29. dec. 2021 kl. 12:30
Fyn
TV 2 Fyn

Året, der gik: Her er de ti mest sete YouTube-videoer fra Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Vi har samlet årets ti mest sete videoer på TV 2 Fyns YouTube-kanal. Du kan møde Jens, der har sit eget jagerfly, og et ægtepar, der ikke må bo i deres autocamper.

Der er nyheder, som udkommer - og dagen efter - ja, så er de glemt. Og så er der de der historier, som lever år efter år. De bliver delt, kommenteret og set. 

Igen og igen. 

Enten fordi de rammer helt ind i hjertekulen, eller fordi de er blevet go-to-videoer, hvis man mangler et smil i hverdagen. Det er i hvert fald, hvad flere brugere skriver i kommentarfeltet.

TV 2 Fyns YouTube-kanal har vi samlet den slags historier. Og i anledning af at 2021 snart bliver til 2022, har vi fundet de ti mest sete videoer fra året, der snart er gået.

Nummer 10: 

Fynsk viking: Allan går i shorts og bare tæer i minusgrader og snevejr

Journalist Gert Hansen og fotograf Flemming Ellegaard besøgte Allan Fritzen en råkold dag i 2013.

Nummer 9:

Vagabonden fra Assens.

Vagabonden fra Assens er et af mange indslag i serien om fynske originaler. Indslaget om Niels Pangler er fra 2011 og er stadig et af de mest sete indslag ti år senere. 

Niels Pangler døde i 2016.

Nummer 8:

Børge Sønderjyde.

Børge Sønderjyde er også en af de fynske originaler, som har gjort indtryk på brugerne.

Det viser kommentarer som "Kærligt menneske. Sikke et rent hjerte! Hvor kunne vi alle dog lære meget af dette unikke menneske :)" 

og 

"Det her er min "go to" video hvis jeg mangler et smil i hverdagen :)".

 Indslaget er set knap 110.000 gange.

Nummer 7: 

Ægtepar lever i en autocamper - nu risikerer de at få klippet pladerne.

28. februar 2021 fortalte TV 2 Fyn historien om ægteparret Jørgen og Tove Holm, der havde solgt gården for at leve livet på landevejen i deres autocamper. 

Men den gik ikke, lød det fra Motorstyrelsen, der krævede, at ægteparret fik klippet pladerne. Man kan ikke eje en autocamper, hvis man ikke har en fast adresse. 

Heldigvis for ægteparret blev reglerne lavet om, da indslaget blev vist på TV 2 Fyn. Så nu kan parret leve drømmene ud og bo i deres autocamper.

Nummer 6:

Carsten "Klinge" lever livet på havnen i Bogense.

Carsten "Klinge" er endnu en af de fynske originaler, der har taget danskerne med storm.
Her er et lille udpluk af kommentarerne fra indslaget om "Klinge".

"Kongen af alle fynske originaler."  

"Jeg er ikke blevet underholdt så meget i flere år... Manden er genial, jeg vil gå så langt og sige at jeg elsker ham. Bare han var min morfar."

"Legende."

Nummer 5:

Jens har hangar og eget jagerfly.

Det er de færreste, der kan prale af at have sit eget jagerfly og hangar. Men når nu hele familien er piloter, så giver det måske bedre mening. Historien om Jens Ploug Larsen fra Brobyværk har sat drømmene i gang hos flere brugere.

"Fandme vildt det gir motivation"

"Han er en legende. Har mange gange set hans fly flyve over Brobyværk."

Læs også: Den store gevinst: Odenseaner skrabede to millioner på julekalender
Gå tilbage Del
26. dec. 2021 kl. 13:17

Den store gevinst: Odenseaner skrabede to millioner på julekalender

Danske Spil

Du har sikkert skrabet dig frem til ni juletræer gennem december og til sidst siddet med rystende hånd ved låge nummer 24...

... og skrabet en stjerne. Sådan kom der 50 kroner og ikke den ønskede million i hus.

