24-årig fængslet i voldtægts-sag

En 24-årig mand blev tirsdag varetægtsfængslet sigtet for voldtægtsforsøg i Odense lørdag morgen.

Den 24-årig mand gik tidligt mandag morgen til Politigården, for at fortælle, at han havde set sig selv på overvågningsbilleder.

Meldte sig selv

Fyns Politi offentliggjorde søndag overvågningsbilleder af en yngre afrikansk-udseende mand, for at komme nærmere opklaringen af et voldtægtsforsøg på en 29-årig pige tidligt lørdag morgen.

- Han kom ind på Politigården ved otte-tiden, fordi han havde set sig selv på billederne. Vi har afhørt ham, og han er nu sigtet for voldtægtsforsøg, fortalte vicepolitiinspektører Henrik Justesen mandag.

Nægter sig skyldig

Manden nægter sig skyldig i anklagen, men Retten valgte at varetægtsfængsle ham i fire uger.

- Han nægter sig skyldig i forsøget på voldtægt, men erkender, at det er ham på overvågningsbillederne. Men han ønskede ikke at udtale sig yderligere før han har fået talt med den forsvarsadvokat, som han har ønsker, fortæller vicepolitiinspektører Henrik Justesen.

Overgrebet fandt sted på Åstien bag Sdr. Boulevard og Kastanievej i Odense.

Oversigt

    Oversigt