Bombefly fløj over Fyn

Mandag fløj to amerikanske langdistance bombefly af typen B52 over Fyn.

Mandag fløj to amerikanske langdistance bombefly af typen B-52 over Danmark.

Efter at have cirklet over et større område i det midtjyske satte de to fly kursen sydpå og fløj over det østlige Fyn.

Pressevagten i Forsvarskommandoen oplyser til TV Midtvest, at de to bombefly var i dansk luftrum, som en del af en årlig øvelse. Under øvelsen øver danske soldater på jorden sig i at kommunikere med fly.

- Amerikanske bombefly træner våbenaflevering sammen med danske soldater. Hvis man forestiller sig, at danske soldater på jorden engang skal have støtte i form af våben fra USA, skal de soldater, som er særligt trænet til opgaven, kunne koordinere overleveringen af støtten fra de her fly, forklarer pressevagt Søren Lindhardt.

Her er de to B-52 bombefly registreret på hjemmesiden adsbexchange.com på deres vej mod det østlige Fyn.
Her er de to B-52 bombefly registreret på hjemmesiden adsbexchange.com på deres vej mod det østlige Fyn.

Søren Lindhardt oplyser, at flyene ikke satte landingshjulene på dansk grund, og at øvelsen sluttede tidligt på eftermiddagen.

Den danske enhed, som deltager i træningen, er placeret i Finderup ved Viborg, og øvelsen har derfor været centreret omkring Midtjylland.

Brugt i over 60 år

B-52 er et såkaldt tungt bombefly. Det har været brugt hos det amerikanske luftvåben siden 1961.

Flyet er i stand til at bære atomvåben og kan bære 31 tons våben, oplyser Boeing, der producerer flyet, på sin hjemmeside.

USA er det eneste land, der råder over B-52, og det amerikanske luftvåben har i alt over 72 B-52-fly.

Flyene fløj fra Sevilla i Spanien til Danmark.

Apropos det amerikanske luftvåben, så er der fundet to bombefly, som i 1944 styrtede ned i det Sydfynske Øhav.

På Flightradar24.com kunne man se, at flyene, som bærer navnene NOBEL 11 og NOBEL 12, er fløjet fra Sevilla i Spanien og til Midtjylland, hvor de har cirkulerede.
På Flightradar24.com kunne man se, at flyene, som bærer navnene NOBEL 11 og NOBEL 12, er fløjet fra Sevilla i Spanien og til Midtjylland, hvor de har cirkulerede.

Oversigt

    Oversigt