Test dig selv: Hvor pokker bliver din løn af?

Alle får lønsedler, men det er måske de færreste, der ved, hvad der står på dem, og hvad ens løn egentligt går til.

Generelt er privatøkonomi et svært landskab at bevæge sig rundt i. Fyn er det sted i landet, hvor unges RKI-gæld er steget mest fra 2019-2020. Det viser en ny rapport om 18-30-åriges økonomi fra Finans Danmark.

Spørger man eksperter er manglende viden og overblik nogle af forklaringerne på, hvorfor det ender galt for nogen. 

- Jeg ved ikke rigtigt, hvad der står på min lønseddel. Det er ikke engang altid, jeg kan finde ud af, hvad jeg har tjent. Hvis jeg vidste mere, ville jeg bedre vide, om det hele passede, siger Alma Sol Mikkelsen, der går i 1. M på Svendborg Gymnasium.

- Ja, det er vigtigt at vide noget om, så man ikke bliver snydt, tilføjer hendes veninde Alberte Bagge, der også går i 1. M.

Lønsedlen step-by-step

Lønsedler ser forskellige ud alt efter, hvilken arbejdsplads der udbaler lønnen. Derfor kan der stå alt fra timeløn til normaltimer til arbejdstimer om noget, der egentlig dækker over det samme.

Men groft set betaler vi alle til de samme ting, så uanset hvordan det står skrevet, så betyder det det samme.

Hvad er normaltimer, arbejdstimer, timeløn?

• 'Normaltimer' dækker over det antal arbejdstimer, du har haft i perioden. På lønsedler er der typisk en kolonne med ’enheder’ og en kolonne med ’sats’. Enheder er i dette tilfælde det antal timer, du har arbejdet, og satsen er den løn, du får i timen – altså timelønnen.

ATP - hvad for noget? 

• Hvis man arbejder mere end ni timer om ugen, skal man også betale til noget, der hedder ATP. Det er en form for tvungen pensionsopsparing, man får udbetalt som supplement til folkepensionen.
• Det står for arbejdsmarkedets tillægspension, og den er betalt delvist af din egen løn og et tillæg fra din arbejdsgiver. Men det er altså en lille procentdel, man betaler. Derfor kan man kalde ATP for den lille penionsopsparing. 

Her kan du klikke rundt og læse om punkterne på lønsedlen:

Og hvad er det nu, AM-bidrag er? 

• 'AM-bidrag står' for arbejdsmarkedsbidrag. Det er et langt og kringlet ord, men skal egentlig bare ses som en lille skattebetaling på otte procent, som alle betaler.
• Pengene går til arbejdsmarkedet - dagpenge og efteruddannelse – hvis for eksempel minkavlerne skal til at finde på noget nyt at lave. 

Hvad er skattefradrag og frikort?

• Alle, der arbejder, har et frikort eller et skattefradrag. Et fradrag skal forstås som en slags rabat i skat – altså nogle penge, man må tjene uden at betale skat af dem. 

• Hvis man tjener flere penge, end man har mulighed for på sit frikort, så skal man til at betale skat. Og her skal man have styr på, om ens arbejdsplads trækker skat fra hovedkortet eller bikortet. Der kan kun trækkes rabat – skattefradrag – fra hovedkortet. Så det er bedst at bruge hovedkortet der, hvor du tjener mest. Har du et job ved siden af SU’en, så skal du til at bruge bikortet. Det skal du bruge der, hvor du tjener mindst.
• Hvis du ikke bruger dit bikort ved din anden indtægt, risikerer du at betale for lidt i skat, og så kan det altså ende med en stor regning fra skattefar. Hvis du derimod bruger bikortet ved den store indtægt, æder skattefar alle dine penge, du tjener i løbet af året. Og spytter dem først ud, når årsopgørelsen kommer.

Hvad er A-skat? 

• Hvis du tjener mere end pengene på dit frikort, så skal du betale A-skat. Det er den store skattebetaling på omkring 40 procent, som alle på arbejdsmarkedet betaler.
• Skatteprocenten – eller trækprocenten – svinger fra 37 - 53 procent, alt efter om du betaler top- eller bundskat, kirkeskat eller lignende.
• Den indeholder kommuneskat, sundhedsbidrag, statsskat og eventuelt kirkeskat, hvis du er medlem af folkekirken. 
• A-skatten går til hele velfærdssamfundet – blandt andet SU, sygehusene, bibliotekerne, politiet, daginstitutioner osv.

Til disposition - er det ikke? 

• Det er den lykkelige og glædesfrembringende dato, hvor pengene triller ind på din konto. 

Feriepenge lyder rart. Hvad er det? 

• Til ethvert godt job, hører en god ferie. Her i Danmark har vi en ferielov, der gør, at din arbejdsgiver er forpligtet til at betale feriepenge til dig. Uanset antal arbejdstimer. Hvis man ikke er fuldtidsansat, kan det også hedde feriegodtgørelse.
• Det er 12,5 procent af din samlede løn, som du sparer sammen som feriepenge, og som du skal søge om at få udbetalt på borger.dk. Tjener du for eksempel 1000 kroner på en måned, så optjener du 125 kroner fra dit arbejde til feriepenge. Derefter trækkes både AM-bidrag og A-skat (som du naturligvis ved, hvad er nu).

Pension er til at forstå. Men hvordan fungerer det? 

• Det er meeeget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, om der sættes penge til side fra ens løn til en pensionsopsparing. Og det er altså værd lige at tjekke op på. Man kan nemlig hurtigt betale en stor del af sin løn til en pensionsopsparing, der så bliver ædt op af gebyrer og afgifter. 

Tal for hele året eller saldi er? 

• Noget andet der er drønforvirrende på lønsedlen er alle de fremmedord og tal, der står nederst på lønsedlen. De er ikke så vigtige at holde øje med, men her kan du blandt andet læse, hvad du samlet har fået udbetalt i løn i året, og hvad du samlet har betalt i skat. 
• Det allerbedste råd her er blot at kigge på din samlede opsparing af feriepenge, fordi det er det, du skal bruge til mest.