De unge har tiltrukket sig hovedrollen i Mette Frederiksens plan ”Danmark kan mere”, og det kan man godt forstå.
Nyuddannede unge skal klare sig for 9.500 kroner om måneden, hvis de ikke får et job efter studiet – ikke for 13.815 kroner som i dag.
Det er dagens altoverskyggende nyhed og bombe i regeringens store reformudspil ”Danmark kan mere 1”.
Det giver næsten sig selv, at nyheden er helt uacceptabel hos de studerende og hos de fagforeninger, der repræsenterer især de akademiske faggrupper, der længe har lagt bunden til den store dimittend-ledighed.
En yderligere stramning er, at dagpengene bortfalder allerede efter et år mod i dag to år.
Brede dele af fagbevægelsen hæftede sig ved andre tiltag, der var mere spiselige og som skal være med til at skabe 10.500 nye arbejdspladser for deres medlemmer.
Blandt andet at besparelserne på dimittend-taksterne bliver lagt på dagpengesatserne for fagforeningernes kernemedlemmer, der har indbetalt til a-kassen igennem flere år.
De kan se frem til en forhøjelse af dagpengene med 5.000 kroner de første tre måneder, de bliver ledige.
Sådan skal 10.000 danskere komme i arbejde hurtigst muligt
Og netop den utidssvarende størrelse af dagpengene har længe været en dagsorden, som fagbevægelsen ikke har kunnet komme igennem med. Private lønforsikringer gælder for eksempel ikke den ældre del af arbejdsstyrken.
Dimittend-ledigheden er fordoblet siden 2009, hvor det blev muligt at gå direkte fra SU til dagpenge.
Hver fjerde arbejdsløse er nyuddannet, og sammenholdt med, at hver femte på dimittend-dagpenge stadig hænger fast i systemet efter et år, ja så var der behov for handling, mente beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på dagens pressemøde.
Det er ikke længe siden, at holdningen var en anden, nemlig, at beskæringen af dimittend-satserne vil få de studerende til at melde sig ud af a-kasserne og gøre afstanden til fagforeningerne og den danske aftalemodel større.
Mellem linjerne antyder dagens udspil, at de studerende bruger dimittend-sikkerhedsnettet som en hængekøje – dimittend-dagpengene er det dobbelte af SU’en.
For pudsigt nok melder mange sig ud af a-kassen igen, når de har fået dimittend-dagpenge.
Men om pisk og mindre at leve for, er det rette medicin. Det er selvfølgelig det altafgørende spørgsmål.
Tilbage står en helt anden debat, nemlig, at stadig flere unge tager en længere videregående uddannelse, at der ikke er umiddelbart match på arbejdsmarkedet til alle uddannelser, og at de fleste uddannelses-institutioner lukker kandidaterne ud på én gang op til sommerferien.
Det skaber automatisk flaskehalse og ketchup-effekt.
Især på Fyn har debatten kørt i årevis om, hvorvidt det fynske arbejdsmarked - især de mindre og mellemstore virksomheder - er for dårlige til at udnytte de hoveder, der har ligget i blød i årevis for at tilegne sig viden.
Hvis det er en kendsgerning, er der en god grund til, at mange kandidater søger mod Århus og København.
Hos Dansk Industri på Fyn har man i en rum tid tordnet mod de høje dimittend-satser. De unge skal i gang. De skal ikke vente på drømmejobbet, har det lydt fra formand Poul Strandmark.
Altså samme tankegang som Mette Frederiksen gav udtryk for på dagens pressemøde.
Desværre har de 45.000 unge mellem 15 og 24 år, der hverken har fået et job eller en uddannelse i tide, ikke fået den samme opmærksomhed.
Her vil regeringens reformkommission først i 2022 komme med en række forslag.
Det kan arbejdsmarkedet ikke rigtig bruge til noget her og nu.
Og selv om regeringen nu vil etablere tre grønne erhvervsskoler, ja så er problemet med at få de unge til at tage en håndværkeruddannelse heller ikke løst.
Til gengæld er der glædeligt nyt for unge ufaglærte.
En af succeshistorierne er et forsøg på at få de ufaglærte til at uddanne sig med 110 procent af dagpengene med på skolebænken.
Det forsøg gøres nu permanent.