- Jeg arbejdede engang et sted, hvor jeg ikke fik de aften- og weekendtillæg, som jeg skulle have. Men jeg sagde ikke noget til det, for jeg vidste ikke nok om det til at gå videre med det, siger 17-årige Alma Sol Mikkelsen fra Svendborg.
For mange kunne lønsedlen ligeså godt stå på russisk. Det er nemlig helt uforståeligt. Specielt for mange unge, der får deres første job eller kun arbejder et par timer om ugen.
Jeg arbejdede engang et sted, hvor jeg ikke fik de aften- og weekendtillæg, som jeg skulle have.
- Det er så uoverskueligt med alle de tal og måden, det er skrevet på, siger 17-årige Alberte Bagge, der går i 1. M på Svendborg Gymnasium sammen med Alma.
- Jeg ved ikke noget om, hvad der står på min lønseddel. Det er ikke engang altid, jeg kan finde ud af, hvad jeg har tjent, tilslutter veninden og klassekammeraten Alma Sol Mikkelsen sig.
Tre gode råd til at undgå snyd
Der er dog tre gode råd til, hvordan man kan holde lidt bedre styr på, om man får den løn, man skal have.
Tre gode råd til at undgå snyd på lønsedlen
Desuden er det en god idé løbende at tjekke sin lønseddel, så det ikke fremstår som russisk, hver gang man åbner den, men man med tiden bliver mere fortrolig med den.
Mere undervisning i økonomi
Tilbage i 2017 lavede YouGov en undersøgelse blandt unge, som viste, at syv ud af 10 gerne vil have privatøkonomi på skoleskemaet.
Det er også et emne, der er aktuelt på Christiansborg, hvor Venstre i foråret 2020 efterlyste bedre undervisningsmateriale og mere undervisning på området. Det skete på baggrund af en aftale fra december 2019, som skulle tage et opgør med de omstridte kviklån med tårnhøje renter.
Vi kunne godt have et fag, der forklarede det hele – også skat for eksempel.
Mere og bedre undervisning vil også glæde Alma Sol Mikkelsen, der tror, det kan hjælpe hende til at forstå det hele langt bedre, så hun får bedre forudsætninger for at tage de rigtige valg i fremtiden.
- Det bekymrer mig, at jeg ikke ved noget om økonomi. Ikke kun lønsedlen, men det hele. Vi kunne godt have et fag, der forklarede det hele – også skat for eksempel, siger hun.
Arbejdsgiveren bør forklare lønsedlen
Men der er veninden ikke helt enig. I hvert fald ikke når det kommer til lønsedlen. Hun mener, det i stedet er noget, der bør blive forklaret på arbejdspladsen.
- Jeg ville ikke møde op, hvis det var et fag på skolen. Jeg synes, at man burde få forklaret lønsedlen af arbejdsgiveren, når man bliver ansat et sted, siger Alberte Bagge.
Og måske er det en pointe at tage med videre. For det er vidt forskelligt, hvad der står på lønsedlerne, og hvilke informationer arbejdsgiveren tager med.