Men sådan gik det ikke for en heldig odenseaner, der ikke bare skrabede sig frem til én, men to millioner kroner på sin Pakkejagt juleskrabekalender fra Quick.

- Jeg køber altid tre skrabekalendere til mig selv og mine store sønner. De vælger en hver, og så tager jeg den, der bliver til overs, siger vinderen, der har valgt at være anonym, i en pressemeddelelse, da han på sin kalender fik skrabet sig til den helt store gevinst.

Kunne ikke vente

Kun én dansker havde muligheden for at hive millionerne hjem, og det blev altså hos familien i Odense.

“Men da jeg så sad der og kunne se, at jeg havde vundet, begyndte jeg at ryste, og min mand spurgte, hvad der dog skete, og så sagde jeg: ”Jeg tror altså, vi har vundet to millioner””

— Vinder, Odense

- Jeg har før vundet 50 eller 100 kroner, men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle vinde så mange penge, siger vinderen og tilføjer:

- Jeg kunne jo læse bagpå, at der kun er en vinder af førstepræmien, så det gjorde jo bare det hele lidt mere uvirkeligt.

En undersøgelse fra Danske Spil viser, at 61 procent af dem, der køber en julekalender, skraber ét felt ad gangen op til jul, mens resten skraber felterne før tid. Hos den fynske vinder var der dog ikke tålmodighed, så 10. december skrabede hun alle felter.

- Men da jeg så sad der og kunne se, at jeg havde vundet, begyndte jeg at ryste, og min mand spurgte, hvad der dog skete, og så sagde jeg: ”Jeg tror altså, vi har vundet to millioner”.

Gevinsten falder på et tørt sted hos familien, hvor vinderen efter en længere sygemelding har mistet sit job. Dog ved familien endnu ikke helt, hvad pengene skal bruges på.

- Vi skal nok ud at rejse alle sammen, når det bliver muligt igen, siger hun.

Nummer 4:

Per Skipper.

Knap en halv million har set indslaget om den fynske original, Per Skipper fra Assens. Og Per Skipper er populær i både Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

Nummer 3:

Flaske-Bent fra Svendborg.

Indslaget om Flaske-Bent er fra 2010. Han døde i december 2020. 84 år gammel.

"Man kan bare mærke han hele vejen igennem var en god mand ❤️."

"Flere af den slags mennesker ville være godt for samfundet. R.I.P."

"Jeg mødte ham tit i de 25 år jeg boede i Svendborg. Han var altid i godt humør. "

Nummer 2:

Hele huset rystede, da letbanen blev testet i Odense.

Indslaget om letbanens testkørslen, der fik møblerne til at rykke rundt, blev set af over 100.000 på en enkelt weekend i september 2021. 

Nummer 1:

Den vrisne slagter fra Langeskov.

Hvis man siger YouTube, så siger man også Den vrisne slagter fra Langeskov. Indslaget om den legendariske slagter er vist over halvanden million gange. Tusinder har kommenteret portrættet af ham, og så er det delt igen og igen. 

Helge Winther døde i 2016.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

27. nov. 2024 kl. 19:38
TV 2

Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg

LYT
Del

Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.

På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.

Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.

De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.

I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.

Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.

Gylle er guld

Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.

Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.

Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.

De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.

Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.

Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.

27. nov. 2024 kl. 22:54
Fyn
Kort nyt

Hardhitter går i kødet på rådmand

LYT
Del

Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.

27. nov. 2024 kl. 22:26
Kort nyt

Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt

LYT
Del

Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.

Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.

Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.

27. nov. 2024 kl. 22:05
Morten Albek

76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem

LYT
Del

Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.

Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension. 

Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?

Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.

- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.

Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.

I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst. 

Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.

Forstå mig ret...

Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.

- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet. 

Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år? 

Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.

- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.

Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.

- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed. 

For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.

Menneskelig eller økonomisk gevinst

Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?

- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.

Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?

- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.

27. nov. 2024 kl. 21:53
Kort nyt

Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel

LYT
Del

Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.

Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.

Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.

27. nov. 2024 kl. 21:24
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiets frit lejde-aktion sætter rekord

LYT
Del

Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.

Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.

24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.

Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.

- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.

Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her