcespild
- Det er jo et ressourcespild, så længe den kan bruges, og den så bare bliver smidt ud. Måske skal vi ændre nogen vaner. Det ville være rart at få nedsat ressourceforbruget, inden der bliver så meget knaphed på råvarerne, at de ikke er til at betale. En støvsuger består bland andet af meget plastik, og det fremstilles jo af olie. Desuden er der flere metaller i støvsugernes printkort, siger Kurt Rasmussen.
Ifølge den garvede reparatør, der har været i branchen i 35 år, er det de lave priser på støvsugere fra især Kina, der får folk til at smide ellers velfungerende støvsugere ud. Hvis der skal bruges danske arbejdslønninger til reparation, er anskaffelsesprisen hurtigt ædt op.
Frit Lejde: Donér dit elskrot og fortæl forskerne, hvad det fejler
75 procent fungerer
75 procent af de støvsugere, der ryger til skrot fungerer, eller kunne fungere med en mindre reparation, viser forskning fra Syddansk Universitet.
I Sverige er der reduceret moms på reparation af bl.a. cykler, sko, læder og tøj.
- Hvis vi havde tilskud til reparation af elektriske småapparater og hårde hvidevarer og støvsugere kunne det sikkert hjælpe på lysten til at komme med defekte apparater, siger Kurt Rasmussen.
Ifølge SDU-forsker Erik Skov Madsen burde EU kopiere en ordning, som man er ved at indføre for bilbranchen.
- Ordningen betyder, at bilbranchen skal stille reparation og vedligeholdelses-oplysninger til rådighed, så de kan bruges af alle værksteder. Hvorfor gør vi ikke det inden for elektronik, så det kan repareres. I dag fremstilles alt i Fjernøsten. Det giver altså ingen job i Danmark. Da jeg var dreng, var der masser af steder, hvor man kunne få elektriske apparater repareret. I dag har vi kun fokus på nyt, siger han.
Hjælp forskerne
Ufattelige mængder
Ifølge Erik Skov Madsen er udfordringen i dag, at der forskes meget mere i nye produkter, der rent funktionsmæssigt ikke indeholder de store landvindinger, men som måske har nyt design.
- Vi smider ufattelige mængder af elektronik ud, og vi bruger ressourcerne på at producere billigt. Hvis bare vi lagde en smule indsats for dagen, kunne vi få produkter, der kunne holde meget længere og var lettere at adskille og reparere, siger SDU-forskeren.
Hvis udviklingen fortsætter risikerer Kurt Rasmussen hos Frank Toyota at blive sidste generation, der reparerer støvsugere - ligesom skomager-jobbet næsten er væk.
- I dag er der ingen, der reparerer sko mere. De ryger ud, hvis de går op i limningen, siger Kurt Rasmussen.
