Arne Lundemann spiller i Frøbjerg

Til sommer er Arne Lundemann med, når Frøbjerg Festspil fejrer jubilæum med forestillingen Skønheden og Udyret.

Arne Lundemann sagde ja til rollen, fordi det skulle have været den sidste forestilling med Erik Bent Svendlund som instruktør.

- Det ville have sluttet ringen, siger Arne Lundemann.

Han var nemlig med, da Erik Bent Svendlund for første gang instruerede Nyborg Voldspil i 1965.

Og nu ville han også med i hans sidste instruktion i Vissenbjerg. Det ville have været Erik Bent Svendlunds 325. forestilling.

- Det havde vi begge glædet os til, men det skulle så ikke være, siger Arne Lundemann med henvisning til Erik Bent Svendlunds død, fredag.

Oversigt

    Oversigt