Stigningen på Fyn er på 17 procent i forhold til sidste år, og det er mere end stigningen på Sjælland, der er på 14 procent. Dermed har forbedringerne på boligmarkedet nu for alvor bredt sig vest for Storebælt.
- Det er især den meget attraktive rente sammen med en forbedret beskæftigelse, der er motoren bag de glædelige forbedringer i salgstallene, som vi nu også ser udenfor Københavnsområdet, siger EDC's kommunikationschef Jan Nordmann til bygtek.dk
Fremgangen i boligsalget på Fyn, er også mærkbart bedre end i Jylland.
EDC forventer for resten af året en fastholdelse af fremgangen, således at året som helhed ender med at være 8-10 pct. bedre end 2013.
- Det vil dog tage noget tid inden hele landet er kommet sig over boligkrisen, formentlig 2-4 år, spår Jan Nordmann.